Podcast-special: En snak om München-ulykken
53 Minuten
Podcast
Podcaster
Beschreibung
vor 5 Jahren
62 år efter at et hold af Busby Babes styrtede i graven på en
landingsbane i München og udødeliggjorde sig selv, tager Casper
Heiselberg og Emil Jørgensen en snak om, hvad historien betyder
for Manchester United og klubbens fans.
Den 6. februar, klokken 15:04, 1958.
Tidspunktet som forevigt er brændt i Uniteds historie og mange
tusinder menneskers hjerter. Dengang et fly styrtede ned med et
hold af unge Manchester United-spillere, trænere og journalister;
en trup med en gennemsnitsalder på 22 år, som havde vundet to
engelske mesterskaber i træk, på vej hjem fra samlet sejr over
Røde Stjerne i Beograd i Europa Cuppens kvartfinaler; en manager
ved navn Matt Busby, som var i gang med at revolutionere engelsk
fodbold; en samling mænd, som aldrig skulle se deres familier
igen.
23 mennesker omkom i ulykken, men blev aldrig glemt.
Og United rejste sig igen, som en fugl Fønix ud af asken. 10 år
senere stod Matt Busby på toppen af Europa, da han gjorde United
til de første engelske Europa Cup-vindere nogensinde.
Det er "never say die"-attituden i de mest dramatiske og episke
klæder. Og fortællingen har mere end noget andet formet
Manchester United, som vi kender det i dag.
Alt det snakker OldTrafford.dks stifter og ejer, Casper
Heiselberg, med sitets redaktør Emil Jørgensen om i denne
podcast. Begge er de født mange år efter ulykken, og alligevel er
de stærkt følelsesmæssigt forbundne til historien.
- Hvorfor identificerer vi og Manchester United os med
München-ulykken?
- Hvordan kan historien spores i klubbens DNA?
- Hvordan mindes vi tragedien?
- Har United udnyttet det kommercielt?
- Hvor længe vil fortællingen om The Busby Babes leve videre på
Old Trafford?
Det forsøger de at sætte ord på i udsendelsen.
Weitere Episoden
1 Stunde 9 Minuten
vor 1 Monat
1 Stunde 1 Minute
vor 1 Monat
vor 2 Monaten
1 Stunde 7 Minuten
vor 2 Monaten
1 Stunde 19 Minuten
vor 2 Monaten
In Podcasts werben
Kommentare (0)