Teknisk set Archiv
393 Episoden
25 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing
I denne uges Transformator skal se på, hvordan det ser ud med at få reddet menneskeheden fra udryddelse – og denne gang er det ikke klimakatastrofer, vi taler om, i hvert fald ikke i første omgang. Nej det er truslen fra asteroider, som USA tager så alvorligt, at Nasa er blevet pålagt at imødegå den.
For at øve sig i det sender Nasa derfor om fem måneder rumfartøjet DART sendt af sted mod asteroiden Didymos, der er 160 meter i diameter, for at forsøge at skubbe den ellers for Jorden uskadelige sten ud af kurs.
Godt nok er der ‘kun’ 0,1 procents sandsynlighed om året for, at en større asteroide, med kraft nok til at ødelægge en større by, vil ramme Jorden. Men tallene er behæftet med en del usikkerhed, og Nasa vurderer, at to tredjedel af de større asteroider over 140 meter i nærheden af Jorden stadig mangler at blive fundet.
Links
Artiklerne lægges online i løbet af uge 26, og for at læse dem skal du have abonnement på Ingeniøren
Sådan gik det da en fiktiv asteroide havde kurs mod jorden
Vi har godt styr på de største asteroider - men ikke »by-dræberne«
Snart ved vi om asteroider truer Jorden: Rumfartøj med infrarøde øjne sendes op
Nasas nye rumfartøj skal skubbe kæmpe asteroide ud af kurs
Gigantisk komet har kurs direkte mod vores Solsystem
Medvirkende: Thomas Djursing
I denne uges Transformator skal se på, hvordan det ser ud med at få reddet menneskeheden fra udryddelse – og denne gang er det ikke klimakatastrofer, vi taler om, i hvert fald ikke i første omgang. Nej det er truslen fra asteroider, som USA tager så alvorligt, at Nasa er blevet pålagt at imødegå den.
For at øve sig i det sender Nasa derfor om fem måneder rumfartøjet DART sendt af sted mod asteroiden Didymos, der er 160 meter i diameter, for at forsøge at skubbe den ellers for Jorden uskadelige sten ud af kurs.
Godt nok er der ‘kun’ 0,1 procents sandsynlighed om året for, at en større asteroide, med kraft nok til at ødelægge en større by, vil ramme Jorden. Men tallene er behæftet med en del usikkerhed, og Nasa vurderer, at to tredjedel af de større asteroider over 140 meter i nærheden af Jorden stadig mangler at blive fundet.
Links
Artiklerne lægges online i løbet af uge 26, og for at læse dem skal du have abonnement på Ingeniøren
Sådan gik det da en fiktiv asteroide havde kurs mod jorden
Vi har godt styr på de største asteroider - men ikke »by-dræberne«
Snart ved vi om asteroider truer Jorden: Rumfartøj med infrarøde øjne sendes op
Nasas nye rumfartøj skal skubbe kæmpe asteroide ud af kurs
Gigantisk komet har kurs direkte mod vores Solsystem
28 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Andreas Lindqvist og Mads Lorenzen
I denne uges Transformator runder vi først de ni nye kunstige øer ved Avedøre Holme, som kan materialisere sig hurtigere, end det hidtil har været på tale. Regeringen har meldt ud, at projekt Holmene skal undersøges så grundigt, at der allerede til næste sommer kan stemmes om en projekteringslov. Og Hvidovre Kommune tror på en anlægslov inden for et par år.
Men øerne kommer til at ligge langt fra offentlig transport, så trafikeksperter forudser kaos på motorvejene, når 35.000-40.000 ekstra bilister skal pendle til Holmene.
Ransomware er en udspekuleret form for hacking, hvor virksomheder oplever, at deres data ligger låst af en kryptering, og at de skal betale store løsesummer for at få dem frigivet. Det ramte i denne uge 900 hoteller, som mistede ethvert overblik over, hvem der havde booket overnatning og spisning, da booking-platformen Picasso fik sat en digital pistol for panden.
Links
Artiklerne kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu
Regeringen sætter turbo på flere kunstige øer
Langt til stationen fra nye øer: BRT-bus skal løse Holmenes pendler-problem
Kollektiv transport taber: Eksperter kritiserer kunstigt erhvervs-øhav
Dansk hotelbooking betaler stor løsesum til ransomware-banditter: »Det var det første vi gjorde«
Digital afpresning driver ramte virksomheder til desperation
Demant blev ramt af ransomware: »Jeg mærkede i maven, at det ikke var helt godt«
Læs mere om Digital Tech Summit
Medvirkende: Andreas Lindqvist og Mads Lorenzen
I denne uges Transformator runder vi først de ni nye kunstige øer ved Avedøre Holme, som kan materialisere sig hurtigere, end det hidtil har været på tale. Regeringen har meldt ud, at projekt Holmene skal undersøges så grundigt, at der allerede til næste sommer kan stemmes om en projekteringslov. Og Hvidovre Kommune tror på en anlægslov inden for et par år.
Men øerne kommer til at ligge langt fra offentlig transport, så trafikeksperter forudser kaos på motorvejene, når 35.000-40.000 ekstra bilister skal pendle til Holmene.
Ransomware er en udspekuleret form for hacking, hvor virksomheder oplever, at deres data ligger låst af en kryptering, og at de skal betale store løsesummer for at få dem frigivet. Det ramte i denne uge 900 hoteller, som mistede ethvert overblik over, hvem der havde booket overnatning og spisning, da booking-platformen Picasso fik sat en digital pistol for panden.
Links
Artiklerne kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu
Regeringen sætter turbo på flere kunstige øer
Langt til stationen fra nye øer: BRT-bus skal løse Holmenes pendler-problem
Kollektiv transport taber: Eksperter kritiserer kunstigt erhvervs-øhav
Dansk hotelbooking betaler stor løsesum til ransomware-banditter: »Det var det første vi gjorde«
Digital afpresning driver ramte virksomheder til desperation
Demant blev ramt af ransomware: »Jeg mærkede i maven, at det ikke var helt godt«
Læs mere om Digital Tech Summit
31 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsjournalist, og Andreas Top Adler, præstationsingeniør, Team Danmark
Sporten kort: I denne uges Transformator ser vi nærmere på, hvordan teknologi spiller ind på præstationerne i elitesport.
Årets EM-fodbold fra Adidas har seks paneler, hvorimod Nike-bolden i den engelske Premier League kun har fire. Og det har stor betydning for boldens aerodynamiske egenskaber, og hvor langt den flyver ved et bestemt spark. Jens Ramskov forklarer, hvorfor EM-bolden kan slingre mere uforudsigeligt end den bold, som landsholdsmålmand Kasper Schmeichel er vant til fra den engelske liga.
Også for vores OL-atleter har den teknologiske optimering af sportsudstyret en afgørende betydning for at sikre en toppræstation. Transformator besøger Team Danmarks præstationsingeniør Andreas Top Adler i hans værksted i Idrættens Hus i Brøndby, hvor han bl.a. nørder med at lægge syningerne rigtigt i cykelrytternes trøjer og finde den bedste coating til roernes både.
Links
Den kritiske hastighed er EM-boldens nøgleparameter
Med præstationsingeniøren i værkstedet: De afgørende marginaler i cykelsport koster mange timer
Banecykling er en af ingeniørkunstens favoritter ved OL
Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsjournalist, og Andreas Top Adler, præstationsingeniør, Team Danmark
Sporten kort: I denne uges Transformator ser vi nærmere på, hvordan teknologi spiller ind på præstationerne i elitesport.
Årets EM-fodbold fra Adidas har seks paneler, hvorimod Nike-bolden i den engelske Premier League kun har fire. Og det har stor betydning for boldens aerodynamiske egenskaber, og hvor langt den flyver ved et bestemt spark. Jens Ramskov forklarer, hvorfor EM-bolden kan slingre mere uforudsigeligt end den bold, som landsholdsmålmand Kasper Schmeichel er vant til fra den engelske liga.
Også for vores OL-atleter har den teknologiske optimering af sportsudstyret en afgørende betydning for at sikre en toppræstation. Transformator besøger Team Danmarks præstationsingeniør Andreas Top Adler i hans værksted i Idrættens Hus i Brøndby, hvor han bl.a. nørder med at lægge syningerne rigtigt i cykelrytternes trøjer og finde den bedste coating til roernes både.
Links
Den kritiske hastighed er EM-boldens nøgleparameter
Med præstationsingeniøren i værkstedet: De afgørende marginaler i cykelsport koster mange timer
Banecykling er en af ingeniørkunstens favoritter ved OL
33 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing og Christian Rantorp
I denne uges Transformator kan du først få forklaringen på, hvad det er ved flourforbindelserne i f.eks. det skum, som brandvæsnet har brugt i årtier, som gør dem så effektive til slukning, men så skadelige for vores helbred, når det siver ud fra brandøvelsespladser og skaber forurening.
Vi skal også til Mars, hvor Nasas helikopter Ingenuity har skabt begejstring. Den var egentlig bare med som et demonstrationsprojekt for at se, om det kunne lade sig gøre at flyve i planetens tynde atmosfære. Men trods en enkelt episode med styringsproblemer har den overgået alle forventninger.
Endelig skal det handle om ladestandere til elbiler, for en meningsmåling, som Ingeniørens PRO-medie MobilityTech har foretaget blandt 2000 repræsentativt udvalgte danskere mellem 18 og 74 år, svarer over halvdelen af respondenterne, at manglen på ladestandere er ‘en stor barriere’ eller ‘meget stor barriere’ for, at de vil købe elbiler.
Links
Eksperter slår fast: Så farlige er fluorstoffer
PFOS fra brandskum er sivet i vandløb og fjorde: Nu jagter myndigheder svar
Så godt klarer Ingenuity sig på Mars
Undersøgelse: Mangel på ladestandere får potentielle elbilkøbere til at tøve
Bæredygtig transport kræver opgør
Medvirkende: Thomas Djursing og Christian Rantorp
I denne uges Transformator kan du først få forklaringen på, hvad det er ved flourforbindelserne i f.eks. det skum, som brandvæsnet har brugt i årtier, som gør dem så effektive til slukning, men så skadelige for vores helbred, når det siver ud fra brandøvelsespladser og skaber forurening.
Vi skal også til Mars, hvor Nasas helikopter Ingenuity har skabt begejstring. Den var egentlig bare med som et demonstrationsprojekt for at se, om det kunne lade sig gøre at flyve i planetens tynde atmosfære. Men trods en enkelt episode med styringsproblemer har den overgået alle forventninger.
Endelig skal det handle om ladestandere til elbiler, for en meningsmåling, som Ingeniørens PRO-medie MobilityTech har foretaget blandt 2000 repræsentativt udvalgte danskere mellem 18 og 74 år, svarer over halvdelen af respondenterne, at manglen på ladestandere er ‘en stor barriere’ eller ‘meget stor barriere’ for, at de vil købe elbiler.
Links
Eksperter slår fast: Så farlige er fluorstoffer
PFOS fra brandskum er sivet i vandløb og fjorde: Nu jagter myndigheder svar
Så godt klarer Ingenuity sig på Mars
Undersøgelse: Mangel på ladestandere får potentielle elbilkøbere til at tøve
Bæredygtig transport kræver opgør
27 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske
Denne uges Transformator handler om elbiler. For vi har talt om det i årevis: NU kommer elbilerne. Og alle der har stået over for et bilkøb har stillet sig spørgsmålet: Er det nu jeg skal skifte fra benzin til strøm?
Men statistikken afslører, at langt de fleste har valgt benzinbilen.
Men nu ser det endelig ud til, at vi står over for et voldsomt og pludseligt skift i dette valg. Og det er noget, der får store konsekvenser for alt – lige fra måden, bilerne bliver produceret på, til sælgernes fremtidsudsigter, over mekanikernes uddannelse og på hele vores måde at tænke bilejerskab.
Som en krølle på halen kan du også høre den lyd, som Volvo har designet til deres kommende ellastbiler, Volvo FH, FM og FMX. Hør dem sidst i podcasten.
Links
Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu
Bilfabrikkerne skal lære af mobilindustrien
Om ti år vil markedet for biler være vendt op og ned
Pressemeddelelse: Volvo Trucks adds unique sounds to its electric trucks
Medvirkende: Bjørn Godske
Denne uges Transformator handler om elbiler. For vi har talt om det i årevis: NU kommer elbilerne. Og alle der har stået over for et bilkøb har stillet sig spørgsmålet: Er det nu jeg skal skifte fra benzin til strøm?
Men statistikken afslører, at langt de fleste har valgt benzinbilen.
Men nu ser det endelig ud til, at vi står over for et voldsomt og pludseligt skift i dette valg. Og det er noget, der får store konsekvenser for alt – lige fra måden, bilerne bliver produceret på, til sælgernes fremtidsudsigter, over mekanikernes uddannelse og på hele vores måde at tænke bilejerskab.
Som en krølle på halen kan du også høre den lyd, som Volvo har designet til deres kommende ellastbiler, Volvo FH, FM og FMX. Hør dem sidst i podcasten.
Links
Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu
Bilfabrikkerne skal lære af mobilindustrien
Om ti år vil markedet for biler være vendt op og ned
Pressemeddelelse: Volvo Trucks adds unique sounds to its electric trucks
31 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Laurids Hovgaard og Simon Freiesleben
I denne uges Transformator handler det først om vores husholdningsaffald, som vi efterhånden er ved at lære at sortere i plast, metal, bioaffald osv. osv. Affaldscontainerne hober sig op, men ifølge en ny rapport, som Cowi har udarbejdet for Miljøstyrelsen, kunne det lige så godt betale sig at blande nogle af fraktionerne sammen og lade robotter tage sig af sorteringen bagefter.
Den fjerde industrielle revolution har man i de seneste ti år talt meget om i fabrikshallerne rundt om i landet, og begrebet dækker over en sammensmeltning af den digitale og fysiske verden, hvor automation og robotter i høj grad ville overflødiggøre manuel arbejdskraft. Men sådan er det ikke ligefrem gået, og ifølge den amerikanske økonomiske historiker Aaron Benanav er den teknologiske optimisme helt fejlslagen. Hvad er forklaringen, og hvor bliver robotterne af?
Links
Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu
Teknologioptimismen er helt fejlslagen
Ny rapport kan åbne for central eftersortering af plastaffald
Central eftersortering deler fagfolk i to lejre
Her tager maskinerne skraldet
Medvirkende: Laurids Hovgaard og Simon Freiesleben
I denne uges Transformator handler det først om vores husholdningsaffald, som vi efterhånden er ved at lære at sortere i plast, metal, bioaffald osv. osv. Affaldscontainerne hober sig op, men ifølge en ny rapport, som Cowi har udarbejdet for Miljøstyrelsen, kunne det lige så godt betale sig at blande nogle af fraktionerne sammen og lade robotter tage sig af sorteringen bagefter.
Den fjerde industrielle revolution har man i de seneste ti år talt meget om i fabrikshallerne rundt om i landet, og begrebet dækker over en sammensmeltning af den digitale og fysiske verden, hvor automation og robotter i høj grad ville overflødiggøre manuel arbejdskraft. Men sådan er det ikke ligefrem gået, og ifølge den amerikanske økonomiske historiker Aaron Benanav er den teknologiske optimisme helt fejlslagen. Hvad er forklaringen, og hvor bliver robotterne af?
Links
Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu
Teknologioptimismen er helt fejlslagen
Ny rapport kan åbne for central eftersortering af plastaffald
Central eftersortering deler fagfolk i to lejre
Her tager maskinerne skraldet
28 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing og Ulrik Andersen
I denne uges Transformator skal vi i skoven. I 1800-tallet var ikke mere end 3 pct. skov tilbage i landet, efter at vi havde brugt det til trækul, tømmer, indhegning og brænde. Derfor tog man fat på at plante ny skov – ikke mindst over den jyske hede. Nu er vi igen blevet afhængige af skoven som energikilde i form af de træpiller, som vi brænder af som biomasse.
Men hvorfor i alverden brænder vi så meget af den af – og hvad vi kan bruge træet fra skovene til i fremtiden? Inden for byggeriet er træ igen ved at vinde indpas, ikke blot som gulve og beklædning, men i de bærende konstruktioner i etagebyggeri.
Links
Om to år vil danske skove tynge klimaregnskabet
Eksperter trods Nature-artikel: Vi skal ikke fælde gammel skov for klimaets skyld
Slaget om danske træpiller spidser til: Nu skal der afgifter på bordet
Minister: Fra 2023 bliver bæredygtighed et krav i byggeriet
DTU-forskere: Danmarks største træbyggeri kan blive en brandfælde
‘Danmarks højeste træhus’ blev for dyrt – nu bygges det i beton
Værsgo og byd på første billet til turist-rumtur med Blue Origin
Video: Starship 15 landede efter perfekt flyvning - se den her
Medvirkende: Thomas Djursing og Ulrik Andersen
I denne uges Transformator skal vi i skoven. I 1800-tallet var ikke mere end 3 pct. skov tilbage i landet, efter at vi havde brugt det til trækul, tømmer, indhegning og brænde. Derfor tog man fat på at plante ny skov – ikke mindst over den jyske hede. Nu er vi igen blevet afhængige af skoven som energikilde i form af de træpiller, som vi brænder af som biomasse.
Men hvorfor i alverden brænder vi så meget af den af – og hvad vi kan bruge træet fra skovene til i fremtiden? Inden for byggeriet er træ igen ved at vinde indpas, ikke blot som gulve og beklædning, men i de bærende konstruktioner i etagebyggeri.
Links
Om to år vil danske skove tynge klimaregnskabet
Eksperter trods Nature-artikel: Vi skal ikke fælde gammel skov for klimaets skyld
Slaget om danske træpiller spidser til: Nu skal der afgifter på bordet
Minister: Fra 2023 bliver bæredygtighed et krav i byggeriet
DTU-forskere: Danmarks største træbyggeri kan blive en brandfælde
‘Danmarks højeste træhus’ blev for dyrt – nu bygges det i beton
Værsgo og byd på første billet til turist-rumtur med Blue Origin
Video: Starship 15 landede efter perfekt flyvning - se den her
32 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing og Bjørn Godske
I denne uges Transformator skal vi først til Månen. For selvom Jeff Bezos og hans firma Blue Origin længe har lignet en favorit i kapløbet om at sikre sig Nasa opgaven med at landsætte de første astronauter på Månen siden 1972, valgte Nasa i denne uge at give alle 18 milliarder udviklingskroner til Elon Musk og Space X. Selvom vi har set hans Starship-raket eksplodere igen og igen.
Derefter skal vi ud på landevejen, hvor der i dag er trængsel af dieselkonsumerende lastbiler. Men i takt med at kravene til transportens CO2-udledning skærpes, må også lastbilerne bygges til at køre på el. Ingeniøren var med Volvo Trucks ude at prøvekøre en 17 tons el-lastbil.
Links
(Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu)
Starship er valgt til fremtidens månelander – først skal den lande på Jorden
Hvem skal sende satellitter i rummet? Nye rumfly giver raketterne kamp til stregen
En ny dreng i klassen: Hollandsk mini-Concorde skal sende satellitter i rummet
Den CO2-fri lastbil kan vælge flere veje: Batteri eller brint eller...?
Førerløs Tesla-bilulykke: To mennesker omkommet
Tesla-autopilot kan snydes til at køre uden chauffør
Succes: Helikopter har gennemført sin første flyvning på Mars
Medvirkende: Thomas Djursing og Bjørn Godske
I denne uges Transformator skal vi først til Månen. For selvom Jeff Bezos og hans firma Blue Origin længe har lignet en favorit i kapløbet om at sikre sig Nasa opgaven med at landsætte de første astronauter på Månen siden 1972, valgte Nasa i denne uge at give alle 18 milliarder udviklingskroner til Elon Musk og Space X. Selvom vi har set hans Starship-raket eksplodere igen og igen.
Derefter skal vi ud på landevejen, hvor der i dag er trængsel af dieselkonsumerende lastbiler. Men i takt med at kravene til transportens CO2-udledning skærpes, må også lastbilerne bygges til at køre på el. Ingeniøren var med Volvo Trucks ude at prøvekøre en 17 tons el-lastbil.
Links
(Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu)
Starship er valgt til fremtidens månelander – først skal den lande på Jorden
Hvem skal sende satellitter i rummet? Nye rumfly giver raketterne kamp til stregen
En ny dreng i klassen: Hollandsk mini-Concorde skal sende satellitter i rummet
Den CO2-fri lastbil kan vælge flere veje: Batteri eller brint eller...?
Førerløs Tesla-bilulykke: To mennesker omkommet
Tesla-autopilot kan snydes til at køre uden chauffør
Succes: Helikopter har gennemført sin første flyvning på Mars
27 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Mads Lorenzen og Sanne Wittrup
I denne uges Transformator kan du høre, hvordan det lød, da journalist på Version2 Mads Lorenzen blev ringet op af en medarbejder fra ‘Microsofts it-support’ med tung indisk accent. Opkaldet kom få dage efter, at Mads kunne finde sine kontaktoplysninger i et kæmpe datalæk fra Facebook, hvor 533 millioner brugeres data er blevet fisket ud og solgt til interesserede svindlere. 640.000 danskere skal ligeledes i den kommende tid være skeptiske over for mails og opkald, hvor andre foregiver at have en relation til dem. På linket nedenfor kan du tjekke, om du selv er iblandt.
Det skal også handle om vindmøller, som bare bliver større og større. For 12 år siden byggede man 91 vindmøller i vindmølleparken Horns Rev 2 i Nordsøen, men i dag kunne vi få samme mængde energi ud af parken med blot ti af de største møller, der bliver bygget i dag. Men er der overhovedet en øvre grænse for møllernes størrelse?
Links
Nogle artikler kræver abonnement
Danske ministre og topembedsfolk i kæmpe Facebook-læk: Se her, om du er ramt
Lyt med: Sådan lyder det, når en scammer forsøger at hacke Version2 i 2021
Gigantiske møller varsler gennembrud for havvind
Vestas: Vi kunne have bygget møllen endnu større
Armbånd kan give besked om covid-smitte
Forskere fra USA’s forsvar vil implantere microchips for at opdage corona
Medvirkende: Mads Lorenzen og Sanne Wittrup
I denne uges Transformator kan du høre, hvordan det lød, da journalist på Version2 Mads Lorenzen blev ringet op af en medarbejder fra ‘Microsofts it-support’ med tung indisk accent. Opkaldet kom få dage efter, at Mads kunne finde sine kontaktoplysninger i et kæmpe datalæk fra Facebook, hvor 533 millioner brugeres data er blevet fisket ud og solgt til interesserede svindlere. 640.000 danskere skal ligeledes i den kommende tid være skeptiske over for mails og opkald, hvor andre foregiver at have en relation til dem. På linket nedenfor kan du tjekke, om du selv er iblandt.
Det skal også handle om vindmøller, som bare bliver større og større. For 12 år siden byggede man 91 vindmøller i vindmølleparken Horns Rev 2 i Nordsøen, men i dag kunne vi få samme mængde energi ud af parken med blot ti af de største møller, der bliver bygget i dag. Men er der overhovedet en øvre grænse for møllernes størrelse?
Links
Nogle artikler kræver abonnement
Danske ministre og topembedsfolk i kæmpe Facebook-læk: Se her, om du er ramt
Lyt med: Sådan lyder det, når en scammer forsøger at hacke Version2 i 2021
Gigantiske møller varsler gennembrud for havvind
Vestas: Vi kunne have bygget møllen endnu større
Armbånd kan give besked om covid-smitte
Forskere fra USA’s forsvar vil implantere microchips for at opdage corona
22 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Andreas Lindqvist og Thomas Djursing
I denne uges Transformator skal vi først en tur til Grønland, hvor valgsejren til venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) betyder et stop for planerne om at udvinde uran fra Kvanefjeld. Men der er mange andre råstoffer at grave efter i den grønlandske undergrund.
Det skal også handle om landbrugssektoren herhjemme, hvor et nyt partnerskab af forskere, virksomheder og landbruget har regnet sig frem til, at det er muligt at skære 62 procent af drivhusgasudledningerne inden 2030. Men det kræver et omfattende regnestykke, for at man ikke blot flytter problemet fra et sted til et andet. Og for at det overhovedet er muligt at beregne CO2-aftrykket som et grundland for eventuelle afgifter.
Links
Nogle artikler kræver abonnement
Trods uran-debat: Grønland satser stadig stort på mineeventyret
Landbrugsforskere: CO2-afgifter vil kræve viden, vi slet ikke har i dag
Landbruget vil skære 62 procent af drivhusgasudledningen væk
DTU-professor roser trafikudspil: Men hvad cyklismen angår, er regeringen »meget uambitiøs«
Regeringen: Investeringer i infrastruktur ventes ikke at øge transportens udledning af CO2
Leder: Studehandler hører ikke hjemme i transportpolitik
Medvirkende: Andreas Lindqvist og Thomas Djursing
I denne uges Transformator skal vi først en tur til Grønland, hvor valgsejren til venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) betyder et stop for planerne om at udvinde uran fra Kvanefjeld. Men der er mange andre råstoffer at grave efter i den grønlandske undergrund.
Det skal også handle om landbrugssektoren herhjemme, hvor et nyt partnerskab af forskere, virksomheder og landbruget har regnet sig frem til, at det er muligt at skære 62 procent af drivhusgasudledningerne inden 2030. Men det kræver et omfattende regnestykke, for at man ikke blot flytter problemet fra et sted til et andet. Og for at det overhovedet er muligt at beregne CO2-aftrykket som et grundland for eventuelle afgifter.
Links
Nogle artikler kræver abonnement
Trods uran-debat: Grønland satser stadig stort på mineeventyret
Landbrugsforskere: CO2-afgifter vil kræve viden, vi slet ikke har i dag
Landbruget vil skære 62 procent af drivhusgasudledningen væk
DTU-professor roser trafikudspil: Men hvad cyklismen angår, er regeringen »meget uambitiøs«
Regeringen: Investeringer i infrastruktur ventes ikke at øge transportens udledning af CO2
Leder: Studehandler hører ikke hjemme i transportpolitik
30 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Frederik Marcher Hansen og Laurids Hovgaard
I denne uges Transformator skal det først handle om støj, som hvert år koster 500 danskere livet, mens omkring 600 får et slagtilfælde. En helt ny undersøgelse viser desuden, at støj også øger risikoen for at få diabetes. I København troede metroselskabet, at en skinneslibning ville løse problemet med rumlen fra Cityringens tog, men nu er problemet vendt tilbage. Vi skal også til Værløse, hvor nybagte rækkehusejere troede, at de skulle nyde naturen i fred og ro, men i stedet må de tåle støjen fra et helt batteri af ventilatorer fra varmepumper. Vi kigger på støjreglerne, som i begge tilfælde må vække undren.
Vi skal også tale om robotter, for dem har en række hospitaler investeret i for at frigøre personale til de opgaver, der kræver ‘varme hænder’. En rundspørge til hospitalerne viser dog, at mange har langtidsparkeret robotterne igen, da de simpelthen manglede basale sociale evner. De var simpelthen uhøflige og snød foran i elevatorkøen eller kørte ind i patienter m.fl.
Links
Metroens rumlen fra undergrunden vender tilbage – værre end før
Boligejere i nybyggede rækkehuse: Varmepumper skaber støjhelvede
Fagligt opråb: Borgere skal beskyttes mod ‘cikade-effekt’ fra støjende varmepumper
Læserne spurgte om varmepumper: Her er ekspertens svar
Hospitalsrobotter samler støv i parkeringskælderen: Mangler sociale evner
Medvirkende: Frederik Marcher Hansen og Laurids Hovgaard
I denne uges Transformator skal det først handle om støj, som hvert år koster 500 danskere livet, mens omkring 600 får et slagtilfælde. En helt ny undersøgelse viser desuden, at støj også øger risikoen for at få diabetes. I København troede metroselskabet, at en skinneslibning ville løse problemet med rumlen fra Cityringens tog, men nu er problemet vendt tilbage. Vi skal også til Værløse, hvor nybagte rækkehusejere troede, at de skulle nyde naturen i fred og ro, men i stedet må de tåle støjen fra et helt batteri af ventilatorer fra varmepumper. Vi kigger på støjreglerne, som i begge tilfælde må vække undren.
Vi skal også tale om robotter, for dem har en række hospitaler investeret i for at frigøre personale til de opgaver, der kræver ‘varme hænder’. En rundspørge til hospitalerne viser dog, at mange har langtidsparkeret robotterne igen, da de simpelthen manglede basale sociale evner. De var simpelthen uhøflige og snød foran i elevatorkøen eller kørte ind i patienter m.fl.
Links
Metroens rumlen fra undergrunden vender tilbage – værre end før
Boligejere i nybyggede rækkehuse: Varmepumper skaber støjhelvede
Fagligt opråb: Borgere skal beskyttes mod ‘cikade-effekt’ fra støjende varmepumper
Læserne spurgte om varmepumper: Her er ekspertens svar
Hospitalsrobotter samler støv i parkeringskælderen: Mangler sociale evner
36 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov og Laurids Hovgaard
Denne uges Transformator byder på fire punktnedslag inden for naturvidenskaben:
Med 55 km om året er Jordens magnetiske nordpol på vild flugt mod øst. Samtidig har den magnetiske feltstyrke været for nedadgående, lige siden man begyndte på de systematiske målinger i midten af 1800-tallet. Hvad det vil få af betydning for livet på Jorden, kan vi kun gisne om, til gengæld kan vi være ret sikre på, at et svagt magnetfelt vil blive et problem for vores elektronik.
Et dansk stjernekamera om bord på Nasa-rumsonden Juno har på vej til Jupiter fundet støv i Mars’ bane, som forskerne mener må være blæst millioner af kilometer væk fra planeten.
En kasse med gamle grønlandske iskerneboringer fra 1966 fra den amerikanske base Camp Century viser, at Indlandsisen har været intakt i mindst en million år.
Camille Noûs hedder en fiktiv forsker, som krediteres som medforfatter til mere end 180 videnskabelige artikler inden for meget forskellige naturvidenskabelige områder. Problemet er bare, at han/hun ikke findes.
Efter denne rundtur i naturvidenskaben slutter vi i IoT-verdenen, hvor det kan være noget af et gedemarked, når en bygningsejer skal vælge sensorer til at måle indeklimaet. Der kan være stor forskel på både pris og kvalitet, men hvordan afslører man fejl i sensorerne, inden en IoT-løsning når ud til kunderne? Se linket nedenfor, hvis du vil blive klogere på emnet i en gratis briefing fra Ingeniøren.
Links
Teknologi og liv rammes, når Jordens magnetfelt taber pusten
Rumkamera fra DTU opdager sky af formodet Mars-støv
Gammel og glemt iskerneboring afslørede fossiler fra et isfrit Grønland
Forskeroprør: Fiktiv person er medforfatter til 180 videnskabelige artikler
Sensorkaos truer: Nye værktøjer fanger fejl i data
Gratis briefing: Sådan bruges 5G i produktionen - og sådan sikrer du dit IoT-system
Medvirkende: Jens Ramskov og Laurids Hovgaard
Denne uges Transformator byder på fire punktnedslag inden for naturvidenskaben:
Med 55 km om året er Jordens magnetiske nordpol på vild flugt mod øst. Samtidig har den magnetiske feltstyrke været for nedadgående, lige siden man begyndte på de systematiske målinger i midten af 1800-tallet. Hvad det vil få af betydning for livet på Jorden, kan vi kun gisne om, til gengæld kan vi være ret sikre på, at et svagt magnetfelt vil blive et problem for vores elektronik.
Et dansk stjernekamera om bord på Nasa-rumsonden Juno har på vej til Jupiter fundet støv i Mars’ bane, som forskerne mener må være blæst millioner af kilometer væk fra planeten.
En kasse med gamle grønlandske iskerneboringer fra 1966 fra den amerikanske base Camp Century viser, at Indlandsisen har været intakt i mindst en million år.
Camille Noûs hedder en fiktiv forsker, som krediteres som medforfatter til mere end 180 videnskabelige artikler inden for meget forskellige naturvidenskabelige områder. Problemet er bare, at han/hun ikke findes.
Efter denne rundtur i naturvidenskaben slutter vi i IoT-verdenen, hvor det kan være noget af et gedemarked, når en bygningsejer skal vælge sensorer til at måle indeklimaet. Der kan være stor forskel på både pris og kvalitet, men hvordan afslører man fejl i sensorerne, inden en IoT-løsning når ud til kunderne? Se linket nedenfor, hvis du vil blive klogere på emnet i en gratis briefing fra Ingeniøren.
Links
Teknologi og liv rammes, når Jordens magnetfelt taber pusten
Rumkamera fra DTU opdager sky af formodet Mars-støv
Gammel og glemt iskerneboring afslørede fossiler fra et isfrit Grønland
Forskeroprør: Fiktiv person er medforfatter til 180 videnskabelige artikler
Sensorkaos truer: Nye værktøjer fanger fejl i data
Gratis briefing: Sådan bruges 5G i produktionen - og sådan sikrer du dit IoT-system
33 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jakob Brandtberg Knudsen, leder af Det Kongelige Akademis Arkitektskole og journalist Mie Stage
I denne uges Transformator ser vi nærmere på, hvordan epidemier ændrer vores byrum såvel som boliger og arbejdspladser. Efterhånden som man i skyggen af sygdomsepidemier indså betydningen af hygiejne, lys, luft og afstand mellem mennesker, fik det betydning for byplanlægningen og den generelle boligstandard. Jakob Brandtberg Knudsen, leder af Det Kongelige Akademis Arkitektskole fortæller om, hvordan også corona-pandemien kan forventes at sætte sit aftryk.
Hvem skulle tro, at vi allerede her et år efter den første nedlukning af samfundet står med indtil flere hasteudviklede vacciner mod den virus, der har kastet alle klodens befolkninger ud i et skæbnefælleskab, vi vist aldrig har oplevet før? Mie Stage samler op på en række spørgsmål om vaccinerne og deres bivirkninger.
Links
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online
»Vores store boliger har beskyttet os mod corona. Men de hjælper os ikke mod de største dræbere«
Økonom: Lad markedskræfterne klare vaccineforsyningen
Professor: Vaccine-bivirkninger handler ofte om genetik
Næste generation covid-vacciner på vej: »Vi er i krig, så vi er nødt til at geare op«
Medvirkende: Jakob Brandtberg Knudsen, leder af Det Kongelige Akademis Arkitektskole og journalist Mie Stage
I denne uges Transformator ser vi nærmere på, hvordan epidemier ændrer vores byrum såvel som boliger og arbejdspladser. Efterhånden som man i skyggen af sygdomsepidemier indså betydningen af hygiejne, lys, luft og afstand mellem mennesker, fik det betydning for byplanlægningen og den generelle boligstandard. Jakob Brandtberg Knudsen, leder af Det Kongelige Akademis Arkitektskole fortæller om, hvordan også corona-pandemien kan forventes at sætte sit aftryk.
Hvem skulle tro, at vi allerede her et år efter den første nedlukning af samfundet står med indtil flere hasteudviklede vacciner mod den virus, der har kastet alle klodens befolkninger ud i et skæbnefælleskab, vi vist aldrig har oplevet før? Mie Stage samler op på en række spørgsmål om vaccinerne og deres bivirkninger.
Links
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online
»Vores store boliger har beskyttet os mod corona. Men de hjælper os ikke mod de største dræbere«
Økonom: Lad markedskræfterne klare vaccineforsyningen
Professor: Vaccine-bivirkninger handler ofte om genetik
Næste generation covid-vacciner på vej: »Vi er i krig, så vi er nødt til at geare op«
37 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Michael Frederiksen, Technology Consulting Senior Manager hos Accenture Danmark samt Mads Lorenzen og Henning Mølsted
I denne uges Transformator kan du høre en ny, kønsneutral digital stemmeassistent. Typisk har den slags været udviklet som kvindestemmer, som typisk opfattes som mere venlige og hjælpsomme. Men i en tid, hvor henved 10 procent af en ungdomsgeneration hverken opfatter sig selv som hverken kvinde eller mand, men ‘ikke-binær’, skal også kunstige stemmer være en udefinerbar mellemting. Accenture Danmark har sammen med CereProc udviklet den kønsneutrale stemme Sam.
I et af de seneste års voldsomste og mest udspekulerede hackerangreb lykkedes det i september 2019 en endnu ukendt hackergruppe at hackede sig ind i den velrenommerede amerikanske softwarevirksomhed Solarwinds’ produktionsmiljø og installere en såkaldt bagdør i en afkrog af selskabets netværks-software. I de seks måneder, bagdøren stod åben, kunne de overvåge eller ødelægge infrastrukturen indefra hos de mange ramte organisationer, der benytter Solarwinds’ software. Mads Lorenzen går bag om historien.
Ugens holdning handler om regeringens klimapolitik, som ifølge Ingeniørens lederskribent i den grad savner en klar strategi for, hvilke teknologiske løsninger vi skal satse på.
Links
CereProc og Accentures kønsneutrale stemme
Sådan gennemhullede ukendte hackere Danmarks it-sikkerhed med spredehagl
Leder: Teknologisk klimafiks kræver klar strategi nu
Medvirkende: Michael Frederiksen, Technology Consulting Senior Manager hos Accenture Danmark samt Mads Lorenzen og Henning Mølsted
I denne uges Transformator kan du høre en ny, kønsneutral digital stemmeassistent. Typisk har den slags været udviklet som kvindestemmer, som typisk opfattes som mere venlige og hjælpsomme. Men i en tid, hvor henved 10 procent af en ungdomsgeneration hverken opfatter sig selv som hverken kvinde eller mand, men ‘ikke-binær’, skal også kunstige stemmer være en udefinerbar mellemting. Accenture Danmark har sammen med CereProc udviklet den kønsneutrale stemme Sam.
I et af de seneste års voldsomste og mest udspekulerede hackerangreb lykkedes det i september 2019 en endnu ukendt hackergruppe at hackede sig ind i den velrenommerede amerikanske softwarevirksomhed Solarwinds’ produktionsmiljø og installere en såkaldt bagdør i en afkrog af selskabets netværks-software. I de seks måneder, bagdøren stod åben, kunne de overvåge eller ødelægge infrastrukturen indefra hos de mange ramte organisationer, der benytter Solarwinds’ software. Mads Lorenzen går bag om historien.
Ugens holdning handler om regeringens klimapolitik, som ifølge Ingeniørens lederskribent i den grad savner en klar strategi for, hvilke teknologiske løsninger vi skal satse på.
Links
CereProc og Accentures kønsneutrale stemme
Sådan gennemhullede ukendte hackere Danmarks it-sikkerhed med spredehagl
Leder: Teknologisk klimafiks kræver klar strategi nu
33 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske, Martin Bernth og Thomas Djursing
I denne uges Transformator sætter vi fokus på de nye energiteknologier, der under fællesbetegnelsen power-to-x handler om at konvertere vindmøllestrøm til en energiform, der er let at lagre, f.eks. brint, e-methanol eller ammoniak. Der kastes for tiden milliarder i PtX-projekter rundt om i landet i et kapløb om at sætte sig på strategisk vigtige lokationer, f.eks. hvor der er adgang til vindmøllestrøm, og hvor overskudsvarmen kan udnyttes.
Og så skal vi til Mars, hvor Nasa i sidste uge succesfuldt landede roveren Perseverance, hvis hovedmission er at tage prøver i et floddelta to kilometer væk, hvor der muligvis er levn fra fortidigt liv. Efter landingen tager roveren sig et hvil, lader batterierne op og opdaterer sin software. Og på en lydoptagelse kan du høre, hvordan marsvinden blæser.
Vi slutter af fra Lynetteholmen – den planlagte kunstige ø, der skal rumme boliger til 35.000 nye københavnere og fungere som klimasikring af hovedstaden. Ingeniøren har tidligere stillet spørgsmålstegn ved VVM-proceduren, der ret usædvanligt er delt op i flere enkeltdele, selv om øen, den tilhørende metrolinje og havnetunnel til biler er et samlet projekt. Og nu protesterer svenskerne over de miljømæssige konsekvenser af at hælde mere end 2,3 millioner læs jord i Øresund.
Links
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online
Her er Danmarks PtX-planer
Eksperter og branchefolk: Danmark har brug for en PtX-strategi
Efter vild Mars-landing: Klar til labyrintræs og helikoptertest
Leder: Svensk storm over Københavns prestige-ø
Medvirkende: Bjørn Godske, Martin Bernth og Thomas Djursing
I denne uges Transformator sætter vi fokus på de nye energiteknologier, der under fællesbetegnelsen power-to-x handler om at konvertere vindmøllestrøm til en energiform, der er let at lagre, f.eks. brint, e-methanol eller ammoniak. Der kastes for tiden milliarder i PtX-projekter rundt om i landet i et kapløb om at sætte sig på strategisk vigtige lokationer, f.eks. hvor der er adgang til vindmøllestrøm, og hvor overskudsvarmen kan udnyttes.
Og så skal vi til Mars, hvor Nasa i sidste uge succesfuldt landede roveren Perseverance, hvis hovedmission er at tage prøver i et floddelta to kilometer væk, hvor der muligvis er levn fra fortidigt liv. Efter landingen tager roveren sig et hvil, lader batterierne op og opdaterer sin software. Og på en lydoptagelse kan du høre, hvordan marsvinden blæser.
Vi slutter af fra Lynetteholmen – den planlagte kunstige ø, der skal rumme boliger til 35.000 nye københavnere og fungere som klimasikring af hovedstaden. Ingeniøren har tidligere stillet spørgsmålstegn ved VVM-proceduren, der ret usædvanligt er delt op i flere enkeltdele, selv om øen, den tilhørende metrolinje og havnetunnel til biler er et samlet projekt. Og nu protesterer svenskerne over de miljømæssige konsekvenser af at hælde mere end 2,3 millioner læs jord i Øresund.
Links
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online
Her er Danmarks PtX-planer
Eksperter og branchefolk: Danmark har brug for en PtX-strategi
Efter vild Mars-landing: Klar til labyrintræs og helikoptertest
Leder: Svensk storm over Københavns prestige-ø
