Interview m Nadja U. Prætorius om arbejdsrelateret stress, som det moderne traume

Nadja indleder med at fortælle om sin opdagelse af konsekvenserne
af det store skift, der skete med de nye arbejdsrelaterede
styringsstrategier i slutningen af 90’erne. Hvordan medarbejdere
i optimeringens øjemed nu fik stillingsbeskrivelser, der ikke
mere svarede til det arbejde de lavede. Hun taler også om,
hvordan medarbejdere den dag i dag bliver bedt om at udføre
urimelige mængder af arbejde, og om umulige arbejdsbetingelser,
hvor de aldrig kan gøre det rigtige, hvilket i den grad
kompromittere deres faglighed og selvværd. Nadja beskriver,
hvordan hun med undren fik den første klient, der var blevet
sygemeldt med Arbejdsrelateret stress for snart 20 år siden – en
diagnose hun ikke havde set før. Det mest opsigtsvækkende for
Nadja var dog, at klienten havde de selv samme symptomer, som hun
så hos sine alvorligt traumatiserede klienter, der havde været
ude for overgreb.


På baggrund af sin forskning og kliniske observationer har hun
påvist, at umyndiggørelsen, dehumaniseringen og fremmedgørelsen
af borgerne på arbejdspladser og i uddannelsessystemet, gør
borgerne syge af stress, angst, depression.