Anmeldung Registrierung
Auto Hell Dunkel
Erweiterte Suche
  1. Startseite
  2. Podcasts
  3. Stemmen bag Stemmen Podcast

Episoden

1 Stunde 15 Minuten
En gratis smagsprøve på Dobbel'dub!

Normalt er Dobbel'dub udelukkende for vores betalende medlemmer på 10'er. Men denne gang har vi valgt at give alle mulighed for at lytte med.

Kan du lide det, du hører? Så kan du få adgang til vores øvrige Dobbel'dub-afsnit ved at støtte Stemmen bag Stemmen for bare 25 kr. om måneden på 10'er. Samtidig er du med til at sikre, at vi kan fortsætte med at fortælle historierne om stemmerne fra dit liv.

---

Hvad sker der, når man sætter to af dansk dubbings helt store profiler sammen foran mikrofonerne?

I denne udgave af Dobbel'dub har vi besøg af Lars Thiesgaard og Tim Mehrens, der gennem årtier har været med til at give danske stemmer til nogle af vores mest elskede tegnefilmsfigurer. Ikke mindst som Scooby-Doo og Stubbe – et makkerpar, der har underholdt generationer af danske børn.

De to gamle kolleger tager os med tilbage til dengang, hvor dansk dubbing for alvor tog fart. Vi hører om deres mange fælles produktioner, livet i lydstudierne, de roller, der har betydet allermest, og de oplevelser, der stadig står lysende klart efter alle disse år.

Undervejs bliver de også udfordret i vores karakterquiz, hvor de skal genkende deres egne figurer ud fra replikker. Og det er ikke altid lige nemt – heller ikke når man selv har lagt stemmen!

Vi kommer blandt andet omkring Scooby-Doo, Max og Mule, Luftens Helte, Løvernes Konge og meget mere.

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
1 Stunde 32 Minuten
Han er stemmen bag Linguini i Ratatouille, flodhesten Dolph og John Smith fra PIS. I dette afsnit besøger Jonas Schmidt Stemmen bag Stemmen.

Jonas Schmidt er kendt for at råbe. Det gør han som Dolph og som John Smith fra Politiets Indsatsstyrke. Selv mener han, at han er et roligt menneske, og at han har en mørk stemme. Det er mange af hans karakterer ikke enige i.

I afsnittet fortæller Jonas, hvordan han fik sit første store dubbingjob som Linguini i Ratatouille i 2007. Han fortæller også, hvordan en enkelt replik fik holdet til at omdøbe “Lille Kok” til “Lille Chef” og indspille en stor del af filmen igen. Han forklarer, hvorfor Dolph mistede stemmen midt i en sæson, og hvad en kølevogn har med sagen at gøre. Han fortæller desuden om tiden som publikumsopvarmer på Lykkehjulet, som endte med en fyring.

Johanne og Kasper tester ham i karakterquizzen med replikker fra Trolls, Zootropolis, de animerede Olsen-banden-film og flere andre. Jonas fortæller også, hvorfor han frygter, at AI kan overtage dubbingen. Til sidst svarer han på lytternes spørgsmål om Bæveren Rocco, Kaptajn Underhyler og Elvis.

Og så har Jonas en efterlysning: Han leder efter en serie, han har dubbet, men som han ikke kan finde nogen steder. Kan du hjælpe?

Værter: Johanne Schlünssen og Kasper Nøraa 

Klip og redigering: Daniel Glad

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
1 Stunde 31 Minuten
Jesper Paasch kan klare tre timer i studiet med kampråb, slagsmål og paniske pirater. Men én tilsyneladende uskyldig rolle tvang ham til at sætte en grænse: Tinky Winky.

I dette afsnit af Stemmen bag Stemmen fortæller Jesper Paasch om at gå fra tegnefilmsfan i et sønderjysk parcelhus til selv at blive en del af den danske dubbingbranche. Vi taler om hans første forsøg foran mikrofonen, arbejdet med Buzz Lightyear i Lightyear og glæden ved at træde ind i universer som Dragon Ball og One Piece.

Jesper demonstrerer også, hvordan luft, klang, growl, ansigtsudtryk og kropsholdning kan forvandle én stemme til en lang række karakterer. Og så forklarer han, hvorfor Tinky Winkys lyse stemmeleje og lange passager med lyde blev hårdere end noget andet, han har indspillet.

Lyt med til en nørdet og håndgribelig samtale om stemmer, teknik og drømmen om at give barndommens oplevelser videre til en ny generation.

Værter: Johanne Schlünssen og Kasper Nøraa

Redigeret af Danie Glad

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
1 Stunde 29 Minuten
“Det er dejligt at være dum.”

Mads M. Nielsen har i mere end 25 år lagt stemme til nogle af tegnefilmsverdenens største, stærkeste og mest elskelige karakterer. Han er blandt andet Kronk i Kejserens nye flip, Hulk i Marvel-universet og den franske fortæller – samt et større udvalg af hysteriske fisk – i SvampeBob Firkant.

I dette afsnit fortæller Mads om ved en fejl at få at vide, at han var blevet castet som både Kronk og en rolle i Lady og Vagabonden, om at være 50 kilo for let til Kronk og om at finde det helt rigtige niveau af vanvid i SvampeBob Firkant.

Vi taler også om hans fortid som danmarksmester i stand-up, om den følelsesmæssigt svære indspilning af E.T., om Disney-ord, man ikke må sige, og om den danske dubbingbranches fremtid i en tid med højt tempo og kunstig intelligens.

Og så afslører Mads, hvilken rolle han er mest stolt af – og hvilken Marvel-helt han stadig drømmer om at lægge stemme til.

Værter: Johanne Schlünssen og Kasper Nøraa

Klip og redigering: Daniel Glad

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
1 Stunde 21 Minuten
Kristian Boland har lagt stemme til nogle af de største helte, skurke og charmetrolde i dansk dubbinghistorie. Han er blandt andet stemmen bag John Smith i Pocahontas, Dimitri i Anastasia, Tulio i Vejen til El Dorado, Glitterik Smørhår i Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer, Mufasa i den fotorealistiske udgave af Løvernes Konge – og selvfølgelig Den Bestøvlede Kat.

I dette afsnit besøger vi Kristian Boland til en samtale om en karriere, der begyndte i 1980’erne med en tysk tegnefilmsreklame og siden førte til nogle af de mest elskede danske tegnefilmstemmer.

Kristian fortæller blandt andet om at finde Den Bestøvlede Kats særlige accent, om udfordringen ved pludselig at skulle bære en hel serie på 78 afsnit og om den enorme ærefrygt, han følte, da han skulle overtage rollen som Mufasa.

Vi taler også om dubbingens udvikling fra en tid, hvor replikkerne skulle rammes næsten perfekt under optagelsen, til nutidens hurtigere produktioner. Og Kristian fortæller om den katastrofale optagelse af Pocahontas, hvor et lynnedslag fik en hel times minutiøst arbejde til at forsvinde.

Undervejs quizzer vi ham i hans egne replikker og stiller jeres spørgsmål om blandt andre Hawk Moth, Glitterik Smørhår, Tulio og Den Bestøvlede Kat.

Værter: Johanne Schlünssen og Kasper Nøraa 

Klip og redigering: Daniel Glad

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
In Podcasts werben
Schalte jetzt Werbung in Podcasts.

Über diesen Podcast

Hør stemmerne fra din barndom, ungdom og voksen...dom(?) fortælle om en branche, der ikke har fået nok opmærksomhed: den danske dubbingbranche.
Podcast melden

„Stemmen bag Stemmen“

Worum geht es? Danach fragen wir noch nach dem Grund.

Abonnenten

Teilen

Mein Archiv

Deine Privatkopie der Folgen, die du nicht verlieren willst.

Podcast-Folgen verschwinden. Feeds werden auf die letzten Episoden gekürzt, Hoster räumen alte Dateien ab, Formate wechseln den Anbieter und lassen ihr Archiv zurück. Mit „Mein Archiv“ sichert podcast.de die Folgen deiner Podcasts für dich — angefangen bei den ältesten, denn die sind zuerst weg.

  • Deine gesicherten Folgen bleiben hörbar, auch wenn das Original offline geht.
  • Auch Folgen, die im heutigen Feed gar nicht mehr stehen — podcast.de kennt sie noch.
  • Herunterladen bleibt möglich, solange die Folge beim Podcaster liegt. Der zählt seine Abrufe wie bisher.
Startet bald

Sei beim Start von Mein Archiv dabei

Mein Archiv ist fast fertig. Trag dich ein, dann bekommst du eine E-Mail, sobald es losgeht – und bist von Anfang an dabei. Wir schreiben dir nur zum Start, keine Werbung, keine Weitergabe deiner Daten.

Du bekommst zuerst eine Bestätigungsmail. Abmelden geht jederzeit. Datenschutz