Teknisk set Archiv

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Marianne Fajstrup, Liv Bjerg Lillevang og Jens Ramskov

Alfa, delta, zeta, eta og nu omikron. Der er snart ikke flere græske bogstaver at tage af, når de nye coronavarianter skal have navne. Men WHO har en plan.

Nytåret nærmer sig – og mange skal have torsk. Men den populære fisk er presset fra alle sider i noget der ligner den værst tænkelig cocktail.

Termodynamik og entropi er emnet for ugens naturvidenskabelige indslag ‘Sikkert og vist’, hvor Jens Ramskov forklarer, hvordan trangen til uorden kan forklare, hvorfor vi bliver gamle.

Til slut skal vi lytte til de såkaldte binaurale beats – musik der kan få dig til at slappe af, inden du skal på operationsbordet. Den består af toner hvor der er en lille frekvens forskel mellem venstre og højre øre, hvilket påvirker dine hjernebølger.

Links

Derfor hedder den nye variant Omikron - og ikke Ny eller Xi

Torsken truet af ond cocktail: Iltsvind, fødemangel, varmt vand, overfiskeri - og sæler

Når få bliver til mange opstår en forudsigelig form for uorden

Supergamle mennesker spiller hvert år plat og krone om livet

Binaural koncentrationsmusik fra Greenred Productions

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Laurids Hovgaard og Jens Ramskov

I denne uges Transformator dykker Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov ned i universets mindste byggesten i videnskabsserien Sikkert og vist. Lige fra de gamle grækere har der været nogle, der mente, at tingene kunne brydes ned til udelelige atomer, mens andre var af den modsatte opfattelse. Og da Niels Bohr i 1913 opstillede en atommodel, mødte den også modstand fra nogle videnskabsfolk.

En mere håndgribelig nyhed var det, da Apple i sidste uge foretog en kovending efter først at have gjort det svært for uafhængige værksteder at reparere iPhones. Det skete ved såkaldt serialisering, hvor enkelte komponenter i telefonen låses til et bestemt serienummer. Nok så overraskende var derfor Apples nye udmelding, om at at de fra næste år vil frigive manualer og sælge værktøj og reservedele til nyere iPhones og Mac-computere.

Links

Apple i kovending: Frigiver værktøj, manualer og reservedele til mobiler

Nøglen til al naturvidenskab er atomhypotesen

Sådan kom der orden på virvaret i Partikel Zoo

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Michael Frederiksen, Technology Consulting Senior Manager hos Accenture Danmark samt Magnus Boye, DataTech

Denne uges Transformator er coronaramt, så vi benytter anledningen til at samle op på en række indslag, der alle handler om kunstig lyd, kunstige stemmer, og hvordan de vinder indpas flere og flere steder.

Vi lægger ud med et indslag om de lyde, som alle elbiler siden 1. juli har skullet afspille, når de kører langsommere end 20 km/t eller bakker. Vi samler op på en stribe nykomponerede lyde til elbiler – og giver et bud på, hvordan det kommer til at lyde ved et vejkryds, når det skifter til grønt, og en stribe elbiler sætter i gang.

Digitale stemmeassistenter er typisk blevet udviklet som kvindestemmer, som opfattes som mere venlige og hjælpsomme. Men i en tid, hvor henved 10 procent af en ungdomsgeneration hverken opfatter sig selv som hverken kvinde eller mand, men ‘ikke-binær’, skal også kunstige stemmer nu være en udefinerbar mellemting. Her kan du høre den kønsneutrale stemme Sam, som er udviklet af Accenture Danmark sammen med CereProc.

Den amerikanske skuespiller Val Kilmer, som vi bl.a. kender som piloten ‘Iceman’ fra Top Gun, har fået genskabt sin stemme ved hjælp af kunstig intelligens. Kilmer mistede sin stemme efter en kræftoperation i halsen i 2014, men kan med sin nye ‘gamle’ stemme stadig indspille film. Men AI-teknologien rejser også etiske problemstillinger.

Og de kunstige stemmer breder sig herhjemme. Den lokale nyhedstjeneste Bornholm.nu blev for et par måneder siden landskendt for at overlade værtsrollen på deres online video-nyheder til Avataren Bridget. Men hun dukkede sandelig også op i den netop overståede kommunalvalgkamp i en video på Facebook, hvor hun sammen med en række andre avatarer anbefalede den socialdemokratiske kandidat i Syddjurs Kommune, Jan Fischer.

Links

CereProc og Accentures kønsneutrale stemme

Lyt til flere elbil-lyde her

AI i Sherlock Holmes' fodspor og deepfakes giver Val Kilmer stemmen igen

Bridget bliver TV-vært på Bornholm.nu

Se avatarer anbefale Jan Fischer på hans Facebook-side

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Andreas Lindqvist, Martin Bernth, Thomas Djursing, Benjamin Bøllehuus og Jens Ramskov.

I denne uges Transformator har vi bedt eksperter finde lommeregneren frem og dels regne på, hvor meget strøm fra vedvarende energikilder, der bliver behov for for at nå klimamålene i 2030, dels hvor meget VE-strøm de nuværende og planlagte vindmølleparker vil kunne levere. Og det regnestykke går mildt sagt ikke op. I stedet kommer vi til at importere kulkraft-produceret strøm – og så ser det jo ikke længere så grønt ud.

Adskillige nationer samt Tesla-millardæren Elon Musk forbereder rejser til Mars, og i en stribe artikler på Ingeniørens hjemmeside har Thomas Djursing og Benjamin Bøllehuus beskrevet alle de udfordringer, der skal overvindes, for at mennesker vil kunne overleve på planeten i længere tid. Hvad gør man f.eks. ved den manglende atmosfære, strålingen, og hvad skal de spise deroppe? Det fortæller de mere om her.

Sikkert og vist er vores naturvidenskabelige indslag, og denne gang er emnet dimensioner. Vi er vant til tre: højde, bredde og dybde, men kunne man forestille sig et univers med kun to dimensioner – eller findes der i virkeligheden fire, fem, seks eller flere, som blot er ‘sammenfoldet’ på en måde, så vi ikke umiddelbart lægger mærke til dem?

Links

Danmarks grønne omstilling er flere vindmølleparker bagud

Danmarks VE-udbygning er på katastrofekurs

Energistyrelsen afviser 2030-deadline

Ingeniørens temaside om rejsen til Mars

Hvorfor har rummet tre dimensioner, og hvorfor er det både fladt og krumt?

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Laurids Hovgaard og Jens Ramskov

I denne uges Transformator kan du høre, hvordan et klaverstykke af Claude Debussy, fuglesang eller en ringeklokke ville lyde i Mars’ tynde atmosfære. Det har Nasa simuleret på baggrund af lydoptagelser fra marsroveren Perseverance, som er forsynet med to danskproducerede mikrofoner.

Vi kan nemlig det dér med lyd her i Danmark, som er verdensførende ikke blot inden for produktion af mikrofoner, men også forskning i, hvordan man bedst gengiver musik i høreapparater og dæmper og retningsbestemmer lyden, så man i fremtidens biler vil kunne høre podcast på forsædet, mens børnene spiller mobilspil på bagsædet – uden at genere hinanden og uden at skulle bruge hovedtelefoner.

Hvad er energi, spørger vi i ugens afsnit af den naturvidenskabelige serie ‘Sikkert og vist’. Umiddelbart skulle man tro, at vi havde godt styr på det, men som nobelpristager i fysik Richard Feynman sagde i 60erne: »Det er vigtigt at forstå, at inden for fysikken har vi i dag ingen viden om, hvad energi er«.

Til slut gentager vi sidste uges indslag om tid, da der – som adskillige lyttere har bemærket – var gået kuk i lydsporene, så det hele blev lidt mere uforståeligt, end det var i forvejen.

Links

Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke publiceret endnu

Hør Nasas simulering af lyd på Mars

I fremtidens bil er ingen lyd tilfældig

Hjerneforskning skal gøre høreapparatet mere musikalsk

Dæmpning af uønskede lyde kan forbedre folkesundheden

Vi løber aldrig tør for energi, men det er en ringe trøst

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Martin Bernth, Steffen Villadsen og Jens Ramskov

I denne uges Transformator sætter vi os i det filosofiske hjørne og diskuterer, hvad tid er for en størrelse. Findes den som andet end en afledt effekt af forandring, eller er den en realitet i sig selv? Den kan føles lang, men det gør den forhåbentlig ikke, når Ingeniørens videnskabsredaktør, Jens Ramskov, tager hul på ugens udgave af den naturvidenskabelige serie ‘Sikkert og vist’.

Men vi begynder et helt andet sted, nemlig hhv. på Bornholm og et godt stykke ude i Nordsøen, hvor regeringen har planer om at bygge to energiøer, hvor strømmen fra kommende vindmølleparker kan omsættes til f.eks. brint ved elektrolyse. Men hvis vi skal vente med vindkraftudbygningen, til øerne er på plads i 2033, er det måske ikke helt så smart.

Blockchain er en anden hypet teknologi, som vi tager under behandling. For det er, som om hypen har lagt sig, siden dengang blockchain blev udråbt som både gamechanger og paradigmeskifte og en teknologi, der ville ændre hele vores måde at planlægge, handle og aftale via nettet.

Links

Energiøerne er det eneste rigtige – på det helt forkerte tidspunkt

På trods af hype og store konsulent-satsninger: Blockchain-revolutionen er udskudt

Den store fejde om tiden: Er den reel eller en illusion?

Videnskabelig illustration: Portræt af et virus

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Simon Freiesleben og Jens Ramskov

Hvis du synes, at affaldsspandene er ved at hobe sig op i indkørslen eller gårdmiljløet, skal du regne med, at de kun bliver flere. Mælkekartoner og tekstilaffald bliver det næste, der skal sorteres for sig, men ligesom det gælder for plastaffaldet har vi endnu ingen teknologisk løsning på, hvordan det genanvendes effektivt. Eksperter advarer om, at man risikerer at sætte borgernes velvilje over styr, hvis det blot køres ud af landet og brændes af. Det fortæller Simon Freiesleben fra Ingeniørens PRO-medie WasteTech om her i Transformator.

Sikkert og vist hedder den artikelserie, som Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov har indledt i anledning af det kommende internationale videnskabsår. I ugens podcast handler det om, hvordan livet opstod på Jorden – forskerne har fundet opskriften, men det er endnu ikke lykkedes dem at gentage succesen i et laboratorium.

Nogle arter som f.eks. fugle og mennesker har klaret sig rigtig godt i evolutionens lotteri, mens andre er uddøde pga. klimaforandringer noget større end dem, vi oplever for tiden, eller har kun diversificeret sig i få arter.

Links

Nogle artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement

Problemer med plast og tekstiler kan vælte tilliden til affaldssortering

Hensigten er god nok - men vi står med store udfordringer i at genanvende plast og tekstiler

Tekstiler kan blive affaldssektorens smertensbarn

Mennesker og fugle er blandt vinderne i livets store lotteri – krokodiller er tabere

Læs mere på vores fokus om Naturvidenskabsåret: ‘Sikkert og vist’

Video: Tysk dybdebombe sprænges i Øresund

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Jens Ramskov

I denne uges Transformator ser vi på, hvad naturvidenskaben egentlig ved om vores planet og universet, den er en del af. Og hvornår måtte fortidens naturfilosoffer erkende, at Jorden måske var noget ældre end de 6.000 år, de havde regnet sig frem til ved at nærlæse Biblen?

Dermed sætter vi gang i en ny fast del af Transformator året ud, som vi kalder ‘Sikkert og vist’. Her vil Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov give den store guidede rundtur i den menneskelige forståelse af livet universet.

Med serien lægger vi op til Unescos ‘International Year of Basic Sciences for Development’ i 2022 og det danske videnskabsår, som Niels Bohr Institutet har taget initiativ til.

Links

Sikkert og vist: Videnskabens forklaringer på naturens orden og uorden

Moder Jord: Fra varmehelvede til noget nær paradis - og en kedelig langtidsprognose

Det begyndte med et brag og ender med en kuldedød

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Mads Lorenzen

I denne uges Transformator tager vi på en guidet tur på det mørke internet, som man ellers gør klogt i at holde sig fra. Her handler kriminelle med våben, narko og børneporno, og her faldt Version2’s journalist Mads Lorenzen over mere end 100 pas og en masse andre personlige og fortrolige oplysninger om medarbejdere i den danske legepladsvirksomhed Kompan.

Den slags oplysninger er guf for identitetstyve, og de stammer fra et hackerangreb fra forsommeren, hvor Kompan nægtede at betale de kriminelle løsesum efter angrebet.

Men hvordan browser man et mørkelagt net, der kun er sporadisk indekseret, og hvor man skal vide, hvad man leder efter, for at finde det? Og hvordan skal politiet have en chance for at gribe ind, når alle brugere er anonymiseret og maskeret via Tor-browseren?

Til slut får du en anbefaling af en helt anden podcast, Huberman Lab, der har som ambition at omsætte hjerneforskningens resultater til noget, vi kan bruge i hverdagen. For eksempel hvordan dopamin virker i kroppen, og hvorfor nogle bliver så afhængige af det. Podcasten drives af Andrew Huberman, der er en amerikansk neurovidenskabelig professor ved Institut for Neurobiologi ved Stanford Universitetet.

Links

Kompan fik at vide datalæk var ‘usandsynligt’: »Den vurdering vil jeg gerne snakke med CSIS om«

Stor dansk virksomhed hacket: Strategi, sundhedsdata og medarbejderes finansielle oplysninger lækket på nettet

Våben, stoffer og hælervarer: Version2 tager på rundtur i nettets mørkeste afkroge

Podcast: Huberman Lab

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Frederik Marcher Hansen, Michael Rothenborg og Bjørn Godske

I denne uges Transformator skal det først handle om legionærsyge, som ikke er en fjern tropesygdom, men en dødsensfarlig lungebetændelse, som rammer flere og flere danskere og skyldes legionellabakterien, der stortrives i vandinstallationer, hvor det varme vand kun er lunkent. Og det er tilsyneladende et dansk problem, for i vore nabolande ser man ikke de samme sygdomstilfælde.

Inden for de seneste 30 år er grundvandet steget med en meter. Visse steder endda helt op til syv-otte meter. Det giver vand i haver, kældre og fundamenter, og kalder på en fælles håndtering, da et dræn blot sender aben videre til naboen. Men ingen myndigheder har tilsyneladende ansvaret for at gøre noget ved det.

Til slut træder vi speederen i bund på den nye Porsche-elbil Taycan Turbo Cross Turismo. Den er næsten fem meter lang og vejer 2,4 ton, men man mærker det ikke, når den accelererer fra 0-100 på 3,3 sekund.

Links

Bryder loven for at spare energi og skaber grobund for dødsensfarlig legionella

Mange kommuners legionella-håndtering sejler

Otte meter højere: Grundvandsstigning er et ‘herreløst’ problem

Grundvands-oversvømmelser skal nu tackles landspolitisk

Så fik Motorbloggen endelig fat i en Porsche Taycan Turbo Cross Turismo

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Laurids Hovgaard og Steffen Villadsen

Big brother er ugens gæst i Transformator, for selvom vi måske ikke lever i et dystopisk diktatur som i George Orwells roman ‘1984’, er vores færden overvåget i en grad, som Big Brother kun kunne drømme om.

Men nogle gange kan grundigheden give bagslag – som da man på Aarhus Havn i den bedste mening opsatte kameraer fra kinesiske Hikvision, der skulle høre til de bedste på markedet, blot for at pille dem ned igen, da der blev rejst mistanke mod selskabet om, at kameraerne sendte data videre til Kina. Forsvarets Efterretningstjeneste undersøgte sagen, men da svaret var hemmeligstemplet, kunne Aarhus Kommune ikke få be- eller afkræftet mistanken.

Aarhus Havn var også stedet, hvor man har opdaget et mystisk fænomen, hvor GPS-modtagere mister signalet – formentlig på grund af jamming. Fænomenet optræder fra tid til anden også på den østjyske motorvej, og mistanken retter sig mod en bestemt gruppe af trafikanter.

I Uganda har man heller ikke så mange betænkeligheder ved at overvåge trafikanterne. Nu skal alle biler udstyres med GPS-sender, så man ved, hvor man har folk.

Links

Mystiske GPS-forstyrrelser registreret i Aarhus: Ulovlige jammere under mistanke

Forsvaret mørklægger kameraundersøgelse: Kommuner i vildrede

Europa afhængig af USA og Asien: Nu skal vi finde den dyre vej mod teknologisk suverænitet

Tilmeld dig Infosecuritymessen her

BBC-podcasten Digital Planet: Uganda, too much surveillance?

Læs mere om George Orwells bog: 1984

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Mads Lorenzen, Magnus Boye og Jens Ramskov

I anledning af 20-året for Al-Qaedas terrorangreb på World Trade Center og Pentagon ser ugens Transformator tilbage på, hvad de to tårnes fald førte med sig af overvågningsteknologier. For at beskytte sig mod lignende angreb er kontrollen med vores gøren og laden strammet i en grad, så vi også her i Danmark må finde os i, at data om, hvilken mobilmast, vores telefon er tilsluttet, gemmes i 12 måneder. Og vores færden på nettet, følges der også med i – i terrorsikringens navn.

Vi skal også tale om kunstig intelligens. Vi har efterhånden set en del eksempler på, at AI-teknologierne diskriminerer sorte og kvinder. Nu har forskere fra blandt andet MIT og Stanford School of Medicine fundet ud af, at deres Deep-learning-algoritme med høj præcision lære at forudsige, hvilken hudfarve en patient har – ud fra CT- og røntgenbilleder. Og de forstår ikke hvordan.

Til sidst skal vi på jagt efter skudsekundet. For Jorden drejer langsommere og langsommere – og så mangler vi sekunder. Men nu har Jorden overraskende sat farten en smule op – måske på grund af klimaforandringer.

Links

En nekrolog over privacy: Da de to tårne styrtede, tog de privatlivet med sig i gruset

Video: Det andet fly rammer World Trade Center

AI kan gætte race ud fra CT-scanning, og forskere ved ikke hvorfor

Facebook undskylder AI-fadæse, Google dropper 'livreddende' AI, og hvordan man får job som deepfake

Værd at Vide: Det næste skudsekund kan blive negativt

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Magnus Boye og Ulrik Andersen

I denne uges Transformator kan du høre, hvordan den amerikanske skuespiller Val Kilmer, som vi bl.a. kender som piloten ‘Iceman’ fra Top Gun, lyder efter at han har fået genskabt sin stemme ved hjælp af kunstig intelligens. Kilmer mistede sin stemme efter en kræftoperation i halsen i 2014, men kan med sin nye ‘gamle’ stemme stadig indspille film. Men AI-teknologien rejser også etiske problemstillinger.

Frem mod 2050 vil der verden over blive opført boliger med et areal svarende til den samlede danske bygningsbestand – hver ottende uge. Det samlede etageareal i verden ventes dermed at stige med 75 procent i den næste 29 år, og da cement indgår i det meste byggeri, skal der ske noget med byggeteknologierne, hvis vi skal have nogen chance for at nå klimamålene. Heldigvis er der nye teknologier på vej og gamle ingeniørfif, der kan genoplives.

Links

AI i Sherlock Holmes' fodspor og deepfakes giver Val Kilmer stemmen igen

Behovet for beton går kun én vej: Globalt byggeboom truer klimamål

Sådan kan beton slippe af med sit CO2-problem

IEA: Næsten alle cementfabrikker skal indfange CO2

Gamle ingeniørfif og nye materialer halverer klimabelastning fra broer

NVIDIA Shares Expressive Speech Synthesis Research at Interspeech

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Christian Rantorp og Bjørn Godske

I denne uges Transformator skal vi ud og køre på de danske og europæiske jernbaner. Husker Trans Europ Express, som tyske Kraftwerk sang om i 1977? Flytrafikkens opblomstring var med til at tage livet af det sagnomspundne europæiske jernbanenetværk, men måske er tiden inde til at genoplive det som et grønt alternativ til flyene.

Herhjemme kom en ny jernbane mellem Aarhus og Silkeborg samt en række andre anlægsprojekter med i den infrastrukturaftale, som blev forhandlet på plads før sommerferien. Men ét projekt glimrede ved sit fravær: Kattegatforbindelsen. Ikke desto mindre er den ‘elefanten i rummet’, som kan få stor betydning for jernbanens fremtidige udbygning.

Aarhus har allerde fået sin, og i Odense og København er der også letbaner på vej. Det havde været langt billigere med højklassede BRT-busser (Bus Rapid Transit), påpeger trafikøkonomer, men letbanen kan noget, som busserne ikke kan. De er en løftestang for byudvikling i de stationsnære områder med høj bebyggelsesprocent, ligesom de mindsker bil-pendling, lyder modargumentet.

Mens vi herhjemme har besluttet os for at erstatte dieseltog med ellokomotiver og batteritog, satser man i lande som USA, Canada, England, Holland, Østrig, Tyskland og Frankrig på brint som energibærer. Men hvad er fordelene ved de forskellige teknologier?

Links

Hvis tog skal konkurrere med fly i Europas forenede Jernbaner – så er der lang vej hjem

Forbindelsen over Kattegat spøger i kulissen og skaber usikkerhed for fremtidens jernbane

Overblik: Hovedstadens Letbane gør klar til de 29 nye tog

Baneekspert: Man kan ikke sammenligne letbane og ‘superbusserne’ BRT

Vi vælger eltog, mens brinttog triller frem mod europæiske skinner

Togproducent kigger forgæves efter brinttog i danske trafikplaner