Sommer special - et tilbageblik på de sidste 6 måneders episoder
38 Minuten
Podcast
Podcaster
Beschreibung
vor 2 Jahren
Vi er gået på sommerferie, men derfor skal I ikke snydes for en
episode. Vi vender stærkt tilbage i august med nye samtaler med
nogle af Danmarks mest inspirerende mennesker.
I episode 30 ser Nicolai tilbage på de seneste 6 måneders
samtaler og reflekterer over emnerne iværksætteri, ledelse,
mindset, virksomhedskultur og motivation.
Ledelse
Kom med på en rejse, hvor vi dykker ned i episode 20 med Kasper
Brandi og hans erfaringer som leder, samt hvordan han har
udviklet sig fra at være en uerfaren og umoden leder til i dag at
kende sine styrker og svagheder.
Vi besøger også episode 17 med Pernille Lotus, der giver os
indsigt i de styrker og svagheder, hun har erfaret er nødvendige
i hendes rolle som leder i medgang og modgang, samt hvor vigtigt
transparens i virkeligheden er.
På vores tur rundt i ledelsesverdenen besøger vi også episode 27
og reflekterer over Mikkel Severins erfaringer med emotionel
intelligens samt hvilken ændring der er nødvendig for at blive en
exceptionel leder.
Til sidst afrunder vi dette emne med et udsnit fra episode 21 med
Jan Lehrmann, som reflekterer over, hvorfor det er vigtigt at
sejre som et team frem for at sejre alene.
Virksomhedskultur
Refleksionsrejsen fører os videre til emnet virksomhedskultur, og
direkte ind i episode 16 med Andreas von der Heide. Her taler vi
om at skabe en virksomhedskultur, hvor medarbejderne er så
engagerede i virksomheden, at de ender med at få virksomhedens
logo tatoveret på deres krop.
Vi vender også det at give plads til fejltagelser i en
virksomhedskultur samt vigtigheden i at lære af sine fejl og
kunne udvikle sig. Dette gør vi ved at kigge tilbage på episode
24 med Jeppe Christiansen.
Motivation
Hvordan holder man egentlig et team motiveret? Vi dykker ned i
episode 18 med Rasmus Bagger for at finde ud af, hvorfor det er
så vigtigt at skabe en arbejdsplads med motiverede medarbejdere,
og hvordan man faktisk gør dette.
Vi skal også besøge episode 26 med Heini Zachariassen for at
undersøge, om der er en forskel mellem motivation og passion, og
hvorfor disciplin er en vigtig faktor.
Mindset
Refleksionen over emnet motivation fører os direkte videre til
det næste emne, mindset. På denne del af rejsen besøger vi
episode 25 med Rasmus Brohave for at høre om, hvordan Rasmus
genfandt sin sande passion og bevarede dette mindset. Vi besøger
også episode 19 med Mette Skjærbæk for at reflektere over,
hvordan hun holder sit sind oppe i modgang.
Vi afrunder dette emne med et besøg i episode 29 med Mads
Nørgaard. Her skal vi undersøge, hvilket mindset det kræver at
arbejde i en branche, der konstant ændrer sig, og hvordan man kan
blive ved med at skabe reel værdi for sine kunder.
Iværksætteri
Iværksætteri er det sidste emne i denne omgangs refleksionsrejse.
Her skal vi blandt andet dykke ned i episode 22 med Brian
Mikkelsen og høre om hans holdninger til iværksætteri i Danmark,
og hvad han som direktør for Dansk Erhverv mener, der er
galt.
Vi tager også forbi vores første live-episode, nr. 28 med Anne
Stampe, for at reflektere over, hvilke ændringer, der skal til
for at fremme iværksætteri i Danmark.
I et møde med episode 23 og Louise Herping Ellegaard ser vi
tilbage på, hvilket skifte Louise har oplevet blandt nye
iværksættere, og hvorfor hun mener at der er mere prestige i at
være en Gazelle frem for en Unicorn.
Igen, tak fordi du lytter med!
God sommer!
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Weitere Episoden
57 Minuten
vor 1 Jahr
53 Minuten
vor 1 Jahr
47 Minuten
vor 1 Jahr
53 Minuten
vor 1 Jahr
41 Minuten
vor 2 Jahren
In Podcasts werben
Kommentare (0)