Netværkshistorier
En how to-podcast om at netværke med hjertet først. I Netværkshistorier fortæller gæsterne, hvordan netværk har haft betydning for, hvor de er i dag - og hvordan de konkret brugte det.
Podcaster
Episoden
19.12.2023
38 Minuten
Det her er sidste episode i Netværkshistorier. Derfor har jeg sat
mig alene foran mikrofonen for at sige tak for 75 gode afsnit med
spændende gæster, gode historier og brugbare råd.
I denne sidste episode får du mine egne allerbedste netværksråd og
-fortællinger som tak, fordi du har lyttet med.
Mehr
12.12.2023
1 Minute
Giovanni Niese er allersidste gæst i Netværkshistorier - og hvilken
gæst! Giovanni er kendt for sin Pay it forward-mentalitet og
netværkstankegang. Han er taknemmelig for den hjælp, han selv har
fået gennem sit liv, og han betaler tilbage ved at give hjælpen
videre til dem, han møder på sin vej.
I denne episode fortæller han, hvordan hans lærer i skolen var
afgørende for, at han selv kom på rette kurs. Han fortæller også om
sin egen spæde begyndelse på LinkedIn, hvor han i dag agerer
ekspert og har mange tusinde følgere. Men sådan har det
selvfølgelig ikke altid været.
Episoden er både for dig, der gerne vil i gang med at netværke fra
bunden, men den er også til dig, der trænger til ny inspiration og
en kærlig peptalk.
Og så er den til de nysgerrige, der gerne vil vide, hvorfor
Giovanni Niese er sidste gæst i podcasten.
Mehr
05.12.2023
1 Stunde 11 Minuten
I denne episode dykker Jette Ditlev og jeg ned i en nørdet samtale
om Hofstedes kulturdimensioner.
Når mennesker er meget forskellige, kan vi nemt tale forbi
hinanden. Det kan være forskellige personlighedstyper, men det kan
også være forskellige kulturette baggrunde.
I denne episode taler vi om, hvad kultur betyder for vores måde at
netværke på, og hvor vi kan komme i klemme, når vi netværker på
tværs af landegrænser.
Mehr
28.11.2023
52 Minuten
Hvis du vil gå hurtigt, så gå alene. Hvis du vil gå langt, så gå
sammen, lyder et gammelt ordsprog. Og det er meget passende i denne
Netværkshistorie.
I 2022 besluttede Jakob Linneberg sig for at tilbagelægge 200 km
til fods alene. Men efter sommerferien måtte han skrive et opslag
på LinkedIn om, at han ikke nåede i mål. I en samtale i
kommentarsporet fik han udfordret Jacob Elton til at gå med året
efter. Og Jacob fik sagt ja.
Så i sommeren 2023 gik de to afsted sammen for at nå toppen af
Danmark.
Det her er historien om en netværksrelation, hvor to fremmede møder
hinanden på LinkedIn og tre år senere tager afsted på vandretur
sammen i sommerferien.
Det er også historien om at komme i mål i fællesskab og ikke at
give op.
Mehr
21.11.2023
47 Minuten
I denne episode taler jeg med Michelle Rødgaard-Jessen om, hvordan
man passer godt på sin energi som selvstændig. Hun har startet Slow
Business Club, som er et netværk, hvor det ikke handler om at
vækste og arbejde mere og hurtigere.
En anden metode hun bruger for at få arbejdslivet til at hænge
sammen på en god måde er, at hun har inddelt sin tid i introverte
og ekstroverte uger. På den måde kan hun samle møder, netværk og
udadvendt energi, mens hun i andre perioder kan arbejde uforstyrret
og i dybden.
Hun og hendes mand er selvstændige og hjemmepasser deres børn, og
de kan godt lide at rejse ud i verden for at arbejde remote i
kortere eller længere perioder. Vi taler også om, hvordan man
skaber sig et godt netværk på farten.
Mehr
Über diesen Podcast
En how to-podcast om at netværke med hjertet først. I
Netværkshistorier fortæller gæsterne, hvordan netværk har haft
betydning for, hvor de er i dag - og hvordan de konkret brugte det.
Kommentare (0)