Min tone i livet: TERESE - All Saints, Pure Shores

Min tone i livet: TERESE - All Saints, Pure Shores

Terese Skovhus, der laver musik under navnet TERESE. blev som 12-årig blæst bagover af All Saints' "Pure Shores". Som teenager distancerede hun sig dog fra den, da det ikke længere var cool at lytte til mainstream popmusik. Men i dag har hun genopdaget de
8 Minuten

Beschreibung

vor 3 Jahren
"Jeg brugte lang tid på at distancere mig fra popmusikken. Men det
jeg egentlig selv lavede - var pop." Musik er - især i teenageårene
- en af de helt centrale markører, når man skal finde sin plads på
den sociale spilleplade. Sådan var det også for Terese Skovhus, der
laver musik under navnet TERESE
(https://www.facebook.com/teresemusic). I år 2000 svømmede Leonardo
DiCaprio rundt i det koralblå vand ud for en paradisø i filmen The
Beach. Soundtracket til filmen var "Pure Shores"
(https://www.youtube.com/watch?v=dVNdTXEJv1A), der blev et af den
britisk/canadiske girl group All Saints' største hits. Den 12-årige
Terese var dybt fascineret af de fire seje kvinder, der stirrede
ned på hende fra idolplakaten over sengen. Og da hun efter lang
tids venten omsider fandt en cd med "Pure Shores" på det lokale
skolebibliotek, blev hun blæst bagover af det effektfulde,
paradisiske lydunivers og syng-med-omkvædet. Men da teenageårene
startede, var det pludselig ikke længere cool at lytte til
mainstream pop som All Saints. I stedet var Tereses musiknørderi
koncentreret om kompleks indierock, electronica, avantgardistisk
jazz - alt det, som adskilte sig fra den (på overfladen)
strømlinede pop. Men samtidig begyndte der at dukke små
pop-melodilinjer frem, når Terese om aftenen sad foran forældrenes
klaver. I dag kan Terese se en linje fra "Pure Shores" til hendes
egne sange som singlerne "De lyser blå"
(https://www.youtube.com/watch?v=Areyhlo8KHo) og "Sjælens lommer"
(https://www.youtube.com/watch?v=E71yzDVHwOc). Sange, der
kombinerer catchy melodilinjer med et effektfuldt, taktilt
lydbillede, så man nærmest kan se det for sig visuelt - ligesom
sandkornene og det koralblå hav i "Pure Shores". TERESE var en af
de fem finalister i Karrierekanonen i 2020. "De lyser blå" og
"Sjælens lommer" er produceret i samarbejde med Søren Buhl Lassen
fra bandet Blaue Blume, der også har produceret for navne som
Rebecca Lou, Brimheim, Søn og Moi Caprice. Varighed: 7:49

Kommentare (0)

Lade Inhalte...

Abonnenten

15
15