Kvindekamp 2023 – fra offer til overlever og rollemodel

Kvindekamp 2023 – fra offer til overlever og rollemodel

21 Minuten

Beschreibung

vor 2 Jahren

Hvordan havner en grønlandsk psykolog på BBC’s liste over verdens
100 mest inspirerende og indflydelsesrige kvinder? Hvad kræver
det at stille sig frem og være talerør for flere tusinde
medsøstre, der uden samtykke og deres forældres viden fik opsat
svangerskabsforebyggende spiraler? Unge piger, der som voksne
kvinder oplevede ufrivillig barnløshed og psykologiske traumer.
Overgreb, som forblev usagte og i stedet forbundet med skyld og
skam. Indtil en kvinde efter mere end 40 års tavshed besluttede
at bearbejde og tale højt om sin fortid og dermed også blev en
global rollemodel. Naja Lyberth er psykolog og aktivist i den
såkaldte spiralsag. I 2017 efterlyste hun andre med samme
overgrebserfaringer som hende selv. Noget, som hun i første
omgang troede kun var hændt pigerne i sin egen skoleklasse. Efter
et undersøgende journalistisk samarbejde med DR stod det dog i
foråret 2022 klart, at 4.500 grønlandske unge piger systematisk
fik opsat en svangerskabsforebyggende spiral som del af en
officiel familieplanlægningsindsats, foranlediget af det
daværende Grønlandsministerium og Sundhedsstyrelsen i Danmark i
1960’erne og 1970’erne. I anledning af Kvindernes Internationale
Kampdag har Dansk Psykolog Forening talt med Naja Lyberth om,
hvordan hendes psykologfaglig baggrund og uddannelse som
traumeterapeut var en forudsætning for hendes aktivisme og
arbejde for ligestilling. Det var her, hun fandt de nødvendige
redskaber til indre selvregulering og indre fred og dermed også
modet til at stille sig frem og sige fra uden at være frygtstyret
eller styret blindt af sin vrede. Hør Naja Lyberths personlige og
inspirerende fortælling om at udvikle sig fra offer til overlever
og rollemodel.

Kommentare (0)

Lade Inhalte...

Abonnenten

15
15