Anmeldung Registrierung
Auto Hell Dunkel
Erweiterte Suche

Stemmen bag Stemmen Archiv

87 Episoden
1 Stunde 17 Minuten
I dagens afsnit af Stemmen bag Stemmen åbner vi døren til en karriere, der har givet liv til nogle af helt utroligt ikoniske karakterer fra animationsverdenen. Dubberen du i dag skal møde er Louise Engell.

Du kender bl.a. hendes stemme fra Minnies Mouses ikoniske kvidrende “Åh Mickey!”, fra Barbie i et hav af film, Prinsesse Odetta i Svaneprinsessen, og fra Bubble i Powerpuff Pigerne

I samtalen fortæller Louise om sin flotte dubbingkarriere, hvordan hun kom ind i branchen og om de oplevelser hun har haft med at låne sin stemme til disse markante karakterer. Vi kommer også ind på Louises musikalske karriere og så fortæller hun en helt vild anekdote fra dengang hun mødte en af Storbritanniens helt store kvindelige musikere.

Louise er fantastisk godt selskab, og hun fortæller med stor åbenhed og varme – så du kan godt sætte dig godt til rette og glæde dig til den næste times tid. 

Rigtig god fornøjelse!

 

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
1 Stunde 28 Minuten
Nogle børn vokser op med fodbold i haven. Julian Thiesgaard Kellerman voksede op med mikrofoner, lydkabler og stemmer fra hele verden i ørerne (og garanteret også lidt fodbold i haven).

Som bare 3-årig fik han sin dubbingdebut – og siden har stemmen været hans trofaste følgesvend.

I dagens afsnit af Stemmen bag Stemmen møder du en mand, der på én gang bærer arven videre og har skabt sin helt egen vej. Som søn af Lars Thiesgaard, var Julian omgivet af stemmer fra han kunne gå. Men han har aldrig nøjedes med at være “søn af” – han har sunget, spillet og dubbet sig til en plads, der er helt hans egen.

Du har måske hørt ham som den nervøse lille Tantor i Tarzan, den seje og sarkastiske Jake Long i Den Amerikanske Drage og bøllen Buford Van Stomm i Phineas og Ferb. Og hvis du har kastet dig over Lego Star Wars eller Ninjago, vækker hans stemme helt sikkert også genklang.

I samtalen fortæller Julian med glimt i stemmen om glæden ved at forsvinde ind i en karakter, og om at finde sin egen klang i en branche, hvor stemmen er alt. Det er en snak om at balancere mellem uddannelse, teater og dubbing i en karriere, hvor ingen dage ligner hinanden.

Rigtig god fornøjelse - og del endelig afsnittet med en, der også kan gengive lille Tantors bekymringer om vandets tvivlsomme beskaffenhed

 

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
1 Stunde 2 Minuten
Ak ja. Der var en tid, hvor eftermiddagene smagte af saftevand, og fjernsynet bød på heltinder i alle størrelser og talende væsner med antenner.

Midt i alt det – og måske uden at vi anede det – var Marie Schjeldal den danske stemme bag nogle af disse fantastiske og ikoniske karakterer fra vores barndom.

I denne uges afsnit af Stemmen bag Stemmen tager vi dig med tilbage til den tid. Til dengang hvor Marie som ganske ung debuterede som Molly Clausen i Luftens Helte – og videre til roller som Kim Possible, Blomst i Powerpuff Pigerne, Raven i Teen Titans og Po i Teletubbies

Marie deler gavmildt ud af sine oplevelser – med varme, humor og skarpe refleksioner om stemmeroller, skuespil og alt det, der foregår bag mikrofonen. Det er både nørdet, nostalgisk og nærværende.

Du finder afsnittet lige her – eller der, hvor du plejer at lytte til dine podcasts:

Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ

Apple podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/stemmen-bag-stemmen/id1696565583

Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795

Rigtig god fornøjelse!

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
1 Stunde 7 Minuten
Nåååh, kylling. Sidder du lige der og venter? I så fald er din ventetid ovre!

️ Det er nemlig blevet tid til endnu et afsnit af Stemmen bag Stemmen – og denne gang med en sand legende inden for dansk børneunderholdning: Søren Hauch-Fausbøll.

Søren er mest kendt som den elskelige Bamse fra Bamses Billedbog, en rolle han både har spillet siden 1983. Hans varme og karakteristiske stemme har været en fast del af mange danskeres barndom.

Men Sørens talent stopper ikke ved Bamse. Som stemmeskuespiller har han også givet dansk liv til karakterer som Abe fra Kung Fu Panda, Kong Godfred fra Bubbibjørnene, Smut fra Byggemand Bob – og mange flere.

I dette afsnit deler Søren ud af sine oplevelser fra en lang og alsidig karriere inden for teater, tv og dubbing. Han fortæller om, hvordan det hele begyndte, og hvad der driver ham til stadig at underholde og begejstre publikum i alle aldre.

Læn dig godt tilbage og glæd dig til en hyggelig samtale med en af Danmarks mest elskede stemmer.

Du kan lytte til afsnittet lige dér, hvor du plejer at høre dine podcasts – eller via linkene herunder:

Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ

Apple Podcasts: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/stemmen-bag-stemmen/id1696565583

Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795

Rigtig god fornøjelse – tivertifald!

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
1 Stunde 3 Minuten
Jamen halløjsa - så er vi sørme allerede tilbage med et dugfriskt afsnit fra en dugfrisk sæson 'Stemmen bag Stemmen', der allerede kører på sin 6. omgang.

Vi lægger hårdt fra land med et af kongerigets helt store multitalenter: Jasmin Gabay.

Hendes cv tæller titler som sangerinde, revyskuespiller, Wallmann-værtinde, bagedyster og selvfølgelig knalddygtig dubber, hvor du bl.a. har hørt hende som Matangi (Vaiana 2), Hjerter Dame (Alice i Eventyrbageriet), Meridian Clade (En forunderlig verden) og Pepa (Encanto). 

Jasmin fortæller med stor passion, energi og en masse grin om sin karriere indtil nu, om hvad der fik hende ind på dubbingsporet i sin tid og ikke mindst om glæden ved at dubbe karakterer, der både skriger, synger, råber og er onde.

Jasmin er et varmt bekendtskab, så du kan godt glæde dig til den næste times tid i virkelig godt selskab.

Du finder afsnittet samme sted som altid – nemlig lige der, hvor du lytter til podcasts normalt eller via linkene nedenfor: 

Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ... 

Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583... 

Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795

Rigtig god fornøjelse!

 

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
1 Stunde 42 Minuten
Et gammelt mundheld lyder: mød aldrig dine helte!

Et nyt og opdateret mundheld bør dog lyde: mød ALTID Luftens Helte! Så det har Kasper gjort i dagens særudgave af Stemmen bag Stemmen, hvor særligt ”musikken fra de største tegnefilm” blev omdrejningspunktet.

Formuleringen er tyvstjålet fra gæsterne, Hans Ole Munksgaard, Laura Leunbach og Kasper Munk Fonnesbæk, der udgør 3/20 af Danmarks største Disney coverband – Luftens Helte – hvor de tre er forsangere.

I snakken dykker vi bl.a. ned i, hvordan bandet opstod, hvor glæden ved Disney kommer fra og hvad der gør Disneys sange så fantastiske. 

Det bliver musikteoretisk, Disneynørdet og enormt hyggeligt!

Du finder afsnittet her: 

Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ...

Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583...

Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795

Rigtig god fornøjelse!

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
1 Stunde 3 Minuten
Så nåede vi til vejs ende i 5. sæson af ’Stemmen bag Stemmen’ – og sikke en sæson, det har været!

Vi lukker ballet med royalt selskab i form af Prinsesse Jasmins danske stemme, som bliver leveret af Ilia Swainson.

Ilia har en baggrund som klassisk sanger (og retoriker), og fik sin dubbingdebut med rollen som Jasmin i ’Aladdin’ i 1992. Hun har efterfølgende dubbet flere interessante karakterer, bl.a. forrige år, da hun lagde stemme til dronning Sakina i Disneys 100-årsfilm ’Ønsket’.

Rollen som Jasmin står som en skelsættende oplevelse for Ilia, hvilket snakken også bærer præg af. Det er snak om dubbing, og hvor fantastisk det er, men også om sårbarhed og om at tvivle på egne evner, og om at komme igennem den tvivl.

Som altid finder du afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts:

Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ... 

Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583... 

Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795

Tak fordi du lyttede med til endnu en sæson af ’Stemmen bag Stemmen’ – podcasten, der giver dig historier fra dubbingland fortalt af de ikoniske stemmer derfra. Vi glæder os til at snart at være tilbage, og indtil da skal du huske at abonnere på podcasten og - hvis du kan lide den – give os en anmeldelse; det bliver vi så forbistrede glade for! 

Rigtig god fornøjelse og god påske – vi lyttes ved!

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
1 Stunde 21 Minuten
Det drysser med internationalt stjernestøv i din yndlingspodcast i dag, for udover at være en fantastisk dygtig dubber, så er dagens gæst også noget så vildt som en dansk Hollywoodstjerne!

Vores gæst i dag er Caspar Phillipson, der fik sin dubbingdebut i 1996 i serien Dragon Ball, hvor han udødeliggjorde seriens hovedkarakter Son Goku på dansk. Siden da er det blevet til flere ikoniske roller som bl.a. fortælleren i Alfons Åberg, Manden med den gule hat, Rango, prins Charming og mange mange flere.

I snakken med Caspar fortæller han bl.a. om, hvad der fik ham til at ville være skuespiller, hvorfor han gerne ville dubbe og om det skifte det kan være at gå fra en stor produktion i Hollywood til at skulle hjem og dubbe tegnefilm.

Du finder afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts:

Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ... 

Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583... 

Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795

Husk at abonnere på podcasten og – hvis du kan lide den – giver os en anmeldelse; det bliver vi så glade for! 

Rigtig god fornøjelse!

PS: Caspar har lagt stemme til en filmkarakter, han har spillet ved flere lejligheder i realfilm – kan du gætte hvem det er? Ellers må du høre det i dagens afsnit  

PPS: Der er desværre en lille smule knas med lyden, hvilket vi håber, I kan abstrahere fra 🫣

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
1 Stunde 7 Minuten
Hvad har en gris, en spætte, en søstjerne, en løve, en kanin og en lemur til fælles? ️

For det utrænede øje, og ikke mindst øre, vil svaret formentlig være, at de ikke har så meget til fælles. Men faktisk har de det til fælles, at et af landets dygtigste dubbere har lånt sin stemme til dem alle. 

Og navnet på dubberen er naturligvis Søren Ulrichs. 

I dagens snak med Søren fortæller han om, hvordan han kom ind i branchen og deler ud af farverige anekdoter og oplevelser fra sin lange karriere inden for dubbing.

Søren er hyggeligt og muntert selskab, så dagens opfordring herfra lyder, at du hurtigst muligt finder dagens afsnit frem og nyder en times godt selskab med en af dubbingbranchens ikoniske stemmer. 

Du finder afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts:

Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ... 

Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583... 

Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795

Husk at abonnere på podcasten og – hvis du kan lide den – giver os en anmeldelse; det bliver vi så glade for! 

Rigtig god fornøjelse

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
1 Stunde 12 Minuten
Så blev det endelig onsdag og tid til endnu en legendarisk stemme i dine øregange.

Dagens stemme tilhører Torben Zeller, og hans fantastiske klang har vi haft fornøjelsen af at opleve besjæle en lang række karakterer som f.eks. papegøjen Jago, vildsvinet oberst Lynild og tigerdyret Tigerdyr

Torben fortæller om sit liv som dubber og skuespiller i det hele taget, og som en af landets dygtigste impro-skuespillere kommer han selvfølgelig også ind på, om hvorvidt den disciplin har bidraget til hans fantastiske dubbingkarriere.

Som altid vil vi opfordre til, at du abonnerer på podcasten og – hvis du kan lide den – giver os en anmeldelse; det bliver vi så lykkelige for! 

Rigtig god fornøjelse

PS: Fun fact - med Torbens besøg har vi nu snakket med hele castet fra den fantastiske (og uhyggelige!) serie ’Piraterne fra det mørke hav’ – hvis der er nogen af jer, der husker den

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
1 Stunde 18 Minuten
Længe inden der var noget, der hed X-factor, var der allerede tradition for, at Danmark samledes foran tv’et weekend efter weekend for at se - og ikke mindst lytte til – en masse talentfulde unge mennesker, der jagtede drømmen om et liv som professionel sanger. 

Dengang hed samlingspunktet ’Popstars’, og der kom mange fantastiske timers underholdning ud af tv-showet; men noget af det mest fantastiske vi fik, var dagens gæsts indtræden på den danske underholdningsscene.

Med en 1. plads i programmet i 2003 sikrede Maria Lucia Heiberg Rosenberg sig nemlig ikke bare en pladekontrakt, men også at spotlyset blev drejet hen på hendes enorme talent.

Det talent har hun siden forløst som både sanger, musicalartist og ikke mindst som dubber, hvor hun bl.a. har udødeliggjort snedronningen Elsa fra Disneys ’Frost’.

Alt det kommer vi naturligvis rundt om i snakken med Maria, hvor vi også hører om hendes første håbefulde drømme om et liv som dubber, anekdoter fra hendes musicalkarriere og hendes tanker om sit arbejdes store betydning.

Du finder ikke bedre selskab i dag end det, du får den næste times tid med en af landets absolut dygtigste stemmeskuespillere – så find dér, hvor du plejer at lytte til podcasts og sæt dig godt til rette.

Som altid vil vi lige opfordre til, at du abonnerer på podcasten og – hvis du kan lide den – giver os en anmeldelse; det bliver vi så eventyrligt glade for! 

Rigtig god fornøjelse

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
1 Stunde 6 Minuten
Musicalartist, sanger, skuespiller og naturligvis dubber. Kært barn har som bekendt mange navne, og dagens gæst er absolut ingen undtagelse: Stig Rossen.

Stig er velsagtens en af landets mest populære sangere og har været det siden sin debut i melodigrandprix i 1988. 10 år senere trådte han ind i dubbing-bevidstheden hos hele Danmark, med sin pragtpræstation i filmen ’Mulan’, hvor hans karakter Shangs sang ’Rigtige mænd’ gik lige i stemmebåndet på de fleste tegnefilmsfans.

Siden da har Stig forkælet os med sin fantastiske stemme i diverse biografbaskere, og i dag kan du høre hele historien om, hvordan det hele startede.

Vi behøver næppe fortælle dig det, men Stig er dagens bedste selskab, så tag og find din bedste podcastapp frem og lyt til Stemmen bag Stemmen med Stig Rossen. Nu.

Du finder afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts:

Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ... 

Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583... 

Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795

Som altid vil vi lige opfordre til, at du abonnerer på podcasten og – hvis du kan lide den – giver os en anmeldelse; det bliver vi så glade for! 

Rigtig god fornøjelse.

 

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
1 Stunde 13 Minuten
SÅ er vi endelig tilbage, og findes der en bedre tilbagekomst end med denne dagens gæst? Det kan vi dårligt forestille os.

Vores gæst er fantastiske Ole Rasmus Møller, som du kender fra tegnefilm som ’Yogi Bjørn’, ’Byggemand Bob’, ’Den solbrændte bjørn’ og ’Det regner med frikadeller’. Derudover har Ole Rasmus sunget de ikoniske introsange til ’Scooby-Doo’ og ikke mindst ’Nye eventyr med Peter Plys’.

Lyt med og hør Ole Rasmus fortælle om sit liv som dubber og stemmeunderviser, og om hvad det har kastet af sig af oplevelser.

Husk at abonnere på podcasten og – hvis du kan lide den – at give os en anmeldelse; det bliver vi nemlig så glade for! 

Rigtig god fornøjelse.

 

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
1 Stunde 23 Minuten
Vi håber, julemætheden har lagt sig en smule, og at du har appetit på en sidste ørefuld herligheder, inden året rinder ud.

I dag runder vi nemlig sæson 4 af ’Stemmen bag Stemmen’ af med lidt af et festfyrværkeri i form af kvinden med en af dansk dubbings allerstørste sangstemmer (synes vi): formidable Louise Fribo.

Louise kender du især fra sin rolle som Belle i ’Skønheden og Udyret’, men som du kommer til at høre i vores snak med hende, kender du hende også fra et hav af andre roller, som bl.a. Ariel, Mary Darling og Mary Poppins.

Derudover fortæller Louise hjerteligt og spændingsfyldt om sin fantastiske musikalske baggrund, og de oplevelser, den har kastet af sig, som f.eks.: 

hvad der fik hende til at drømme om et liv som musical-performer

dengang hun blev fløjet til London flere gange for at gå til audition på en stor musical

da hun sang opera med Hollywood-stjernen John Malkovich

Og mange flere ting, selvfølgelig.

Der findes næppe nogen bedre sæsonfinale på din yndlingspodcast end denne, så hvis ikke du allerede har sat afsnittet på, så vil vi varmt anbefale dig at gøre det nu.

Du finder afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts.

Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ... 

Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583... 

Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795

Husk at abonnere på podcasten og – hvis du kan lide den – at give os en anmeldelse – det bliver vi så glade for! 

Men nu er det først din tur til at glædes i selskab med pragtfulde Louise Fribo – rigtig god fornøjelse og tak for denne gang, vi høres ved i det nye år.

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
1 Stunde 13 Minuten
Ho-ho-ho-hold da op, hvor vi nærmer os julen med hastige rensdyrskridt 

Derfor tager vi i årets sidste 'Stemmer til Stregen' selvfølgelig forskud på julehyggen med en snak om Disneys Juleshow og den fortryllende 'Mickeys Juleeventyr, som Lars og Kasper ser, mens de snakker om den og de danske stemmer.

Hvis ikke du allerede er i julestemning, så kommer du det (forhåbentlig) nu med denne tidlige julegave

God fornøjelse og rigtig glædelig jul - vi glæder os til at snakke om flere tegenfilm og deres fantastiske danske stemmer i det nye år.

Du finder afsnittet lige her:

Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ... 

Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583... 

Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795

Julelige hilsner fra Lars og Kasper 

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk