De unge forskere

De unge forskere

Mød de unge, seje phd’ere, som tager dig med på et eksklusivt kig ind i forskningens verden. Hør med, når modtagerne af Aarhus Universitets Forskningsfonds årlige ph.d-priser giver dig et indblik i deres forskningsområder. Hvert afsnit tager...

Episoden

Specialafsnit: Psykologiske mekanismer påvirker vores politiske ståsted
22.05.2025
30 Minuten
Lene Aarøe forsker i, hvordan politiske holdninger påvirkes af dybtliggende psykologiske mekanismer i menneskesindet. Lene forklarer, hvordan noget så simpelt som sult kan påvirke vores syn på velfærdsstaten – og hvordan ubevidst frygt for sygdom kan præge holdninger til indvandring. Selv vores oplevelse af konkrete begivenheder kan farves af, hvor vi står politisk.  Lene Aarøe er professor i politisk psykologi ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og modtager af Holst-Knudsen forskertalent-prisen 2025.  Gæst: Lene Aarøe  Vært og mix: Julie Meldgaard Harboe  Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitets forskningsfond. 
Mehr
Når naturen inspirerer: Kunstige celler med ægte potentiale
22.05.2025
25 Minuten
Ane Bretschneider Søgaard forsker i syntetisk biologi og hvordan man kan bygge kunstige celler inspireret af naturens egne løsninger. De kunstige celler fungerer som biosensorer og kan reagere på specifikke signaler – fx enzymer, der er forbundet med sygdom. Ane forklarer, hvordan man bygger disse celler, hvorfor det i nogle tilfælde kan være en fordel at bruge syntetiske celler frem for naturlige, og hvordan teknologien kan få betydning for udviklingen af biomedicin i fremtiden. Gæst: Ane Bretschneider Søgaard  Vært og mix: Julie Meldgaard Harboe  Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitets forskningsfond. 
Mehr
Et andet nyhedsbillede: Alternative mediers opgør med det etablerede
22.05.2025
25 Minuten
Miriam Brems forsker i alternative nyhedsmedier. Medier, der kan have en politisk slagside og som udgiver nyhedsindhold, der ofte er kritisk over for etablerede nyhedsmedier, og over for det politiske system. Miriam fortæller om de alternative mediers rolle, hvorfor folk søger mod dem, og hvordan medierne i nogle tilfælde kan mobilisere politiske bevægelser. For hvilke konsekvenser har de alternative nyhedsmedier for den demokratiske samtale og for samfundets sammenhængskraft?    Gæst: Miriam Brems  Vært og mix: Julie Meldgaard Harboe  Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitets forskningsfond. 
Mehr
Fra blodprøve til behandlingsplan: Vi kan blive bedre til at skræddersy kræftbehandling
22.05.2025
22 Minuten
Sia Viborg Lindskrog forsker i blærekræft og hvordan man kan blive bedre til at skræddersy behandlingen af kræftpatienter ved at sørge for en tidligere opsporing og analyser af kræft-DNA i blodet. Sia forklarer, hvordan man, ved at inddele i molekylære undergrupper, bedre kan tage hånd om og forudsige en patients sygdomsforløb – og dermed tilpasse behandlingen bedst muligt til den enkelte patient.  Gæst: Sia Viborg Lindskrog  Vært og mix: Julie Meldgaard Harboe  Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitets forskningsfond. 
Mehr
Vindue til vommen: Fodertilsætningsstoffer, der skal gøre køer grønnere
22.05.2025
25 Minuten
Morten Maigaard forsker i, hvordan vi kan mindske metan-udledningen fra danske køer ved at ændre deres foder. Morten forklarer, hvorfor et tilsætningsstof som Bovaer ser lovende ud i kampen for at sænke drøvtyggernes klimaftryk og skabe en mere bæredygtig mælkeproduktion. Vi ser nærmere på, hvordan man måler metan i køers udåndingsluft, og hører om de forskellige fodertilsætningsstoffer, der kan blive en del af løsningen.  Gæst: Morten Maigaard  Vært og mix: Julie Meldgaard Harboe  Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitets forskningsfond. 
Mehr

Über diesen Podcast

Mød de unge, seje phd’ere, som tager dig med på et eksklusivt kig ind i forskningens verden. Hør med, når modtagerne af Aarhus Universitets Forskningsfonds årlige ph.d-priser giver dig et indblik i deres forskningsområder. Hvert afsnit tager udgangspunkt i ét eller flere områder, som de unge forskere har fordybet sig i og dedikeret utallige timer til at belyse noget helt specifikt og ofte ganske unikt. Sammen med os kan du dykke ned i alt fra Harry Potter, jordforurening, forfatterfiguren i babylonske kulturer, hjertestop, kvartære dateringsmetoder, og meget, meget andet. Produceret for Aarhus Universitets Forskningsfond af Videnslyd

Kommentare (0)

Lade Inhalte...

Abonnenten

15
15