Over de seneste måneder er debatten om influencere og deres
ansvar for alvor rykket ind på danske sociale medier – og Sophie
Birch står midt i den. Sammen med skønne beskeder ryger der også
en del af den anden slags i indbakken: hvad i alverden blander
en 25-årig ernæringsuddannet sig i?
Så denne uge vender Sophie bordet. Episoden er bygget op som et
krydsforhør, hvor spørgsmålene er sat sammen af de rigtige
kommentarer og kritikpunkter, hun har fået – og hun svarer på dem
ét ad gangen. Ingen løftet pegefinger, bare et forsøg på at
forklare sig, når man ellers kun har ét minut på TikTok.
Spørgsmålene i episoden:
"Hvad er problemet i, at folk gerne vil være
sunde?" – hvorfor det aldrig er den enkelte video
eller challenge, men de tusind, der siger det samme, og hvordan
normer bliver skabt
Bryllupskroppen – hvorfor Sophie selv
fravalgte en bridal-serie, selvom hun også fik lavet negle og
vipper
"Folk bestemmer da selv" – jo. Men hvis
mennesker ikke blev påvirket af hinanden, ville reklamer ikke
virke, og ingen ville betale millioner for influencer marketing
Er dine sundhedsregler egentlig dine egne? –
et lille spørgsmål at stille sig selv en gang imellem
"Det er da deres egen krop" – hvorfor
kritikken ikke handler om kroppen, men om kommunikationen:
forskellen på et personligt valg og det samme valg lavet til
content
Hvor ansvaret begynder – ikke ved 500.000
følgere, men i det øjeblik man deler
Transparens-dilemmaet – er det ærligt at
fortælle om peptider og indgreb, eller bliver ærligheden også
markedsføring, der normaliserer og introducerer?
"Hvorfor skal I fagpersoner altid vente på
forskning?" – forskellen på "det virkede for mig" og
"det er sikkert nok at anbefale til mange mennesker" – og
hvorfor unge ikke skal bruge deres kroppe som forsøg
"Må influencere så ikke fejle?" – jo!
Problemet er ikke at tage fejl, men ikke at ville lytte, når
nogen siger det
Målet er ikke, at alle skal være enige med Sophie. Det er, at vi
bliver bedre til at stille spørgsmål til det sundhedsindhold, vi
møder – også når det kommer fra nogen, vi godt kan lide. For
problemet er ikke, at mennesker gerne vil være sundere. Det
opstår, når personlige valg bliver til sundhedsbudskaber, rigtig
mange møder igen og igen.
Sundhed skal gerne give dig mere frihed. Ikke flere regler.
Send gerne episoden videre – til en, du er uenig med, en der har
fulgt debatten, eller en der arbejder med unge og kunne bruge et
afsæt til en snak om sociale medier, sundhed og kildekritik. For
samtalen rykker sig nok ikke i kommentarsporet.
Næste gang: hvordan man bedst skaber nye vaner efter
sommerferien. Indtil da: stay tuned og stay fornuftig!
Vært: Sophie Birch
Producer og post-produktion: Kasper Møller
SoMe-videoer: Kasper Møller og Rose Vermehren
Redaktør: Sidsel Kaae Nørgaard
Litteraturliste
Bandura, A. (1977). Social learning theory. Prentice Hall.
Bandura, A. (2001). Social cognitive theory of mass
communication. Media Psychology, 3(3), 265–299.
https://doi.org/10.1207/S1532785XMEP0303_03
Chou, W.-Y. S., Oh, A., & Klein, W. M. P. (2018). Addressing
health-related misinformation on social media. JAMA,
320(23), 2417–2418. https://doi.org/10.1001/jama.2018.16865
Coates, A. E., Hardman, C. A., Halford, J. C. G., Christiansen,
P., & Boyland, E. J. (2019). Social media influencer
marketing and children's food intake: A randomized trial.
Pediatrics, 143(4), e20182554.
https://doi.org/10.1542/peds.2018-2554
Engel, E., Gell, S. A., Heiss, R., & Karsay, K. (2024).
Social media influencers and adolescents' health: A scoping
review of the research field. Social Science & Medicine,
340, 116387. https://doi.org/10.1016/j.socscimed.2023.116387
Fynbo, L., Rayce, S. B., Hoffmann, S. H., Thøstesen, A.,
Linander, C. S., Dam, A., & Tønnesen, S. (2022). Digitalt
mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskaber og
stress blandt unge: Et systematisk litteraturreview. VIVE –
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
https://www.vive.dk/da/udgivelser/digitalt-mediebrugs-betydning-for-sociale-relationer-faellesskaber-og-stress-blandt-unge-rv7dnkvn/
Holland, G., & Tiggemann, M. (2016). A systematic review of
the impact of the use of social networking sites on body image
and disordered eating outcomes. Body Image, 17, 100–110.
https://doi.org/10.1016/j.bodyim.2016.02.008
Jiotsa, B., Naccache, B., Duval, M., Rocher, B., &
Grall-Bronnec, M. (2021). Social media use and body image
disorders: Association between frequency of comparing one's own
physical appearance to that of people being followed on social
media and body dissatisfaction and drive for thinness.
International Journal of Environmental Research and Public
Health, 18(6), 2880. https://doi.org/10.3390/ijerph18062880
Nutbeam, D. (2000). Health literacy as a public health goal: A
challenge for contemporary health education and communication
strategies into the 21st century. Health Promotion
International, 15(3), 259–267.
https://doi.org/10.1093/heapro/15.3.259
Nutbeam, D. (2008). The evolving concept of health literacy.
Social Science & Medicine, 67(12), 2072–2078.
https://doi.org/10.1016/j.socscimed.2008.09.050
Odgers, C. L., & Jensen, M. R. (2020). Annual Research
Review: Adolescent mental health in the digital age: Facts,
fears, and future directions. Journal of Child Psychology and
Psychiatry, 61(3), 336–348.
https://doi.org/10.1111/jcpp.13190
Ottosen, M. H., & Andreasen, A. G. (2020). Børn og unges
trivsel og brug af digitale medier. VIVE – Det Nationale
Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
https://www.vive.dk/da/udgivelser/boern-og-unges-trivsel-og-brug-af-digitale-medier-yzeg4ovk/
Powell, J., & Pring, T. (2024). The impact of social media
influencers on health outcomes: Systematic review. Social
Science & Medicine, 340, 116472.
https://doi.org/10.1016/j.socscimed.2023.116472
Somenta. (u.å.). Rapporter og analyser om unges digitale liv
og sociale medier. https://somenta.dk/
Statens Institut for Folkesundhed. (2023). Danskernes sundhed
– Den Nationale Sundhedsprofil 2023. Syddansk Universitet.
Stice, E. (2002). Risk and maintenance factors for eating
pathology: A meta-analytic review. Psychological Bulletin,
128(5), 825–848. https://doi.org/10.1037/0033-2909.128.5.825
Sundhedsstyrelsen. (2020). Digital mediebrugs betydning for
sociale relationer, fællesskaber og stress blandt børn og
unge.
https://www.sst.dk/udgivelser/2020/Digital-mediebrug-blandt-boern-og-unge
Sundhedsstyrelsen. (2023). Sociale medier påvirker unges
sociale liv og trivsel på godt og ondt.
https://www.sst.dk/nyheder/2023/Sociale-medier-paavirker-unges-sociale-liv-og-trivsel-paa-godt-og-ondt
Swire-Thompson, B., & Lazer, D. (2020). Public health and
online misinformation: Challenges and recommendations. Annual
Review of Public Health, 41, 433–451.
https://doi.org/10.1146/annurev-publhealth-040119-094127
Valkenburg, P. M., Meier, A., & Beyens, I. (2022). Social
media use and its impact on adolescent mental health: An umbrella
review of the evidence. Current Opinion in Psychology, 44,
58–68. https://doi.org/10.1016/j.copsyc.2021.08.017
Vraga, E. K., & Bode, L. (2020). Defining misinformation and
understanding its bounded nature: Using expertise and evidence
for describing misinformation. Political Communication,
37(1), 136–144. https://doi.org/10.1080/10584609.2020.1716500
Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for
information about our collection and use of personal data for
advertising.
Kommentare (0)
Melde dich an, um einen Kommentar zu schreiben.