I dette afsnit fortæller jeg om, hvad jalousi indebærer, hvordan
jalousi kan opleves, en evolutionær forståelse for jalousi, et
spørgeskema til at vurdere om jalousi er et problem for dig, og
herefter hvilke årsager der kan være til, at man får problemer
med jalousi, og til sidst hvordan jalousi kommer til udtryk
gennem vores tankegang. I næste afsnit, som bliver 2. del af
temaet jalousi, vil jeg gå i dybden med problematiske jaloux
strategier, som man gør brug af, der skubber ens partner væk samt
forskellige måder, hvorpå man kan håndtere sin jalousi
anderledes, således den ikke ødelægger ens parforhold og skaber
andre problemer for en. Dette afsnit kan du derfor bruge til at
få en grundlæggende forståelse for jalousi, som er nødvendig for
at kunne arbejde med sin jalousi.
Ekstramateriale:
’The Jalousi Scale’
Skriv det tal ned på et stykke papir, der angiver, hvor ofte du
engagerer dig i nedenstående, når du er jaloux i din relation til
din partner eller en tidligere partner. Aldrig = 0, Sjældent = 1,
Nogle gange = 2, Ofte = 3, Altid = 4.
o Jeg spørger min partner om hans eller hendes
tidligere forhold.
o Jeg bliver ked af det, når jeg hører om hans
eller hendes tidligere forhold.
o Jeg sammenligner mig selv med hans eller
hendes tidligere partnere, og det generer mig.
o Jeg spørger min partner for at finde ud af,
hvad der foregår.
o Jeg spørger min partner, hvem han eller hun
talte med, eller sad i nærheden af, når han var ude uden
mig.
o Jeg forsøger at afbryde samtaler, som min
partner har med andre af det modsatte køn.
o Jeg prøver at tjekke min partners e-mails
eller sms'er.
o Jeg tjekker min partners telefonopkald eller
beskeder.
o Jeg tjekker min partners GPS for at finde ud
af, hvor han eller hun har været.
o Jeg søger tryghed fra min partner om, at jeg
kan stole på ham eller hende.
o Jeg trækker mig fra min partner, når jeg er
mistænksom.
o Jeg beskylder min partner for at være
interesseret i en anden.
o Jeg bønfalder min partner om ikke at flirte
med andre.
o Jeg kritiserer min partner eller siger
negative ting om folk, jeg tror, han eller hun kunne være
interesseret i.
o Jeg forsøger at få min partner til at føle
skyld.
o Jeg forsøger at provokere min partner til at
skændes, når jeg er jaloux.
o Jeg forsøger at forføre min partner til at få
tryghed eller få det bedre, når jeg er jaloux.
o Jeg følger efter min partner for at finde ud
af, hvad der foregår.
o Jeg truer min partner med et brud, separation
eller skilsmisse.
o Jeg truer min partner med vold.
o Jeg har været voldelig, når jeg har været
jaloux.
o Jeg forsøger at afholde min partner fra at
forlade mig eller lave forskellige ting.
o Jeg kritiserer mig selv over for min
partner.
o Jeg leder efter alternative partnere.
o Jeg flirter med andre mennesker for at prøve
at gøre min partner jaloux.
o Jeg stoler ikke på min partner.
o Jeg er bekymret for, at min partner kan være
mig utro.
o Jeg kan ikke lide, når min partner har
kolleger eller venner af det modsatte køn, som kunne være
attraktive for ham eller hende.
o Jeg bliver ked af det, hvis min partner rører
ved eller kysser nogen, eller danser med en anden.
o Jeg bliver ked af det, hvis en af det
modsatte køn virker interesseret i min partner.
Hvis du svarede "nogle gange" til fire eller flere af disse
spørgsmål, kan jalousi være et problem i dine nuværende eller
tidligere forhold. Hvis din samlede score overstiger 12, oplever
du sandsynligvis en del ubehag til tider på grund af jalousi,
hvorfor jalousi formentlig er et problem for dig.
Kilde: "The Jealousy Cure: Learn to Trust, Overcome
Possessiveness, and Save Your Relationship" af Robert L. Leahy,
Paul Gilbert.
Hvis du kan lide min podcast, vil jeg sætte stor pis på, hvis du
vil rate den eller dele den med andre :)
Du kan læse mere om mig og mit arbejde som psykolog på min
hjemmeside: www.valuebasedliving.dk
Kontakt : katrine.valuebasedliving@gmail.com
Kommentare (0)
Melde dich an, um einen Kommentar zu schreiben.