Teknisk set Archiv
393 Episoden
28 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske, Andreas Lindqvist og Jens Ramskov
I denne uges Transformator havde vi nær sagt ‘Hvad sagde vi?’ For selvom det ikke er så klædeligt at være bagklog, er det svært at lade være, når det pludselig er en stor historie i medierne, at der ikke bliver produceret tilstrækkeligt med grøn strøm til at imødekomme det store behov, vi står overfor morgendagens elektrificerede samfund. For det har vi her i Teknologiens Mediehus gjort opmærksom på det sidste år. Bjørn Godske ridser problemerne op.
To-fire kystubåde bør stå helt i toppen af Søværnets ønskeliste for militært isenkram, lyder det fra både borgerlige partier og forsvarskilder. Den danske ubådskapacitet blev udfaset i 2004, men Søværnet vil allerede kunne dykke igen om få år, hvis politikerne skriver kontrakt med den eneste oplagte leverandør.
Den gamle definition af sekundet ved hjælp af cæsium-133 er ved at være forældet. Optiske atomure baseret på strontiumatomer, der har en karakteristisk frekvens omkring 429 THz, er nu blevet så pålidelige og almindelige, at man i standardiseringsorganisationer overvejer, om tiden er moden til at skifte definition.
Links
PtX-skåltalerne glemmer to problemer
Politikere vil have ubåde tilbage: Militæranalytiker anbefaler tysk model
Sekundet er snart modent til at få en ny definition
Forskere måler tidsforskelle mellem toppen og bunden af en lille atomsky
CPH:DOX: Into the ice
CPH:DOX: Fire of love
Medvirkende: Bjørn Godske, Andreas Lindqvist og Jens Ramskov
I denne uges Transformator havde vi nær sagt ‘Hvad sagde vi?’ For selvom det ikke er så klædeligt at være bagklog, er det svært at lade være, når det pludselig er en stor historie i medierne, at der ikke bliver produceret tilstrækkeligt med grøn strøm til at imødekomme det store behov, vi står overfor morgendagens elektrificerede samfund. For det har vi her i Teknologiens Mediehus gjort opmærksom på det sidste år. Bjørn Godske ridser problemerne op.
To-fire kystubåde bør stå helt i toppen af Søværnets ønskeliste for militært isenkram, lyder det fra både borgerlige partier og forsvarskilder. Den danske ubådskapacitet blev udfaset i 2004, men Søværnet vil allerede kunne dykke igen om få år, hvis politikerne skriver kontrakt med den eneste oplagte leverandør.
Den gamle definition af sekundet ved hjælp af cæsium-133 er ved at være forældet. Optiske atomure baseret på strontiumatomer, der har en karakteristisk frekvens omkring 429 THz, er nu blevet så pålidelige og almindelige, at man i standardiseringsorganisationer overvejer, om tiden er moden til at skifte definition.
Links
PtX-skåltalerne glemmer to problemer
Politikere vil have ubåde tilbage: Militæranalytiker anbefaler tysk model
Sekundet er snart modent til at få en ny definition
Forskere måler tidsforskelle mellem toppen og bunden af en lille atomsky
CPH:DOX: Into the ice
CPH:DOX: Fire of love
36 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Speciallæge i neurologi ved Holbæk Sygehus Peter Michael Nielsen, astronaut Andreas Mogensen, Bjørn Godske og Thomas Djursing
I denne uges Transformator handler det først om ufoer. I juni sidste år udsendte Pentagon en opsigtsvækkende rapport, der i detaljer beskrev 144 observationer af ufoer. I mange tilfælde var det jagerpiloter, der havde set dem udføre »usædvanlige bevægelsesmønstre« og accelerationer, der er umulige med de motorer, mennesket har opfundet. Men måske åbner fysikken alligevel mulighed for, at det kan lade sig gøre.
Dybe vibrationer ser ud til at kunne kurere bl.a. senfølger efter coronasmitte. Hør hvordan, når vi taler med overlæge Peter Michael Nielsen fra Holbæk Sygehus, som er speciallæge i neurologi og gammel rockmusiker.
Andreas Mogensen skal tilbage til Den Internationale Rumstation (ISS) i juli 2023, og han bliver som den første astronaut uden for USA pilot på flyvningen, som kommer til at foregå med et Crew Dragon-rumfartøj fra Elon Musks virksomhed SpaceX i 2023/2024. Thomas Djursing fangede ham til et interview.
Links
Niels Bohr-fysiker giver sit bud: Sådan flyver ufoer ...hvis de findes
Bombarderer covid-patienter med lydbølger for at fjerne senfølger
Andreas Mogensen skal en tur mere i rummet som pilot
Den danske astronaut til Ingeniøren: 'Det er en vild dag for mig'
Andreas Mogensen er for længst begyndt træning i Dragon-kapsel: »Som at køre en Tesla«
Medvirkende: Speciallæge i neurologi ved Holbæk Sygehus Peter Michael Nielsen, astronaut Andreas Mogensen, Bjørn Godske og Thomas Djursing
I denne uges Transformator handler det først om ufoer. I juni sidste år udsendte Pentagon en opsigtsvækkende rapport, der i detaljer beskrev 144 observationer af ufoer. I mange tilfælde var det jagerpiloter, der havde set dem udføre »usædvanlige bevægelsesmønstre« og accelerationer, der er umulige med de motorer, mennesket har opfundet. Men måske åbner fysikken alligevel mulighed for, at det kan lade sig gøre.
Dybe vibrationer ser ud til at kunne kurere bl.a. senfølger efter coronasmitte. Hør hvordan, når vi taler med overlæge Peter Michael Nielsen fra Holbæk Sygehus, som er speciallæge i neurologi og gammel rockmusiker.
Andreas Mogensen skal tilbage til Den Internationale Rumstation (ISS) i juli 2023, og han bliver som den første astronaut uden for USA pilot på flyvningen, som kommer til at foregå med et Crew Dragon-rumfartøj fra Elon Musks virksomhed SpaceX i 2023/2024. Thomas Djursing fangede ham til et interview.
Links
Niels Bohr-fysiker giver sit bud: Sådan flyver ufoer ...hvis de findes
Bombarderer covid-patienter med lydbølger for at fjerne senfølger
Andreas Mogensen skal en tur mere i rummet som pilot
Den danske astronaut til Ingeniøren: 'Det er en vild dag for mig'
Andreas Mogensen er for længst begyndt træning i Dragon-kapsel: »Som at køre en Tesla«
25 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Frederik Marcher og Mie Stage
I denne uges Transformator skal vi først tale om brændselsstave fra Rusland. For selvom USA og Europa har indført strenge sanktioner mod Rusland, inklusive flyveforbud, landede et russisk fragtfly tirsdag den 1. marts i Slovakiet for at levere sin last bestående af atombrændsel. For en række europæiske atomkraftværker er dybt afhængige af de russiske leverancer.
Vi skal også runde coronapandemien, for efter to år med restriktioner har vi nu en coronavariant, Omikron, som har en dødelighed, der ligger på linje med almindelig influenza. Ingeniøren har talt med en række virusforskerne herhjemme for at få en status på, hvor vi er i dag.
Links
Russisk fragtfly med atombrændsel undtaget for flyveforbud: Østeuropæiske værker klarer sig ikke uden
To år efter: Dødeligheden af covid er på niveau med sæsonbestemt sygdom
Kæmpeforsøg skal vise, hvorfor folk med briller får mindre corona
Forsker sætter spørgsmålstegn ved data i Lancet-artikel om danske coronadødstal
Medvirkende: Frederik Marcher og Mie Stage
I denne uges Transformator skal vi først tale om brændselsstave fra Rusland. For selvom USA og Europa har indført strenge sanktioner mod Rusland, inklusive flyveforbud, landede et russisk fragtfly tirsdag den 1. marts i Slovakiet for at levere sin last bestående af atombrændsel. For en række europæiske atomkraftværker er dybt afhængige af de russiske leverancer.
Vi skal også runde coronapandemien, for efter to år med restriktioner har vi nu en coronavariant, Omikron, som har en dødelighed, der ligger på linje med almindelig influenza. Ingeniøren har talt med en række virusforskerne herhjemme for at få en status på, hvor vi er i dag.
Links
Russisk fragtfly med atombrændsel undtaget for flyveforbud: Østeuropæiske værker klarer sig ikke uden
To år efter: Dødeligheden af covid er på niveau med sæsonbestemt sygdom
Kæmpeforsøg skal vise, hvorfor folk med briller får mindre corona
Forsker sætter spørgsmålstegn ved data i Lancet-artikel om danske coronadødstal
34 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske, Mads Lorenzen, Henning Mølsted og Tue Sørensen Dissing, blogger på ing.dk
I denne uges Transformator skal det først handle om den russiske gas, som vi inden nytår skal have fjernet to trediedele af i europæiske gasledninger. Det har EU-Kommisionen besluttet. Energien skal skaffes på anden vis – og som et sært paradoks sætter krigen i Ukraine for alvor sætter skub i Europas grønne omstilling.
Det kan godt være, vi har mange vindmøller og solceller herhjemme. Men reelt har vi kun udnyttet 41 procent af potentialet for landmøller og 2,7 procent, når det gælder solcelleanlæg. I ugens holdning slår Ingeniørens lederskribent Henning Mølsted til lyd for, at vi må ofre den gode udsigt på den grønne omstillings alter.
Cyberspace er blevet en vigtig kampplads for krigen i Ukraine, og Version2 har talt med programmøren ‘Andriy’, der er en af de mange tusinde hackere, der prøver at gøre krigen så dyr og besværlig for Rusland som muligt.
Sammen med Transformators lyttere og læserne på ing.dk vil Tue Sørensen Dissing inden udgangen af maj have bygget prototypen på en trådløs wifi-højttaler – og det skal alt sammen foregå i open source. Hør her, hvordan du kan være med.
Links
Bjørn Godske: Putins aggression kan accelerere Europas grønne omstilling
‘Andriy’ hacker Rusland, mens han flygter med sine børn
Leder: Lad gassen gå af Putins ballon - med sort kul modsvaret af en grøn spurt
Vær med til at udvikle en open source wifi-højttaler
Medvirkende: Bjørn Godske, Mads Lorenzen, Henning Mølsted og Tue Sørensen Dissing, blogger på ing.dk
I denne uges Transformator skal det først handle om den russiske gas, som vi inden nytår skal have fjernet to trediedele af i europæiske gasledninger. Det har EU-Kommisionen besluttet. Energien skal skaffes på anden vis – og som et sært paradoks sætter krigen i Ukraine for alvor sætter skub i Europas grønne omstilling.
Det kan godt være, vi har mange vindmøller og solceller herhjemme. Men reelt har vi kun udnyttet 41 procent af potentialet for landmøller og 2,7 procent, når det gælder solcelleanlæg. I ugens holdning slår Ingeniørens lederskribent Henning Mølsted til lyd for, at vi må ofre den gode udsigt på den grønne omstillings alter.
Cyberspace er blevet en vigtig kampplads for krigen i Ukraine, og Version2 har talt med programmøren ‘Andriy’, der er en af de mange tusinde hackere, der prøver at gøre krigen så dyr og besværlig for Rusland som muligt.
Sammen med Transformators lyttere og læserne på ing.dk vil Tue Sørensen Dissing inden udgangen af maj have bygget prototypen på en trådløs wifi-højttaler – og det skal alt sammen foregå i open source. Hør her, hvordan du kan være med.
Links
Bjørn Godske: Putins aggression kan accelerere Europas grønne omstilling
‘Andriy’ hacker Rusland, mens han flygter med sine børn
Leder: Lad gassen gå af Putins ballon - med sort kul modsvaret af en grøn spurt
Vær med til at udvikle en open source wifi-højttaler
32 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Mads Lorenzen, Thomas Djursing, Laurids Hovgaard og Bjørn Godske
I denne uges Transformator har vi også i denne uge invasionen af Ukraine som udgangspunkt. Den ukrainske minister for digital omstilling har opfordret alverdens it-talenter til at lade sig hverve i en cyber-hær, der kan fortsætte kampen på cyberfronten.
Andre hackere har lukket for satellitkommunikationen i Ukraine, og nu er Elon Musks Starlink ved at rigge et nødsystem til. Problemet er bare, at det kan være med til at udpege målene for russiske angreb.
Konflikten har også fået konsekvenser for den storstilede europæiske Mars-mission, der nu er sat på hold, fordi vi har gjort os afhængige af billige russiske raketter.
Ukraine var i gang med at gå i ø-drift for at kunne koble sig på det europæiske elnet i stedet for det russiske, men nåede det lige akkurat ikke, da invasionen kom.
Links
Analyse: Gennem tåger af disinformation aner man et Rusland i cyberkvaler
Stor Mars-mission i fare for at kuldsejle på grund af krig
Starlink vil sikre stabile netværk i Ukraine - Men paraboler kan spores og bombes
Sådan kan Ukraine forbindes til resten af Europas elnet
Medvirkende: Mads Lorenzen, Thomas Djursing, Laurids Hovgaard og Bjørn Godske
I denne uges Transformator har vi også i denne uge invasionen af Ukraine som udgangspunkt. Den ukrainske minister for digital omstilling har opfordret alverdens it-talenter til at lade sig hverve i en cyber-hær, der kan fortsætte kampen på cyberfronten.
Andre hackere har lukket for satellitkommunikationen i Ukraine, og nu er Elon Musks Starlink ved at rigge et nødsystem til. Problemet er bare, at det kan være med til at udpege målene for russiske angreb.
Konflikten har også fået konsekvenser for den storstilede europæiske Mars-mission, der nu er sat på hold, fordi vi har gjort os afhængige af billige russiske raketter.
Ukraine var i gang med at gå i ø-drift for at kunne koble sig på det europæiske elnet i stedet for det russiske, men nåede det lige akkurat ikke, da invasionen kom.
Links
Analyse: Gennem tåger af disinformation aner man et Rusland i cyberkvaler
Stor Mars-mission i fare for at kuldsejle på grund af krig
Starlink vil sikre stabile netværk i Ukraine - Men paraboler kan spores og bombes
Sådan kan Ukraine forbindes til resten af Europas elnet
32 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske, Martin Bernth og Jens Ramskov
I denne uges Transformator ser vi først på, om der efter Ruslands invasion i Ukraine er behov for at udbygge de europæiske gasledninger for at øge vores forsyningssikkerhed, hvis Rusland som svar på Vestens sanktioner skruer ned for gasleverancerne.
Varmepumper, elbiler og power-to-x. I de kommende år står vi over for en kæmpe vækst i elforbruget, og elektificeringen af vores samfund er en af tidens største teknologiske udfordringer. For strømmen skal vel at mærke være grøn, og vores resterende tre kulfyrede kraftværker kraftværker skal udfases senest i 2028. Spøgelset, som kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på energiplanlæggerne hedder med et tysk ord: Dunkelflaute.
Fusionskraft kaldes også for den rene energis hellige gral og kandiderer højt som en af løsningerne på verdens energi- og klimakrise. Teknologien går ud på at 'smelte' atomkerner sammen, ligesom det sker i Solen, og udnytte den energi, som frigives under den proces. Det forskes der i med fusionsreaktoren Joint European Torus (JET), som netop har sat ny verdensrekord med en energiudladning på 59 MJ i løbet af 5 sekunder.
Links
Sådan klarer Europa sig gennem Ukraine-krisen uden russisk gas
Fusionsreaktor sætter ny verdensrekord på 59 megajoule
Små gaslagre giver høje elpriser i Europa
Nu sættes der strøm til samfundet: Elnettet skal lære nye tricks
Rusland stoler ikke på satellit-navigation: Genopliver gamle landbaserede radioer
Medvirkende: Bjørn Godske, Martin Bernth og Jens Ramskov
I denne uges Transformator ser vi først på, om der efter Ruslands invasion i Ukraine er behov for at udbygge de europæiske gasledninger for at øge vores forsyningssikkerhed, hvis Rusland som svar på Vestens sanktioner skruer ned for gasleverancerne.
Varmepumper, elbiler og power-to-x. I de kommende år står vi over for en kæmpe vækst i elforbruget, og elektificeringen af vores samfund er en af tidens største teknologiske udfordringer. For strømmen skal vel at mærke være grøn, og vores resterende tre kulfyrede kraftværker kraftværker skal udfases senest i 2028. Spøgelset, som kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på energiplanlæggerne hedder med et tysk ord: Dunkelflaute.
Fusionskraft kaldes også for den rene energis hellige gral og kandiderer højt som en af løsningerne på verdens energi- og klimakrise. Teknologien går ud på at 'smelte' atomkerner sammen, ligesom det sker i Solen, og udnytte den energi, som frigives under den proces. Det forskes der i med fusionsreaktoren Joint European Torus (JET), som netop har sat ny verdensrekord med en energiudladning på 59 MJ i løbet af 5 sekunder.
Links
Sådan klarer Europa sig gennem Ukraine-krisen uden russisk gas
Fusionsreaktor sætter ny verdensrekord på 59 megajoule
Små gaslagre giver høje elpriser i Europa
Nu sættes der strøm til samfundet: Elnettet skal lære nye tricks
Rusland stoler ikke på satellit-navigation: Genopliver gamle landbaserede radioer
34 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Sebastian Aristetelis, medstifter og hovedarkitekt, SAGA Space Architects, og journalist Bjørn Godske
I denne uges Transformator handler det først om, hvordan energiprisernes himmelflugt rammer boligejerne, mens udrulningen af fjernvarme lader vente på sig. Naturgaskunder kan se frem til en ekstraregning på 20.000 kr. i år, mens boliger med varmepumper og oliefyr kan ‘nøjes’ med hhv. 12.000 og 7.000 kroner i ekstraregning.
Og fra varme til is og kulde. Det var under disse forhold, to unge arkitekter fra SAGA Space Architechts i 61 dage i 2020 afprøvede deres prototype på et månehabitat isoleret i den grønlandske isørken. Månehuset kan lige nu beses på en udstilling i Dansk Arkitektur Center i København, og vi fik en rundvisning af den ene af dem, Sebastian Aristetelis. Han fortæller om, hvordan en kunstig solopgang og en boblende algegenerator var med til at holde sindet og sammenholdet intakt.
Links
Knap en halv mio. husejere stavnsbundet til høje gaspriser - se hvor det er værst
Prisstigninger presser planlægningen: 500.000 boliger kan løftes væk fra dyr gas og olie
Astronauter skal have andet end mad og ilt: Kunstig solopgang og boblende alger
Læs mere og se billederne på bloggen Månelivet i Grønland
SAGA Space Architects: LUNARK – A Moon Habitat Analog
Udstilling: A Space Saga i Dansk Arkitektur Center
Medvirkende: Sebastian Aristetelis, medstifter og hovedarkitekt, SAGA Space Architects, og journalist Bjørn Godske
I denne uges Transformator handler det først om, hvordan energiprisernes himmelflugt rammer boligejerne, mens udrulningen af fjernvarme lader vente på sig. Naturgaskunder kan se frem til en ekstraregning på 20.000 kr. i år, mens boliger med varmepumper og oliefyr kan ‘nøjes’ med hhv. 12.000 og 7.000 kroner i ekstraregning.
Og fra varme til is og kulde. Det var under disse forhold, to unge arkitekter fra SAGA Space Architechts i 61 dage i 2020 afprøvede deres prototype på et månehabitat isoleret i den grønlandske isørken. Månehuset kan lige nu beses på en udstilling i Dansk Arkitektur Center i København, og vi fik en rundvisning af den ene af dem, Sebastian Aristetelis. Han fortæller om, hvordan en kunstig solopgang og en boblende algegenerator var med til at holde sindet og sammenholdet intakt.
Links
Knap en halv mio. husejere stavnsbundet til høje gaspriser - se hvor det er værst
Prisstigninger presser planlægningen: 500.000 boliger kan løftes væk fra dyr gas og olie
Astronauter skal have andet end mad og ilt: Kunstig solopgang og boblende alger
Læs mere og se billederne på bloggen Månelivet i Grønland
SAGA Space Architects: LUNARK – A Moon Habitat Analog
Udstilling: A Space Saga i Dansk Arkitektur Center
32 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Mads Lorenzen, Michael Rothenborg, Andreas Lindqvist, Ulrik Andersen og Trine Reitz Bjerregaard
I denne uges Transformator ser vi først på, hvor udsat Grønland er for hackerangreb, f.eks. fra et land som Rusland, hvis konflikten mellem Rusland og Nato i Ukraine eskalerer. Kun fire medarbejdere udgør bolværket mod hackerne.
Stormen Malik blev heldigvis ikke ’ekstrem’ som bebudet. Flere steder i landet er kystbeskyttelsen ellers forsinket, men den forhøjede vandstand blev ikke så høj, som DMI havde varslet, så de udsatte områder slap med skrækken.
Bennys bukser brænder blev en vittighed, der kørte rundt i medierne i den forløbne uge. Og Benny var naturligvis den nu tidligere trafikminister Benny Engelbrecht, der forsøgte at holde CO2-tal for anlægsdelen i den store infrastrukturplan til 160 milliarder kroner skjult for sine forhandlingspartnere. Vi taler med Andreas Lindqvist og Ulrik Andersen om, hvordan de gravede de forputtede CO2-tal frem i lyset. Med ministerens afgang til følge.
Sagen om trafikministerens tilbageholdte klimatal er også historien om en regering, der siger de vil det grønne, men kun lige indtil det bliver for dyrt og besværligt at ville det rigtigt, lyder det i en lederartikel fra Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard.
Links
Fire medarbejdere forsvarer Grønland mod de digitale supermagter
Malik – næsten en stormflod i et glas vand
Efter Ingeniørens afsløring: Benny Engelbrecht færdig som transportminister
Ingeniøren afslører: Sådan blev infrastrukturaftale til 160 mia. kr. vasket grøn
Leder: Politikere larmer over ministers fortielser - men deler de selv en del af ansvaret?
Medvirkende: Mads Lorenzen, Michael Rothenborg, Andreas Lindqvist, Ulrik Andersen og Trine Reitz Bjerregaard
I denne uges Transformator ser vi først på, hvor udsat Grønland er for hackerangreb, f.eks. fra et land som Rusland, hvis konflikten mellem Rusland og Nato i Ukraine eskalerer. Kun fire medarbejdere udgør bolværket mod hackerne.
Stormen Malik blev heldigvis ikke ’ekstrem’ som bebudet. Flere steder i landet er kystbeskyttelsen ellers forsinket, men den forhøjede vandstand blev ikke så høj, som DMI havde varslet, så de udsatte områder slap med skrækken.
Bennys bukser brænder blev en vittighed, der kørte rundt i medierne i den forløbne uge. Og Benny var naturligvis den nu tidligere trafikminister Benny Engelbrecht, der forsøgte at holde CO2-tal for anlægsdelen i den store infrastrukturplan til 160 milliarder kroner skjult for sine forhandlingspartnere. Vi taler med Andreas Lindqvist og Ulrik Andersen om, hvordan de gravede de forputtede CO2-tal frem i lyset. Med ministerens afgang til følge.
Sagen om trafikministerens tilbageholdte klimatal er også historien om en regering, der siger de vil det grønne, men kun lige indtil det bliver for dyrt og besværligt at ville det rigtigt, lyder det i en lederartikel fra Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard.
Links
Fire medarbejdere forsvarer Grønland mod de digitale supermagter
Malik – næsten en stormflod i et glas vand
Efter Ingeniørens afsløring: Benny Engelbrecht færdig som transportminister
Ingeniøren afslører: Sådan blev infrastrukturaftale til 160 mia. kr. vasket grøn
Leder: Politikere larmer over ministers fortielser - men deler de selv en del af ansvaret?
36 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Andreas Top Adler, præstationsingeniør i Team Danmark, Jakob Engelund Vistisen og Magnus Boye
I denne uges Transformator skal vi tale om indavl. Det har de fleste nok styr på, hvad er, når vi taler om mennesker og dyr. Men også AI-modeller kan være indavlede, og det gælder bl.a. Microsoft og Nvidias sprogmodel Metatron-Turing NLG, er er trænet på eksorbitante mængder data. Desværre er meget af det af tvivlsom kvalitet, og derfor er den fuld af fejl og uheldige bias. Det betyder, at alle de modeller, der baserer sig på den, også arver dens uheldige egenskaber, så de forholder sig fordomsfuldt til f.eks. muslimer, kvinder og homoseksuelle.
Snart går det løs ved vinter-OL, og Jakob Engelund Vistisen har været på besøg hos Jesper Carlson, landstræner for speedskate landsholdet, som fortæller om, hvordan de danske OL-skøjteløberes udstyr optimeres – både skøjter og dragten er altafgørende for præstationen.
Links
AI-hyldevarer fører til algoritmisk indavl
Derfor har antallet af paneler i årets EM-fodbold så stor betydning for dens aerodynamiske egenskaber
Medvirkende: Andreas Top Adler, præstationsingeniør i Team Danmark, Jakob Engelund Vistisen og Magnus Boye
I denne uges Transformator skal vi tale om indavl. Det har de fleste nok styr på, hvad er, når vi taler om mennesker og dyr. Men også AI-modeller kan være indavlede, og det gælder bl.a. Microsoft og Nvidias sprogmodel Metatron-Turing NLG, er er trænet på eksorbitante mængder data. Desværre er meget af det af tvivlsom kvalitet, og derfor er den fuld af fejl og uheldige bias. Det betyder, at alle de modeller, der baserer sig på den, også arver dens uheldige egenskaber, så de forholder sig fordomsfuldt til f.eks. muslimer, kvinder og homoseksuelle.
Snart går det løs ved vinter-OL, og Jakob Engelund Vistisen har været på besøg hos Jesper Carlson, landstræner for speedskate landsholdet, som fortæller om, hvordan de danske OL-skøjteløberes udstyr optimeres – både skøjter og dragten er altafgørende for præstationen.
Links
AI-hyldevarer fører til algoritmisk indavl
Derfor har antallet af paneler i årets EM-fodbold så stor betydning for dens aerodynamiske egenskaber
33 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Magnus Boye, redaktør af Ingeniørens PRO-medie Datatech
I denne uges Transformator kan du blive klogere på, hvordan du blot ved at fodre en AI-model med en halv times indtaling, kan lære den at tale som dig. Derefter er det blot at give den en tekst, og så kan den få dig til at sige hvad som helst. På engelsk altså.
Vi afprøver tale-til-tekst-modellen Descript med et forbløffende naturtro resultat. Og ikke nok med, at man kan få computeren til at læse op – selve indholdet får vi sprogmodellen GPT-3 til at generere. Det blev til en podcast om rabarber med en ganske særlig opskrift.
Links
Ny sprogmodel er fintunet på fem skandinaviske sprog, og det fungerer overraskende godt
The Verge: Everyone will be able to clone their voice in the future
Tale-til-tekst-modellen Descript
Musik: Now We're Talkin' af Jeris
Medvirkende: Magnus Boye, redaktør af Ingeniørens PRO-medie Datatech
I denne uges Transformator kan du blive klogere på, hvordan du blot ved at fodre en AI-model med en halv times indtaling, kan lære den at tale som dig. Derefter er det blot at give den en tekst, og så kan den få dig til at sige hvad som helst. På engelsk altså.
Vi afprøver tale-til-tekst-modellen Descript med et forbløffende naturtro resultat. Og ikke nok med, at man kan få computeren til at læse op – selve indholdet får vi sprogmodellen GPT-3 til at generere. Det blev til en podcast om rabarber med en ganske særlig opskrift.
Links
Ny sprogmodel er fintunet på fem skandinaviske sprog, og det fungerer overraskende godt
The Verge: Everyone will be able to clone their voice in the future
Tale-til-tekst-modellen Descript
Musik: Now We're Talkin' af Jeris
26 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Michael Rothenborg, Laurids Hovgaard og Martin Bernth
I denne uges Transformator kan du blive klogere på, hvordan et boom i opstillingen af vindmøller verden over sendt landsbyboere i Equadors regnskov på overarbejde med motorsave, økser og macheter. Balsatræ er nemlig traditionelt brugt som fyld i den sandwichkonstruktion, som en vindmøllevinge er. Og den voldsomt øgede efterspørgsel har sendt priserne på himmelflugt i en grad, så fabrikanterne har travlt med at finde alternativer.
Et af de mest lovende alternativer er skumplast, som såmænd produceres af genbrugte PET-flasker. Så det er win-win for miljøet.
Også på andre områder har flaskehalse i de globale forsyningskæder sat en bremse på den grønne omstilling. Det gælder bl.a. chips til elbiler og lithium til deres batterier, og derfor må du belave dig på lange leveringstider, hvis du går og pønser på at købe en elbil.
For solceller er situationen den samme. Her er det priserne på raffineret polysicilicium, der er strøget i vejret, fordi produktionskapaciteten ikke kan følge med efterspørgslen. Situationen forventes at være midlertidig, men det er en ringe trøst for de firmaer, der skal nå at opstille solcelleparker, inden det bliver mindre fordelagtigt, når de fra 2023 selv skal betale for at slutte anlæggene til elnettet,
Links
Gamle sodavandsflasker erstatter balsatræ i møllevinger
Chipkrisen giver elbiler et forspring – fossilbiler ryger bag i køen
Mangel på raffineret silicium presser prisen på solceller i vejret
Missede du et afsnit af ‘Sikkert og vist om videnskab?’ Her kan du høre alle afsnittene af podcasten
Medvirkende: Michael Rothenborg, Laurids Hovgaard og Martin Bernth
I denne uges Transformator kan du blive klogere på, hvordan et boom i opstillingen af vindmøller verden over sendt landsbyboere i Equadors regnskov på overarbejde med motorsave, økser og macheter. Balsatræ er nemlig traditionelt brugt som fyld i den sandwichkonstruktion, som en vindmøllevinge er. Og den voldsomt øgede efterspørgsel har sendt priserne på himmelflugt i en grad, så fabrikanterne har travlt med at finde alternativer.
Et af de mest lovende alternativer er skumplast, som såmænd produceres af genbrugte PET-flasker. Så det er win-win for miljøet.
Også på andre områder har flaskehalse i de globale forsyningskæder sat en bremse på den grønne omstilling. Det gælder bl.a. chips til elbiler og lithium til deres batterier, og derfor må du belave dig på lange leveringstider, hvis du går og pønser på at købe en elbil.
For solceller er situationen den samme. Her er det priserne på raffineret polysicilicium, der er strøget i vejret, fordi produktionskapaciteten ikke kan følge med efterspørgslen. Situationen forventes at være midlertidig, men det er en ringe trøst for de firmaer, der skal nå at opstille solcelleparker, inden det bliver mindre fordelagtigt, når de fra 2023 selv skal betale for at slutte anlæggene til elnettet,
Links
Gamle sodavandsflasker erstatter balsatræ i møllevinger
Chipkrisen giver elbiler et forspring – fossilbiler ryger bag i køen
Mangel på raffineret silicium presser prisen på solceller i vejret
Missede du et afsnit af ‘Sikkert og vist om videnskab?’ Her kan du høre alle afsnittene af podcasten
36 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske, Andreas Lindqvist og Svend Poulsen fra IDA Rail
Årets første Transformator går i luften med afsæt i den målsætning, statsminister Mette Frederiksen fremsatte i sin nytårstale om, at danskerne i 2025 skal have mulighed for at flyve grønt på en indenrigsrute. Og at vi senest i 2030 skal kunne flyve helt grønt, når vi flyver indenrigs i Danmark.
For kan det overhovedet lade sig gøre – og med hvilke teknologier? Vi ser nærmere på de tekniske muligheder og begrænsninger inden for grønne flybrændstoffer og elfly. Og spørger togeksperten og Ingeniøren-bloggeren Svend Poulsen, hvorvidt det giver mening at satse på grøn flytrafik i et land, hvor man nu endelig er kommet i gang med at elektrificere togdriften og bestille nye tog.
Links
Luftfarten skal være bæredygtig: Om ti år kan dit indenrigsfly have ladekabel
Mette Frederiksens grønne indenrigsfly er hverken tilladte eller praktisk mulige
Herfra skal vi få grøn jetfuel til indenrigsfly
Blog: Grønne indenrigsfly eller grønne tog?
Statsministerens nytårstale
Medvirkende: Bjørn Godske, Andreas Lindqvist og Svend Poulsen fra IDA Rail
Årets første Transformator går i luften med afsæt i den målsætning, statsminister Mette Frederiksen fremsatte i sin nytårstale om, at danskerne i 2025 skal have mulighed for at flyve grønt på en indenrigsrute. Og at vi senest i 2030 skal kunne flyve helt grønt, når vi flyver indenrigs i Danmark.
For kan det overhovedet lade sig gøre – og med hvilke teknologier? Vi ser nærmere på de tekniske muligheder og begrænsninger inden for grønne flybrændstoffer og elfly. Og spørger togeksperten og Ingeniøren-bloggeren Svend Poulsen, hvorvidt det giver mening at satse på grøn flytrafik i et land, hvor man nu endelig er kommet i gang med at elektrificere togdriften og bestille nye tog.
Links
Luftfarten skal være bæredygtig: Om ti år kan dit indenrigsfly have ladekabel
Mette Frederiksens grønne indenrigsfly er hverken tilladte eller praktisk mulige
Herfra skal vi få grøn jetfuel til indenrigsfly
Blog: Grønne indenrigsfly eller grønne tog?
Statsministerens nytårstale
1 Stunde
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov
I denne uges Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2020. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.
Årets vigtigste danske forskningsresultat kom fra en gruppe forskere fra Novo Nordisk og flere af de universiteter, som virksomheden samarbejder med, som i New England Journal of Medicine fremlagde resultatet af en stor undersøgelse af det nye lægemiddel semaglutid, der har vist sig særdeles effektivt til at fremkalde vægttab hos overvægtige og fede.
Blandt de fire øvrige nominerede forskningsresultater finder vi:
En ny analyse af indholdet af Tollundmandens tarm, der giver et helt præcist billede af hans sidste måltid.
En optisk chip, som genererer en lang række fuldkommen identiske fotoner enkeltvis på kommando.
En analyse af tippepunktet for, hvornår havstrømmen Atlantic Meridional Overturning Circulation, som Golfstrømmen er en del af, svækkes af smeltevand fra den grønlandske indlandsis.
Opdagelsen af et bælte af støv fra Mars i planetens bane.
Til slut gennemgår vi de vigtigste teknologiske nyheder og tendenser i året der gik. Det blev et corona-klima-år, men vi skal også huske det for landinger på Mars, containerskibe på tværs og mangel på chips til de mange nye elbiler.
Links
Læs mere om vinderen af Videnskabens top-5
Nomineret: Tollundmandens sidste måltid bestod af grød og fisk
Nomineret: Kvanteberegninger kræver fotoner på kommando
Nomineret: Hurtig afsmeltning af indlandsisen kan stoppe Golfstrømmen
Nomineret: Ih, hvor det støver omkring Mars
Året, der gik: De vigtigste nyheder fra 2021
Medvirkende: Jens Ramskov
I denne uges Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2020. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.
Årets vigtigste danske forskningsresultat kom fra en gruppe forskere fra Novo Nordisk og flere af de universiteter, som virksomheden samarbejder med, som i New England Journal of Medicine fremlagde resultatet af en stor undersøgelse af det nye lægemiddel semaglutid, der har vist sig særdeles effektivt til at fremkalde vægttab hos overvægtige og fede.
Blandt de fire øvrige nominerede forskningsresultater finder vi:
En ny analyse af indholdet af Tollundmandens tarm, der giver et helt præcist billede af hans sidste måltid.
En optisk chip, som genererer en lang række fuldkommen identiske fotoner enkeltvis på kommando.
En analyse af tippepunktet for, hvornår havstrømmen Atlantic Meridional Overturning Circulation, som Golfstrømmen er en del af, svækkes af smeltevand fra den grønlandske indlandsis.
Opdagelsen af et bælte af støv fra Mars i planetens bane.
Til slut gennemgår vi de vigtigste teknologiske nyheder og tendenser i året der gik. Det blev et corona-klima-år, men vi skal også huske det for landinger på Mars, containerskibe på tværs og mangel på chips til de mange nye elbiler.
Links
Læs mere om vinderen af Videnskabens top-5
Nomineret: Tollundmandens sidste måltid bestod af grød og fisk
Nomineret: Kvanteberegninger kræver fotoner på kommando
Nomineret: Hurtig afsmeltning af indlandsisen kan stoppe Golfstrømmen
Nomineret: Ih, hvor det støver omkring Mars
Året, der gik: De vigtigste nyheder fra 2021
25 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing og Jens Ramskov
I denne uges Transformator skal vi ... hov, min mobil sagde pling, jeg skal lige tjekke...
Hvor kom vi fra... mmm jo: 150 gange i døgnet tjekker unge i gennemsnit mobilen, og målt på skærmtid ligger danskerne i top. Men hvor skadelig er vores afhængighed af den digitale følgesvend? Det har journalist Thomas Djursing sat sig for at undersøge, men beviserne stritter i alle retninger. Men at mobilen forandrer vores hjerne, er sikkert og vist.
Sikkert og vist er også titlen på vores naturvidenskabelige serie, som vi nu er nået til vejs ende med. Emnet er matematik, som har været en forudsætning for udviklingen af moderne naturvidenskab, fordi matematiske metoder er så effektive til at beskrive naturen og fysikkens love.
Links
Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu
Skærmene gør os dumme og afhængige – eller gør de?
Et mirakel og en gave: Fysikkens love kan beskrives med matematik
Matematiske modeller gør videnskaben nyttig
Medvirkende: Thomas Djursing og Jens Ramskov
I denne uges Transformator skal vi ... hov, min mobil sagde pling, jeg skal lige tjekke...
Hvor kom vi fra... mmm jo: 150 gange i døgnet tjekker unge i gennemsnit mobilen, og målt på skærmtid ligger danskerne i top. Men hvor skadelig er vores afhængighed af den digitale følgesvend? Det har journalist Thomas Djursing sat sig for at undersøge, men beviserne stritter i alle retninger. Men at mobilen forandrer vores hjerne, er sikkert og vist.
Sikkert og vist er også titlen på vores naturvidenskabelige serie, som vi nu er nået til vejs ende med. Emnet er matematik, som har været en forudsætning for udviklingen af moderne naturvidenskab, fordi matematiske metoder er så effektive til at beskrive naturen og fysikkens love.
Links
Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu
Skærmene gør os dumme og afhængige – eller gør de?
Et mirakel og en gave: Fysikkens love kan beskrives med matematik
Matematiske modeller gør videnskaben nyttig
38 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Simon Freiesleben og Jens Ramskov
I denne uges Transformator kigger vi dybt i glascontaineren, hvor kun et fåtal af de ikke-smadrede flasker reelt bliver genbrugt som de er. Resten smeltes om. Det samme gælder ølflasker, fordi bryggerierne er gået væk fra standardflasken i jagten på et unikt udseende. Så der er flere grunde til, at vores tidligere velfungerende genbrugssystem nu er lagt om til omsmeltning og genanvendelse, hvilket kun er halvt så godt i CO2-regnskabet.
Derefter bliver det rent kaos, for i ugens episode af vores videnskabsserie ‘Sikkert og vist’ fortæller Jens Ramskov om, hvordan små ændringer kan få uforudsigelige konsekvenser i ikke-lineære systemer, både inden for fysik, meteorologi, biologi og økonomi. Fænomenet er også kendt som ‘sommerfugleeffekten’.
Til slut et tip til forældre med teenagere, der fra på onsdag skal have nogle dages hjemmeundervisning. Og her er Youtube-kanalen ‘Lesics’ et godt bud på en måde at snige noget fysik og teknik ind på en spændende og grafisk flot fortalt måde.
Links
Dansk miljøderoute: Genbrug af flasker næsten forsvundet
Fysikkens mareridt: Kaos og turbulens
Youtube-kanalen ‘Lesics’
Tilmeld dig Ingeniørens engelsksprogede nyhedsbrev Tech Weekly
Medvirkende: Simon Freiesleben og Jens Ramskov
I denne uges Transformator kigger vi dybt i glascontaineren, hvor kun et fåtal af de ikke-smadrede flasker reelt bliver genbrugt som de er. Resten smeltes om. Det samme gælder ølflasker, fordi bryggerierne er gået væk fra standardflasken i jagten på et unikt udseende. Så der er flere grunde til, at vores tidligere velfungerende genbrugssystem nu er lagt om til omsmeltning og genanvendelse, hvilket kun er halvt så godt i CO2-regnskabet.
Derefter bliver det rent kaos, for i ugens episode af vores videnskabsserie ‘Sikkert og vist’ fortæller Jens Ramskov om, hvordan små ændringer kan få uforudsigelige konsekvenser i ikke-lineære systemer, både inden for fysik, meteorologi, biologi og økonomi. Fænomenet er også kendt som ‘sommerfugleeffekten’.
Til slut et tip til forældre med teenagere, der fra på onsdag skal have nogle dages hjemmeundervisning. Og her er Youtube-kanalen ‘Lesics’ et godt bud på en måde at snige noget fysik og teknik ind på en spændende og grafisk flot fortalt måde.
Links
Dansk miljøderoute: Genbrug af flasker næsten forsvundet
Fysikkens mareridt: Kaos og turbulens
Youtube-kanalen ‘Lesics’
Tilmeld dig Ingeniørens engelsksprogede nyhedsbrev Tech Weekly
