Pædagogisk kvarter Archiv

”Vi ser en effekt hos barnet meget, meget hurtigt.”

Sådan siger dagtilbudsleder Marianne Morsing Hansen i denne uges afsnit af ”Pædagogisk kvarter”.

Sammen med programmets faste vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen sætter hun spot på metoden Marte Meo og dens betydning for kvaliteten i dagtilbud.Marianne Morsing Hansen er dagtilbudsleder for Dagtilbuddet Vest i Varde Kommune. Det vil sige, at hun er leder for i alt fire dagtilbud.

Da hun trådte til for seks år siden, var der behov for at løfte kvaliteten. Og Marianne Morsing Hansen valgte at arbejde systematisk med Marte Meo i de fire dagtilbud.

Marte Meo er en videobaseret analysemetode, hvor pædagoger filmer korte situationer fra hverdagen – for eksempel en spisesituation eller en leg – og analyserer samspillet mellem barn og voksen for at få øje på, hvad der allerede virker i relationen.

“Marte Meo betyder ved egen kraft, og meget kort så er det en videobaseret analysemetode, som handler om at få øje på alt det, vi lykkes med i samspillet, men i virkeligheden også hvad det er, der er børnenes udviklingsbehov,” forklarer programmets faste vært og ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen.

Marianne Morsing Hansen fortæller, at arbejdet med metoden hurtigt gav effekt og styrkede kvaliteten i arbejdet med børnene. Og det samme har Anja Kristine Hvidberg Olsen oplevet flere steder.

“Det er ret vildt, hvor hurtigt der sker konkret ændring i praksis, som vi kan se,” siger hun.

I Dagtilbuddet Vest bruges videooptagelserne blandt andet i situationer, hvor medarbejderne oplever, at relationen til et barn er udfordret. Her kan analysen hjælpe med at få øje på små justeringer i samspillet, der kan styrke kontakten mellem barn og voksen.

“Det er den voksne, der skal justere sig i forhold til barnet,” siger Marianne Morsing Hansen, der også fortæller om den skepsis, mange medarbejdere kan føle i starten, når kameraet bliver taget frem – og hvordan og hvorfor den hurtigt forsvinder.

Lyt med og hør, hvordan Marte Meo gav pædagoger i Dagtilbuddet Vest i Varde et skarpere blik for samspillet med børnene. Og hvordan små justeringer i den voksnes måde at møde barnet på kan skabe mærkbare forandringer i hverdagen.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

”Det er jo en form for en forureningstilstand. At man kan gå ind i et rum og simpelthen mærke, at der er dårlig stemning. Og det smitter. Så hvis man er i rummet længe nok selv, så ender man med at blive smittet af det. 

Sådan siger Rikke Østergaard i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor emnet er følelsesforurening og hvordan vi kan rense og rydde op i den. 

"Vi bliver nødt til at se det som en egentlig forurening, som et olieudslip. Ikke at vi skal finde ud af, hvor det stammer fra nødvendigvis, men vi bliver nødt til at se det som, at det er forurenet, og det kan vi faktisk rense og rydde op i, og gøre noget ved,” sige Rikke Østergaard. 

Rikke Østergaard er sociolog. Hun bøgerne ”Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben” og  ”Befri Preben … og få en fest på arbejdet igen”.

Sammen med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller Rikke Østergaard mere om, hvordan følelser kan forurene og smitte andre, og ikke mindst hvad vi så kan gøre for at undgå det.  

Du kan finde mere om Rikke Østergaard og hendes bøger på hendes hjemmeside. 

Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

”Der er nogle diskurser om, at enhver kan passe børn. Men det kan enhver ikke. For det er ikke pasning, der skal foregå i de danske dagtilbud. Det er understøttelse af menneskers udvikling.”

Sådan siger lektor på pædagoguddannelsen ved Københavns Prof­essionshøjskole Anja Marschall i denne uges afsnit af ”Pædagogisk kvarter”, hvor hun sammen med programmets faste vært og ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen, sætter fokus på kvalitet i dagtilbud.

Debatten om kvalitet handler nemlig alt for ofte blot om normeringer – og antallet af hænder – mener både Anja Marschall og Anja Kristine Hvidberg Olsen.

For hvad er det egentlig, der skaber kvalitet i små børns hverdagsliv? Og hvorfor er det utilstrækkeligt kun at tale om “flere hænder”?

Samtalen giver lytteren gode argumenter til at imødegå udsagnet om, at en voksen er en voksen.

For pædagogik handler ikke blot om tilstedeværelse, men om faglighed, refleksion og evnen til at forstå børns udvikling, deltagelsesmuligheder og relationer.

”Det skal ikke bare være voksne. Det skal være særlige voksne, som har en særlig viden om den opgave, de står overfor,” siger Anja Marschall.

Anja Marschall og Anja Kristine Hvidberg Olsen uddyber, hvad uddannelse og faglighed betyder i praksis. Hvordan pædagoger læser situationer, understøtter fællesskaber og skaber deltagelsesmuligheder for børn.

Også i hverdagens små øjeblikke, som ved måltidet, hvor pædagogik let kan blive erstattet af vaner og lydighedskultur.

Hør også, hvad kontinuiteten betyder. Når voksne forsvinder, forsvinder relationer og viden om børnene – og det kan have konsekvenser for både tryghed, tilknytning og trivsel.

Anja Marschall forsker blandt andet i små børns hverdagsliv, pædagogers faglighed og forældresamarbejde og er medforfatter til bogen ”Langsom pædagogik”.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

”Vi skal tilbage til alt det, som mennesker udvikler sig af og trives af. Og det kræver, at vi trækker tempoet ud af pædagogikken.”

Sådan lyder det i ugens afsnit af ”Pædagogisk kvarter” fra lektor på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole Anja Marschall, der igen er gæst hos programmets faste vært og ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen.

Afsnittet er en fortsættelse af sidste uges samtale om tempo i dagtilbud. Denne gang handler det om modtrækket: langsom pædagogik.

Langsom pædagogik handler ikke om at gøre ting i slowmotion eller om at lave mindre. Det handler om at skabe mulighed for fordybelse og nærvær i hverdagen.

Og om de små, næsten usynlige justeringer, som kun kan finde sted, når pædagogen er nærværende og fuldt til stede.

”Det er ikke en metode. Det er et fagligt ståsted,” understreger Anja Marschall.

Hun giver eksempler på, hvordan et lille pædagogisk greb hjælper et barn ind i en leg sammen med andre børn uden at afbryde den. En situation, der viser, hvordan dyb faglighed og kendskab til børnene kan skabe nye deltagelsesmuligheder her og nu.

Samtalen kredser også om behovet for at give hinanden lov til at være ”på børnene”, og om hvordan opgaver og roller kan fordeles, så nærværet ikke bliver det usynlige arbejde.

Anja Marschall taler blandt andet om at strække tiden og rutinerne. Om at turde lade en god leg vare lidt længere. Og om små prøvehandlinger i hverdagen. Lyt med og hør, hvordan langsom pædagogik kan begynde i det små – og hvad der bliver muligt, når tid får betydning i børns hverdagsliv.

Anja Marschall forsker blandt andet i små børns hverdagsliv, pædagogers faglighed og forældresamarbejde og er medforfatter til bogen ”Langsom pædagogik”.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg. 

Hvad sker der, når tempoet i pædagogikken bliver så højt, at hverdagen begynder at ligne ren afvikling?

Det spørgsmål besvarer Anja Marschall i ugens afsnit af ”Pædagogisk kvarter” med Anja Kristine Hvidberg Olsen som fast vært og ekspert.

De taler om tempoet i dagtilbuddet. Om alle de opgaver, der er kommet til over tid, om dokumentation, læreplaner og planlægning, og om hvordan systemets tid kan komme til at trumfe børnenes tid.

”Vi mister fokus på det, der egentlig er kerneopgaven i den pædagogiske praksis – de små børns hverdagsliv – når vi som professionelle bliver optaget af alt for mange andre ting end at være helt tæt på børnene. Så det er egentlig de helt små børn, der betaler prisen, men pædagogerne betaler selvfølgelig også en høj pris ved at have vældig mange opgaver, der peger i alle mulige retninger.” siger Anja Marschall, der peger på, at ansvaret ikke ligger hos pædagogerne, men er politisk.

”Det handler om at få rykket ved nogle strukturer oppefra. Man kan sige, man prøver lidt med normeringerne, men det går ikke helt så godt og så hurtigt, som man havde håbet eller ønsket. Det kræver, at man politisk slækker lidt på den detailstyring, som vi har set igennem de seneste 25 år. At give pædagogikken tilbage til pædagogerne. For de ved godt, hvordan det skal foregå, og det er de uddannet til,” siger hun.

Samtalen tager også fat på den sorg og afmagt, mange professionelle kan stå tilbage med, når de ved, hvad kerneopgaven er, men ikke får mulighed for at løse den i praksis.

Og så handler den om sprækkerne: hvor kan der opstå små lufthuller i hverdagen, hvis man tør tale om tid, rutiner og organisering på nye måder?

Medvirkende:

Anja Marschall er lektor på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole og forsker blandt andet i små børns hverdagsliv og pædagogers faglighed. Hun har skrevet flere bøger, blandt andet Langsom pædagogik sammen med Crisstina Munck.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

”Hvis man skal koge pædagogik ned til det allermest centrale og det, der virker, så skal vi sørge for, at de mennesker, vi arbejder med, oplever autonomi. Men det skal være i en struktur,” siger Jakob Lentz, der er uddannet lærer i år 2000, men siden 1995 har arbejdet med børn og unge med særlige behov i forskellige sammenhænge. 

Jakob Lentz er gæst i ugens udgave af Pædagogisk kvarter, der handler om autonomistøtte. 

”Vi kan ikke altid give reel autonomi, men vi kan prøve at skabe følelsen af autonomi. Det er det, der er det pædagogiske trick. Og når vi lykkes med det, så er vi godt på vej,” siger Jakob Lentz, der også er medforfatter til bogen ”En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud – med Marte Meo og Low Arousal”, som han har skrevet sammen med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen.

I programmet fortæller de, hvorfor autonomi er vigtigt, og hvordan man kan arbejde med at skabe autonomi for børn i dagtilbud og skole.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

Hvordan kan leg blive en vej til kontakt, regulering og tryghed?

Det handler det om i ugens ”Pædagogisk kvarter”, hvor programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med ergoterapeut Connie Nissen om Theraplay, der er en legebaseret metode, der arbejder med relationer og udvikling gennem fire dimensioner: omsorg, engagement, struktur og passende udfordring.

Connie Nissen fortæller, hvordan Theraplay handler om at dosere legen og være tæt på barnets signaler. Hvornår skal man blive i kontakten i fire sekunder – og hvornår i længere tid? Og hvordan skaber man små mikroøjeblikke, hvor barnet mærker nærvær og ro, uden at det bliver for meget?

Et af Connie Nissens centrale budskaber i afsnittet er, at børn skal erfare, at voksne kan tage ansvar uden at gøre barnet forkert.

I afsnittet kobler Connie Nissen Theraplay til sanseintegration, som hun har fortalt om i de to foregående afsnit. Og hun fortæller, hvordan leg, struktur og regulering hænger sammen og hvordan voksne kan justere både tempo, kontakt og rammer, så flere børn får mulighed for at være med.

Lyt med og hør om Theraplay, og hvordan leg kan bygge relationer, skabe tryghed og give børn erfaringer med, at voksne kan lede med ro.

Om de medvirkende:

Connie Nissen er ergoterapeut med speciale i børn, sansemotorik og sanseintegration. Hun har gennem mange år arbejdet med børn, der har udfordringer med regulering, trivsel og deltagelse i fællesskaber, og hun underviser bredt i dagtilbud, skoler og på specialområdet.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg. 

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

Hvordan opdager man de børn, der har udfordringer med sanseintegration? Og hvordan hjælper man dem?

De spørgsmål tager ugens afsnit af ”Pædagogisk kvarter” fat på i en fortsættelse af programrækken om sanseintegration.

Gæst er ergoterapeut Connie Nissen, der i mange år har arbejdet med børn, sansemotorik og regulering.

Sammen med programmets faste vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen taler hun om de børn, der ofte er svære at forstå – og om hvad der sker, når voksne mister blikket for det, der ligger bag børns reaktioner.

Connie Nissen beskriver, hvordan sanseudfordringer kan komme til udtryk på vidt forskellige måder. Nogle børn reagerer kraftigt på lyde, berøring eller tempo. Andre melder sig stille ud af fællesskabet, uden konflikter og uden tydelige tegn – men med et blik, der har mistet lysten til at være med.

Connie Nissen gør op med tanken om, at faste øvelser og standardløsninger er vejen til at hjælpe børnene. I stedet peger hun på, hvor individuelt arbejdet med sanseintegration er. Og hvorfor forståelse, relation og kropslighed ofte er vigtigere end metoder.

Hun slår et slag for, at personalet i dagtilbud arbejder med en mere legende tilgang, hvor bevægelse, grin og fælles kropslige erfaringer kan være en vej til både regulering og fællesskab.

Lyt med og hør, hvordan viden om sanseintegration kan ændre blikket på børn, der trækker sig eller reagerer voldsomt – og hvorfor det, der ligner modstand, ofte handler om sanser, nervesystem og manglende ro.

Connie Nissen er ergoterapeut med speciale i børn, sansemotorik og sanseintegration. Hun har gennem mange år arbejdet med børn, der har udfordringer med regulering, trivsel og deltagelse i fællesskaber. Connie Nissen er forfatter til flere bøger om sanseintegration og underviser bredt i dagtilbud, skoler og på specialområdet.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

Hvorfor er der et barn, der nægter at tage sko eller strømper på? Hvorfor reagerer nogle børn kraftigt på lyde, berøring eller tempo? Og hvad er det, vi som voksne risikerer at overse, når vi hurtigt tolker det som modstand?

Det taler Anja Kristine Hvidberg Olsen om i dette afsnit af ”Pædagogisk kvarter” i en samtale med ergoterapeut Connie Nissen, der i mange år har arbejdet med børn, sansemotorik og regulering.

Afsnittet handler om sanseintegration – og om alt det, der kan ligge bag børns reaktioner, når verden bliver for meget.

Connie Nissen beskriver, hvordan børn konstant bombarderes af sanseindtryk, som skal sorteres, forstås og hæftes op på noget kendt. For nogle børn kan det være overvældende – og føre til uro og reaktioner, der let bliver misforstået.

I programmet forklarer hun, hvad sanseintegration er, og hvordan viden om sanserne kan gøre voksne mere nysgerrige på, hvad der er på spil for børn i helt konkrete hverdagssituationer i både dagtilbud og familieliv. Det kan handle om tøj, lyde, lugte og berøring. Og om de øjeblikke, hvor et barns nervesystem kommer på overarbejde, uden at det nødvendigvis er synligt for omgivelserne.

Connie Nissen fortæller også om den sensoriske hukommelse, og hvordan oplevelser lagrer sig i kroppen, og hvorfor noget, der for nogle kan virke neutralt eller sjovt, for andre kan være forbundet med utryghed, tab af kontrol eller tidligere ubehag.

Connie Nissen har et budskab, som måske vil overraske nogle. Vi har ikke blot fem sanser, men hele otte sanser, som vi skal kende for at forstå vigtigheden af de sanser, der skal integreres. Særligt peger hun på den indre sans for, hvordan kroppen har det på indersiden. Lyt med og forstå sanseintegration og de otte sansers betydning.

Hør, hvorfor sanseintegration kan være nøglen til at forstå børn, der reagerer kraftigt, trækker sig eller siger nej – og hvorfor det nogle gange ikke handler om vilje, men om sanser. 

Om de medvirkende:

Connie Nissen er ergoterapeut med speciale i børn, sansemotorik og sanseintegration. Hun har gennem mange år arbejdet med børn, der har udfordringer med regulering, trivsel og deltagelse i fællesskaber. Connie Nissen er forfatter til flere bøger om sanseintegration og underviser bredt i dagtilbud, skoler og på specialområdet.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

“Jo mindre børn er, jo mere imiterer de også som voksne. Hvor har børn set, at det er sådan, man behandler hinanden? Hvor er det, børn har set, at man slår hinanden? Der er faktisk studier, der viser, at hvis de voksne er anerkendende og lyttende og understøttende, både i forhold til hinanden og til børnene, så er børnene der også i forhold til hinanden."

Det fortæller psykolog og lektor emerita Grethe Kragh-Müller i dette afsnit af Pædagogisk Kvarter, der handler om børnesyn, opdragelse, lydighed og læring - og om hvorfor debatten bliver ved med at vende tilbage.

Samtalen med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen tager afsæt i det paradigmeskifte, som stadig er i gang: fra lydighedsidealer til et børnesyn, hvor børn i højere grad skal støttes i ansvarlighed, deltagelse og demokrati.

Men de gamle lydighedsmetoder er ikke væk, siger både Anja Kristine Hvidberg Olsen. De dukker op igen og igen, også i den politiske debat. Og det vil de blive ved med, mener Grete Kragh-Müller.

Begge ser, at lydighedsmetoder ofte dukker op, når voksne bliver pressede. Og når der mangler tid, refleksion og fælles fagligt sprog. For når hverdagen spidser til, er det ofte de gamle mønstre, der tager over.

Lyt med og hør, hvorfor børnesyn ikke kun er noget, vi taler om, men noget, der leves i relationer, handlinger og hverdagsvalg – og hvorfor den måde, vi som voksne møder børn på, har betydning langt ind i deres voksenliv.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Grethe Kragh-Müller er psykolog, forsker og lektor emerita ved Aarhus Universitet med speciale i børnepsykologi, pædagogik og kvalitet i daginstitutioner.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

Grethe Kragh-Müller kan sætte sig i et hjørne af et dagtilbud, og blot på lydene og stemningen kan hun fornemme kvaliteten.

I dette afsnit af ”Pædagogisk kvarter” sætter psykolog og lektor emerita Grethe Kragh-Müller og programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen ord på det, der ellers kan være svært at sætte ord på: pædagogisk kvalitet.

Samtalen bevæger sig fra forskning og kvalitetsmodeller til helt konkrete hverdagssituationer i vuggestuer og børnehaver: toner, indretning, rutiner, relationer og de små mødeøjeblikke mellem børn og voksne.“Vi kan næsten alle sammen mærke, når vi kommer ind i en daginstitution, om det her er et godt sted at være,” siger Grethe Kragh-Müller.

For ifølge hende opstår kvalitet først for alvor, når pædagoger begynder at stille spørgsmål som: “Hvorfor gør vi det her?” og “Hvad betyder det for børnene?”

Men ligesom man kan lytte sig frem til den gode kvalitet, så viser den dårlige kvalitet sig også i hverdagens tempo og toner.

Når rutinerne overtager opmærksomheden fra børnene og det, der skaber glæde og udvikling for dem. Som når institutionen bliver et sted, hvor børn ’køres igennem dagen’, frem for et sted hvor der leves børneliv.“Stemning tror jeg er rigtig vigtigt. Hvordan har vi det her? Er her fedt at være?”

Lyt til et afsnit om kvalitet som noget levende og relationelt, og om hvorfor refleksion, børnesyn og arbejdsglæde er afgørende, hvis dagtilbud skal være steder, der styrker børns trivsel og udvikling.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Grethe Kragh-Müller er psykolog, forsker og lektor emerita ved Aarhus Universitet med speciale i børnepsykologi og kvalitet i daginstitutioner.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

“Det var jo fantastisk, når man fik sit barn i børnehave. Pædagoger havde høj status i samfundet, og der var en høj grad af diskussion omkring, hvad det pædagogiske indhold skulle være.”

Det fortæller psykolog og lektor emerita Grethe Kragh-Müller.

Grethe har både privat som mor til fire børn og i sit professionelle liv fulgt udviklingen i daginstitutionerne siden 1970’erne, hvor idealerne var store.

For dagtilbud kan ifølge Grethe Kragh-Müller være med til at styrke børn og skabe et godt børneliv. Hvis kvaliteten er god.

Det fortæller hun om i ”Pædagogisk kvarter”, hvor hun og programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen i dette og de næste programmer taler om kvalitet i dagtilbud. Meget har nemlig forandret siden 1970’erne, fortæller Grethe Kragh-Müller.

Nedskæringer, dokumentationskrav og fokus på struktur har rykket blikket væk fra relationer, nærvær og fri leg over på mål, målinger og såkaldt læring.

Lyt til en samtale om, hvordan dagtilbud kan være en måde at skabe gode børneliv på, men som på grund af politiske mål og pressede ressourcer ikke altid understøtter et godt børneliv. 

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Grethe Kragh-Müller er psykolog, forsker og lektor emerita ved Aarhus Universitet med speciale i børnepsykologi og kvalitet i daginstitutioner. Hun har desuden medvirket i en lang række projekter om daginstitutioners pædagogiske kvalitet og børns trivsel – og er stadig aktiv med forskning og debat om, hvad der skaber tryghed, udvikling og omsorg i institutionslivet.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Skriv dig op til nyhedsbrevet.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

”Rigtig mange oplever det som en statustrussel, et tab af ansigt, eller at de mister noget, når de taber.  Altså vi taler om det der med at være en god taber, men jeg synes jo også, det er ret vigtigt at øve sig på at være en god vinder. Altså når du vinder, hvordan reagerer du så? 

Sådan siger Anette Prehn i ugens ”Pædagogisk kvarter”, der handler om, hvordan vi kan hjælpe børn til både at tabe og vinde.  

Og det er et emne, der optager mange forældre, fortæller programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen.

”Når jeg er ude til møder med forældre, så er der tit sådan en kø oppe ved os bagefter eller i en pause, hvor der er forældre, der er frustrerede og siger, ”jeg har en dreng, der har så svært ved at tabe. Han bliver så ked af det, så hvordan kan jeg understøtte ham bedre?” fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen.

I programmet taler Anette Prehn og Anja Kristine Hvidberg Olsen om, hvordan man hjælper børn, der har svært ved at tabe eller vinde. Og du får et par gode råd til at håndtere begge situationer. I programmet henviser vi til et blogindlæg på Anette Prehns blog. Det finder du her.  

Anette Prehn er forfatter til en række bøger om hjernen, blandt andre bøgerne ”Hjernesmart pædagogik” og ”Hjernesmarte børn”. Og så har hun sin egen podcast, som du kan lytte til her. 

Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Tilrettelæggelse: Niels SvanborgRedigering: Ida Frisk Carstensen

”Hjernen visker det ud, der er abstrakt i en sætning. Og den hæfter sig ved det konkrete, det billedskabende, det som vi kan se for os,” fortæller Anette Prehn. 

Hun er forfatter til en række bøger om hjernen, blandt andre bøgerne ”Hjernesmart pædagogik” og ”Hjernesmarte børn”.

I ugens afsnit af ’Pædagogisk kvarter’ fortsætter vi vores lille tema om hjernen og pædagogik. Og i denne uge handler det om brugen af det lille ord ”ikke”. Det har hjernen det nemlig med at viske ud, og derfor så får det ofte den stikmodsatte virkning, når vi fortæller, hvad børnene ikke må. I stedet skal vi bruge ”henimod” sprog.

Hvad det så er, og hvordan vi får det ind i vores daglige sprog og pædagogik, fortæller Anette Prehn om sammen med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen. 

Anette Prehn er desuden foredragsholder og holder workshops. Og så har hun sin egen podcast, som du kan lytte til her. 

Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

I programmet henviser Anette Prehn til flere gode råd om ’henimod’-alternativer til ”du må ikke bide”. Dem finder du i linket her.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Redigering: Ida Frisk Carstensen