Startseite
Podcasts
Teknisk set Podcast
Bakterier spiser slagteriaffald og CO2, mens de laver grøn gas

Bakterier spiser slagteriaffald og CO2, mens de laver grøn gas

Teknisk set vor 1 Jahr

0:00

33:31

Podcast

Teknisk set

416 Episoden

Ingeniøren analyserer ugens teknologiske nyheder og tendenser

Wissenschaft Technologie Nachrichten

Podcast aneignen

Vært:

Henrik Heide

Medvirkende:

Thomas Dalgaard, projektleder ved Andel

Mickey Gjerris, teolog og bioetiker ved institut for fødevare og
ressourceøkonomi under Københavns Universitet

Forsvarsadvokat Kåre Traberg Smidt

Lene Wacher Lentz, juralektor ved Aalborg Universitet og tidl.
anklager

I denne uges Transformator

På en mark ved Glansager på Als kører lastbiler ind og ud af et
biogasanlæg med dybstrøelse, slagteriaffald og al andet bioaffald
fra det sønderjyske.

Ved siden af de store biogastanke står et power-to-x anlæg, der
udnytter overskydende strøm fra vedvarende energikilder til at
producere brint. Ved koblingen med biogasanlægget kan teknikerne
udnytte den CO2, som udgør 40 procent af rå biogas, men som i dag
oftest blot udledes til atmosfæren, da det kun er biogassens
metan, der kan sendes på gasnettet. Resultatet er ny gas - kendt
som e-metan - der kan sendes ud i nettet sammen med den øvrige
gas.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed kommer man af med CO2 fra biogassen og udnytter den
overskydende el var VE på nettet.

Koblingen af brint og CO2 til gas sker dog ikke af sig selv.
Hemmeligheden er en af de ældste enkeltcellede organismer, vi
kender til. De såkaldte arkæer. Mikroorganismerne, der har deres
navn fra græsk archaios, som betyder ‘oprindelig’ eller ‘gammel’,
findes overalt lige fra kogende gejsere og syreholdige komaver
til huden på menneskekroppen.

I bioreaktorerne i Glansager sidder arkæerne på små stykker
plastik i reaktoren, hvor mikroorganismerne omsætter brint og
kuldioxid, mens de vokser.

I denne uges Transformator skal vi på rundtur i anlægget, der
drives i et samarbejde mellem Nature Energy og Andel og have et
bud på, hvordan vi i fremtiden kan bruge VE til at reducere CO2,
producere gas og varme og specialproduceret gødning til markerne
i en - omend noget kompliceret - arbejdsgang.

Men der er to historier mere. For det første et bud på, hvorfor
og hvordan vi bliver nødt til at spise anderledes i fremtiden,
hvis vi skal i mål med klimaforandringerne. Og for det andet
historien om de konsekvenser, det kan have, når vi giver politiet
udvidede beføjelser til at hente alt indhold ud af folks
smartphones ved mistanke om selv mindre forbrydelser.