Teknisk set Archiv
393 Episoden
35 Minuten
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Anders Høeg Nissen, techformidler og vært på podcasten Rumsnak
I denne uges Transformator
Da Sovjetunionen i oktober 1957 opsendte en kuglerund satellit på 84 kilo fra Bajkonur i Sovjetunionen, skabte de, hvad der senere blev kendt som sputnikchok i USA. Den første opsendelse af Sputnik var sendt i omløb om Jorden, hvorfra den sendte radiosignaler med biplyde til Jorden i 21 dage. Meget belejligt på frekvenser, der anvendes flittigt af radioamatører. Sådan kunne man hurtigst sprede sit budskab dengang.
Chokket bundede ikke mindst i, at USAs selvbillede som førende rumnation krakelere med et skrattende bip i radioen. Men også i, at den jævne amerikaner nu frygtede, at Sovjet var klar til at smide atombomber i hovedet på dem fra rummet.
Chokket havde imidlertid også den effekt, at Nasa blev oprettet i en fart, og at naturvidenskab fik en fremtrædende plads i de amerikanske skoler. Rumkapløbet var skudt i gang, og nu ville USA genvinde førertrøjen.
Resten af historien og det store skridt for menneskeheden er kendt af alle. USAs dominans i rummet har været entydig, og Nasa har slået takten an. Men sådan er det ikke længere.
Kina har lagt sig i den lodrette overhalingsbane og ligner den næste gæst på Månen. Indien har sat fart på sit rumprogram, mens Nasa efterhånden er mest kendt for udsættelse på udsættelse og strandede astronauter.
Og så er der SpaceX. Kommercielle spillere har købt sig ind i rumkapløbet og har fundet et gear i udviklingsarbejdet, der sætter ethvert offentlig rumprogram af.
Hør denne uges Transformator, hvor techformidler og vært på podcasten Rumsnak Anders Høeg Nissen giver sit bud på, hvad de store og små udskiftninger i startopstillingen til fremtidens rumkapløb har for rumloven - og ikke mindst for de kommende ture til Mars og Månen.
Henrik Heide
Medvirkende:
Anders Høeg Nissen, techformidler og vært på podcasten Rumsnak
I denne uges Transformator
Da Sovjetunionen i oktober 1957 opsendte en kuglerund satellit på 84 kilo fra Bajkonur i Sovjetunionen, skabte de, hvad der senere blev kendt som sputnikchok i USA. Den første opsendelse af Sputnik var sendt i omløb om Jorden, hvorfra den sendte radiosignaler med biplyde til Jorden i 21 dage. Meget belejligt på frekvenser, der anvendes flittigt af radioamatører. Sådan kunne man hurtigst sprede sit budskab dengang.
Chokket bundede ikke mindst i, at USAs selvbillede som førende rumnation krakelere med et skrattende bip i radioen. Men også i, at den jævne amerikaner nu frygtede, at Sovjet var klar til at smide atombomber i hovedet på dem fra rummet.
Chokket havde imidlertid også den effekt, at Nasa blev oprettet i en fart, og at naturvidenskab fik en fremtrædende plads i de amerikanske skoler. Rumkapløbet var skudt i gang, og nu ville USA genvinde førertrøjen.
Resten af historien og det store skridt for menneskeheden er kendt af alle. USAs dominans i rummet har været entydig, og Nasa har slået takten an. Men sådan er det ikke længere.
Kina har lagt sig i den lodrette overhalingsbane og ligner den næste gæst på Månen. Indien har sat fart på sit rumprogram, mens Nasa efterhånden er mest kendt for udsættelse på udsættelse og strandede astronauter.
Og så er der SpaceX. Kommercielle spillere har købt sig ind i rumkapløbet og har fundet et gear i udviklingsarbejdet, der sætter ethvert offentlig rumprogram af.
Hør denne uges Transformator, hvor techformidler og vært på podcasten Rumsnak Anders Høeg Nissen giver sit bud på, hvad de store og små udskiftninger i startopstillingen til fremtidens rumkapløb har for rumloven - og ikke mindst for de kommende ture til Mars og Månen.
33 Minuten
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Jeppe Have Rasmussen, forsker i biodiversitet ved Københavns Universitets sektion for økologi og evolution
I denne uges Transformator
Forskere har indsamlet lyde lige fra oceanernes dyb til de mørkeste skove og fodret dem til en AI. Det giver detaljeret viden om, hvor mange dyr, der egentligt er derude, og hvordan bestandene klarer sig.
Det er uvurderligt viden midt i den sjette store masseudryddelse, hvor 28 procent af alle plante- og dyrearter ifølge forskerne nu er i risiko for at uddø. Algoritmen kan finde mønstre i mørket, hvor selv den mest rutinerede kratlusker må give fortabt. Mønstre, der kan fortælle, om menneskets forsøg på at genoprette biodiversiteten overhovedet har nogen virkning.
Hør om...
..at dyr har langt mere bevidsthed, end vi troede.
.. en af verdens mest truede sælarter, der ikke bare kommunikerer med enkelte ord, men konstruerer sætninger.
..hvorfor delfinen slet ikke er så klog, som vi går og forestiller os
..hvordan hvalerne holder sammen på flokken
..hvordan hunde visualiserer ord på samme måde som mennesker.
Henrik Heide
Medvirkende:
Jeppe Have Rasmussen, forsker i biodiversitet ved Københavns Universitets sektion for økologi og evolution
I denne uges Transformator
Forskere har indsamlet lyde lige fra oceanernes dyb til de mørkeste skove og fodret dem til en AI. Det giver detaljeret viden om, hvor mange dyr, der egentligt er derude, og hvordan bestandene klarer sig.
Det er uvurderligt viden midt i den sjette store masseudryddelse, hvor 28 procent af alle plante- og dyrearter ifølge forskerne nu er i risiko for at uddø. Algoritmen kan finde mønstre i mørket, hvor selv den mest rutinerede kratlusker må give fortabt. Mønstre, der kan fortælle, om menneskets forsøg på at genoprette biodiversiteten overhovedet har nogen virkning.
Hør om...
..at dyr har langt mere bevidsthed, end vi troede.
.. en af verdens mest truede sælarter, der ikke bare kommunikerer med enkelte ord, men konstruerer sætninger.
..hvorfor delfinen slet ikke er så klog, som vi går og forestiller os
..hvordan hvalerne holder sammen på flokken
..hvordan hunde visualiserer ord på samme måde som mennesker.
29 Minuten
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Therese Moreau, redaktør DataTech
Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent Ingeniøren
Morten Munk Andersen, journalist Ingeniøren
Lotte Holm, professor i fødevaresociologi ved Institut for fødevare- og ressourceøkonomi under Københavns Universitet
I denne uges Transformator
Engang kunne vi den lille tabel og lægge trecifrede tal sammen i hovedet. Men så kom lommeregneren, og nu skal vi have mobilen frem ved selv de simpleste udregninger. Engang lærte vi os at finde vej, når vi ankom til en ny by. Men så kom Google Maps og gjorde en ende på stedsansen.
Og nu har vi så generativ AI til rådighed overalt. Om få år kan vi forlænge listen af tabte humane kompetencer med denne: Engang kunne vi få skøre, kreative ideer, fordi vores hjerne af sig selv satte vidt forskellige punkter sammen til nye betydninger og mening.
Man kan hævde, at vi fint overlever i et moderne samfund uden en skudklar lille tabel i hovedet og evnen til at finde tilbage til hotellet. Men sagen er pludseligt en helt anden, når det handler om kreativt vidensarbejde. Den arbejdsplads i vores hjerner, hvor nye løsninger til nye udfordringer skal findes. Løsninger, der ikke hviler på gammelkendte metoder og rutiner. Hvis vi også overlader den del af hjernen til maskinerne, sygner den hen og går til pause, netop fordi AI bygger på det vi ved og de mønstre, der er lagt på forhånd.
Det sker allerede, kan forskerne måle. I ugens Transformator fortæller redaktør for DataTech, Therese Moreau, om perspektivet, når vi overlader idearbejdet til algoritmerne.
Men vi skal også lige finde en forklaring på, hvordan politiet kom på sporet af det belastende materiale hjemme hos tidligere minister Henrik Sass-Larsen.
Og endelig skal vi have en forklaring på, hvorfor togene skulle holde stille i 50 timer på Sjælland og derefter køre meget uregelmæssigt i ugerne derefter. Vi giver et lille hint: Softwareopdatering.
Henrik Heide
Medvirkende:
Therese Moreau, redaktør DataTech
Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent Ingeniøren
Morten Munk Andersen, journalist Ingeniøren
Lotte Holm, professor i fødevaresociologi ved Institut for fødevare- og ressourceøkonomi under Københavns Universitet
I denne uges Transformator
Engang kunne vi den lille tabel og lægge trecifrede tal sammen i hovedet. Men så kom lommeregneren, og nu skal vi have mobilen frem ved selv de simpleste udregninger. Engang lærte vi os at finde vej, når vi ankom til en ny by. Men så kom Google Maps og gjorde en ende på stedsansen.
Og nu har vi så generativ AI til rådighed overalt. Om få år kan vi forlænge listen af tabte humane kompetencer med denne: Engang kunne vi få skøre, kreative ideer, fordi vores hjerne af sig selv satte vidt forskellige punkter sammen til nye betydninger og mening.
Man kan hævde, at vi fint overlever i et moderne samfund uden en skudklar lille tabel i hovedet og evnen til at finde tilbage til hotellet. Men sagen er pludseligt en helt anden, når det handler om kreativt vidensarbejde. Den arbejdsplads i vores hjerner, hvor nye løsninger til nye udfordringer skal findes. Løsninger, der ikke hviler på gammelkendte metoder og rutiner. Hvis vi også overlader den del af hjernen til maskinerne, sygner den hen og går til pause, netop fordi AI bygger på det vi ved og de mønstre, der er lagt på forhånd.
Det sker allerede, kan forskerne måle. I ugens Transformator fortæller redaktør for DataTech, Therese Moreau, om perspektivet, når vi overlader idearbejdet til algoritmerne.
Men vi skal også lige finde en forklaring på, hvordan politiet kom på sporet af det belastende materiale hjemme hos tidligere minister Henrik Sass-Larsen.
Og endelig skal vi have en forklaring på, hvorfor togene skulle holde stille i 50 timer på Sjælland og derefter køre meget uregelmæssigt i ugerne derefter. Vi giver et lille hint: Softwareopdatering.
33 Minuten
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Kristian Glejbøl, Lead Engineer, Wavepiston A/S
John Dyrby Paulsen, direktør i Dansk e-Mobilitet
I denne uges Transformator
En dygtig ingeniør blev træt af, at færdigpakkerne til private solcelleanlæg i virkeligheden ikke er indrettet til at hjælpe miljøet. Så han købte delene selv og indrettede det efter maksimalt hensyn til klimaet. I denne episode viser han rundt og forklarer, hvad dert skal til. Og så skal vi have forklaringen på, hvorfor man som elbilejer pludseligt ikke længere kan få refunderet sin berettigede elafgift, hvis man får solceller på taget.
Henrik Heide
Medvirkende:
Kristian Glejbøl, Lead Engineer, Wavepiston A/S
John Dyrby Paulsen, direktør i Dansk e-Mobilitet
I denne uges Transformator
En dygtig ingeniør blev træt af, at færdigpakkerne til private solcelleanlæg i virkeligheden ikke er indrettet til at hjælpe miljøet. Så han købte delene selv og indrettede det efter maksimalt hensyn til klimaet. I denne episode viser han rundt og forklarer, hvad dert skal til. Og så skal vi have forklaringen på, hvorfor man som elbilejer pludseligt ikke længere kan få refunderet sin berettigede elafgift, hvis man får solceller på taget.
34 Minuten
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Thomas Dalgaard, projektleder ved Andel
Mickey Gjerris, teolog og bioetiker ved institut for fødevare og ressourceøkonomi under Københavns Universitet
Forsvarsadvokat Kåre Traberg Smidt
Lene Wacher Lentz, juralektor ved Aalborg Universitet og tidl. anklager
I denne uges Transformator
På en mark ved Glansager på Als kører lastbiler ind og ud af et biogasanlæg med dybstrøelse, slagteriaffald og al andet bioaffald fra det sønderjyske.
Ved siden af de store biogastanke står et power-to-x anlæg, der udnytter overskydende strøm fra vedvarende energikilder til at producere brint. Ved koblingen med biogasanlægget kan teknikerne udnytte den CO2, som udgør 40 procent af rå biogas, men som i dag oftest blot udledes til atmosfæren, da det kun er biogassens metan, der kan sendes på gasnettet. Resultatet er ny gas - kendt som e-metan - der kan sendes ud i nettet sammen med den øvrige gas.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Dermed kommer man af med CO2 fra biogassen og udnytter den overskydende el var VE på nettet.
Koblingen af brint og CO2 til gas sker dog ikke af sig selv. Hemmeligheden er en af de ældste enkeltcellede organismer, vi kender til. De såkaldte arkæer. Mikroorganismerne, der har deres navn fra græsk archaios, som betyder ‘oprindelig’ eller ‘gammel’, findes overalt lige fra kogende gejsere og syreholdige komaver til huden på menneskekroppen.
I bioreaktorerne i Glansager sidder arkæerne på små stykker plastik i reaktoren, hvor mikroorganismerne omsætter brint og kuldioxid, mens de vokser.
I denne uges Transformator skal vi på rundtur i anlægget, der drives i et samarbejde mellem Nature Energy og Andel og have et bud på, hvordan vi i fremtiden kan bruge VE til at reducere CO2, producere gas og varme og specialproduceret gødning til markerne i en - omend noget kompliceret - arbejdsgang.
Men der er to historier mere. For det første et bud på, hvorfor og hvordan vi bliver nødt til at spise anderledes i fremtiden, hvis vi skal i mål med klimaforandringerne. Og for det andet historien om de konsekvenser, det kan have, når vi giver politiet udvidede beføjelser til at hente alt indhold ud af folks smartphones ved mistanke om selv mindre forbrydelser.
Henrik Heide
Medvirkende:
Thomas Dalgaard, projektleder ved Andel
Mickey Gjerris, teolog og bioetiker ved institut for fødevare og ressourceøkonomi under Københavns Universitet
Forsvarsadvokat Kåre Traberg Smidt
Lene Wacher Lentz, juralektor ved Aalborg Universitet og tidl. anklager
I denne uges Transformator
På en mark ved Glansager på Als kører lastbiler ind og ud af et biogasanlæg med dybstrøelse, slagteriaffald og al andet bioaffald fra det sønderjyske.
Ved siden af de store biogastanke står et power-to-x anlæg, der udnytter overskydende strøm fra vedvarende energikilder til at producere brint. Ved koblingen med biogasanlægget kan teknikerne udnytte den CO2, som udgør 40 procent af rå biogas, men som i dag oftest blot udledes til atmosfæren, da det kun er biogassens metan, der kan sendes på gasnettet. Resultatet er ny gas - kendt som e-metan - der kan sendes ud i nettet sammen med den øvrige gas.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Dermed kommer man af med CO2 fra biogassen og udnytter den overskydende el var VE på nettet.
Koblingen af brint og CO2 til gas sker dog ikke af sig selv. Hemmeligheden er en af de ældste enkeltcellede organismer, vi kender til. De såkaldte arkæer. Mikroorganismerne, der har deres navn fra græsk archaios, som betyder ‘oprindelig’ eller ‘gammel’, findes overalt lige fra kogende gejsere og syreholdige komaver til huden på menneskekroppen.
I bioreaktorerne i Glansager sidder arkæerne på små stykker plastik i reaktoren, hvor mikroorganismerne omsætter brint og kuldioxid, mens de vokser.
I denne uges Transformator skal vi på rundtur i anlægget, der drives i et samarbejde mellem Nature Energy og Andel og have et bud på, hvordan vi i fremtiden kan bruge VE til at reducere CO2, producere gas og varme og specialproduceret gødning til markerne i en - omend noget kompliceret - arbejdsgang.
Men der er to historier mere. For det første et bud på, hvorfor og hvordan vi bliver nødt til at spise anderledes i fremtiden, hvis vi skal i mål med klimaforandringerne. Og for det andet historien om de konsekvenser, det kan have, når vi giver politiet udvidede beføjelser til at hente alt indhold ud af folks smartphones ved mistanke om selv mindre forbrydelser.
48 Minuten
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech
Louise Olifent, redaktør ComplianceTech
Mats Magnussen, journalist Ingeniøren
Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent og redaktør for Radar
Nina Bauer, madhistoriker
I denne uges Transformator
Efter et par uger, hvor vores verdensorden konstant har rykket sig i et tempo, hvor store nyheder bliver uaktuelle indenfor timer, er det meget godt lige at samle op på en række af de store linjer. Finde den lidt stærkere kikkert frem og stille os selv spørgsmålet: Hvad skal vi gøre hvis....
Hvad gør vi, hvis ikke vi længere kan gemme os under den amerikanske atomparaply. Så har vi faktisk tre muligheder at vælge mellem, hvor den mest oplagte faktisk er lidt overraskende.
Hvad gør vi, hvis de data vi deler med amerikanerne gennem kabelsamarbejdet ikke bliver brugt mod fjendtlige magter, men mod os selv og Ukraine?
Hvad nu, hvis de amerikanske cloudtjenester og it platforme, vi har baseret hele vores kritiske infrastruktur på, bliver lukket eller ganske enkelt brugt af amerikansk efterretningstjenester til eksempelvis at se os i kortene omkring Grønlands fremtid?
Transformator har Ingeniørens skribenter i studiet på skift for at videregive de analyser, deres kilder fortæller. Som regel uden for citat.
Og så skal vi høre madhistorikeren fortælle, hvordan manglen på råvarer under tyskernes besættelse af Danmark har formet vores madvaner frem til i dag. Interessant - men også på sin egen sære og subtile facon en historiefortælling, der i lyset af nyhedernes nuværende hastighed er blevet aktuel.
Henrik Heide
Medvirkende:
Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech
Louise Olifent, redaktør ComplianceTech
Mats Magnussen, journalist Ingeniøren
Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent og redaktør for Radar
Nina Bauer, madhistoriker
I denne uges Transformator
Efter et par uger, hvor vores verdensorden konstant har rykket sig i et tempo, hvor store nyheder bliver uaktuelle indenfor timer, er det meget godt lige at samle op på en række af de store linjer. Finde den lidt stærkere kikkert frem og stille os selv spørgsmålet: Hvad skal vi gøre hvis....
Hvad gør vi, hvis ikke vi længere kan gemme os under den amerikanske atomparaply. Så har vi faktisk tre muligheder at vælge mellem, hvor den mest oplagte faktisk er lidt overraskende.
Hvad gør vi, hvis de data vi deler med amerikanerne gennem kabelsamarbejdet ikke bliver brugt mod fjendtlige magter, men mod os selv og Ukraine?
Hvad nu, hvis de amerikanske cloudtjenester og it platforme, vi har baseret hele vores kritiske infrastruktur på, bliver lukket eller ganske enkelt brugt af amerikansk efterretningstjenester til eksempelvis at se os i kortene omkring Grønlands fremtid?
Transformator har Ingeniørens skribenter i studiet på skift for at videregive de analyser, deres kilder fortæller. Som regel uden for citat.
Og så skal vi høre madhistorikeren fortælle, hvordan manglen på råvarer under tyskernes besættelse af Danmark har formet vores madvaner frem til i dag. Interessant - men også på sin egen sære og subtile facon en historiefortælling, der i lyset af nyhedernes nuværende hastighed er blevet aktuel.
22 Minuten
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Torben Hollmann, centerchef, Sundhed og Ældre i Næstved Kommune.
I denne uges Transformator
I Næstved registrerer og erindrer den digitale nattevagt øje i form af kamera og sensor hver eneste bevægelse i plejehjemmets værelser. Lige fra en tur på toilettet til brystkassen, der stille hæves og sænkes.
Data samles, og medarbejderne kan nu se hver eneste beboer som en tegneseriefigur på mobilen. Hvor en borger tidligere kunne ligge to timer på gulvet efter et fald, ligger ingen længere end fem minutter. Og hvor det førhen kunne være umuligt at opklare årsagen til faldet hos en dement beboer, kan systemet nu genspille forløbet og dermed opklare årsagen.
Systemet har ikke blot nedsat antallet af indlæggelser og forbedret helbredet for beboerne. Det har også medført markant lavere sygdom hos personalet.
Links
Kameraet tæller beboernes åndedrag og forudsiger sygdom eller død
Det digitale tilsyn hjælper borgere på plejecenteret til en rolig søvn
Henrik Heide
Medvirkende:
Torben Hollmann, centerchef, Sundhed og Ældre i Næstved Kommune.
I denne uges Transformator
I Næstved registrerer og erindrer den digitale nattevagt øje i form af kamera og sensor hver eneste bevægelse i plejehjemmets værelser. Lige fra en tur på toilettet til brystkassen, der stille hæves og sænkes.
Data samles, og medarbejderne kan nu se hver eneste beboer som en tegneseriefigur på mobilen. Hvor en borger tidligere kunne ligge to timer på gulvet efter et fald, ligger ingen længere end fem minutter. Og hvor det førhen kunne være umuligt at opklare årsagen til faldet hos en dement beboer, kan systemet nu genspille forløbet og dermed opklare årsagen.
Systemet har ikke blot nedsat antallet af indlæggelser og forbedret helbredet for beboerne. Det har også medført markant lavere sygdom hos personalet.
Links
Kameraet tæller beboernes åndedrag og forudsiger sygdom eller død
Det digitale tilsyn hjælper borgere på plejecenteret til en rolig søvn
57 Minuten
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Rasmus Banke, founder og direktør for Banke Aps
I denne uges Transformator
I mange europæiske byer må dieselbusser ikke køre omkring. Det er fint for luftkvaliteten, men svært for operatørerne, fordi de ikke lige kan sælge de gamle busser og købe nye på el. Det har Rasmus Banke på Als og hans 30 ansatte fundet en løsning på. Kom med på rundtur i maskinhallen, hvor en utraditionel produktion har fundet sin form, men hvor man også forbereder sig til nye opfindelser, når de store producenter af tung transport får øje på det marked, Rasmus Banke har sat i gang.
Links
Alt for dyrt at reparere elbiler - så Mikkel gjorde det selv
Se video med Edd China, der skiller elbil ad
Henrik Heide
Medvirkende:
Rasmus Banke, founder og direktør for Banke Aps
I denne uges Transformator
I mange europæiske byer må dieselbusser ikke køre omkring. Det er fint for luftkvaliteten, men svært for operatørerne, fordi de ikke lige kan sælge de gamle busser og købe nye på el. Det har Rasmus Banke på Als og hans 30 ansatte fundet en løsning på. Kom med på rundtur i maskinhallen, hvor en utraditionel produktion har fundet sin form, men hvor man også forbereder sig til nye opfindelser, når de store producenter af tung transport får øje på det marked, Rasmus Banke har sat i gang.
Links
Alt for dyrt at reparere elbiler - så Mikkel gjorde det selv
Se video med Edd China, der skiller elbil ad
29 Minuten
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Anders Lemke-Holstein, civilingeniør
I denne uges Transformator
Anders Lemke blev for to år siden så træt af at være vidne til, hvordan børn og unge i syvende klasse kunne fortælle, at deres foretrukne beskæftigelse var at sidde med mobilen. At livet på sociale platforme for en hel generation er ved at blive mere virkelig, end virkeligheden selv. Som civilingeniør med platformen til Zetland på CVet opsagde han sit job og gik ned til PCen i kælderen, for at bygge et alternativ til Snapchat.
Nu ligger appen Oase til fri afbenyttelse i Appstore og Google Play og har indtil videre godt tusind brugere. Spejderforeninger, efterskoler og andre større fællesskaber er begyndt at henvende sig, mens mindre interessefællesskaber er gået i gang. Og når de åbner den, er det med det sigende slogan: Chat-appen der gerne vil have vi mødes.
Links
Oase appen
Mere podcast fra Ingeniøren
Henrik Heide
Medvirkende:
Anders Lemke-Holstein, civilingeniør
I denne uges Transformator
Anders Lemke blev for to år siden så træt af at være vidne til, hvordan børn og unge i syvende klasse kunne fortælle, at deres foretrukne beskæftigelse var at sidde med mobilen. At livet på sociale platforme for en hel generation er ved at blive mere virkelig, end virkeligheden selv. Som civilingeniør med platformen til Zetland på CVet opsagde han sit job og gik ned til PCen i kælderen, for at bygge et alternativ til Snapchat.
Nu ligger appen Oase til fri afbenyttelse i Appstore og Google Play og har indtil videre godt tusind brugere. Spejderforeninger, efterskoler og andre større fællesskaber er begyndt at henvende sig, mens mindre interessefællesskaber er gået i gang. Og når de åbner den, er det med det sigende slogan: Chat-appen der gerne vil have vi mødes.
Links
Oase appen
Mere podcast fra Ingeniøren
40 Minuten
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Erik David Johnson, forsker i analytisk sprogfilosofi og avanceret AI programmering. Chief AI officer hos It-virksomheden Delegate.
Therese Moreau, redaktør DataTech
Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent og redaktør Radar
I denne uges Transformator
Storslået og dominerende så det ud, da præsident Trump flankeret af en række amerikanske techmoguler lancerede en supertanker af en investering i AI. 500 mia USD - et godt stykke over Danmarks BNP.
Men det var ikke investeringen med pompøse navn Stargate, der satte it dagsordenen. Det blev et lille kinesisk startup med en ny sprogmodel til under seks mio USD, der ser ud til at stryge forbi alle klodens modeller med en brøkdel af energiforbruget.
DeepSeek har været på alles læber i den forløbne uge og bliver mødt med en blanding af ærefrygt og - frygt. Hvordan kan det lade sig gøre? Hvorfor bruger den ikke mere energi? Hvorfor lægger kineserne den bare ud som open source? Hvad sker der med vores data?
Brugerne er ligeglade. Vi vil bare have DeepSeek, der fra start har lagt sig i toppen af populære apps.
Men måske er det slet ikke så tosset, at nogen tager fat i kraven på techgiganterne og viser dem en ny vej, hvor flere kan lege med, hvor flere får glæde af sprogmodellerne, og hvor klimaet ikke skal plages af forslugne datacentre. Kinesere eller ej.
Transformator har sat en AI specialist til at teste DeepSeek og give et bud på, hvad det her kommer til at betyde for fremtidens AI. Og vi har samlet vores egne eksperter i data og tech i studiet for at diskutere perspektiverne.
Links
Big Techs AI-stjernestund er ved at udvikle sig til et mareridt
Dansk ekspert om Deepseek: Ligner et vaskeægte videnskabeligt gennembrud
DeepSeek får techaktier til at styrtbløde: Er det nu AI-boblen brister?
Henrik Heide
Medvirkende:
Erik David Johnson, forsker i analytisk sprogfilosofi og avanceret AI programmering. Chief AI officer hos It-virksomheden Delegate.
Therese Moreau, redaktør DataTech
Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent og redaktør Radar
I denne uges Transformator
Storslået og dominerende så det ud, da præsident Trump flankeret af en række amerikanske techmoguler lancerede en supertanker af en investering i AI. 500 mia USD - et godt stykke over Danmarks BNP.
Men det var ikke investeringen med pompøse navn Stargate, der satte it dagsordenen. Det blev et lille kinesisk startup med en ny sprogmodel til under seks mio USD, der ser ud til at stryge forbi alle klodens modeller med en brøkdel af energiforbruget.
DeepSeek har været på alles læber i den forløbne uge og bliver mødt med en blanding af ærefrygt og - frygt. Hvordan kan det lade sig gøre? Hvorfor bruger den ikke mere energi? Hvorfor lægger kineserne den bare ud som open source? Hvad sker der med vores data?
Brugerne er ligeglade. Vi vil bare have DeepSeek, der fra start har lagt sig i toppen af populære apps.
Men måske er det slet ikke så tosset, at nogen tager fat i kraven på techgiganterne og viser dem en ny vej, hvor flere kan lege med, hvor flere får glæde af sprogmodellerne, og hvor klimaet ikke skal plages af forslugne datacentre. Kinesere eller ej.
Transformator har sat en AI specialist til at teste DeepSeek og give et bud på, hvad det her kommer til at betyde for fremtidens AI. Og vi har samlet vores egne eksperter i data og tech i studiet for at diskutere perspektiverne.
Links
Big Techs AI-stjernestund er ved at udvikle sig til et mareridt
Dansk ekspert om Deepseek: Ligner et vaskeægte videnskabeligt gennembrud
DeepSeek får techaktier til at styrtbløde: Er det nu AI-boblen brister?
24 Minuten
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Mikkel Jensen, elektronikfagtekniker
I denne uges Transformator
En mekanisk fossildreven motor består af kendte dele, og det er til at udskifte dem enkeltvis. Nuvel - nye bilmotorer er ikke så nemme at komme til som de ældre modeller. Men de består trods alt af udskiftelige dele.
Værre ser det ud med elbiler. Her er det vanskeligt for selv de fingernemme og indsigtsfulde at ordne selv små fejl. Det er ikke så ligetil at finde og udskifte de dele, der styrer elektronik og el.
Det måtte også Mikkel Jensen fra Nordborg på Als sande, da hans Renault Zoe fra 2014 med 185.000 på tælleren ikke ville lade, dagen inden han skulle til eksamen som elektronikfagtekniker. Han fik med et par timers indsats lidt strøm på batteriet. Men den var ikke glad for at tage imod.
Det lokale værksted fandt fejlen. Et enkelt kabel skulle skiftes, mente de. Prisen lød på 9000 kroner, mens andre værksteder kunne finde på at udskifte mere end blot kablet og dermed kræve 70.000, kunne Mikkel frygte.
Den lille Zoe blev derfor fragtet hjem i garagen, hvor Mikkel nu med sit eksamensbevis i hånden satte sig for at ordne det selv. Det skulle vise sig at blive en bøvlet og overraskende vej med hjælp via nettet fra en russer og en englænder.
Hør hele historien, det overraskende resultat og Mikkel Jensens holdning til, hvorfor det skal være så dyrt og besværligt at få repareret sin elbil.
Links
Se fotos af Mikkel og bilens motor
Henrik Heide
Medvirkende:
Mikkel Jensen, elektronikfagtekniker
I denne uges Transformator
En mekanisk fossildreven motor består af kendte dele, og det er til at udskifte dem enkeltvis. Nuvel - nye bilmotorer er ikke så nemme at komme til som de ældre modeller. Men de består trods alt af udskiftelige dele.
Værre ser det ud med elbiler. Her er det vanskeligt for selv de fingernemme og indsigtsfulde at ordne selv små fejl. Det er ikke så ligetil at finde og udskifte de dele, der styrer elektronik og el.
Det måtte også Mikkel Jensen fra Nordborg på Als sande, da hans Renault Zoe fra 2014 med 185.000 på tælleren ikke ville lade, dagen inden han skulle til eksamen som elektronikfagtekniker. Han fik med et par timers indsats lidt strøm på batteriet. Men den var ikke glad for at tage imod.
Det lokale værksted fandt fejlen. Et enkelt kabel skulle skiftes, mente de. Prisen lød på 9000 kroner, mens andre værksteder kunne finde på at udskifte mere end blot kablet og dermed kræve 70.000, kunne Mikkel frygte.
Den lille Zoe blev derfor fragtet hjem i garagen, hvor Mikkel nu med sit eksamensbevis i hånden satte sig for at ordne det selv. Det skulle vise sig at blive en bøvlet og overraskende vej med hjælp via nettet fra en russer og en englænder.
Hør hele historien, det overraskende resultat og Mikkel Jensens holdning til, hvorfor det skal være så dyrt og besværligt at få repareret sin elbil.
Links
Se fotos af Mikkel og bilens motor
40 Minuten
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Ulrik Andersen, redaktør BuildingTech
Henrik Vinther Nielsen, redaktør WasteTech
Morten Madsen, redaktør GridTech
Jakob Lau Hjort-Svendsen, redaktør EcoTech
I denne uges Transformator
Da vi rundede 2024 i Transformator, samlede vi op på året inden for kystsikring, trafik, beredskab og kunstig intelligens. Inden vi kommer for godt i gang med det nye år, kan vi vist lige nå at tage et kig i krystalkuglen inden for en række af de områder, vi dækker i mediehuset.
Hør, hvordan vi skal få gang i de vindmølleprojekter, der sidste år mavelandede uden en eneste møllevinge til havs. Til gengæld er der ved at komme godt gang i geotermien. Statsstøtte kan blive et centralt begreb i elforsyning i 2025.
Hør om de kollosale mængder spild af materialer, der foregår på byggepladserne – som nu skal stoppes med nye krav til bæredygtighed. Krav, der også sætter gang i nye og spændende byggerier i træ. Klimakrav bliver et nøgleord for byggeriet i 2025.
Hør, hvordan affald på grund af nye regler køres land og rige rundt i store lastbiler, selv om det fint kunne brændes af på det lokale varmeværk. Regler, der stik imod hensigten stopper nye miljøinitiativer som eksempelvis røgrensning. Hvis det da ikke ligefrem lukker en række varmeværker. Konkurrenceudsættelse bliver årets nøgleord i affaldsbrancen 2025.
Og hør hvordan Den Grønne Trepart nu skal udmøntes i ny natur og stenrev rundt omkring i landet for at bremse arternes uddøen. Biodiversitet bliver et nøgleord i 2025.
Links
Det forventer vi af 2025: Energi-fagfæller giver deres bud på det kommende år
Et kig i krystalkuglen: 2025 byder på biodiversitetslov, fiskeriforhandlinger og grønne treparter
Krystalkuglen: De her spørgsmål går affaldet ind i 2025 med
Krystalkuglen i byggeri: 3D-gennembrud og klimakrav
Henrik Heide
Medvirkende:
Ulrik Andersen, redaktør BuildingTech
Henrik Vinther Nielsen, redaktør WasteTech
Morten Madsen, redaktør GridTech
Jakob Lau Hjort-Svendsen, redaktør EcoTech
I denne uges Transformator
Da vi rundede 2024 i Transformator, samlede vi op på året inden for kystsikring, trafik, beredskab og kunstig intelligens. Inden vi kommer for godt i gang med det nye år, kan vi vist lige nå at tage et kig i krystalkuglen inden for en række af de områder, vi dækker i mediehuset.
Hør, hvordan vi skal få gang i de vindmølleprojekter, der sidste år mavelandede uden en eneste møllevinge til havs. Til gengæld er der ved at komme godt gang i geotermien. Statsstøtte kan blive et centralt begreb i elforsyning i 2025.
Hør om de kollosale mængder spild af materialer, der foregår på byggepladserne – som nu skal stoppes med nye krav til bæredygtighed. Krav, der også sætter gang i nye og spændende byggerier i træ. Klimakrav bliver et nøgleord for byggeriet i 2025.
Hør, hvordan affald på grund af nye regler køres land og rige rundt i store lastbiler, selv om det fint kunne brændes af på det lokale varmeværk. Regler, der stik imod hensigten stopper nye miljøinitiativer som eksempelvis røgrensning. Hvis det da ikke ligefrem lukker en række varmeværker. Konkurrenceudsættelse bliver årets nøgleord i affaldsbrancen 2025.
Og hør hvordan Den Grønne Trepart nu skal udmøntes i ny natur og stenrev rundt omkring i landet for at bremse arternes uddøen. Biodiversitet bliver et nøgleord i 2025.
Links
Det forventer vi af 2025: Energi-fagfæller giver deres bud på det kommende år
Et kig i krystalkuglen: 2025 byder på biodiversitetslov, fiskeriforhandlinger og grønne treparter
Krystalkuglen: De her spørgsmål går affaldet ind i 2025 med
Krystalkuglen i byggeri: 3D-gennembrud og klimakrav
32 Minuten
Vært:
Henrik Heide
Bjørn Godske
Medvirkende:
Anders Billesø Beck, teknologidirektør hos Universal Robots
I denne uges Transformator
Chatgpt, hallucinationer, sprogmodeller - vi har fået udvidet vores ordforråd med en lang række begreber, siden AI blev tilgængelig for alle for et par år siden. For mange med en blandet følelse. En blanding af facination og forskrækkelse. Men langsomt vænner vi os til AI som en integreret del af vores computere og mobiler. Men hvad sker der, når AI snart rykker ud i den fysiske verden med de robotter vi samarbejder med ude i virksomhederne? Robotarmene, der før skulle instrueres i mindste detalje, men som snart tager en AI med ind i samarbejdet med forslag om at gøre arbejdet på en anden og måske bedre måde.
Transformator har besøgt teknologidirektøren i Danmarks mest succesrige robotvirksomhed Universal Robots i Odense for at høre, hvor langt de er kommet - og hvor robotterne bevæger sig hen, når de kommer med en helt ny type algoritme under armen.
Links
Se alle episoder af Transformator
Henrik Heide
Bjørn Godske
Medvirkende:
Anders Billesø Beck, teknologidirektør hos Universal Robots
I denne uges Transformator
Chatgpt, hallucinationer, sprogmodeller - vi har fået udvidet vores ordforråd med en lang række begreber, siden AI blev tilgængelig for alle for et par år siden. For mange med en blandet følelse. En blanding af facination og forskrækkelse. Men langsomt vænner vi os til AI som en integreret del af vores computere og mobiler. Men hvad sker der, når AI snart rykker ud i den fysiske verden med de robotter vi samarbejder med ude i virksomhederne? Robotarmene, der før skulle instrueres i mindste detalje, men som snart tager en AI med ind i samarbejdet med forslag om at gøre arbejdet på en anden og måske bedre måde.
Transformator har besøgt teknologidirektøren i Danmarks mest succesrige robotvirksomhed Universal Robots i Odense for at høre, hvor langt de er kommet - og hvor robotterne bevæger sig hen, når de kommer med en helt ny type algoritme under armen.
Links
Se alle episoder af Transformator
35 Minuten
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren
I denne uges Transformator
Hør om stjernekameraet fra DTU Space, der leverede en overraskende og brugbar sidegevinst på sin rejse omkring Jupiter.
Hør om Eske Willerslev, der kunne fortælle os, at det slet ikke er vores forfædre, der ligger under gravhøjene rundt omkring i landskabet.
Hør hvordan DTU Fysik ved hjælp af maskinlæring er lykkedes med at etablere sikre dataforbindelser over længere afstande med kvantekommunikation.
Hør hvordan forskere over hele verden i fællesskab fandt årsagen til en sær ringen, der kunne høres kloden rundt i ni dage.
Og hør hvordan tiden kan gå både forlæns og baglæns inde i glas.
Links
Overblik over de fem nominerende til årets videnskabelige resultater
Det er ikke vores forfædre, som ligger begravet i jættestuerne
DTU satte rekord med kvantekommunikation over 100 kilometer
Tsunami satte kloden i svingning i ni dage
I glas ser tiden ud til at kunne gå både forlæns og baglæns
Ildfluer på kamera viser, hvor landing på Jupiters måne kan ske
Henrik Heide
Medvirkende:
Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren
I denne uges Transformator
Hør om stjernekameraet fra DTU Space, der leverede en overraskende og brugbar sidegevinst på sin rejse omkring Jupiter.
Hør om Eske Willerslev, der kunne fortælle os, at det slet ikke er vores forfædre, der ligger under gravhøjene rundt omkring i landskabet.
Hør hvordan DTU Fysik ved hjælp af maskinlæring er lykkedes med at etablere sikre dataforbindelser over længere afstande med kvantekommunikation.
Hør hvordan forskere over hele verden i fællesskab fandt årsagen til en sær ringen, der kunne høres kloden rundt i ni dage.
Og hør hvordan tiden kan gå både forlæns og baglæns inde i glas.
Links
Overblik over de fem nominerende til årets videnskabelige resultater
Det er ikke vores forfædre, som ligger begravet i jættestuerne
DTU satte rekord med kvantekommunikation over 100 kilometer
Tsunami satte kloden i svingning i ni dage
I glas ser tiden ud til at kunne gå både forlæns og baglæns
Ildfluer på kamera viser, hvor landing på Jupiters måne kan ske
45 Minuten
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Michael Rothenborg, redaktør Watertech
Therese Moreau, redaktør DataTech
Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech
Agnes Rønberg, redaktør MobilityTech
I denne uges Transformator
Vi sendte seks spørgsmål til en række af vores fagredaktører:
Hvad var det vigtigste, der er sket i 2024 indenfor dit område?
Hvilken nyhed eller begivenhed var den mest oversete?
Hvad overraskede dig mest?
Hvem skal give kvajebajer i 2024?
Hvem skal have årets medalje?
Hvad skal vi især holde øje med i 2025?
De fire redaktører for medierne ResilienceTech, DataTech, MobilityTech og WaterTech kommer derfor med tilbageblik og fremsyn indenfor deres områder.
Hør hvorfor kystsikring er blevet det store emne, men alligevel bliver udsat igen og igen.
Hør hvad der skal blive af den kollektive trafik udenfor byerne.
Hør om en højprofileret beredskabsministerium, der ikke kan komme ud af starthullerne og derfor bliver skyld i et forringet beredskab herhjemme.
Hør hvordan penge er blevet den afgørende faktor - og risiko - i bigtechs omgang med AI.
Links
Første afsnit af Radar podcast om bandetelefonen
Henrik Heide
Medvirkende:
Michael Rothenborg, redaktør Watertech
Therese Moreau, redaktør DataTech
Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech
Agnes Rønberg, redaktør MobilityTech
I denne uges Transformator
Vi sendte seks spørgsmål til en række af vores fagredaktører:
Hvad var det vigtigste, der er sket i 2024 indenfor dit område?
Hvilken nyhed eller begivenhed var den mest oversete?
Hvad overraskede dig mest?
Hvem skal give kvajebajer i 2024?
Hvem skal have årets medalje?
Hvad skal vi især holde øje med i 2025?
De fire redaktører for medierne ResilienceTech, DataTech, MobilityTech og WaterTech kommer derfor med tilbageblik og fremsyn indenfor deres områder.
Hør hvorfor kystsikring er blevet det store emne, men alligevel bliver udsat igen og igen.
Hør hvad der skal blive af den kollektive trafik udenfor byerne.
Hør om en højprofileret beredskabsministerium, der ikke kan komme ud af starthullerne og derfor bliver skyld i et forringet beredskab herhjemme.
Hør hvordan penge er blevet den afgørende faktor - og risiko - i bigtechs omgang med AI.
Links
Første afsnit af Radar podcast om bandetelefonen
