Podcaster
Episoden
14.08.2025
36 Minuten
I denne episode deler jeg min egen erfaring med at have
belastningsreaktion. For det er noget, jeg ikke kun kender fra
mit arbejde – jeg har stået i det selv.
Det startede for mig som det, der “bare” lignede stress. Men det
udviklede sig hurtigt til noget langt mere invaliderende: en
belastningsreaktion, der varede næsten tre år. Jeg troede ærligt
talt ikke selv, det kunne være så slemt. Det føltes urealistisk,
at hverdagsaktiviteter kunne føles som umulige.
I episoden fortæller jeg, hvordan det hele begyndte for mig,
hvordan det føltes fysisk og psykisk, og hvad jeg har lært om
belastningsreaktion – både som menneske og som fagperson.
Jeg håber, min historie kan give dig genkendelse og måske også en
lille smule ro, hvis du selv står et sted, hvor kroppen siger
stop.
Tak fordi du lytter med.
Mehr
14.08.2025
38 Minuten
I denne episode taler jeg om noget, som mange kender alt for godt
– uden måske at kende navnet på det: belastningsreaktion. Det er
en tilstand, hvor kroppen og nervesystemet ikke længere kan finde
ro, fordi de har været i alarmberedskab for længe.
Belastningsreaktion kan minde om stress, men er noget andet –
dybere, mere langvarigt og ofte mere invaliderende. Vi ser på,
hvordan symptomerne viser sig, hvad forskellen er på stress og
belastningsreaktion, og hvorfor kroppen ikke bare “kommer sig” af
sig selv. Jeg fortæller også om, hvordan en belastningsreaktion
kan føles, og hvad man skal være opmærksom på – især hvis man
selv står midt i det. Episoden er en invitation til at forstå din
krops signaler bedre og måske også opdage, at du ikke er alene.
Tak fordi du lytter med.
Mehr
14.08.2025
7 Minuten
Sæson 2 er i gang – og jeg er tilbage ved
mikrofonen.
Det er over to år siden sidst, og pausen skyldes mit helbred og
behovet for ro. Nu er jeg klar igen.
Sæson 2 bliver anderledes: Kortere afsnit, færre gæster og mere
fokus.
Vi skal tale om belastningsreaktioner, nervesystemet og
traumeheling – med udgangspunkt i både faglig viden og personlige
erfaringer.
Der kommer episoder om restitution, skam, grænser,
neurodivergens, tilknytning og meget mere.
Mit ønske er at skabe mere klarhed – og give lidt håb med på
vejen.
Tak fordi du lytter med.
Del gerne podcasten med én, der har brug for ro og genkendelse.
Mehr
24.06.2023
1 Stunde 31 Minuten
Er der noget om at mennesker med ADHD oplever - eller kan opleve
- en større stressbelastning gennem livet ? Og at mennesker med
(uopdaget) ADHD kan være længere tid om at komme sig over stress?
Og hvordan kender man forskel på stress og ADHD?
Det er nogle af de spørgsmål som Lisa Thygesen og jeg taler om,
og forsøger at sætte perspektiver på. Lisa bidrager også med
forståelsen af hvordan ADHD kommer til udtryk, og ikke mindst
hvordan vi kommer i større trivsel, hvis vi lever med ADHD (og
ADD).
Lisa Thygesen er uddannet psykoterapeut med speciale i ADHD hos
voksne, både kvinder og mænd. Med et solidt fagligt fundament og
en livslang personlig erfaring med ADHD og det neurodivergente
liv, har hun en dybdegående forståelse for, hvordan diagnoser kan
påvirke dagligdagen og livet generelt. Hendes unikke viden er
afsættet for at udbrede viden, holde foredrag og hjælpe klienter
med at navigere i livet med ADHD og andre neurodiversiteter.
Du kan finde mere info om ADHD, webinarer om ADHD og
psykoterapeutisk hjælp til ADHD på Lisas hjemmeside her:
https://lisathygesen.dk/
Jeg kan også anbefale disse bøger:
‘ADHD, viden og redskaber til at mestre livet’ af Kristin Leer,
2022
‘ADHD hos piger og kvinder, fra dygtig pige til udbrændt kvinde’
af Lotta Borg Skoglund, 2021
‘Hører du overhovedet efter?!, fortællinger om at leve med ADHD’,
af Manu Sareen, 2021.
Mehr
26.05.2023
1 Stunde 8 Minuten
Jeg har haft en samtale med Lars Johansen om hvordan det opleves
som erfaren psykoterapeut at blive ramt af et stresskollaps, han
ikke havde set komme.
Nogle af os rammer stress så hårdt, at det ikke er et spørgsmål
om at komme op på hesten igen. For hesten er der ikke! Så bliver
det et spørgsmål om hvad jeg stiller op med min selvopfattelse og
selvbillede uden en hest. Og at det måske var et “falsk selv”,
der sad på den hest. Men hvordan finder jeg så et mere sandt
selv?
Alt det har Lars oplevet og gjort sig overvejelser om på en måde,
som jeg vil tillade mig at kalde meget indsigtsfuldt.
Vi taler også om mere generelle vilkår for vores liv: Om at være
drevet af ‘gøren’ og have en følelse af at “skulle” en masse
ting. Og hvordan det påvirker vores stress og vores liv. Og om at
livet nogle gange kan føles som en vild hest, som farer afsted
med os på ryggen … og hvad gør vi så når vi nu havde en idé om at
livet skulle føles helt anderledes end det nu gør?
Lars Johansen er psykoterapeut MPF med baggrund i
gestaltterapien, og efteruddannelser indenfor bl.a. traumeterapi
(Somatic Experiencing), tilknytningsproblematikker og Integral
Somatic Psychology (ISP). Han har desuden været i spirituel
træning hos Jens Erik Risom på Vækstcenteret, hos Madhurima
Rigtrup i Conscious Heart samt taget yogalæreruddannelse i
YogaSomatics hos Ateeka Borud.
Lars arbejder med terapi, supervision og gruppeforløb med fokus
på ‘Væren, spiritualitet & personlig udvikling’.
Du kan finde mere info på hans hjemmeside her: www.lhj.dk
Mehr
Über diesen Podcast
Traume- og psykoterapeut, Linda Clod Præstholm, har selv været
hårdt ramt af stress, og har siden da været committet til at
formidle alle de perspektiver på stress, som hun opdagede på sin
rejse til at blive funktionsdygtig igen. Linda arbejder i dag med
som privatpraktiserende psykoterapeut med speciale i rehabilitering
af stress, traumer og belastningstilstande. Stress er en kompleks
størrelse, og stress kan gøre os meget syge. Ja, endda invalidere
os på livstid. Derfor fortjener stress at blive belyst i hele
sit komplekse og alvorlige billede. Hvilke forhold i samfundet og
arbejdet giver os stress? Hvorfor kan stress invalidere os? Hvordan
føles stress? Hvordan oplever mennesker der er blevet invalideret
af stress livet? Hvordan kan vi rehabiliteres igen? Samtaler
om Stress gør op med en lang række myter om stress, og fortæller
hvordan stress opstår i krop og nervesystem, hvordan det bør
håndteres og hvilke faldgruber der er i rehabiliteringen af stress.
Faglige eksperter giver deres forsknings syn på stress, og
stressramte deler sårbare oplevelser og følelser.
Kommentare (0)