Teknisk set Archiv
393 Episoden
29 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Sanne Wittrup og Morten Munk Andersen
I denne uges Transformator ser vi nærmere på det danske gasnet, der blev etableret dengang vi i 1980’erne skulle udnytte Nordsøens naturgas. Trods navnet er denne fossile energibærer ikke så grøn endda og står til at blive udfaset. Nu skal der biogas i rørene. Men gasforbruget falder, og nye power-to-x-teknologier er på vej, så hvad er fremtidsudsigterne for det 19.000 kilometer lange og vidt forgrenede gasnet?
Uden den sædvanlige festivitas blev danmarkshistoriens dyreste anlægsprojekt, Femern-forbindelsen i januar i begyndelsen af januar officielt i gang i et fem minutter langt videoopkald mellem transportministrene fra Danmark, Slesvig-Holsten og Tyskland. Men hvordan bygger man egentlig en 18 kilometer lang, firesporet motorvej og dobbelt jernbane på 40 meters dybde?
Links
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online
Hvem skal betale nettet, når færre bruger gas?
Power-to-X i stor skala kan true gasnettet
Stigende mængder biogas presser gasnettet
Anlægschef på Femern: Projektets størrelse er den største udfordring
Medvirkende: Sanne Wittrup og Morten Munk Andersen
I denne uges Transformator ser vi nærmere på det danske gasnet, der blev etableret dengang vi i 1980’erne skulle udnytte Nordsøens naturgas. Trods navnet er denne fossile energibærer ikke så grøn endda og står til at blive udfaset. Nu skal der biogas i rørene. Men gasforbruget falder, og nye power-to-x-teknologier er på vej, så hvad er fremtidsudsigterne for det 19.000 kilometer lange og vidt forgrenede gasnet?
Uden den sædvanlige festivitas blev danmarkshistoriens dyreste anlægsprojekt, Femern-forbindelsen i januar i begyndelsen af januar officielt i gang i et fem minutter langt videoopkald mellem transportministrene fra Danmark, Slesvig-Holsten og Tyskland. Men hvordan bygger man egentlig en 18 kilometer lang, firesporet motorvej og dobbelt jernbane på 40 meters dybde?
Links
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online
Hvem skal betale nettet, når færre bruger gas?
Power-to-X i stor skala kan true gasnettet
Stigende mængder biogas presser gasnettet
Anlægschef på Femern: Projektets størrelse er den største udfordring
32 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske og Thomas Djursing
Overbefolkning er det første emne i ugens Transformator, for hvor vi i dag er 7,8 milliarder mennesker på kloden, spår prognoserne, at vi når op på mellem 9 og 11 milliarder, inden befolkningstallet topper mod slutningen af dette århundrede. Mens der hvert år bliver 30 millioner flere indbyggere på det afrikanske kontinent, vil den den lave fødselsrate i f.eks. Europa, Kina, Japan og Sydkorea til gengæld betyde op mod en halvering af befolkningen. Der er altså store demografiske omvæltninger i vente, hvilket kan føre til knaphed på ressourcer i Afrika og dermed endnu større migration.
Brint – og hvor giver det mening, er det andet emne i podcasten. Danske virksomheder er med i kapløbet om at opskalere produktionen af grøn brint for at få prisen banket i bund, men skal vi så til at køre i brintbiler, eller giver det grønne brændstof mere mening på fly, færger eller i lastbiler?
Links
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online
Overbefolkning er et monster i klimakampen
Kloden deler sig op i gamle og unge: Sådan vil verden forandre sig i dette århundrede
Ekspert om faldende fertilitet: »Afrikanerne tvunget til at fravælge børn«
Boom i grøn brint-produktion
Njals Tårn: Kommune vil give tilladelse til nyt fundament
England forbereder klimatopmøde - og åbner kulmine med landets største CO2-udledning
Regeringen siger ja til ny gasledning til Lolland
Studie fastslår: Tarmbakterier er vigtigere for vægttab end kost og gener
Medvirkende: Bjørn Godske og Thomas Djursing
Overbefolkning er det første emne i ugens Transformator, for hvor vi i dag er 7,8 milliarder mennesker på kloden, spår prognoserne, at vi når op på mellem 9 og 11 milliarder, inden befolkningstallet topper mod slutningen af dette århundrede. Mens der hvert år bliver 30 millioner flere indbyggere på det afrikanske kontinent, vil den den lave fødselsrate i f.eks. Europa, Kina, Japan og Sydkorea til gengæld betyde op mod en halvering af befolkningen. Der er altså store demografiske omvæltninger i vente, hvilket kan føre til knaphed på ressourcer i Afrika og dermed endnu større migration.
Brint – og hvor giver det mening, er det andet emne i podcasten. Danske virksomheder er med i kapløbet om at opskalere produktionen af grøn brint for at få prisen banket i bund, men skal vi så til at køre i brintbiler, eller giver det grønne brændstof mere mening på fly, færger eller i lastbiler?
Links
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online
Overbefolkning er et monster i klimakampen
Kloden deler sig op i gamle og unge: Sådan vil verden forandre sig i dette århundrede
Ekspert om faldende fertilitet: »Afrikanerne tvunget til at fravælge børn«
Boom i grøn brint-produktion
Njals Tårn: Kommune vil give tilladelse til nyt fundament
England forbereder klimatopmøde - og åbner kulmine med landets største CO2-udledning
Regeringen siger ja til ny gasledning til Lolland
Studie fastslår: Tarmbakterier er vigtigere for vægttab end kost og gener
36 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Christian Rantorp, Andreas Lindqvist og Uffe Gråe Jørgensen, professor ved Københavns Universitet
I denne uges Transformator begynder vi ved jorden og bevæger os siden op i de højere luftlag. Det jordnære problem for mange byboer, der overvejer at skifte dieselhakkeren ud med en elbil er: Hvordan skal jeg få ladet den op? For medmindre man har bor i hus og kan få installeret sin egen ladestander i indkørslen, så er opladningen en helt lavpraktisk grund til at vælge det grønne alternativ fra.
Derefter skal vi ud i rummet, hvor professor ved Københavns Universitet Uffe Gråe Jørgensen fortæller om, hvad han og forskerkollegerne leder efter i deres jagt på liv på fjerne planeter. Snakken tager udgangspunkt i den nye Netflix-dokumentarserie ‘Alien Worlds’, hvor filmfolkene har lavet en række fiktive scenarier for liv på andre planeter – med udgangspunkt i Jordens egen evolutionshistorie.
Og til slut skal det handle om de såkaldte hypersoniske missiler, der ikke blot er hurtigere end lyden, men op til fem gange hurtigere. Hastigheden giver en overraskelseseffekt, og de sværere at se og skyde ned end eksisterende våben, konventionelle som nukleare. Men er de en game changer i våbenkapløbet?
Links
Nogle artikler kræver abonnement
Danske byer er dårligt forberedt til elbiler
Det haster med at sikre opladning til elbilerne
Tvivlsom offentlig opladning: Nej tak til endnu en stressfaktor
Nyt studie udfordrer hype om hypersoniske missiler
Medvirkende: Christian Rantorp, Andreas Lindqvist og Uffe Gråe Jørgensen, professor ved Københavns Universitet
I denne uges Transformator begynder vi ved jorden og bevæger os siden op i de højere luftlag. Det jordnære problem for mange byboer, der overvejer at skifte dieselhakkeren ud med en elbil er: Hvordan skal jeg få ladet den op? For medmindre man har bor i hus og kan få installeret sin egen ladestander i indkørslen, så er opladningen en helt lavpraktisk grund til at vælge det grønne alternativ fra.
Derefter skal vi ud i rummet, hvor professor ved Københavns Universitet Uffe Gråe Jørgensen fortæller om, hvad han og forskerkollegerne leder efter i deres jagt på liv på fjerne planeter. Snakken tager udgangspunkt i den nye Netflix-dokumentarserie ‘Alien Worlds’, hvor filmfolkene har lavet en række fiktive scenarier for liv på andre planeter – med udgangspunkt i Jordens egen evolutionshistorie.
Og til slut skal det handle om de såkaldte hypersoniske missiler, der ikke blot er hurtigere end lyden, men op til fem gange hurtigere. Hastigheden giver en overraskelseseffekt, og de sværere at se og skyde ned end eksisterende våben, konventionelle som nukleare. Men er de en game changer i våbenkapløbet?
Links
Nogle artikler kræver abonnement
Danske byer er dårligt forberedt til elbiler
Det haster med at sikre opladning til elbilerne
Tvivlsom offentlig opladning: Nej tak til endnu en stressfaktor
Nyt studie udfordrer hype om hypersoniske missiler
29 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Michael Rothenborg og Laurids Hovgaard
I denne uges Transformator skal det først handle om det danske drikkevand, for det har altid været højt prioriteret, at vi kun i helt særlige undtagelsestilfælde renser det. Men det dogme opfordrer forskere og fagfolk nu til at gøre op med, for der er i de seneste år fundet adskillige problematiske stoffer i vandboringer rundt omkring i landet, og nye undersøgelser tyder på, at stadigt flere er på vej mod grundvandet.
Vi skal også tale om det nye 5G-mobilnetværk, som med langt større kapacitet og datahastigheder giver helt nye muligheder for streaming og digitalisering. Hvilke tjenester har det givet mulighed for i de lande, der har været hurtigere til at rulle netværket ud end her i Danmark, og hvad er det, der står i vejen for, at nogle af de services kan blive til virkelighed i Danmark?
Links
Nogle artikler kræver abonnement
Eksperter opfordrer til paradigmeskifte: Vi er nødt til at rense mere drikkevand
ANALYSE: Glem revolutionen – 5G bliver først langsomt en del af vores hverdag
På opsporing: Har problemerne med pesticidrester toppet?
Ørsted advarer mod energiø: »Vi frygter, det her bliver havvindens IC4-sag«
Efter skelsættende retssag: Luftforurening vil føre til massemigration
CIA frigiver 2.780 sider UFO-dokumenter: Dyk ned i mystiske eksplosioner og mærkelig teknologi
Video: Kina fremviser prototype af superhurtigt magnettog
Medvirkende: Michael Rothenborg og Laurids Hovgaard
I denne uges Transformator skal det først handle om det danske drikkevand, for det har altid været højt prioriteret, at vi kun i helt særlige undtagelsestilfælde renser det. Men det dogme opfordrer forskere og fagfolk nu til at gøre op med, for der er i de seneste år fundet adskillige problematiske stoffer i vandboringer rundt omkring i landet, og nye undersøgelser tyder på, at stadigt flere er på vej mod grundvandet.
Vi skal også tale om det nye 5G-mobilnetværk, som med langt større kapacitet og datahastigheder giver helt nye muligheder for streaming og digitalisering. Hvilke tjenester har det givet mulighed for i de lande, der har været hurtigere til at rulle netværket ud end her i Danmark, og hvad er det, der står i vejen for, at nogle af de services kan blive til virkelighed i Danmark?
Links
Nogle artikler kræver abonnement
Eksperter opfordrer til paradigmeskifte: Vi er nødt til at rense mere drikkevand
ANALYSE: Glem revolutionen – 5G bliver først langsomt en del af vores hverdag
På opsporing: Har problemerne med pesticidrester toppet?
Ørsted advarer mod energiø: »Vi frygter, det her bliver havvindens IC4-sag«
Efter skelsættende retssag: Luftforurening vil føre til massemigration
CIA frigiver 2.780 sider UFO-dokumenter: Dyk ned i mystiske eksplosioner og mærkelig teknologi
Video: Kina fremviser prototype af superhurtigt magnettog
31 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing og Steffen Villadsen
I denne uges Transformator skal vi spille bilkort med raketter. Lyttere over en vis alder kan måske huske kortspillene med data som HK, acceleration og topfart fra deres barndom, og lidt på samme måde skal vi sammenligne de forskellige typer raketter og raketmotorer, der er under udvikling for øjeblikket. Hvad er fordelene ved at anvende brint eller metan som brændstof, og hvilke virksomheder har taget teten inden for området lige nu?
Med raketfart breder også algoritmerne sig i den offentlige forvaltning, og i dag er det i mange tilfælde et automatiseret it-system, der uden menneskelig indblanden afgør, om en borger er berettiget til ydelser som pension eller boligstøtte. Men kan vi være sikre på, at afgørelserne er korrekte? Fagfolk og forskere kræver øget tilsyn med systemerne, for de er bekymrede for, om borgernes mulighed for at efterprøve en sags udfald er god nok.
Links
Nogle artikler er muligvis endnu ikke online eller kræver abonnement
I år flyver de næste super-raketter
Automatisk forvaltning skaber behov for ny it-kyndig domstol
Fra klik til kontanter: Den ufejlbarlige digitale sagsbehandler
‘The social dilemma’ på Netflix
Medvirkende: Thomas Djursing og Steffen Villadsen
I denne uges Transformator skal vi spille bilkort med raketter. Lyttere over en vis alder kan måske huske kortspillene med data som HK, acceleration og topfart fra deres barndom, og lidt på samme måde skal vi sammenligne de forskellige typer raketter og raketmotorer, der er under udvikling for øjeblikket. Hvad er fordelene ved at anvende brint eller metan som brændstof, og hvilke virksomheder har taget teten inden for området lige nu?
Med raketfart breder også algoritmerne sig i den offentlige forvaltning, og i dag er det i mange tilfælde et automatiseret it-system, der uden menneskelig indblanden afgør, om en borger er berettiget til ydelser som pension eller boligstøtte. Men kan vi være sikre på, at afgørelserne er korrekte? Fagfolk og forskere kræver øget tilsyn med systemerne, for de er bekymrede for, om borgernes mulighed for at efterprøve en sags udfald er god nok.
Links
Nogle artikler er muligvis endnu ikke online eller kræver abonnement
I år flyver de næste super-raketter
Automatisk forvaltning skaber behov for ny it-kyndig domstol
Fra klik til kontanter: Den ufejlbarlige digitale sagsbehandler
‘The social dilemma’ på Netflix
Uge 1: Derfor kan Danmark ikke snyde foran i vaccinekøen. De vigtigste teknologiske nyheder fra 2020
46 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Andreas Lindqvist
Denne uges Transformator er optaget i et så godt som tomt Teknologiens Mediehus. Dog er journalist Andreas Lindqvist inviteret i studiet for – med god afstand – at fortælle, hvorfor vi ikke bare gør som Israel og køber os til en ordentlig bunke vacciner, så vi kan få vaccineret hele befolkningen i en fart. For det haster i den grad med at opnå flokimmunitet, inden den meget mere smitsomme britiske mutation af coronavirus for alvor får fat herhjemme. Og med det nuværende tempo i vaccinationsprogrammet, ser det helt umuligt ud.
Og så ser vi tilbage på de teknologiske nyheder i året der gik. Et år, som coronaen kastede en tung skygge over, ligesom den hæmmede vores bevægelsesfrihed og sociale liv. Men der skete også mange andre ting på teknologifronten, som fortjener at blive erindret.
Links
Nyhedsanalyse: Danmark kan ikke bare købe sig til en bedre plads i vaccinekøen
Flokimmunitet mod særligt smitsom britisk covid-19 kræver langt flere vaccinerede
Ingeniørens fokus om coronavirus
Året, der gik: De vigtigste nyheder fra 2020
Medvirkende: Andreas Lindqvist
Denne uges Transformator er optaget i et så godt som tomt Teknologiens Mediehus. Dog er journalist Andreas Lindqvist inviteret i studiet for – med god afstand – at fortælle, hvorfor vi ikke bare gør som Israel og køber os til en ordentlig bunke vacciner, så vi kan få vaccineret hele befolkningen i en fart. For det haster i den grad med at opnå flokimmunitet, inden den meget mere smitsomme britiske mutation af coronavirus for alvor får fat herhjemme. Og med det nuværende tempo i vaccinationsprogrammet, ser det helt umuligt ud.
Og så ser vi tilbage på de teknologiske nyheder i året der gik. Et år, som coronaen kastede en tung skygge over, ligesom den hæmmede vores bevægelsesfrihed og sociale liv. Men der skete også mange andre ting på teknologifronten, som fortjener at blive erindret.
Links
Nyhedsanalyse: Danmark kan ikke bare købe sig til en bedre plads i vaccinekøen
Flokimmunitet mod særligt smitsom britisk covid-19 kræver langt flere vaccinerede
Ingeniørens fokus om coronavirus
Året, der gik: De vigtigste nyheder fra 2020
30 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov
I denne specialudgave af Transformator skal det handle om atomkraft, som – grøn omstilling eller ej – står for produktionen af 10 procent af verdens elforbrug. Vi tager en tur kloden rundt og ser på fremtiden for atomkraft, og hvilke nye a-kraft-teknologier der er på vej.
Læs artiklen fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2020:
(kræver abonnement)
Knald eller fald: Atomkraftens nye ansigt?
Medvirkende: Jens Ramskov
I denne specialudgave af Transformator skal det handle om atomkraft, som – grøn omstilling eller ej – står for produktionen af 10 procent af verdens elforbrug. Vi tager en tur kloden rundt og ser på fremtiden for atomkraft, og hvilke nye a-kraft-teknologier der er på vej.
Læs artiklen fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2020:
(kræver abonnement)
Knald eller fald: Atomkraftens nye ansigt?
36 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov
I denne specialudgave af Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2020. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.
I år handler det både om datering af fossiler ved hjælp af proteinanalyse, om topologioptimering af hængebroer, om gammaglimt fra tordenskyer i Jordens egen atmosfære, om konsekvenser af at indføre fremmede plante- og dyrearter i form af såkaldt biotisk homogenisering, samt om hvordan receptorer på ydersiden af planters rodceller overvåger signaler fra mikrober for at afgøre, om de er gavnlige eller skadelige for planten.
Jens Ramskov er i studiet og fortæller om årets nominerede – og udpeger selvfølgelig vinderen af Videnskabens top 5, som man kan læse mere om i Ingeniørens magasin Året Rundt 2020. I en stribe andre specialudgaver af Transformator kan du høre interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet.
Læs artiklerne fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2020:
(kræver abonnement)
Vinder af VIDENSKABENS TOP 5: Proteiner er nøglen til udviklingshistorien
Videnskabens Top-5: Sådan udløser tordenvejr gammastråling
Videnskabens Top-5: Globalisering ensretter naturen – på godt og ondt
Videnskabens Top-5: Vejen til længere og lettere hængebroer
Videnskabens Top-5: Signalmolekyler er nøglen til mindre brug af kunstgødning
Medvirkende: Jens Ramskov
I denne specialudgave af Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2020. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.
I år handler det både om datering af fossiler ved hjælp af proteinanalyse, om topologioptimering af hængebroer, om gammaglimt fra tordenskyer i Jordens egen atmosfære, om konsekvenser af at indføre fremmede plante- og dyrearter i form af såkaldt biotisk homogenisering, samt om hvordan receptorer på ydersiden af planters rodceller overvåger signaler fra mikrober for at afgøre, om de er gavnlige eller skadelige for planten.
Jens Ramskov er i studiet og fortæller om årets nominerede – og udpeger selvfølgelig vinderen af Videnskabens top 5, som man kan læse mere om i Ingeniørens magasin Året Rundt 2020. I en stribe andre specialudgaver af Transformator kan du høre interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet.
Læs artiklerne fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2020:
(kræver abonnement)
Vinder af VIDENSKABENS TOP 5: Proteiner er nøglen til udviklingshistorien
Videnskabens Top-5: Sådan udløser tordenvejr gammastråling
Videnskabens Top-5: Globalisering ensretter naturen – på godt og ondt
Videnskabens Top-5: Vejen til længere og lettere hængebroer
Videnskabens Top-5: Signalmolekyler er nøglen til mindre brug af kunstgødning
26 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing
I denne specialudgave af Transformator gælder det jagten på tegn efter liv på Mars. Med søer, have, floder, bjergrige landskaber og en blå himmel med spredte skyer og til tider regn burde betingelserne have været til stede engang for 3,5 milliarder år siden. Men endnu mangler vi det uigendrivelige bevis.
Lige nu er tre rumfartøjer på vej mod den røde planet, som de forhåbentlig lander velbeholdent på til februar. En af dem er Nasa-roveren Perseverance, der er udstyret til både at kunne finde spor af liv og analysere området omkring de fundne prøver. Thomas Djursing fortæller om den mangeårige søgen efter spor af liv på Mars.
Links
Nogle artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement
Er der liv på Mars?
Mars-sten på kun 15 gram afslører tidlige betingelser for liv
Medvirkende: Thomas Djursing
I denne specialudgave af Transformator gælder det jagten på tegn efter liv på Mars. Med søer, have, floder, bjergrige landskaber og en blå himmel med spredte skyer og til tider regn burde betingelserne have været til stede engang for 3,5 milliarder år siden. Men endnu mangler vi det uigendrivelige bevis.
Lige nu er tre rumfartøjer på vej mod den røde planet, som de forhåbentlig lander velbeholdent på til februar. En af dem er Nasa-roveren Perseverance, der er udstyret til både at kunne finde spor af liv og analysere området omkring de fundne prøver. Thomas Djursing fortæller om den mangeårige søgen efter spor af liv på Mars.
Links
Nogle artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement
Er der liv på Mars?
Mars-sten på kun 15 gram afslører tidlige betingelser for liv
25 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing
Denne specialudgave af Transformator handler om konspirationsteorier. Udsender de nye 5G-master over hele verden virkelig stråling, der gør os syge med corona, så regeringerne kan vaccinere os med usynlige microchips, mens Vill Gates og et hemmeligt selskab tjener kassen på vores ulykke? Eller er det måske den gamle historie om frygten for – eller en sund skepsis over for – ny teknologi?
Corona-pandemien og det amerikanske præsidentvalg får konspirationsteorierne til at blomstre op – men kigger vi tilbage i tiden, har de eksisteret til alle tider. Engang var det fremkomsten af glas, der skabte frygt også blandt konger for at blive til... glas!
Links
Artiklen er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement
Konspirationsteorierne trives, når skyerne trækker sammen: Fra glasfrygt til 5G-stråling og QAnon
Medvirkende: Thomas Djursing
Denne specialudgave af Transformator handler om konspirationsteorier. Udsender de nye 5G-master over hele verden virkelig stråling, der gør os syge med corona, så regeringerne kan vaccinere os med usynlige microchips, mens Vill Gates og et hemmeligt selskab tjener kassen på vores ulykke? Eller er det måske den gamle historie om frygten for – eller en sund skepsis over for – ny teknologi?
Corona-pandemien og det amerikanske præsidentvalg får konspirationsteorierne til at blomstre op – men kigger vi tilbage i tiden, har de eksisteret til alle tider. Engang var det fremkomsten af glas, der skabte frygt også blandt konger for at blive til... glas!
Links
Artiklen er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement
Konspirationsteorierne trives, når skyerne trækker sammen: Fra glasfrygt til 5G-stråling og QAnon
25 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Laurids Hovgaard og Lars Emil Christensen
I denne specialudgave af Transformator ser vi nærmere på de mange smart home-gadgets og sensorer, som danskerne har europarekord i at spække hjemmefronten med. De markedsføres med løfter om energibesparelser, men de mange smarte, komfortable og sjove funktioner genererer også selv et ekstra energiforbrug, hvorfor en DTU-forsker har opfundet et nyt ord til den slags reklamer, nemlig ‘funwashing’.
Links
Nogle artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement
Er smart home bæredygtigt eller bare ekstra luksus?
Sprogforbistring i sensorland: I det smarte hjem skal du selv være smart
Medvirkende: Laurids Hovgaard og Lars Emil Christensen
I denne specialudgave af Transformator ser vi nærmere på de mange smart home-gadgets og sensorer, som danskerne har europarekord i at spække hjemmefronten med. De markedsføres med løfter om energibesparelser, men de mange smarte, komfortable og sjove funktioner genererer også selv et ekstra energiforbrug, hvorfor en DTU-forsker har opfundet et nyt ord til den slags reklamer, nemlig ‘funwashing’.
Links
Nogle artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement
Er smart home bæredygtigt eller bare ekstra luksus?
Sprogforbistring i sensorland: I det smarte hjem skal du selv være smart
33 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Simon Freiesleben, Ulrik Andersen og Thomas Djursing
I denne uges Transformator skal det handle om tre opfindelser. Den første har 48 år på bagen, men Bang & Olufsens første tangential-pladespiller, Beogram 4000, får nu nyt liv, idet B&O har opkøbt 95 udtjente eksemplarer af det stilfulde designikon, restaureret og moderniseret dem, hvorefter de trods en pris på 75.000 kr. stykket er blevet revet væk.
Ultraviolet lys er heller ikke nyt som sådan, men i den kortbølgede form, UV-C, får det nu en ny anvendelse som et middel til at begrænse coronasmitte. Som et forsøg bygger hotelkæden Scandic nu UV-lys ind i ventilationssystemet på enkelte værelser på kædens nye hotel på Kalvebod Brygge i København, og også Mols-Linjen installerer teknologien på sine katemaranfærger.
Rurer er betegnelsen for nogle små krebsdyr, som sætter sig fast på bunden af sejl- og motorbåde, hvor de sammen med alger giver bådejere fast arbejde med at holde bunden ren. I et forsøg på at gøre bundmalingen mere effektiv er nogle sejlere begyndt at blande chilipulver i – som det er traditionen i flere dele af Asien og Polynesien. Men virker det? Sejler og journalist Thomas Djursing er på jagt efter svar.
Links
B&O vil knække koden til cirkulær økonomi: Genopliver 40 år gamle pladespillere
UV-lys breder sig i pandemiens skygge
Sejlere blander chili i maling for at sejle stærkt
Video i detaljer: Optagelser afslører, hvad der førte til eksplosionen i Beirut
Medvirkende: Simon Freiesleben, Ulrik Andersen og Thomas Djursing
I denne uges Transformator skal det handle om tre opfindelser. Den første har 48 år på bagen, men Bang & Olufsens første tangential-pladespiller, Beogram 4000, får nu nyt liv, idet B&O har opkøbt 95 udtjente eksemplarer af det stilfulde designikon, restaureret og moderniseret dem, hvorefter de trods en pris på 75.000 kr. stykket er blevet revet væk.
Ultraviolet lys er heller ikke nyt som sådan, men i den kortbølgede form, UV-C, får det nu en ny anvendelse som et middel til at begrænse coronasmitte. Som et forsøg bygger hotelkæden Scandic nu UV-lys ind i ventilationssystemet på enkelte værelser på kædens nye hotel på Kalvebod Brygge i København, og også Mols-Linjen installerer teknologien på sine katemaranfærger.
Rurer er betegnelsen for nogle små krebsdyr, som sætter sig fast på bunden af sejl- og motorbåde, hvor de sammen med alger giver bådejere fast arbejde med at holde bunden ren. I et forsøg på at gøre bundmalingen mere effektiv er nogle sejlere begyndt at blande chilipulver i – som det er traditionen i flere dele af Asien og Polynesien. Men virker det? Sejler og journalist Thomas Djursing er på jagt efter svar.
Links
B&O vil knække koden til cirkulær økonomi: Genopliver 40 år gamle pladespillere
UV-lys breder sig i pandemiens skygge
Sejlere blander chili i maling for at sejle stærkt
Video i detaljer: Optagelser afslører, hvad der førte til eksplosionen i Beirut
29 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Sanne Wittrup, Simon Freiesleben og Henning Mølsted
I denne uges Transformator handler det først om solceller. De store solcelleparker breder sig med lynets hast i det danske landskab, hvor de producerer strøm helt uden statstilskud, fordi produktionsomkostningerne er faldet ikke mindre end 80 procent det seneste årti.
Men medaljen har som bekendt også en bagside, og for solcellernes vedkommende er det, at de er konstrueret til at holde så godt, at de er nærmest umulige at skille ad, når de er udtjent og skal skilles ad. Dermed kan vi om nogle år stå med bjerge af solcellepaneler, hvis materialer det ikke kan betale sig at genbruge.
Der er ingen lyd i rummet. Alligevel har den amerikanske rumfartsorganisation Nasa ved hjælp af mekaniske vibrationer været i stand til at genskabe lyden af de pumper, der regulerer temperaturen om bord på Nasas Mars 2020 Perseverance-mission. Hør selv.
Ugens holdning kommer fra Ingeniørens lederskribent, Henning Mølsted, som ser mink-skandalen som et oplagt mulighed for at se på den måde, vi producerer mad på i Danmark. For eksempel producerer vi 30 millioner svin om året, men i stedet for de billige bulkvarer burde vi få skubbet de danske fødevarer op i værdikæden gennem innovation og satsning på luksusprodukter, skriver han.
Links
Analyse: Solcellerne kommer – er vi klar til dem?
Boom i solceller kan skabe eskalerende affaldsproblem
Dansk firma viser løsning på solcelleaffald
Halvvejs til Mars: Her er 60 sekunders lyd fra rummet
Leder: Minksagen viser, at Danmark skal producere fødevarer på en ny måde
Medvirkende: Sanne Wittrup, Simon Freiesleben og Henning Mølsted
I denne uges Transformator handler det først om solceller. De store solcelleparker breder sig med lynets hast i det danske landskab, hvor de producerer strøm helt uden statstilskud, fordi produktionsomkostningerne er faldet ikke mindre end 80 procent det seneste årti.
Men medaljen har som bekendt også en bagside, og for solcellernes vedkommende er det, at de er konstrueret til at holde så godt, at de er nærmest umulige at skille ad, når de er udtjent og skal skilles ad. Dermed kan vi om nogle år stå med bjerge af solcellepaneler, hvis materialer det ikke kan betale sig at genbruge.
Der er ingen lyd i rummet. Alligevel har den amerikanske rumfartsorganisation Nasa ved hjælp af mekaniske vibrationer været i stand til at genskabe lyden af de pumper, der regulerer temperaturen om bord på Nasas Mars 2020 Perseverance-mission. Hør selv.
Ugens holdning kommer fra Ingeniørens lederskribent, Henning Mølsted, som ser mink-skandalen som et oplagt mulighed for at se på den måde, vi producerer mad på i Danmark. For eksempel producerer vi 30 millioner svin om året, men i stedet for de billige bulkvarer burde vi få skubbet de danske fødevarer op i værdikæden gennem innovation og satsning på luksusprodukter, skriver han.
Links
Analyse: Solcellerne kommer – er vi klar til dem?
Boom i solceller kan skabe eskalerende affaldsproblem
Dansk firma viser løsning på solcelleaffald
Halvvejs til Mars: Her er 60 sekunders lyd fra rummet
Leder: Minksagen viser, at Danmark skal producere fødevarer på en ny måde
29 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske
Noget fodslæbende har verdens store rederier erkendt, at et insisterende politisk pres fra EU og andre store regioner gør det nødvendigt at retrofitte flåden med mere grønne teknologier til fremdrift. Men er det gas, ammoniak, sejl, elmotorer eller Flettner-rotorer, der er fremtiden? Det ser vi på i ugens Transformator.
Vel tilbage på land skal det også handle om elbiler. Vi tager tråden op fra forrige uges Transformator, hvor vi omtalte den lyd, som alle elbiler fra 1. juli næste år skal afspille, når de kører langsommere end 20 km/t eller bakker. Vi har samlet endnu flere nykomponerede lyde til elbiler, og her kan du høre, hvordan det kommer til at lyde ved et vejkryds, når det skifter til grønt, og en stribe elbiler sætter i gang.
Links
Rederier sætter ny kurs: Skibe skal skifte til nye brændstoffer, sol og sejl
Lyt til flere elbillyde her
Leder: Nødvendig legitimitet kvæles i lukkethed
Medvirkende: Bjørn Godske
Noget fodslæbende har verdens store rederier erkendt, at et insisterende politisk pres fra EU og andre store regioner gør det nødvendigt at retrofitte flåden med mere grønne teknologier til fremdrift. Men er det gas, ammoniak, sejl, elmotorer eller Flettner-rotorer, der er fremtiden? Det ser vi på i ugens Transformator.
Vel tilbage på land skal det også handle om elbiler. Vi tager tråden op fra forrige uges Transformator, hvor vi omtalte den lyd, som alle elbiler fra 1. juli næste år skal afspille, når de kører langsommere end 20 km/t eller bakker. Vi har samlet endnu flere nykomponerede lyde til elbiler, og her kan du høre, hvordan det kommer til at lyde ved et vejkryds, når det skifter til grønt, og en stribe elbiler sætter i gang.
Links
Rederier sætter ny kurs: Skibe skal skifte til nye brændstoffer, sol og sejl
Lyt til flere elbillyde her
Leder: Nødvendig legitimitet kvæles i lukkethed
33 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Simon Freiesleben, Jacob Christian Eriksen, Hjalte Josefsen, Laurids Hovgaard og Mads Lorenzen
I denne uges Transformator handler det først om, hvordan man destruerer 17 millioner mink, coronaramte som raske. Det har nemlig været en udfordring af de helt store for landets affaldsselskaber, men det har vist sig, at mink med pels har en overraskende god brændværdi, lyder en af deres erfaringer.
Dernæst skal vi tale om de 610.000 ton opgravet slam fra havne og sejlrender, som Miljøstyrelsen har givet tilladelse til at deponere i særligt beskyttede naturområder, de såkaldte Natura 2000-områder. Havbiologer kritiserer dumpningen, fordi slammet i mange tilfælde indeholder tungmetaller som cadmium og kobber eller den organiske forbindelse TBT fra skibenes bundmaling, som kan skabe kønsforvirring hos bløddyr.
Tæt på Berlin er Tesla i fuld gang med at bygge en enorm bilfabrik til 25 milliarder kroner, der skal producere en halv million elbiler årligt, når den står færdig efter kun to år. En oplagt ny kunde til danske underleverandører.
EU-domstolen har netop for tredje gang slået fast, at den masseovervågning, de danske teleselskaber laver af befolkningens gøren og laden på vegne af regeringen, er ulovlig. Men i stedet for at indstille den ulovlige praksis har justitsminister Nick Hækkerup (S) igen indskærpet over for teleselskaberne, at indsamlingen af oplysninger skal fortsætte.
Links
Forbrændingsanlæg kan ikke følge med – nu skal mink i massegrave
Hver ottende dumpning af havneslam sker i Natura 2000-områder
Havneslam ved kysterne: Kønsforvirrede bløddyr og ødelagte havplanter
Se kortet: Dumpes der forurenet havneslam nær dit hjem?
Justitsministeren blæser på EU-traktaten trods tre domme: »Telebranchen skal stadig logge og udlevere oplysninger«
Medvirkende: Simon Freiesleben, Jacob Christian Eriksen, Hjalte Josefsen, Laurids Hovgaard og Mads Lorenzen
I denne uges Transformator handler det først om, hvordan man destruerer 17 millioner mink, coronaramte som raske. Det har nemlig været en udfordring af de helt store for landets affaldsselskaber, men det har vist sig, at mink med pels har en overraskende god brændværdi, lyder en af deres erfaringer.
Dernæst skal vi tale om de 610.000 ton opgravet slam fra havne og sejlrender, som Miljøstyrelsen har givet tilladelse til at deponere i særligt beskyttede naturområder, de såkaldte Natura 2000-områder. Havbiologer kritiserer dumpningen, fordi slammet i mange tilfælde indeholder tungmetaller som cadmium og kobber eller den organiske forbindelse TBT fra skibenes bundmaling, som kan skabe kønsforvirring hos bløddyr.
Tæt på Berlin er Tesla i fuld gang med at bygge en enorm bilfabrik til 25 milliarder kroner, der skal producere en halv million elbiler årligt, når den står færdig efter kun to år. En oplagt ny kunde til danske underleverandører.
EU-domstolen har netop for tredje gang slået fast, at den masseovervågning, de danske teleselskaber laver af befolkningens gøren og laden på vegne af regeringen, er ulovlig. Men i stedet for at indstille den ulovlige praksis har justitsminister Nick Hækkerup (S) igen indskærpet over for teleselskaberne, at indsamlingen af oplysninger skal fortsætte.
Links
Forbrændingsanlæg kan ikke følge med – nu skal mink i massegrave
Hver ottende dumpning af havneslam sker i Natura 2000-områder
Havneslam ved kysterne: Kønsforvirrede bløddyr og ødelagte havplanter
Se kortet: Dumpes der forurenet havneslam nær dit hjem?
Justitsministeren blæser på EU-traktaten trods tre domme: »Telebranchen skal stadig logge og udlevere oplysninger«
