Podcast: Tre point på Stamford Bridge og ruteplan til Champions League

Podcast: Tre point på Stamford Bridge og ruteplan til Champions League

1 Stunde 20 Minuten

Beschreibung

vor 5 Jahren

Solskjær slog Lampard for tredje gang i sæsonen - stod
VAR-guderne de røde bi, eller var det en gennemgående god
United-præstation? Det taler den tidligere Superliga-angriber
Anders Jochumsen og journaliststuderende Selver Elezovic med vært
Emil Jørgensen om i denne podcast, hvor de også laver en ruteplan
for “de røde djævles” vej tilbage til Champions League. 


Efter sejren over Chelsea er der to steder, hvor Uniteds sæson
kan nødlandes; den ene er tre point væk og hedder top fire i
Premier League. United ligger pt. på syvendeplads i et uhyre tæt
felt af otte hold – Chelsea, Tottenham, Sheffield United, Wolves,
Everton, Arsenal, Burnley og os selv – der kæmper om
adgangsbilletten til Champions League.


Den anden vej tilbage i det fine selskab går gennem Europa League
og er ni kampe væk. United møder torsdag Club Brügge i den første
af to 16-delsfinaler. Går de videre fra den venter 8-delsfinaler,
kvartfinaler, semifinaler og så finalekampen den 27. maj i Gdansk
i Polen, hvor en sejr sender vinderen direkte i Champions League.


I denne podcast mæsker vi os først i 2-0-sejren på Stamford
Bridge, før vi ser frem mod kampen mod Club Brügge torsdag - og
vurderer, hvordan United mest sikkert kommer tilbage i det
forjættede Champions League-land.


Vi diskuterer også hvad Manchester Citys karantænedom får af
betydning for os. Og så siger vi farvel til en vakseægte helt og
legende: Harry Gregg er gået bort, 87 år gammel. En af de tre i
studiet har mødt den nordirske Busby Babe, som overlevede
flystyrtet i München 1958, løb tilbage ind i flammerne og reddede
flere af sine holdkammerater ud af flyresterne.


Gæster: Anders Jocumsen og Selver
Elezovic 
Vært: Emil Jørgensen

*OBS LINK TIL AT FORSTÅ ANKLAGERNE MOD CITY:
https://www.oldtrafford.dk/nyheder/otdk-anbefaler-sandheden-om-manchester-citys-imperie

Kommentare (0)

Lade Inhalte...

Abonnenten

15
15