Anmeldung Registrierung
Auto Hell Dunkel
Erweiterte Suche

Teknisk set Archiv

393 Episoden
27 Minuten
Vært:

Henrik Heide

Medvirkende:

Morten Sommer, professor i mikrobiologi ved DTU Bio Sustain

I denne uges Transformator

Politikere mødes til topmøder for at lette presset på klodens ressourcer, biodiversitet, klima og miljø gennem globale politiske aftaler. Videnskabsfolk på tværs af nationer arbejder på højtryk for at udvikle teknologier, der kan bremse og nedbringe udledningen af CO2. Men vi kan også tage et personligt ansvar. Hver især kan vi gennem vores daglige rutiner medvirke til at holde den samlede menneskehed indenfor de planetære grænser.

Det vil professor i mikrobiologi ved DTU Bio Sustain, Morten Sommer, give os en række værktøjer til med sin nye bog 'Er mit liv bæredygtigt?' Med en dokumenteret og analyseret gennemgang af 24 dagligdags handlinger, skal det fremover være muligt at aflæse, hvorvidt vi som individer holder os indenfor de planetære grænser. Hvor meget en cykeltur eksepelvis reducerer vores klimaaftryk frem for en tur i bilen. Lige fra valget af boligform til servering af frosne grøntsager til aftensmaden.

Links

Morten Sommers bog 'Er mit liv bæredygtigt?'
40 Minuten
Vært:

Henrik Heide

Medvirkende:

Mats Magnusson, journalist

Jens Ramskov, videnskabsjournalist

Bjørn Godske, journalist

I denne uges Transformator

Vi skal have svar på fire spørgsmål i denne uges Transformator:

Hvordan lyder jordens magnetfelt egentlig?

Hvordan sletter man en krypteret telefon, når politiet prøver at få fingre i den?

Hvornår bliver det lige så billigt at reparere en elbil som en benzinbil

Og endelig - hvad er klokken på Månen?

Links

Se og hør lyden af Jordens magnetfelt

Kriminelle bander bruger selvdestruerende telefoner

Snart er det billigere at skifte elbilens batteri end benzinbilens motor

Nye batterier skal fordoble energien i en elbil

Hvad er klokken på Månen?
42 Minuten
Vært:

Henrik Heide

Medvirkende:

Laurids Hovgaard, redaktør Resiliencetech

Peter Christian Bech-Nielsen, tech korrespondent

Thomas Djursing, journalist Ingeniøren

I denne uges Transformator

Udover snevejret har dagsordenen i den forløbne uge været præget af tre ting.

Nummer 1: Nationer på begge sider af krigen i Ukraine er begyndt at række op på øverste hylder i missil lagrene. De gamle våbensystemer, der alligevel stod for at blive udskiftet, er efterhånden ved at være opbrugt, og nu bliver der taget ladegreb på de moderne modeller. I ugens Transformator ser vi på, hvad de forskellige missiltyper kan betyde for konflikten i Ukraine.

Nummer 2: Donald Trump stod i første række på SpaceX raketbasen Starbase i Boca Chica, Texas, da Elon Musk gav ordre til sjette testflyvning med Super Heavy raketten. Med rumfartøjet Starship på toppen rejser hele molevitten sig 120 meter i vejret. Denne gang skulle raketten ikke gribes af tårnets fangarme ved tilbagekomsten. Ellers gik alt fint. Men det interessante spørgsmål er i virkeligheden, hvad raketterne fra SpaceX skal bruges til på både kort og lang sigt. Vi giver et bud på begge dele.

Nummer 3: Den meningsdannende del af Danmark har i den forløbne uge været i selvsving over det sociale medie Bluesky. Efter at Elon Musk (der var han igen) har givet frit løb på X for hadtale, russiske bots og hjælp til Trump i valgkampen, er mediefolk og politikere begyndt at se sig om efter et nyt mødested, hvor tonen er ordentlig og data håndteres med gennemskuelighed og ordentlighed. Det sted ser ud til at blive Bluesky. Vi giver en vejledning og et gæt på platformens fremtid.

Links

Podcast: Missiler over Ukraine, Musk raketter til Månen og Bluesky til alle

Millioner flygter fra Musks kaos: Sådan fungerer Bluesky

Se testflyvning af Super Heavy
32 Minuten
Vært:

Henrik Heide

Medvirkende:

Louise Witt Sengeløv, kemiingeniør. founder Gridturn

Jens Raarup, teknisk chef

I denne uges Transformator

I 2030 kører 925.000 elbiler rundt i Danmark. Globalt 245 millioner. Det betyder mindre belastning af klimaet fra den side. Men det betyder også, at vi kommer til at stå med kollosale mængder brugte elbilbatterier. Størstedelen af dem vil have tilstrækkeligt med kapacitet tilbage til et klimavenligt forlænget liv som energilager. Sat rigtigt sammen vil de kunne give besparelser til energitunge virksomheder. Alligevel splitter vi dem i dag ad på grund af regler om producentansvar. Det har virksomheden Gridturn fundet en vej omkring, og om kort tid er de på markedet med deres prototype af et mindst 100 kwt energilager. Kom med på besøg og hør om fremtiden for energilagre af brugte elbilbatterier.

Links

Se billeder af Gridturns kommende ellager

Gridturn hjemmeside
30 Minuten
Vært:

Henrik Heide

Medvirkende:

Sebastian Aristotelis

I denne uges Transformator

Nasa planlægger at bygge en permanent base ved Månens sydpol. Tidsplanen kan meget vel skride. Men planen i Artemis programmet er at sende den første bemandede mission afsted september 2025, hvor fire astronauter skal en tur rundt om Månen for at teste systemer og procedurer. Næste skridt er landing på Månens sydpol et år senere med Artemis 3. Og i 2028 skal Artemis 4 så levere og installere de første elementer til det internationale habitatmodul (I-Hab) på Lunar Gateway-stationen og gennemføre en bemandet månelanding.

Men det er ikke kun raketten, der skal gøres skudklar. Også en solid og behagelig bolig til månekolonisterne skal rigges til. Den opgave har et par danske iværksættere arbejdet på i flere år. En flok ildsjæle fra Saga Space Architects har designet en lang række habitater, hvor den mest robuste udgave i et par måneder har fungeret som bolig for to "astronauter" 1000 km nord for Polarcirklen.

Nu er firmaet klar med næste habitat, der fremfor en tur til Grønland skal sænkes ned til 30 meters dybde i havet, hvor fire astronauter skal leve og arbejde i 30 dage.

I denne uges Transformator demonstrerer arkitekt og founder af Saga Sebastian Aristotelis både den store model til fire personer og den lille testmodel, han har testet alene på bunden af havnen.

Links

Se fotos af de to rumhabitater

Se video af undervandstesten

SAGA Space Architects
1 Stunde
Vært:

Henrik Heide

Medvirkende:

Hanne Leth Andersen, rektor RUC

Benjamin Arnfred, psykolog ved Forskningsenheden ved Psykiatrisk Center København

Jacob Østergaard, professor ved DTU, divisionschef for Institut for Vind og Energisystemer

Betina Langemark, CEO Ward 24/7

Anja Boisen, Professor i mikro- og nanosensorer ved DTU

I denne uges Transformator

Psykoterapi er en krævende og langsommelig intervention, der stiller store krav til både terapeut og patient. Men hvad nu, hvis vi erstatter virkeligheden med en virtuel virkelighed? Og hvad nu hvis vi ved hjælp af AI bygger i hørbar udgave af den indre stemme, der plager og nedgør patienten - og så lader terapeuten tale med denne stemme?

Resultatet er overraskende og åbner en lang række spørgsmål til, hvordan vi skal lade teknologi og AI indgå som aktive medspillere i helbredelsen af psykisk syge i en tid, hvor presset på det psykiatriske system vokser fra måned til måned.

Transformator sender i denne uge fra Digital Tech Summit konferencen, der sluttede torsdag i Øksnehallen i København. På vores åbne scene får vi besøg af en række eksperter og opfindere med bud på fremtidens medicin og fremtidens elektrificerede samfund.

Links

Tilmelding til Digital Tech Summit 2025
48 Minuten
Vært:

Henrik Heide

Medvirkende:

Leif Hansen, ejer af Leif Hansen Tegnestue og specialist i renovering af bevaringsværdige bygninger

I denne uges Transformator

I denne uges Transformator får vi den store rundtur i brandtomten med den mand, der har ansvaret for genopførelsen. Det er en opgave, der skal flette de væsentligste udtryk fra husets forskellige epoker i et samlet hele - men hvor vi også skal kunne nyde sporene fra den række af ombygninger, forskellige konger og ejere har foretaget siden færdiggørelsen i 1625.

Manden hedder Leif Hansen fra tegnestuen af samme navn med speciale i renovering af bevaringsværdige bygninger. Hør ham fortælle, hvorfor design fra 80erne ikke vil være at finde blandt sporene fra fortiden. Hør hvordan halvdelen af bygningen blev reddet ved et tilfælde. Og hør om tegninger af tagkonstruktioner, genskabelse af statuer, smadrede mursten og et klinkegulv fra 1600 tallet, der nu er dukket op.

Links

Se alle billederne fra rundturen

Sådan skal Børsen genopbygges: 800.000 sten og 12,5 kilometer træ

Tilmelding til DTS2024 i Øksnehallen.
32 Minuten
Vært:

Henrik Heide

Medvirkende:

Morten Munk Andersen, journalist

Agnes Rønberg, journalist

Jens Ramskov, journalist

Sybille Hildebrandt, journalist

I denne uges Transformator

Om motorveje i Danmark siger man: I København bygger vi dem, hvor der er behov. I Jylland hvor der er plads. Det har ikke noget at gøre med et slagsmål mellem land og by. Det har noget at gøre med politiske studehandler.

Det står tydeligt frem, når man ser regnestykket for 40 kilometer motorvej forbi Viborg – en bid af fremtidens midtjyske motorvej på ca. 200 km. Her siger den såkaldte nettonutidsværdi, at den projekterede vej bør stoppes nu og her. En udregning, der vidner om et bragende underskud i samfundsværdien og fem mia. kr., der ville kunne bruges til meget andet godt. Det siger simpel hovedregning. Og det siger trafikforskerne. Men bygges, det skal den.

Det samme gælder to nye linjer til Odenses letbane. Også her ryster forskerne gevaldigt på hovedet. Den giver ingen værdi. Den skaber trafikkaos. Den koster 1,8 mia kr. ud af vinduet. Medmindre man spørger politikerne i Odense.

Ugens Transformator tager en tur rundt i landet på besøg hos et par af infrastrukturplanens mest tossede projekter.

Og så forklarer vi også lige, hvad det er, Nobelprismodtagerne i medicin, fysik og kemi har bedrevet for at opnår den svenske anerkendelse.

Links

Tilmeld dig Ingeniøren Update: Wargames – Ingeniøren tester den kritiske infrastruktur i Danmark

Vejdirektoratet slår fast: Ny midtjysk motorvej vil give milliardunderskud

Regering ignorerer advarsler om ‘pivringe’ samfundsøkonomi: »Vi skal have bygget en motorvej«

Ny letbane giver underskud i milliardklassen: »Hvis man bygger den af hensyn til klimaet, er det tragisk«

Odense får mere letbane trods milliarder i minus: »Ingen alternativer kan måle sig«

Opfindere bag maskinlæring løber med Nobelpris i fysik
33 Minuten
Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Jens Ramskov, journalist

Sybille Hildebrandt, journalist

Peter-Christian Bech-Nielsen, journalist

I denne uges Transformator

Førhen var våben noget, soldaterne gik med og som forblev bag kasernens hegn. I dag kan våben være nærmest enhver form for elektronik, vi har tæt på os. Mobilen, bilen, personsøgeren - men nu også hele elnettet.

Det er i hvert fald en af Kinas store fremtidsdrømme at skabe og styre et globalt elnet, der kan fordele strømmen mellem overproduktion og overforbrug i alle klodens nationer. En besnærende ide med tanke på det overskud af VE, der er mulighed for i eksempelvis store dele af Afrika, og så det hastigt stigende behov for el, Vesten kigger ind i.

Problemet er bare, at vi med et projekt af den kaliber ville spille Kina et uoverskueligt massevåben i hænderne. Så det vil vi ikke. Eller vil vi? Man kan i hvert fald komme i tvivl, når man ser dybt i mødekalenderen hos Energinet.

I ugens Transformator gennemgår vi Kinas store el-ide og ser på, hvordan elektronik i det hele taget er blevet våben.

Men vi har to ekstra trumfer. For det første et svar på, hvorfor Mount Everest vokser hurtigere end andre bjerge. For det andet et gæt på, om en dansker i år skal have nobelprisen i medicin.

Links

Ny podcast: Stanford-direktør har skrevet bog om tidens tech-kup, og hvordan vi tager magten tilbage fra Musk & Co.

Kina vil spinde verden ind i et globalt elnet: Tanken frastøder ekspert

Eksperter er målløse over afsløringer: Energinet samarbejder med Kina

Forbudte elbiler og walkie-talkies: Vi er vidne til våbenliggørelsen af al teknologi

Mount Everests usædvanlige højde har skabt undren i årevis: Nu kommer en mulig forklaring

Her er Ingeniørens bud på årets Nobelpriser
27 Minuten
Vært:

Henrik Heide

Medvirkende:

Johnny Pedersen, sektionsleder for spildevand drift ved Hofor

I denne uges Transformator

I denne uges Transformator giver københavns pumpemester et eksklusivt indblik og rundtur i de københavnske kloakker med alt fra styring og byggeri ned til sensoren i den enkelte pumpe. Hør hvordan det gik under de store skybrud, hvordan vi fremover sikrer København, og hvad københavnerne smider i kloakkerne af sære ting.

Links

Ødelæggende oversvømmelser kan nemt undgås

København installerer advarselsblink ved vej-oversvømmelser

Drivvådt 2023 medførte rekordstore overløb – også fra mindre vandselskaber

Biler druknede på centrale storbyveje: »Sensorer og advarsler er vejen frem«
46 Minuten
Vært:

Henrik Heide

Medvirkende:

Laurids Hovgaard, journalist

I denne uges Transformator

I usikre tider med et nyt beredskabsministerium, prepperinstrukser i e-boksen og et nyt ord i dansk vokabularium - resilience - skal vi se på vores omgivelser og kritiske infrastruktur med nyt og skærpet blik. Det gælder kinesiske elbiler og det gælder Forsvarets satellitnavigation, leveret af en labil amerikansk it-mogul. Læs Musk.

I denne uges Transformator ser vi på de to åbne flanker i vores sikkerhed. Først som en snak mellem mennesker. Dernæst overlader vi diskussionen til en AI, hvor to avatarer tager den samme diskussion. Hør det overraskende resultat.

Redaktionen har anvendt generativ AI ved research til denne historie. Det sker som led i formidling af problematikkerne omkring generativ AI. Vi anvender ikke AI ved direkte produktion af journalistik. Se vores retningslinier HER

Links

Kinesiske elbiler med kameraer kan lure på danske militærbaser

Forsvaret erkender: Moderne biler udgør en sikkerhedsrisiko

Private virksomheder overtager drift af militære netværk. Tør vi stole på Elon Musk?
39 Minuten
Vært:

Christoffer Elmann Ranhauge

Medvirkende

Søren Dejgaard Thomsen Senior IT Arkitekt, Hovedstadens Beredskab, som oplevede det på egen krop, da beredskabet blev ramt.

Simon Jonker fra CSIS Security Group, der modtog alle opkaldene fra kunder, der skulle have hjælp med de blå skærme

Christian Damsgaard Jensen professor ved Institut for Elektro- og Computerteknologi under Aarhus Universitet.

I denne uges Transformator

Natten til den 19. juli fik millioner af computerskærme verden over i blåt med teksten Din enhed er ramt af problemer og skal genstartes

Flyselskaber kunne ikke boarde passagerer, hospitaler måtte aflyse operationer og apoteker, banker, energiselskaber, lokale supermarkedskæder og meget andet kritisk infrastruktur kloden rundt gik ned.

Årsagen var virusprogrammet Falcon, som er udviklet af det amerikanske it-sikkerhedsselskab Crowdstrike.

En fejl i en opdatering kolliderede med flere Windows-produkter, der havde programmet installeret.

Vi har dækket hele sagen på Version2. Men alligevel stod vi tilbage med spørgsmålet: Hvordan kunne det ske? Kan det ske igen? Og hvad gør vi så næste gang, det sker.

For at få svar på det havde vi inviteret tre eksperter i studiet, der oplevede nedbruddet fra tre forskellige synsvinkler.

Vært på programmet er journalist ved Version2 Christoffer Elmann Ranhauge

Links

Se dagens briefing: Hvordan undgår vi en ny Crowdstrike?

Crowdstrike løfter sløret for den fejl, der lagde millioner af computere ned

Hvad skete, da store dele af verden gik i blå skærm? Her er overblikket over Crowdstrike

Sikkerhedseksperter efter it-nedbrud: Vi lærer intet og ændrer intet - det er for dyrt at minimere risikoen
34 Minuten
Vært:

Henrik Heide

Medvirkende:

Christian Svennevig, seniorforsker ved GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark & Grønland

Therese Moreau, journalist

Laurids Hovgaard, journalist

I denne uges Transformator

Seismologer over hele verden registrerede sidste år en rystelse i ni dage, som ingen kunne give en forklaring på. Det lignede hverken en jordrystelse eller et vulkanudbvrud. Så det blev i første runde henlagt som et USO, et Uidentificeret Seismisk Objekt. Men det skulle jo opklares, og gennem et verdensomspændende forskersamarbejde fik man lokaliseret kilden til et sted i Nordøstgrønland.

Da seniorforsker ved GEUS, Christian Svennevig, herefter kunne finde spor efter et gigantisk jordskrev og en efterfølgende tsunami på 200 meters højde i samme område, stod forklaringen i al sin overvældende styrke. Tsunamien havde hamret frem og tilbage i den grønlandske fjord i en fast rytme, der sendte det seismiske signal gennem kloden. Hør lyden i denne uges Transformator. Det er lyden af klimaforandringer.

Men vi skal også lige have pillet pynten lidt af både AI og den nye iPhone for til sidst at få sendt Starliner rumkapslen hjem fra ISS.

Links

I ni dage ringede kloden uforklarligt: Lyden af et varmere klima

Ingen AI-massakre på det danske arbejdsmarked: Kun Djøf har haft få fyringssager

AI-revolutionen ligner efterhånden en snæver udgave af dot-com-boblen

Massiv AI-hype bekymrer top-økonomer: »Hvor er produktivitetsgevinsterne egentlig henne?«

(Stadig) ingen AI-massakre på det danske arbejdsmarked

Apple låner fra dansk audioteknologi: Skaber hybrid mellem earbud og høreapparat
37 Minuten
Vært:

Henrik Heide

Medvirkende:

Ditte Vinterberg Weng

Jens Ramskov

I denne uges Transformator

I denne uge om spoofing, fussionsenergi og en uforklarlig lyd fra Starliner kapslen på ISS. Spoofing kommer væltende - nu snart med din bedste vens stemme. Fusionsenergi KOMMER - men først om mange år. Og på nettet ligger mange fantasifulde forklaringer på rumlyden.

Links

Grin bare af falske robotopkald - om lidt lyder de præcis som dine venner

Hør AI-stemmerne, der skal lokke dig i et svindelnummer

Få overblikket: Så langt er fusion fra at løse verdens energiproblemer

Mystisk pulserende lyd fra Starliner vækker undren: Hør lyden her

Starliner planlægger hjemtur fredag

NASA har fundet årsag til den mystiske lyd
23 Minuten
Ford har fået kortlagt 99 procent af motorvejene, så du kan køre fra Liseleje til Lissabon i Mustang Mach-E med hænderne i skødet. Men du må ikke lukke øjnene. Så det skal vi prøve. Også selv om systemet befaler os at åbne dem.

Vært:

Bjørn Godske

Henrik Heide

Medvirkende:

Lene Dahlquist, pressechef Ford Danmark

Links

Ford siger: Bare slip rattet og læn dig tilbage

Tilmelding til Digital Tech Summit
Teknisk set

Teknisk set

Ingeniøren analyserer ugens teknologiske nyheder og tendenser