Podcaster
Episoden
12.12.2025
25 Minuten
Så kom det endelig! Opgøret med konventionerne, og det betyder,
at den gamle krikke er tilbage i udlændingepolitikken.
»Siden vi begyndte at diskutere udlændinge, har konventionerne
været den klippe, som man enten ikke kunne komme forbi eller ikke
ville forbi,« siger Hans Mortensen.
Men for Venstres Troels Lund Poulsen er det slet ikke nok; han
vil helt ud af statsborgerretskonventionen. Og det er måske nok
en tilnærmelse til den blå alliance, men som Arne Hardis siger:
En vals på rosenblade bliver det ikke nødvendigvis. For hvis
Venstre skal være de store strammere, hvad bliver så det næste?
Avistid er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt.
Martin Krasnik er vært.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mehr
10.12.2025
55 Minuten
Selvom intentionen er at værne om det frie åbne samfund, vil Alex
Vanopslagh ikke udelukke, at Liberal Alliance vil melde sig ud af
dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention: »Bevarer vi
den internationale orden ved ikke at gøre en fløjtende fis, eller
er det ved at presse på og eksempelvis opsige
statsborgerretskonventionen?«
Men kan man kalde sig Danmarks mest liberale parti, hvis man ikke
længere vil stille sig i front og forsvare det væsentligste
grundprincip i den liberale internationale retsorden?
Martin Krasnik og Liberal Alliances politiske leder sværger begge
til liberalismens ideologi, men har vidt forskellige tilgange til
konventionernes rolle i en tid, hvor ytringsfriheden og den
regelbaserede verdensorden er op imod stærke nationalkonservative
kræfter.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen
Pedersen og Marie Louise Vesthardt.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mehr
05.12.2025
28 Minuten
Mette Frederiksen har budt SF op til regeringsdans.
Socialdemokraternes profil er blevet for utydelig, siger hun. Nu
vil statsministeren tydeliggøre partiets kernepolitik og tage
kampen op mod ulighed:
»Hun skal i gang så hurtigt, som hun overhovedet kan,« siger Arne
Hardis i Avistid. Samtidig knytter Troels Lund Poulsen båndene
til de blå partier. Men paradokset er, at ingen af parterne har
lyst til at udskrive valg:
»De vil sidde sammen i en regering og samtidig være modparter i
en valgkamp. Det bliver meget, meget mærkeligt,« siger Hans
Mortensen om udsigten til at se Troels Lund Poulsen og Mette
Frederiksen stå over for hinanden i en statsministerduel.
Martin Krasnik er vært, og programmet er tilrettelagt og
produceret af Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mehr
28.11.2025
27 Minuten
Socialdemokratiet lider i fredagens nye meningsmålinger, og selv
i baglandet spørger man nu: Kan Mette Frederiksen virkelig
fortsætte som formand?
I studiet er Weekendavisens politiske journalister Hans Mortensen
og Arne Hardis uenige om, hvad vælgernes problem egentlig er. Om
Socialdemokratiets politiske kerneprojekt er blevet for uklart.
Eller om den krigsparate politiske linje blot er
blevet for klar.
»Jeg synes, der er en meget tydelig politik, men det er en
politik, deres vælgere ikke abonnerer i tilstrækkeligt omfang
på,« siger Arne Hardis.
Men ingen tvivl er der i studiet om dette: Regeringen er slidt.
Og måske den ligefrem snart skal formodes død …
Avistid er produceret og tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen
og Marie Louise Vesthardt. Martin Krasnik er vært.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mehr
26.11.2025
49 Minuten
De traditionelle manderoller er gået i opløsning – mænd er sat
fri til at være følsomme og kærlige, men også til at gå i
hundene.
»Hvad gør man i det vakuum, hvor der ikke er nogen vedtagne
roller at træde ind i? Det er dømt til at skabe kaos,« siger
forfatter Theis Ørntoft i samtale med Christian Bennike.
Theis Ørntoft lever selv »som en dysfunktionel jedikriger«,
splittet mellem forskellige roller, mellem lys og mørke, mellem
selvdestruktion og fællesskab. Og sådan er det for mange
mænd.
For måske er kvinder bare bedre til at begå sig i den
hypersociale og digitale verden ...
Næsten 30 procent mænd siger, at de aldrig eller næsten aldrig
har nogen at tale fortroligt med.
»Der er i hvert fald flere mænd, der render rundt i joggingbukser
og bliver ensomme, og der er mange flere mænd, som dør af
ensomhed.«
Programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen
Pedersen og Marie Louise Vesthardt. Christian Bennike er vært.
Læs mere i Weekendavisen:
Far er hjemme
Kunsten at begære en mand
Essensen af en mand
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mehr
Über diesen Podcast
I podcasten Avistid vender vi ugens mest presserende
problemstillinger. Det er lyden af Weekendavisen.
Få adgang til resten af Weekendavisen her:
www.weekendavisen.dk/tilbud
Kommentare (0)