Anmeldung Registrierung
Auto Hell Dunkel
Erweiterte Suche

Stemmen bag Stemmen Archiv

87 Episoden
1 Stunde 54 Minuten
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
1 Stunde 2 Minuten
Hvem er den mest ikonisk Disney-figur, du kan komme i tanke om? Tænk bare lidt over det.

Der er jo mange at tage af, men hvis du spørger os, så må den mest ikoniske næsten være ikonet på Disney: Mickey Mouse.

 Og lige netop Mickey Mouse kommer til at fylde en del i dette afsnit af ’Stemmen bag Stemmen’, hvor vi har haft den nuværende stemme bag i studiet.

Men selvom han er den nuværende, er han ikke en ny Mickey Mouse-stemme. For han har været stemmen i 25 år.

Stemmen bag tilhører Anders Bircow, og han behøver næppe nogen yderligere introduktion.

Som en del af den musikalske showtrio, Linie 3, er Anders nemlig for længst blevet folkeeje, og vi er superglade for, at vi har fået lov til at kaste lys på endnu et af hans talenter, nemlig dubbing.

I snakken kommer Anders ind på lidt af hvert:

-       Hvordan det hele startede med den første rolle som Pelle Haleløs i 1981

-       Hvilke typer roller, han gerne ville have flere af

-       Hvad det er, der har gjort, han er blevet i dubbingbranchen

-       Og så kommer han med en helt fantastisk, og nærmest hæsblæsende, historie om, da han fik rollen som Mickey Mouse.

Anders er virkelig sjovt og hyggeligt selskab, så snyd ikke dig selv for hans dubbinghistorie, og ikke mindst historien om, hvordan han blev stemmen bag stemmen til Disneys mest ikoniske figur.

God fornøjelse!

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
1 Stunde
Så blev det endelig fredag og endelig tid til endnu et afsnit ’Stemmer til Stregen’

 

I dag tager vi fat på serien ’Rip, Rap og Rup på eventyr’, og du skal lytte med, hvis du:

-       vil have baggrundsviden om serien

-       vil høre lidt om, hvorfor der findes 2(!) versioner af introsangen på dansk

-       vil vide hvorfor Onkel Joakim taler bornholmsk

-       vil høre, om Lars egentlig kan huske, hvad det er Fenrik Klinkeæg skal sige, for at blive til Gizmoand - en af Lars’ mange karakterer

 

Alt det og en hel masse andet kan du fornøje med i dette afsnit.

 

God fredag og god fornøjelse!

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
43 Minuten
Har du ofte drømt - om et fremmed sted?

Hvor man venter på dig, og si'r velkommen her?

Jamen, så er du landet det rigtige sted! For nøj, hvor har vi ventet på dig.

Og du har garanteret ventet på at finde ud, hvem dagens gæst i 'Stemmen bag Stemmen' er, er det ikke sandt? Jamen kære ven, vent ikke længere.

Dagens gæst er Laus Høybye, der udover sin rolle som Krumme har udødeliggjort ikoniske karakterer som Kim Luftskipper og Herkules. 

Snakken med Laus byder på historier fra dubbingland, hvor Laus bl.a. fortæller om, hvordan det har været at komme ind i branchen som barn, hvordan den har udviklet sig, hvor stor betydning sange har i tegnefilm og ikke mindst, hvor han finder inspiration til sine karakterer.

Laus er enormt godt selskab, og han har en masse spændende på hjerte - så lyt med og bliv klogere på, hvem stemmen bag stemmen der vil finde vej er.

God fornøjelse!

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
1 Stunde 13 Minuten
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
73 Sekunden
Så kom forløsningen. Pyha, hva'? Og ja, vedkommende vi skal have med på podcast-holdet kunne selvfølgelig ikke være andre end - hov, nej du; du må lige lytte til teaseren først, inden vi afslører noget som helst.

Men som titlen indikerer, så dumper der snart en podcastserie ned i dit 'Stemmen bag Stemmen'-feed. Og dét skal du saftsuseme glæde dig til!

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
89 Sekunden
En telefon ringer. Og ringer ud. DING. En sms. Fodtrin. En let brummen.

Spændingen er helt i top i andet afsnit af vores hørespilsteaser.

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
89 Sekunden
Vi har længe talt om, hvor stort et tomrum Disney Sjov har efterladt hos os. Ah okay, måske ikke tomrum, men der var nu noget særligt over serierne derfra. Noget man ikke støder på på samme måde i nyere produktioner.

Måske og formentlig er vi bare håbløse nostalgikere... Men vi vil have Disney Sjov tilbage! Eller i hvert fald noget, der minder om det. Det skal bare være en podcast, den skal handle om serierne fra Disney Sjov og formidle baggrundsviden og historier fra dengang. Og så skal den udkomme om fredagen - naturligvis. 

Og vi ved lige, hvem vi vil have til at fortælle historierne til os...!

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
1 Stunde 9 Minuten
Stoler du på mig?

Åh ja, ringer den ene replik også en helt særlig klokke hos dig? For sikke en splittelse! 

Selvfølgelig stoler vi og Jasmin ikke på en gadedreng fra de Agrabah’ske gader. Og alligevel – så stoler vi blindt på ham, og det samme gør Jasmin. 

Jasmin har sine årsager til det, men vi gør det bl.a. pga. smilet, varmen og ikke mindst charmen i Aladdins stemme. 

Og lige netop dén dødcharmerende stemme kommer du til at høre mere til i dag. Den tilhører nemlig dagens gæst i ’Stemmen bag Stemmen’: den uforlignelige Søren Launbjerg. 

Undervejs i snakken fortæller Søren om, hvordan han nærmest ved at lykketræf kom ind i dubbingbranchen (du gætter aldrig, hvem der spottede ham (jøsses en clickbait; du gætter det helt sikkert)), hvordan han har brugt sine talenter fra musicalverden til at dubbe og så fortæller han lidt om, hvad han primært laver i dag (dét gætter du helt sikkert ikke!).

Søren er fantastisk godt selskab, så snyd ikke dig selv for en time i selskab med ham.

Så lyt med og få et helt nyt liv med miiig.

Rigtig god fornøjelse

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
1 Stunde 4 Minuten
"Når det er ve' at ske, kommer - 

Nåh hej - dejligt du er kigget forbi 'Stemmen bag stemmen'.

Du er heldig, for i dagens afsnit har vi besøg af ingen ringere end Peter Zhelder:

manden med en af de mest karismatiske og ikoniske stemmer i dansk dubbing (hvis I spørger os!).

I afsnittet kan du høre, hvordan Peter trådte ind i det forjættede land og selvfølgelig, hvorfor han er blevet der i alle de år. Med et stemmekatalog der bl.a. rummer karakterer som Zazu, Blækvard, Anders And, diverse smølfer og ikke mindst Darkwing Duck er der lagt i kakkelovnen til en tur ned ad barndommens gade, når Peter fortæller sin dubbinghistorie, så du kan godt glæde dig.

Og så kommer Peter med en anekdote, der måske skulle have været klippet ud. Men det er den altså ikke blevet...

Lyt med, og bliv klogere på, hvem stemmen bag stemmen der hærger om natten egentlig er.

God fornøjelse!

- og lad os så vove fjerene!

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
1 Stunde 18 Minuten
Du kender jo nok navnet, men hvis du ikke gør, så kender du helt sikkert stemmen.

Den første gæst i 'Stemmen bag stemmen'-møllen er ingen ringere end den mest benyttede danske dubber (iflg. danskefilmstemmer.dk) - Lars Thiesgaard.

Han er stemmen bag stemmerne til elskede karakterer som Sorteper, Grisling, Pumba, Don Karnage, Gargamel, Yoda, Scooby Doo og Jokeren. Og ja, så en hel del flere.

Snakken med Lars byder på anekdoter fra et mere end 30-årigt liv i den danske dubbingbranche, hvor han udover at være dubber har været instruktør, caster og oversætter.

Lyt med og få et unikt indblik i, hvem stemmen bag (mindst!) 1000 stemmer er.

God fornøjelse!

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
2 Minuten
Dit heldige asen! Nu skal du ikke vente så frygteligt meget længere, før 'Stemmen bag Stemmen' rammer dine øregange.

Efter sommerferien går vi nemlig i luften med din nye yndlingspodcast, der er for dig, der ikke kan få nok af den magiske dubbingverden og ikke mindst de fantastiske stemmer fra den.

Så stay tuned, som man siger, det bliver lige dele nostalgisk, sjovt og møghyggeligt.

PS: Husk at følge os på Facebook, hvor vi deler nyheder og tager imod spørgsmål, ris og ros.

Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk