Teknisk set Archiv
393 Episoden
43 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Christian Damsgaard Jensen, professor i it-sikkerhed ved DTU, Anders Kjærulff, journalist og privatlivsaktivist, og Poul Henning Kamp, it-udvikler og blogger på Version2 om softwareudvikling, programmering og it-skepsis generelt.
I denne uges Transformator har vi presset sølvpapirshatten godt ned i panden, for det skal handle om vores personlige data, og hvor lemfældigt vi overlader dem til tech-giganter som Google, Facebook osv.
De færreste ville ønske sig at blive fulgt af en fremmed, der noterer hvor du bor, hvem dine venner er, de steder, du handler, og de ting, du køber. Og at denne stalker derefter deler informationerne med alle mulige personer, som derefter tilbyder dig alle mulige varer og tjenester – for de ved jo lige præcis, hvad du kan lide, og hvad du vil betale. Men det er netop, hvad vi tillader disse store data-hajer.
Men ikke alle er deler bevidstløst ud af sine data. Vi har besøg af tre personer, der er meget restriktive med, hvilke tjenester de benytter sig af. I ugens episode fortæller de, hvordan de forsøger at gå under radaren, selvom det ikke er let.
Links
Poul-Henning Kamps blog på Version2
Læs mere om Anders Kjærulff
Læs mere om Christian Damsgaard Jensen
Den minimalistiske telefon Punkt MP02
Her finder du basal – men stadig personlig – information, som Google registrerer på dine generelle konto-data
Her kan du downloade et fuldt overblik over dine handlinger og data hos Google.
Her kan du ifølge Google ‘genopdage de steder, som du har besøgt, og de ruter, som du har fulgt’
Her kan du slå muligheden for at blive tracket via Google Analytics fra
Medvirkende: Christian Damsgaard Jensen, professor i it-sikkerhed ved DTU, Anders Kjærulff, journalist og privatlivsaktivist, og Poul Henning Kamp, it-udvikler og blogger på Version2 om softwareudvikling, programmering og it-skepsis generelt.
I denne uges Transformator har vi presset sølvpapirshatten godt ned i panden, for det skal handle om vores personlige data, og hvor lemfældigt vi overlader dem til tech-giganter som Google, Facebook osv.
De færreste ville ønske sig at blive fulgt af en fremmed, der noterer hvor du bor, hvem dine venner er, de steder, du handler, og de ting, du køber. Og at denne stalker derefter deler informationerne med alle mulige personer, som derefter tilbyder dig alle mulige varer og tjenester – for de ved jo lige præcis, hvad du kan lide, og hvad du vil betale. Men det er netop, hvad vi tillader disse store data-hajer.
Men ikke alle er deler bevidstløst ud af sine data. Vi har besøg af tre personer, der er meget restriktive med, hvilke tjenester de benytter sig af. I ugens episode fortæller de, hvordan de forsøger at gå under radaren, selvom det ikke er let.
Links
Poul-Henning Kamps blog på Version2
Læs mere om Anders Kjærulff
Læs mere om Christian Damsgaard Jensen
Den minimalistiske telefon Punkt MP02
Her finder du basal – men stadig personlig – information, som Google registrerer på dine generelle konto-data
Her kan du downloade et fuldt overblik over dine handlinger og data hos Google.
Her kan du ifølge Google ‘genopdage de steder, som du har besøgt, og de ruter, som du har fulgt’
Her kan du slå muligheden for at blive tracket via Google Analytics fra
36 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Poul-Henning Kamp, Agnes Rønberg og Thomas Djursing
I denne uges Transformator lever vi op til navnet og går all-in på solcelle- og vindmølleenergi. Og mens vi for nylig så nærmere på, om det rent økonomisk stadig kan betale sig at smække solceller på taget, så skal vi i denne episode nørde teknik. Det gør vi sammen med Poul-Henning Kamp, hvis projekt med husbygning og installation af solceller vil være en del af Ingeniørens læsere bekendt. Han kan bl.a. fortælle, hvorfor der skal flere solpaneler på taget, end man umiddelbart skulle tro.
Not in my backyard er en holdning, som vindmølleentreprenører døjer med landet over. Men er det også derfor, der er et kæmpe uudnyttet potentiale for opstilling af vindmøller i halvdelen af landets kommuner? Det har Ingeniøren undersøgt, og Agnes Rønberg forklarer om problemet.
Til slut runder vi Nasas opsendelse af SLS-raketten, som blev afbrudt 40 minutter før lift-off. På lørdag prøver de igen, og Thomas Djursing fortæller, hvad der gik galt.
Links
Masser af plads til vindmøller i mange kommuner: ‘De har simpelthen manglet vilje’
Interaktivt kort: Her er den ledige plads til flere vindmøller på land
Poul Henning Kamp om solceller
Giver op 40 minutter før lift-off: Nasa har udsat opsendelse af måneraket
LIVE Nasa opsender måneraket: Følg seneste nyt
Medvirkende: Poul-Henning Kamp, Agnes Rønberg og Thomas Djursing
I denne uges Transformator lever vi op til navnet og går all-in på solcelle- og vindmølleenergi. Og mens vi for nylig så nærmere på, om det rent økonomisk stadig kan betale sig at smække solceller på taget, så skal vi i denne episode nørde teknik. Det gør vi sammen med Poul-Henning Kamp, hvis projekt med husbygning og installation af solceller vil være en del af Ingeniørens læsere bekendt. Han kan bl.a. fortælle, hvorfor der skal flere solpaneler på taget, end man umiddelbart skulle tro.
Not in my backyard er en holdning, som vindmølleentreprenører døjer med landet over. Men er det også derfor, der er et kæmpe uudnyttet potentiale for opstilling af vindmøller i halvdelen af landets kommuner? Det har Ingeniøren undersøgt, og Agnes Rønberg forklarer om problemet.
Til slut runder vi Nasas opsendelse af SLS-raketten, som blev afbrudt 40 minutter før lift-off. På lørdag prøver de igen, og Thomas Djursing fortæller, hvad der gik galt.
Links
Masser af plads til vindmøller i mange kommuner: ‘De har simpelthen manglet vilje’
Interaktivt kort: Her er den ledige plads til flere vindmøller på land
Poul Henning Kamp om solceller
Giver op 40 minutter før lift-off: Nasa har udsat opsendelse af måneraket
LIVE Nasa opsender måneraket: Følg seneste nyt
43 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing og Bjørn Godske
I denne uges Transformator skal vi til Månen for første gang i 50 år. På mandag er der efter planen takeoff på Nasas Artemis-mission, hvor SLS-raketten skal sende Orion-kapslen på en flere uger lang rejse til Månen i en afstand af 100 km og retur. Missionen er det første store skridt mod at sende mennesker til Månen igen. Men hvorfor er det nu, at vi skal derop?
1000 hestekræfter skal der vrides ud af en 1,6 liters motor for at få en Formel 1-racer op på 360 km/t. Men der er kommet nye regler for motorerne, og hvilken betydning vil det få for sporten?
Links
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu
LIVE Nasa opsender måneraket: Læs seneste nyt
VIDEO Sådan foregår Artemis-missionen fra lift-off til splashdown
Nedtælling til lift-off: Genbrugs-raket med kurs mod Månen
Grafik: Se forskellene på Nasas nye og gamle måneraket
Medvirkende: Thomas Djursing og Bjørn Godske
I denne uges Transformator skal vi til Månen for første gang i 50 år. På mandag er der efter planen takeoff på Nasas Artemis-mission, hvor SLS-raketten skal sende Orion-kapslen på en flere uger lang rejse til Månen i en afstand af 100 km og retur. Missionen er det første store skridt mod at sende mennesker til Månen igen. Men hvorfor er det nu, at vi skal derop?
1000 hestekræfter skal der vrides ud af en 1,6 liters motor for at få en Formel 1-racer op på 360 km/t. Men der er kommet nye regler for motorerne, og hvilken betydning vil det få for sporten?
Links
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu
LIVE Nasa opsender måneraket: Læs seneste nyt
VIDEO Sådan foregår Artemis-missionen fra lift-off til splashdown
Nedtælling til lift-off: Genbrugs-raket med kurs mod Månen
Grafik: Se forskellene på Nasas nye og gamle måneraket
32 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Ulrik Andersen og Gitte Laasby fra Ingeniøren samt Anders Bjarklev, rektor, DTU.
I denne uges Transformator skal det først handle om solceller. De voldsomme stigninger på el får rekordmange boligejere til at smide et sted mellem 70 og 100.000 kroner i solceller på taget derhjemme. Men er det nu også så god en forretning?
Men én ting er økonomien i solceller. Noget andet er, at både forskning og konkrete brande viser, at en brand kan brede sig voldsomt under tagmonterede solceller, også selvom tagkonstruktionerne lever op til alle brandkrav. Det får Danske Beredskaber og en ph.d.-forsker til at advare om den oversete brandrisiko.
Til slut samler vi op på det udskældte tv-koncept ‘Ellen imellem’, der kørte på DR i forsommeren. Her blev anerkendte danske forskere inviteret i studiet for at diskutere bl.a. fladjordsteorier og andre konspirationsteorier, men hvad de ikke vidste var, at journalisten Ellen blot gentog spørgsmål fra sin øresnegl, som blev stillet af netop diverse konspirationsteoretikere. Forskerne følte sig til grin og ført bag lyset, og vi har spurgt DTU-rektor Anders Bjarklev, hvordan deres tillid til DR kan genoprettes.
Links
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu
Solceller med batterier ikke økonomisk for de fleste, siger eksperter
Farlig cocktail: Tage og solcelleanlæg øger risikoen for brandspredning
Brande breder sig under solpaneler: Britisk videncenter må lukke i ni måneder
Brug for regler for at tøjle brandrisiko
DTU-rektor Anders Bjarklev: Forskere og medier bør samarbejde om vidensformidling
Professor Anja C. Andersen om DR-medvirken: ‘De misbruger min troværdighed’
Professor kan ikke få stoppet program, hvor han bliver narret: 'DR har løjet for mig flere gange'
Medvirkende: Ulrik Andersen og Gitte Laasby fra Ingeniøren samt Anders Bjarklev, rektor, DTU.
I denne uges Transformator skal det først handle om solceller. De voldsomme stigninger på el får rekordmange boligejere til at smide et sted mellem 70 og 100.000 kroner i solceller på taget derhjemme. Men er det nu også så god en forretning?
Men én ting er økonomien i solceller. Noget andet er, at både forskning og konkrete brande viser, at en brand kan brede sig voldsomt under tagmonterede solceller, også selvom tagkonstruktionerne lever op til alle brandkrav. Det får Danske Beredskaber og en ph.d.-forsker til at advare om den oversete brandrisiko.
Til slut samler vi op på det udskældte tv-koncept ‘Ellen imellem’, der kørte på DR i forsommeren. Her blev anerkendte danske forskere inviteret i studiet for at diskutere bl.a. fladjordsteorier og andre konspirationsteorier, men hvad de ikke vidste var, at journalisten Ellen blot gentog spørgsmål fra sin øresnegl, som blev stillet af netop diverse konspirationsteoretikere. Forskerne følte sig til grin og ført bag lyset, og vi har spurgt DTU-rektor Anders Bjarklev, hvordan deres tillid til DR kan genoprettes.
Links
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu
Solceller med batterier ikke økonomisk for de fleste, siger eksperter
Farlig cocktail: Tage og solcelleanlæg øger risikoen for brandspredning
Brande breder sig under solpaneler: Britisk videncenter må lukke i ni måneder
Brug for regler for at tøjle brandrisiko
DTU-rektor Anders Bjarklev: Forskere og medier bør samarbejde om vidensformidling
Professor Anja C. Andersen om DR-medvirken: ‘De misbruger min troværdighed’
Professor kan ikke få stoppet program, hvor han bliver narret: 'DR har løjet for mig flere gange'
35 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Glenda Napier, CEO, klyngeorgansiationen Energy Cluster Denmark, og Tue Sørensen Dissing, it-ingeniør, grundlægger og direktør for Lyd by Dissing ApS.
I denne uges Transformator skal det først handle om den grønne omstilling. For ledende forskere fra 12 universiteter verden over, heriblandt Aalborg Universitet, er kommet med den opløftende melding, at en fuldstændig omlægning til vedvarende energisystemer er realistisk inden 2050. Teknologien er klar, siger de. Så vi har bedt Ingeniørens nye blogger inden for grønne energiteknologier, Glenda Napier, give tre bud på de største forhindringer for, at vi får glæde af teknologierne og når målet.
Derefter plugger vi stikket i til højttaleren Strøm 1.0, som en anden af vores bloggere, Tue Sørensen Dissing, har bygget på i nu fem måneder i samarbejde med Ingeniørens læsere. Vi skal høre nogle prøver på dens kunnen og høre, om Tue er tilfreds med resultatet.
Vi slutter af med et indslag fra verdensmesterskaberne i Excel.
Links
Bloggen ‘Vejen til grøn energi’
Kom og lyt til læsernes egen open source-højttaler d. 24. august kl. 17.00 - 18.00
Bloggen ‘Højttaleren Strøm 1.0 – en open source wifi-højttaler’
Playliste med numrene fra højttaler-lytteprøven
The Ocho Bundle Excel Esports: All-Star Battle
Medvirkende: Glenda Napier, CEO, klyngeorgansiationen Energy Cluster Denmark, og Tue Sørensen Dissing, it-ingeniør, grundlægger og direktør for Lyd by Dissing ApS.
I denne uges Transformator skal det først handle om den grønne omstilling. For ledende forskere fra 12 universiteter verden over, heriblandt Aalborg Universitet, er kommet med den opløftende melding, at en fuldstændig omlægning til vedvarende energisystemer er realistisk inden 2050. Teknologien er klar, siger de. Så vi har bedt Ingeniørens nye blogger inden for grønne energiteknologier, Glenda Napier, give tre bud på de største forhindringer for, at vi får glæde af teknologierne og når målet.
Derefter plugger vi stikket i til højttaleren Strøm 1.0, som en anden af vores bloggere, Tue Sørensen Dissing, har bygget på i nu fem måneder i samarbejde med Ingeniørens læsere. Vi skal høre nogle prøver på dens kunnen og høre, om Tue er tilfreds med resultatet.
Vi slutter af med et indslag fra verdensmesterskaberne i Excel.
Links
Bloggen ‘Vejen til grøn energi’
Kom og lyt til læsernes egen open source-højttaler d. 24. august kl. 17.00 - 18.00
Bloggen ‘Højttaleren Strøm 1.0 – en open source wifi-højttaler’
Playliste med numrene fra højttaler-lytteprøven
The Ocho Bundle Excel Esports: All-Star Battle
49 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Poul-Henning Kamp, amatørdataarkæolog, Dansk Datahistorisk Forening
Hvorfor var hulstrimlen et genialt lagermedie? Fyldte DASK virkelig en hel villa i Valby? Og hvilken hjemmecomputer lå under hvert femte juletræ i 1984? Transformator er taget på guidet rundtur på Datamuseet i Hedehusene, og vores guide er amatørdataarkæolog Poul-Henning Kamp, der også er mangeårig blogger i Teknologiens Mediehus.
Han starter bl.a. op for en RC3600, som var en af de ‘minidatamater’, som Regnecentralen i begyndelsen af 1970’erne byggede til undervisning i skoler, gymnasier og universiteter – og det går ikke helt stille af.
Links
Datamuseet/Dansk Datahistorisk Forening
Video: Cifferregnemaskinen DASK var Danmarks første supercomputer
1958: Sådan fungerer cifferregnemaskinen DASK
Se billeder fra Datamuseet
Medvirkende: Poul-Henning Kamp, amatørdataarkæolog, Dansk Datahistorisk Forening
Hvorfor var hulstrimlen et genialt lagermedie? Fyldte DASK virkelig en hel villa i Valby? Og hvilken hjemmecomputer lå under hvert femte juletræ i 1984? Transformator er taget på guidet rundtur på Datamuseet i Hedehusene, og vores guide er amatørdataarkæolog Poul-Henning Kamp, der også er mangeårig blogger i Teknologiens Mediehus.
Han starter bl.a. op for en RC3600, som var en af de ‘minidatamater’, som Regnecentralen i begyndelsen af 1970’erne byggede til undervisning i skoler, gymnasier og universiteter – og det går ikke helt stille af.
Links
Datamuseet/Dansk Datahistorisk Forening
Video: Cifferregnemaskinen DASK var Danmarks første supercomputer
1958: Sådan fungerer cifferregnemaskinen DASK
Se billeder fra Datamuseet
45 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Asker Bryld Staunæs, artist researcher ved Aarhus Universitet samt Mikkel Bjerg Kristensen og Jens Ramskov, Ingeniøren.
I denne uges Transformator kan du stifte bekendtskab med Det Syntetiske Parti, der er drevet af en kunstig intelligens designet og programmeret af den aarhusianske kunstnergruppe Computer Lars. AI’en har læst samtlige tekster, som de ikke-opstillingsberettigede partier har lagt på internettet og partiets mål er at optimere deltagelsen blandt de 20 procent, der ikke normalt stemmer til valget i Danmark ved at udtrykke sofavælgernes stemme. Alt i alt et projekt, der må siges at være sat i søen med et glimt i øjet.
Apropos AI samler vi også op på sagen om Googles chatbot, LaMDA, som ifølge Google-ingeniøren Blake Lemoine har udviklet bevidsthed som et 7-8 år gammelt barn. Jens Ramskov forklarer om teknologien bag den såkaldte transformermodel, som kan oplæres til at læse hele sætninger og afsnit ad gangen, og som ud fra, hvilke ord der relaterer sig til hinanden, kan komme med et forslag til næste ord.
Ny byscooter ligner en kost med hjul, skrev Ingeniørens netredaktion i 2001, da en amerikansk opfinder lancerede det meget hypede køretøj Segway. Og Ingeniørens Bjørn Godske skrev da også begejstret efter en minitest i 2003: »Hvis jeg kan ønske mig hvad som helst til jul, så vil jeg ha' en Segway!« (se link nedenfor). Men hvorfor slog den så alligevel aldrig an? Hør historien om Segway og direktørens tragiske endeligt.
Fugle har en intuitiv fornemmelse for redebygning, og man må imponeres over deres evne til at udvælge egnede materialer, som de samler i en let, men holdbar struktur, der kan bære vægten af æg og fugleunger uden at kollapse. Et hold amerikanske forskere har undersøgt de mikromekaniske årsager til den plasticitet og hysterese, som de har fundet i redelignende pakninger.
Links
Ugens Data: Har LaMDA en bevidsthed? Nej, nej, nej og atter nej
Værd at Vide: Sprogmodel hævder at have følelser – skal vi tage den på ordet?
Det Syntetiske Partis hjemmeside
Minitest: Segway - sår'n en må jeg ha'
Segway-ulykker giver alvorlige skader
Værd at Vide: Forskere aflurer fugles intuition for redebygning
Medvirkende: Asker Bryld Staunæs, artist researcher ved Aarhus Universitet samt Mikkel Bjerg Kristensen og Jens Ramskov, Ingeniøren.
I denne uges Transformator kan du stifte bekendtskab med Det Syntetiske Parti, der er drevet af en kunstig intelligens designet og programmeret af den aarhusianske kunstnergruppe Computer Lars. AI’en har læst samtlige tekster, som de ikke-opstillingsberettigede partier har lagt på internettet og partiets mål er at optimere deltagelsen blandt de 20 procent, der ikke normalt stemmer til valget i Danmark ved at udtrykke sofavælgernes stemme. Alt i alt et projekt, der må siges at være sat i søen med et glimt i øjet.
Apropos AI samler vi også op på sagen om Googles chatbot, LaMDA, som ifølge Google-ingeniøren Blake Lemoine har udviklet bevidsthed som et 7-8 år gammelt barn. Jens Ramskov forklarer om teknologien bag den såkaldte transformermodel, som kan oplæres til at læse hele sætninger og afsnit ad gangen, og som ud fra, hvilke ord der relaterer sig til hinanden, kan komme med et forslag til næste ord.
Ny byscooter ligner en kost med hjul, skrev Ingeniørens netredaktion i 2001, da en amerikansk opfinder lancerede det meget hypede køretøj Segway. Og Ingeniørens Bjørn Godske skrev da også begejstret efter en minitest i 2003: »Hvis jeg kan ønske mig hvad som helst til jul, så vil jeg ha' en Segway!« (se link nedenfor). Men hvorfor slog den så alligevel aldrig an? Hør historien om Segway og direktørens tragiske endeligt.
Fugle har en intuitiv fornemmelse for redebygning, og man må imponeres over deres evne til at udvælge egnede materialer, som de samler i en let, men holdbar struktur, der kan bære vægten af æg og fugleunger uden at kollapse. Et hold amerikanske forskere har undersøgt de mikromekaniske årsager til den plasticitet og hysterese, som de har fundet i redelignende pakninger.
Links
Ugens Data: Har LaMDA en bevidsthed? Nej, nej, nej og atter nej
Værd at Vide: Sprogmodel hævder at have følelser – skal vi tage den på ordet?
Det Syntetiske Partis hjemmeside
Minitest: Segway - sår'n en må jeg ha'
Segway-ulykker giver alvorlige skader
Værd at Vide: Forskere aflurer fugles intuition for redebygning
35 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Michael Rothenborg, Therese Moreau og Benjamin Bøllehuus.
I denne uges Transformator skal det først handle om de såkaldte evighedskemikalier, der kaldes sådan, fordi det er kemikalier, vi aldrig kommer af med. Flourstofferne er fundet i åer og drikkevandsboringer landet over og er mange hundrede gange værre end pesticider, da de mistænkes for at give leverskader, nyreskader, forhøjede kolesteroltal, nedsat fertilitet, hormonforstyrrelser, svagere immunforsvar, påvirke fosterudviklingen negativt og være kræftfremkaldende.
I denne uge gik den samlede verdenspresse nærmest i selvsving over Google-ingeniøren Blake Lemoine, efter at han i weekenden stod frem i et interview i Washington Post, hvor han påstod, at Googles chatbot, LaMDA, har udviklet bevidsthed som »et 7-8 år gammelt barn, der tilfældigvis kan fysik.« Therese Moreau, der er redaktør på Ingeniørens PRO-medie Datatech, forklarer, hvad der er op og ned på sagen.
Der var engang en opfinder, der mente, at det ville være lykken at køre i en lille enmands-elbil. I serien om geniale opfindelser, der aldrig slog an, fortæller Mikkel Bjerg Kristensen og Benjamin Bøllehuus i denne uge om ingeniøren Steen Volmer Jensens Ellert, som fik enorm opmærksomhed ved lanceringen i 1985, men som havde så mange børnesygdomme, at den aldrig blev det store hit. Undtagen blandt ihærdige entusiaster.
Links
Nyeste drikkevandsprøver: For meget PFAS i 33 boringer – og hos tre vandværker
Kort over fund af PFAS
Ugens Data: Har LaMDA en bevidsthed? Nej, nej, nej og atter nej
Værd at Vide: Sprogmodel hævder at have følelser – skal vi tage den på ordet?
1985: Den danske Ellert klar til produktion
Medvirkende: Michael Rothenborg, Therese Moreau og Benjamin Bøllehuus.
I denne uges Transformator skal det først handle om de såkaldte evighedskemikalier, der kaldes sådan, fordi det er kemikalier, vi aldrig kommer af med. Flourstofferne er fundet i åer og drikkevandsboringer landet over og er mange hundrede gange værre end pesticider, da de mistænkes for at give leverskader, nyreskader, forhøjede kolesteroltal, nedsat fertilitet, hormonforstyrrelser, svagere immunforsvar, påvirke fosterudviklingen negativt og være kræftfremkaldende.
I denne uge gik den samlede verdenspresse nærmest i selvsving over Google-ingeniøren Blake Lemoine, efter at han i weekenden stod frem i et interview i Washington Post, hvor han påstod, at Googles chatbot, LaMDA, har udviklet bevidsthed som »et 7-8 år gammelt barn, der tilfældigvis kan fysik.« Therese Moreau, der er redaktør på Ingeniørens PRO-medie Datatech, forklarer, hvad der er op og ned på sagen.
Der var engang en opfinder, der mente, at det ville være lykken at køre i en lille enmands-elbil. I serien om geniale opfindelser, der aldrig slog an, fortæller Mikkel Bjerg Kristensen og Benjamin Bøllehuus i denne uge om ingeniøren Steen Volmer Jensens Ellert, som fik enorm opmærksomhed ved lanceringen i 1985, men som havde så mange børnesygdomme, at den aldrig blev det store hit. Undtagen blandt ihærdige entusiaster.
Links
Nyeste drikkevandsprøver: For meget PFAS i 33 boringer – og hos tre vandværker
Kort over fund af PFAS
Ugens Data: Har LaMDA en bevidsthed? Nej, nej, nej og atter nej
Værd at Vide: Sprogmodel hævder at have følelser – skal vi tage den på ordet?
1985: Den danske Ellert klar til produktion
31 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Jeppe Juul, seniorrådgiver inden for klima og transport hos Rådet for Grøn Omstilling
Jacob Thorek Jensen, museumsinspektør på Danmarks Tekniske Museum
Mikkel Bjerg Kristensen og Adam Fribo fra Teknologiens Mediehus
I denne uges Transformator skal det først handle om EU-parlamentets beslutning i denne uge om, at alle nye biler fra 2035 skal have nul emission af CO2. Men hvorfor skal EU bestemme det i stedet for at lade markedet bestemme, spørger vi seniorrådgiver Jeppe Juul fra Råden for Grøn Omstilling, .
Dernæst fortæller vi historien om en af Danmarks største opfindere Valdemar Poulsen og hans revolutionerende opfindelse, telegrafonen. Den blev den første teknologi, der kunne lagre lyd ved hjælp af elektromagnetisme, men selvom ideen blev grundlaget for indspilning, opbevaring og afspilning af lyd langt op i det 20. århundrede, blev telegrafonen aldrig nogen kommerciel succes. Museumsinspektør på Danmarks Tekniske Museum Jakob Thorek Jensen forklarer hvorfor.
Selvom Danmark bryster sig af at være verdensmester i offentlig digitalisering, er der noget gruelig galt med den måde, vi digitaliserer på. Det slås senest fast i en rapport fra Statens It-råd, der tænder advarselslamperne for 24 ud af 40 igangværende projekter. Men hvorfor går det næsten altid galt, og hvad kan vi lære af andre lande om at styre de store it-projekter?
Lydklip med telegrafonen: Danmarks Tekniske Museum
Links
Nogle artikler kan kræve abonnement
I 2035 er det slut med salg og produktion af nye benzin- og dieselbiler i Europa
1900: Sådan virker Valdemar Poulsens telegrafon
Leder: Statens it-projekter løber fuldstændig løbsk
Medvirkende:
Jeppe Juul, seniorrådgiver inden for klima og transport hos Rådet for Grøn Omstilling
Jacob Thorek Jensen, museumsinspektør på Danmarks Tekniske Museum
Mikkel Bjerg Kristensen og Adam Fribo fra Teknologiens Mediehus
I denne uges Transformator skal det først handle om EU-parlamentets beslutning i denne uge om, at alle nye biler fra 2035 skal have nul emission af CO2. Men hvorfor skal EU bestemme det i stedet for at lade markedet bestemme, spørger vi seniorrådgiver Jeppe Juul fra Råden for Grøn Omstilling, .
Dernæst fortæller vi historien om en af Danmarks største opfindere Valdemar Poulsen og hans revolutionerende opfindelse, telegrafonen. Den blev den første teknologi, der kunne lagre lyd ved hjælp af elektromagnetisme, men selvom ideen blev grundlaget for indspilning, opbevaring og afspilning af lyd langt op i det 20. århundrede, blev telegrafonen aldrig nogen kommerciel succes. Museumsinspektør på Danmarks Tekniske Museum Jakob Thorek Jensen forklarer hvorfor.
Selvom Danmark bryster sig af at være verdensmester i offentlig digitalisering, er der noget gruelig galt med den måde, vi digitaliserer på. Det slås senest fast i en rapport fra Statens It-råd, der tænder advarselslamperne for 24 ud af 40 igangværende projekter. Men hvorfor går det næsten altid galt, og hvad kan vi lære af andre lande om at styre de store it-projekter?
Lydklip med telegrafonen: Danmarks Tekniske Museum
Links
Nogle artikler kan kræve abonnement
I 2035 er det slut med salg og produktion af nye benzin- og dieselbiler i Europa
1900: Sådan virker Valdemar Poulsens telegrafon
Leder: Statens it-projekter løber fuldstændig løbsk
39 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor i videnskabs- og teknologihistorie ved Aarhus Universitet, Niels Højgaard Sørensen, Game Director hos Bedtime Digital Games samt Bjørn Godske og Benjamin Bøllehuus fra Teknologiens Mediehus.
I denne uges Transformator fortæller vi historien om Concorden. Lige siden Chuck Yeager for første gang brød lydmuren i 1947, har idéen om overlydsflyvning på tværs af kontinenter været en drøm for de store nationer. Sovjetunionen og USA kastede sig ud i kampen om at udvikle et kommercielt produkt, men i sidste ende blev det et samarbejde mellem Frankrig og Storbritannien, der trak sig sejrrigt ud af fejden. 2. marts 1969 gik Concorden i luften første gang – men nogen kommerciel succes blev overlydsflyet aldrig. Hør hvorfor.
Så fik Ørsted lukket for den russiske gas. I første omgang er det nok ikke noget, hverken industriproduktionen eller for den sags skyld madlavningen derhjemme kommer til at mærke. Men det er vanskeligt ikke at se det som en påmindelse om, at vi skal se at få droslet ned på naturgassen og mere gang i elektrificering af alle hjørner af samfundet. Men hvor skal vi tage fat?
Hvordan skaber man den mest medrivende lyd til et computerspil? Det ved de hos det aalborgensiske spilstudie Bedtime Digital Games, der i spillet ‘Figment 2 – Creed Valley’ får musikken til at indrette sig efter, hvad du foretager dig i spillets tegneserieagtige univers. Forbilledet er de gamle Disney-film, hvor alting ‘Mickey Mouser’, som Game Director Niels Højgaard Sørensen kalder det.
Musik: ‘Spy Glass’ og ‘Parisian’ af Kevin MacLeod
Links
Ingeniøren i 2003: Farvel til Concorden
LYT Kom med ind i spiludviklers lydværksted, hvor figur og musik spiller i takt
Action-adventure-spillet ‘Figment 2 – Creed Valley’ fra Bedtime Digital Games
Walt Disney Animation Studios' Steamboat Willie
Væk fra russisk gas: Få de gode råd om elektrificering af industrien
Tilmeld dig her til Ingeniøren Briefing 7. juni kl. 11.00-12.00: Sådan flytter vi industrien fra russisk gas til el
Medvirkende: Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor i videnskabs- og teknologihistorie ved Aarhus Universitet, Niels Højgaard Sørensen, Game Director hos Bedtime Digital Games samt Bjørn Godske og Benjamin Bøllehuus fra Teknologiens Mediehus.
I denne uges Transformator fortæller vi historien om Concorden. Lige siden Chuck Yeager for første gang brød lydmuren i 1947, har idéen om overlydsflyvning på tværs af kontinenter været en drøm for de store nationer. Sovjetunionen og USA kastede sig ud i kampen om at udvikle et kommercielt produkt, men i sidste ende blev det et samarbejde mellem Frankrig og Storbritannien, der trak sig sejrrigt ud af fejden. 2. marts 1969 gik Concorden i luften første gang – men nogen kommerciel succes blev overlydsflyet aldrig. Hør hvorfor.
Så fik Ørsted lukket for den russiske gas. I første omgang er det nok ikke noget, hverken industriproduktionen eller for den sags skyld madlavningen derhjemme kommer til at mærke. Men det er vanskeligt ikke at se det som en påmindelse om, at vi skal se at få droslet ned på naturgassen og mere gang i elektrificering af alle hjørner af samfundet. Men hvor skal vi tage fat?
Hvordan skaber man den mest medrivende lyd til et computerspil? Det ved de hos det aalborgensiske spilstudie Bedtime Digital Games, der i spillet ‘Figment 2 – Creed Valley’ får musikken til at indrette sig efter, hvad du foretager dig i spillets tegneserieagtige univers. Forbilledet er de gamle Disney-film, hvor alting ‘Mickey Mouser’, som Game Director Niels Højgaard Sørensen kalder det.
Musik: ‘Spy Glass’ og ‘Parisian’ af Kevin MacLeod
Links
Ingeniøren i 2003: Farvel til Concorden
LYT Kom med ind i spiludviklers lydværksted, hvor figur og musik spiller i takt
Action-adventure-spillet ‘Figment 2 – Creed Valley’ fra Bedtime Digital Games
Walt Disney Animation Studios' Steamboat Willie
Væk fra russisk gas: Få de gode råd om elektrificering af industrien
Tilmeld dig her til Ingeniøren Briefing 7. juni kl. 11.00-12.00: Sådan flytter vi industrien fra russisk gas til el
45 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov
I denne uges Transformator kommer vi omkring atomteori, sorte huller, big bang, mørkt stof, tid og multidimensioner. Sammen med Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov skal vi på rundtur i videnskabens grænseland – helt ude i gråzonen mellem videnskab og tankespind, hvor det kan være svært at efterprøve teorierne med eksperimenter.
Det gælder for eksempel den afdøde fysiker Steven Hawkins teori om, at selv de største sorte huller, fordi de afgiver stråling, med tiden vil forsvinde – selvom vi her taler om lang tid, selv i astronomisk sammenhæng.
Links
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke publiceret endnu
Dokumentation: Her er det sorte hul i Mælkevejens centrum
Viden om sorte huller eksploderer i disse år
Med Ramskov gennem videnskaben: Sådan fik al vores viden et sikkert fundament
Hør flere videnskabelige forklaringer fra Jens Ramskov i podcasten ‘Sikkert og vist om videnskab’
DR TV: Ellen Imellem –Er Jorden flad?
Medvirkende: Jens Ramskov
I denne uges Transformator kommer vi omkring atomteori, sorte huller, big bang, mørkt stof, tid og multidimensioner. Sammen med Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov skal vi på rundtur i videnskabens grænseland – helt ude i gråzonen mellem videnskab og tankespind, hvor det kan være svært at efterprøve teorierne med eksperimenter.
Det gælder for eksempel den afdøde fysiker Steven Hawkins teori om, at selv de største sorte huller, fordi de afgiver stråling, med tiden vil forsvinde – selvom vi her taler om lang tid, selv i astronomisk sammenhæng.
Links
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke publiceret endnu
Dokumentation: Her er det sorte hul i Mælkevejens centrum
Viden om sorte huller eksploderer i disse år
Med Ramskov gennem videnskaben: Sådan fik al vores viden et sikkert fundament
Hør flere videnskabelige forklaringer fra Jens Ramskov i podcasten ‘Sikkert og vist om videnskab’
DR TV: Ellen Imellem –Er Jorden flad?
32 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Torben Clemmensen, IT Technology Specialist, VIPRE Security Group,
Jacob Herbst, teknisk chef, Dubex A/S og
Marianne Fajstrup, redaktør for Ingeniørens nye PRO-medie, CareTech.
I denne uges Transformator handler det først om it-sikkerhed – og mangel på samme. Hvis dine børn sidder og gamer eller har en fest på Tiktok, så kan de meget vel åbne hoveddøren for hackere. Og da de fleste deler hjemmenetværk med børnene, kan hjemmearbejdspladsen være en direkte kanal til it-systemerne hos deres arbejdsgiver, advarer it-eksperten Torben Clemmensen fra VIPRE på baggrund af konkrete tilfælde.
Hvis nogen forestillede sig, at russiske hackere sad i en kælder og spiser pizza og drikker colaer, så tro om igen. De er tværtimod organiserede som mafiaagtige virksomheder med afdelinger for HR, support, salg og ledelse. Og selvom deres ukrainske modstykker har givet dem kamp til stegen, skal man ikke undervurdere, hvad russerne er i stand til, lyder det fra CTO i Dubex, Jacob Herbst.
På 200 år er middellevetiden steget fra 40 til 80 år. Nutidens unge kan forvente at nå de 100, men er der egentlig nogen grænse for, hvor gamle vi kan blive? Redaktør for Ingeniørens nye PRO-medie om velfærdsteknologi, CareTech, Marianne Fajstrup, har spurgt eksperterne.
Links
Sådan blev unge danskere ofre for 'perfekt hack' med russisk malware
Aldringsforskeren: Vi bliver ældre, men det går langsommere
Regeringen lancerer ny digitaliseringsstrategi med massivt fokus på data og AI. Men der er et stort “men”
Medvirkende:
Torben Clemmensen, IT Technology Specialist, VIPRE Security Group,
Jacob Herbst, teknisk chef, Dubex A/S og
Marianne Fajstrup, redaktør for Ingeniørens nye PRO-medie, CareTech.
I denne uges Transformator handler det først om it-sikkerhed – og mangel på samme. Hvis dine børn sidder og gamer eller har en fest på Tiktok, så kan de meget vel åbne hoveddøren for hackere. Og da de fleste deler hjemmenetværk med børnene, kan hjemmearbejdspladsen være en direkte kanal til it-systemerne hos deres arbejdsgiver, advarer it-eksperten Torben Clemmensen fra VIPRE på baggrund af konkrete tilfælde.
Hvis nogen forestillede sig, at russiske hackere sad i en kælder og spiser pizza og drikker colaer, så tro om igen. De er tværtimod organiserede som mafiaagtige virksomheder med afdelinger for HR, support, salg og ledelse. Og selvom deres ukrainske modstykker har givet dem kamp til stegen, skal man ikke undervurdere, hvad russerne er i stand til, lyder det fra CTO i Dubex, Jacob Herbst.
På 200 år er middellevetiden steget fra 40 til 80 år. Nutidens unge kan forvente at nå de 100, men er der egentlig nogen grænse for, hvor gamle vi kan blive? Redaktør for Ingeniørens nye PRO-medie om velfærdsteknologi, CareTech, Marianne Fajstrup, har spurgt eksperterne.
Links
Sådan blev unge danskere ofre for 'perfekt hack' med russisk malware
Aldringsforskeren: Vi bliver ældre, men det går langsommere
Regeringen lancerer ny digitaliseringsstrategi med massivt fokus på data og AI. Men der er et stort “men”
32 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Simon Freiesleben og Mads Lorenzen
I denne uges Transformator lægger vi ud hos Danmarks største CO2-udleder, cementproducenten Aalborg Portland, hvor fossile brændsler som kul og petcoke i stigende grad erstattes med affald som overskud fra produktion af bleer samt kød og benmel. Det kan lugtes – men det er også faldet politikerne for brystet, at Aalborg Portland ligesom andre affaldsforbrændingsselskaber er nødt til at importere affald fra udlandet for at dække behovet. »Tudetosset« har klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) kaldt det – men er det nu så slemt, hvis alternativet var at brænde mere kul af?
I to måneder har vi nu set studieværter og majorer fra Forsvarsakademiet stå med pegepinde og pile på landkortet og diskutere, hvordan landkrigen i Ukraine udvikler sig. Men samtidig udspiller sig en cyberkrig, hvor et af de kraftigste digitale håndgranater i arsenalet er wipers kamoufleret som ransomwareangreb. Ikke blot sletter de alt på disken, de overskriver den det igen for til sidst at fragmentere den, så intet ligger, hvor det lå inden angrebet.
Links
Cementfabrik er Danmarks største importør af affald: Portlands industrielle affaldsforbrænding er sluppet for miljøkrav
Hver time opsluger flammerne i Aalborg Portlands ovne 30 ton bleer, kød, benmel og restaffald
Ukraine versus Rusland: Cyberkrigere saboterer deres fjender med digitale håndgranater
Ny Microsoft-rapport: Flere end har 200 russiske cyberangreb har ramt Ukraine
Rapport fra den britiske sikkerhedstænketank RUSI
Medvirkende: Simon Freiesleben og Mads Lorenzen
I denne uges Transformator lægger vi ud hos Danmarks største CO2-udleder, cementproducenten Aalborg Portland, hvor fossile brændsler som kul og petcoke i stigende grad erstattes med affald som overskud fra produktion af bleer samt kød og benmel. Det kan lugtes – men det er også faldet politikerne for brystet, at Aalborg Portland ligesom andre affaldsforbrændingsselskaber er nødt til at importere affald fra udlandet for at dække behovet. »Tudetosset« har klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) kaldt det – men er det nu så slemt, hvis alternativet var at brænde mere kul af?
I to måneder har vi nu set studieværter og majorer fra Forsvarsakademiet stå med pegepinde og pile på landkortet og diskutere, hvordan landkrigen i Ukraine udvikler sig. Men samtidig udspiller sig en cyberkrig, hvor et af de kraftigste digitale håndgranater i arsenalet er wipers kamoufleret som ransomwareangreb. Ikke blot sletter de alt på disken, de overskriver den det igen for til sidst at fragmentere den, så intet ligger, hvor det lå inden angrebet.
Links
Cementfabrik er Danmarks største importør af affald: Portlands industrielle affaldsforbrænding er sluppet for miljøkrav
Hver time opsluger flammerne i Aalborg Portlands ovne 30 ton bleer, kød, benmel og restaffald
Ukraine versus Rusland: Cyberkrigere saboterer deres fjender med digitale håndgranater
Ny Microsoft-rapport: Flere end har 200 russiske cyberangreb har ramt Ukraine
Rapport fra den britiske sikkerhedstænketank RUSI
37 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov, Thomas Djursing og Steffen Villadsen
I denne uges Transformator skal det først handle om, hvorfor vi aldrig fik atomkraft i Danmark dengang i 1960’erne, da de fleste af vores nabolande begyndte at bygge atomkraftværker. Var det virkelig – som to historikere antyder i den nye DR-serie ‘Niels Bohrs hemmelighed’ – mundkurven om det amerikanske atombombeprojekt, som amerikanerne udstyrede den danske atomfysiker med fra 1945 til 1953, der var skyld i, at det aldrig blev til noget med atomkraft herhjemme?
Datatilsynet lægger op til en historisk stor bøde på 10 millioner kroner til Danske Bank, fordi banken ikke kan dokumentere, at den har slettet personoplysninger i 400 it-systemer. Tilsammen indeholder de oplysninger om millioner af personer i Danmark og en række europæiske lande.
Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, risikerer at sakke bagud i rumkapløbet, hvis den ikke kommer op i gear, bliver mere nytænkende og satser mere på højrisikoprojekter. Sådan lyder advarslen fra ESA-direktør Géraldine Naja, som bl.a. peger på behovet for at komme i gang med at udvikle genbrugelige raketter.
Links
Værd at Vide: Døde dansk atomkraft med Niels Bohrs mundkurv?
DR TV: Niels Bohrs Hemmelighed
ESA-topchefer advarer: ‘Vi sakker bagud i rumkapløbet’
Her er ESA’s planer for nye missioner i rummet: Kursen er sat mod ismåner
Danske bank står til historisk GDPR-smæk: »Den største pris er næppe bøden«
Med ILVA-bøden risikerer Danmark at blive et europæisk bødely: »100.000 kroner i bøde til en større virksomhed er peanuts«
Anklager: GDPR-bøde på 0,01 procent af omsætningen kan danne præcedens
Medvirkende: Jens Ramskov, Thomas Djursing og Steffen Villadsen
I denne uges Transformator skal det først handle om, hvorfor vi aldrig fik atomkraft i Danmark dengang i 1960’erne, da de fleste af vores nabolande begyndte at bygge atomkraftværker. Var det virkelig – som to historikere antyder i den nye DR-serie ‘Niels Bohrs hemmelighed’ – mundkurven om det amerikanske atombombeprojekt, som amerikanerne udstyrede den danske atomfysiker med fra 1945 til 1953, der var skyld i, at det aldrig blev til noget med atomkraft herhjemme?
Datatilsynet lægger op til en historisk stor bøde på 10 millioner kroner til Danske Bank, fordi banken ikke kan dokumentere, at den har slettet personoplysninger i 400 it-systemer. Tilsammen indeholder de oplysninger om millioner af personer i Danmark og en række europæiske lande.
Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, risikerer at sakke bagud i rumkapløbet, hvis den ikke kommer op i gear, bliver mere nytænkende og satser mere på højrisikoprojekter. Sådan lyder advarslen fra ESA-direktør Géraldine Naja, som bl.a. peger på behovet for at komme i gang med at udvikle genbrugelige raketter.
Links
Værd at Vide: Døde dansk atomkraft med Niels Bohrs mundkurv?
DR TV: Niels Bohrs Hemmelighed
ESA-topchefer advarer: ‘Vi sakker bagud i rumkapløbet’
Her er ESA’s planer for nye missioner i rummet: Kursen er sat mod ismåner
Danske bank står til historisk GDPR-smæk: »Den største pris er næppe bøden«
Med ILVA-bøden risikerer Danmark at blive et europæisk bødely: »100.000 kroner i bøde til en større virksomhed er peanuts«
Anklager: GDPR-bøde på 0,01 procent af omsætningen kan danne præcedens
24 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Saga Steinmann Madsen, stress- og hjerneforsker ved Odense Universitetshospital
Denne uges Transformator handler om stress. En tilstand, der koster samfundet 40 millioner kroner dagligt i sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsnet. På Nuklearmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital forsker ingeniør Sara Steinmann Madsen sammen med et hold af fysikere, kemikere, psykologer og læger på at opklare, hvad langvarigt stress gør ved kroppen – og især hjernen.
I en avanceret PET/MR-scanner scanner de hjernerne på patienter med arbejdsbetinget stress, mens de løser stressende opgaver. Scanningsbillederne afslører, hvor i hjernen der bruges energi, og hvor der er aktivitet.
Links
Hjerneforskeren: Det gør stress ved din hjerne
Medvirkende: Saga Steinmann Madsen, stress- og hjerneforsker ved Odense Universitetshospital
Denne uges Transformator handler om stress. En tilstand, der koster samfundet 40 millioner kroner dagligt i sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsnet. På Nuklearmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital forsker ingeniør Sara Steinmann Madsen sammen med et hold af fysikere, kemikere, psykologer og læger på at opklare, hvad langvarigt stress gør ved kroppen – og især hjernen.
I en avanceret PET/MR-scanner scanner de hjernerne på patienter med arbejdsbetinget stress, mens de løser stressende opgaver. Scanningsbillederne afslører, hvor i hjernen der bruges energi, og hvor der er aktivitet.
Links
Hjerneforskeren: Det gør stress ved din hjerne