Teknisk set Archiv
393 Episoden
20 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Henrik Vinther Nielsen og Frederik Marcher Hansen
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator fortæller vi historien om den amerikanske landmand Wilbur Tennant, der tilbage i 1990’erne som den første med sit videokamera dokumenterede, hvordan det ser ud, når køer dør af forurening med giftige flourstoffer. Forureningen stammede fra en losseplads få kilometer derfra, hvor kemikaliegiganten DuPont dumpede affald fra produktion af flourstoffet Teflon, som du måske kender fra din stegepande.
Også herhjemme har vi haft alvorlige forueninger med PFOS og andre flourstoffer, for eksempel i Korsør, hvor medlemmer af et kogræsserlaug havde indtaget store mængder PFOS fra brandskum, der var sivet ud i en å fra den lokale brandskole.
Den triste status er, at de giftige flourstoffer er overalt i miljøet og i os alle. Og det virker meget uoverskueligt – og dyrt – at løse dette alvorlige miljøproblem.
Links
Ingeniøren har skrevet et væld af artikler om problemerne med PFAS. Vi har samlet dem her
'Du kan ikke købe en telefon, bil eller computer, hvor der ikke indgår PFAS'
Der er teknologier til at fjerne PFAS: 'For dyre', lyder det fra danske renseanlæg
Han afslørede verdens måske største miljøkatastrofe: »Hvis vi skal regulere én PFAS ad gangen, havner vi i en uendelig cyklus«
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu
Medvirkende: Henrik Vinther Nielsen og Frederik Marcher Hansen
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator fortæller vi historien om den amerikanske landmand Wilbur Tennant, der tilbage i 1990’erne som den første med sit videokamera dokumenterede, hvordan det ser ud, når køer dør af forurening med giftige flourstoffer. Forureningen stammede fra en losseplads få kilometer derfra, hvor kemikaliegiganten DuPont dumpede affald fra produktion af flourstoffet Teflon, som du måske kender fra din stegepande.
Også herhjemme har vi haft alvorlige forueninger med PFOS og andre flourstoffer, for eksempel i Korsør, hvor medlemmer af et kogræsserlaug havde indtaget store mængder PFOS fra brandskum, der var sivet ud i en å fra den lokale brandskole.
Den triste status er, at de giftige flourstoffer er overalt i miljøet og i os alle. Og det virker meget uoverskueligt – og dyrt – at løse dette alvorlige miljøproblem.
Links
Ingeniøren har skrevet et væld af artikler om problemerne med PFAS. Vi har samlet dem her
'Du kan ikke købe en telefon, bil eller computer, hvor der ikke indgår PFAS'
Der er teknologier til at fjerne PFAS: 'For dyre', lyder det fra danske renseanlæg
Han afslørede verdens måske største miljøkatastrofe: »Hvis vi skal regulere én PFAS ad gangen, havner vi i en uendelig cyklus«
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu
43 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2022. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.
Bag årets vigtigste danske forskningsresultat står forskere ved DTU og Københavns Universitet, som igennem en række år har ydet store bidrag til udforskningen af Mars. Marsroveren Perseverance indeholder vigtige nøglekomponenter fra henholdsvis John Leif Jørgensens forskningsgruppe på DTU Space og Morten Bo Madsens gruppe på Københavns Universitet. Eksempelvis rummer PIXL-instrumentet på roverens arm et avanceret kamera bygget på DTU.
Blandt de fire øvrige nominerede forskningsresultater finder vi:
En undersøgelse af Grønlands zombie-is, der er dømt til at smelte, uanset hvad vi gør for at standse den globale opvarmning.
Et miljøvenligt piezoelektrisk materiale, der er fremstillet uden bly, og som baner vej for en helt ny måde at designe avancerede piezoelektriske materialer på.
En kortlægning af de østgrønlandske isbjørne, der har vist sig at være opdelt i to adskilte bestande i nord og syd med markante genetiske forskelle.
Opdagelsen af en støvet fjern kvasar bekræfter en teori for, hvordan supertunge sorte huller hurtigt kan vokse sig store.
Følg med i juleferien, hvor vi udsender en række specialudgaver af Transformator, bl.a. om hvordan kunstig intelligens kan være skadelig for forskning, og om ‘ground zero’ for evighedskemikaliet PFAS, hvor man første gang opdagede, hvor megen skade det forvolder.
Links
Vinder af Videnskabens Top-5: Dansk teknologi central i udforskningen af Mars
Nomineret: Piezoelektricitet i miljøvenlige materialer
Nomineret: Grønlands zombie-is vil få verdenshavene til at stige
Nomineret: Sydøstgrønlands isbjørne er noget for sig selv
Nomineret: : Sort hul lå skjult i gamle observationer
Medvirkende: Jens Ramskov
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2022. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.
Bag årets vigtigste danske forskningsresultat står forskere ved DTU og Københavns Universitet, som igennem en række år har ydet store bidrag til udforskningen af Mars. Marsroveren Perseverance indeholder vigtige nøglekomponenter fra henholdsvis John Leif Jørgensens forskningsgruppe på DTU Space og Morten Bo Madsens gruppe på Københavns Universitet. Eksempelvis rummer PIXL-instrumentet på roverens arm et avanceret kamera bygget på DTU.
Blandt de fire øvrige nominerede forskningsresultater finder vi:
En undersøgelse af Grønlands zombie-is, der er dømt til at smelte, uanset hvad vi gør for at standse den globale opvarmning.
Et miljøvenligt piezoelektrisk materiale, der er fremstillet uden bly, og som baner vej for en helt ny måde at designe avancerede piezoelektriske materialer på.
En kortlægning af de østgrønlandske isbjørne, der har vist sig at være opdelt i to adskilte bestande i nord og syd med markante genetiske forskelle.
Opdagelsen af en støvet fjern kvasar bekræfter en teori for, hvordan supertunge sorte huller hurtigt kan vokse sig store.
Følg med i juleferien, hvor vi udsender en række specialudgaver af Transformator, bl.a. om hvordan kunstig intelligens kan være skadelig for forskning, og om ‘ground zero’ for evighedskemikaliet PFAS, hvor man første gang opdagede, hvor megen skade det forvolder.
Links
Vinder af Videnskabens Top-5: Dansk teknologi central i udforskningen af Mars
Nomineret: Piezoelektricitet i miljøvenlige materialer
Nomineret: Grønlands zombie-is vil få verdenshavene til at stige
Nomineret: Sydøstgrønlands isbjørne er noget for sig selv
Nomineret: : Sort hul lå skjult i gamle observationer
30 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Poul Erik Kristensen, ingeniør og direktør i Compact Heat Storage ApS
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator har vi taget mikrofonen med ud af huset – nærmere bestemt til en villa i Hvidovre, hvor ingeniøren Poul Erik Kristensen har installeret demonstrationsanlæg nummer to af sit varmepumpesystem.
Poul Erik Kristensen er specialist i varmesystemer og optimering af private varmepumper og har i sit lille firma Compact Heat Storage udviklet en varmepumpe, der kan bruge strømmen når den er billig, gemme på varmen og bruge den, når elprisen topper. Målet er et varmelager, der nemt kan sættes op i private hjem – til en billig penge.
Han anslår, at den årlige besparelse på elregningen til drift af varmepumpen kommer til at ligge mellem 40 og 50 procent med en tilbagebetalingstid på omkring fem år.
Links
Nogle af artiklerne kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu
Genbrugsplast og viden om vand: Varmelager til varmepumpen behøver ikke at være indviklet
Se billeder og diagram af varmepumpesystemet
IEA anbefaler årlig tredobling af varmepumper i byggerier: Mere energieffektivt end alt andet
Video: Sådan virker en varmepumpe
Medvirkende: Poul Erik Kristensen, ingeniør og direktør i Compact Heat Storage ApS
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator har vi taget mikrofonen med ud af huset – nærmere bestemt til en villa i Hvidovre, hvor ingeniøren Poul Erik Kristensen har installeret demonstrationsanlæg nummer to af sit varmepumpesystem.
Poul Erik Kristensen er specialist i varmesystemer og optimering af private varmepumper og har i sit lille firma Compact Heat Storage udviklet en varmepumpe, der kan bruge strømmen når den er billig, gemme på varmen og bruge den, når elprisen topper. Målet er et varmelager, der nemt kan sættes op i private hjem – til en billig penge.
Han anslår, at den årlige besparelse på elregningen til drift af varmepumpen kommer til at ligge mellem 40 og 50 procent med en tilbagebetalingstid på omkring fem år.
Links
Nogle af artiklerne kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu
Genbrugsplast og viden om vand: Varmelager til varmepumpen behøver ikke at være indviklet
Se billeder og diagram af varmepumpesystemet
IEA anbefaler årlig tredobling af varmepumper i byggerier: Mere energieffektivt end alt andet
Video: Sådan virker en varmepumpe
46 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Mads Lorenzen og Therese Moreau
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator lægger vi ud med Ingeniørens it-medie Version2’s afsløring af, at mindst 9.000 lejligheder rundtomkring i Danmark står åbne for indbrudstyve. De er udstyret med et forældet digitalt låsesystem, som er uhyre nemt at hacke. På kun to minutter lykkedes det journalist Mads Lorenzen at kopiere de digitale nøgler i forskellige boligforeninger og lave dem om til universalnøgler, der kunne åbne samtlige døre i den enkelte forening. Producenten Scantron har ignoreret gentagne advarsler fra en beboer.
Lige meget hvor ofte Elon Musk gentager, at de selvkørende biler er lige om hjørnet, er realiteten, at det er langt sværere at få den kunstige intelligens bag den selvkørende teknologi til at reagere korrekt i forskellige trafiksituationer, end det lyder i de optimistiske meldinger fra Tesla-direktøren. Udviklingen er simpelt hen kørt fast i en grad, så investorerne trækker sig, retssagerne står i kø. Therese Moreau fra Ingeniørens nichemedie Datatech fortæller hvorfor.
Links
Tusinder af boliger står åbne for hackere
Dansk firma ignorerede hacker-advarsel i månedsvis: »Det er chokerende«
Analyse: Teknologien bag selvkørende biler er kørt fast
Bloomberg: Even After $100 Billion, Self-Driving Cars Are Going Nowhere
The Dawn Project
Sprogmodellen ChatGPT fra Open AI
Ørkenens gåde er løst: Namibias mystiske cirkler har forvirret forskere i årevis
Vild PFAS-teori blandt vindmøllemodstandere: Uden hold i virkeligheden
Verdens produktion af vedvarende energi er fordoblet om fem år
Medvirkende: Mads Lorenzen og Therese Moreau
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator lægger vi ud med Ingeniørens it-medie Version2’s afsløring af, at mindst 9.000 lejligheder rundtomkring i Danmark står åbne for indbrudstyve. De er udstyret med et forældet digitalt låsesystem, som er uhyre nemt at hacke. På kun to minutter lykkedes det journalist Mads Lorenzen at kopiere de digitale nøgler i forskellige boligforeninger og lave dem om til universalnøgler, der kunne åbne samtlige døre i den enkelte forening. Producenten Scantron har ignoreret gentagne advarsler fra en beboer.
Lige meget hvor ofte Elon Musk gentager, at de selvkørende biler er lige om hjørnet, er realiteten, at det er langt sværere at få den kunstige intelligens bag den selvkørende teknologi til at reagere korrekt i forskellige trafiksituationer, end det lyder i de optimistiske meldinger fra Tesla-direktøren. Udviklingen er simpelt hen kørt fast i en grad, så investorerne trækker sig, retssagerne står i kø. Therese Moreau fra Ingeniørens nichemedie Datatech fortæller hvorfor.
Links
Tusinder af boliger står åbne for hackere
Dansk firma ignorerede hacker-advarsel i månedsvis: »Det er chokerende«
Analyse: Teknologien bag selvkørende biler er kørt fast
Bloomberg: Even After $100 Billion, Self-Driving Cars Are Going Nowhere
The Dawn Project
Sprogmodellen ChatGPT fra Open AI
Ørkenens gåde er løst: Namibias mystiske cirkler har forvirret forskere i årevis
Vild PFAS-teori blandt vindmøllemodstandere: Uden hold i virkeligheden
Verdens produktion af vedvarende energi er fordoblet om fem år
36 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Laurids Hovgaard og Thomas Djursing
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator lægger vi ud i Østersøen, hvor data fra satellitdataovervågningsfirmaet SpaceKnow viser, at to ‘mørke skibe’, der hver målte omkring 95 til 130 meter lange, i dagene inden Nord Stream 2 blev sprængt, passerede tæt forbi lækagestederne. De havde med andre ord slukket den lovpligtige AIS-transponder, der viser skibets position og stamdata.
Det er noget, som skibe i danske farvande gør hver dag for ikke at blive opdaget i at fiske ulovligt, dumpe olie eller kemikalier eller overtræde territorialgrænser. Derfor er DTU i gang med at opbygge et ‘forbryderalbum’ over skibe, der er kendt for at slukke for deres AIS-signal.
Vi bliver til søs, for aggressive spækhuggere er blevet et udbredt problem ud for den portugisiske kyst, hvor de angriber roret på sejlskibe og ikke stopper, før det er brækket af. Det har ført til adskillige nødsituationer, og et sejlskib er ligefrem sunket efter angrebet. Ingeniørens journalist Thomas Djursing skal samme vej til foråret og har forskellige ideer til, hvordan han kan narre spækhuggerne.
Vi skal også tale om en helt anden slags skibe, nemlig dem der skal sejle fire styks af de nye havvindmøller ud til deres fremtidige plads i Nordsøen. På få år er størrelsen på nye havvindmøller mere end fordoblet, så rederierne må tænke kreativt, når de skal pakke de installationsskibe, der skal sejle møllerne til havs.
Til slut samler vi op på en Transformator-episode fra september, hvor vi var ude og indsamle prøver af bl.a. fyrrenåle i røgfanen fra affaldsforbrændingsanlæg nær København. Ideen var at få prøverne analyseret for flourstoffer som dem, der er blevet fundet i tilsvarende prøver nær Madrid. Nu har vi resultatet.
Links
DTU jagter jamming-pirater og mørklagte skibe nær Nordstream
To ’mørke skibe’ opdaget kort før gaslækager
GPS-ekspert om udfald over Kattegat: ‘Sandsynligvis kraftig jamming’
Desperate sejlere forsvarer sig mod spækhuggere med fyrværkeri og sand
Tungere naceller og længere vinger: ‘Vi gentænker skibene hver gang møllerne vokser’
PODCAST Færre store kraftværker vil øge risiko for strømsvigt
Medvirkende: Laurids Hovgaard og Thomas Djursing
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator lægger vi ud i Østersøen, hvor data fra satellitdataovervågningsfirmaet SpaceKnow viser, at to ‘mørke skibe’, der hver målte omkring 95 til 130 meter lange, i dagene inden Nord Stream 2 blev sprængt, passerede tæt forbi lækagestederne. De havde med andre ord slukket den lovpligtige AIS-transponder, der viser skibets position og stamdata.
Det er noget, som skibe i danske farvande gør hver dag for ikke at blive opdaget i at fiske ulovligt, dumpe olie eller kemikalier eller overtræde territorialgrænser. Derfor er DTU i gang med at opbygge et ‘forbryderalbum’ over skibe, der er kendt for at slukke for deres AIS-signal.
Vi bliver til søs, for aggressive spækhuggere er blevet et udbredt problem ud for den portugisiske kyst, hvor de angriber roret på sejlskibe og ikke stopper, før det er brækket af. Det har ført til adskillige nødsituationer, og et sejlskib er ligefrem sunket efter angrebet. Ingeniørens journalist Thomas Djursing skal samme vej til foråret og har forskellige ideer til, hvordan han kan narre spækhuggerne.
Vi skal også tale om en helt anden slags skibe, nemlig dem der skal sejle fire styks af de nye havvindmøller ud til deres fremtidige plads i Nordsøen. På få år er størrelsen på nye havvindmøller mere end fordoblet, så rederierne må tænke kreativt, når de skal pakke de installationsskibe, der skal sejle møllerne til havs.
Til slut samler vi op på en Transformator-episode fra september, hvor vi var ude og indsamle prøver af bl.a. fyrrenåle i røgfanen fra affaldsforbrændingsanlæg nær København. Ideen var at få prøverne analyseret for flourstoffer som dem, der er blevet fundet i tilsvarende prøver nær Madrid. Nu har vi resultatet.
Links
DTU jagter jamming-pirater og mørklagte skibe nær Nordstream
To ’mørke skibe’ opdaget kort før gaslækager
GPS-ekspert om udfald over Kattegat: ‘Sandsynligvis kraftig jamming’
Desperate sejlere forsvarer sig mod spækhuggere med fyrværkeri og sand
Tungere naceller og længere vinger: ‘Vi gentænker skibene hver gang møllerne vokser’
PODCAST Færre store kraftværker vil øge risiko for strømsvigt
37 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Signe Ørom, ph.d. i kultur og sprog og indehaver af konsulentfirmaet ConnectingCultures
Klip: Søren Rask Petersen
Denne uges Transformator handler om alle de små kulturelle benspænd, der gør os danskere til en udfordring at samarbejde med for udenlandske medarbejdere. Det har kultureksperten Signe Ørom skrevet en bog om på baggrund af sin forskning samt to årtiers samarbejde med en lang række internationale virksomheder.
Det er så let for chefer og kolleger ganske utilsigtet at komme til at træde ansatte fra andre kulturer over tæerne, selvom vi selv ser os som venlige og hjælpsomme og herligt uformelle. Men en ironisk eller spøgende bemærkning er let at misforstå som alvorligt ment eller direkte uhøflig, og den slags giver Signe Ørom adskillige eksempler på.
Links
Signe Øroms bog: ‘Forstod du hvad de sagde? – Kulturel intelligens og diversitet i globale samarbejder’
Online Briefing: Kan power-to-x frigøre os fra fossile brændstoffer?
Lydklip: Tante Sofies Sang fra ‘Folk og Røvere i Kardemommeby’ sunget af Betty Glosted (Parlophone Denmark)
Medvirkende: Signe Ørom, ph.d. i kultur og sprog og indehaver af konsulentfirmaet ConnectingCultures
Klip: Søren Rask Petersen
Denne uges Transformator handler om alle de små kulturelle benspænd, der gør os danskere til en udfordring at samarbejde med for udenlandske medarbejdere. Det har kultureksperten Signe Ørom skrevet en bog om på baggrund af sin forskning samt to årtiers samarbejde med en lang række internationale virksomheder.
Det er så let for chefer og kolleger ganske utilsigtet at komme til at træde ansatte fra andre kulturer over tæerne, selvom vi selv ser os som venlige og hjælpsomme og herligt uformelle. Men en ironisk eller spøgende bemærkning er let at misforstå som alvorligt ment eller direkte uhøflig, og den slags giver Signe Ørom adskillige eksempler på.
Links
Signe Øroms bog: ‘Forstod du hvad de sagde? – Kulturel intelligens og diversitet i globale samarbejder’
Online Briefing: Kan power-to-x frigøre os fra fossile brændstoffer?
Lydklip: Tante Sofies Sang fra ‘Folk og Røvere i Kardemommeby’ sunget af Betty Glosted (Parlophone Denmark)
26 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Svend Poulsen, rådgivende ingeniør og formand for IDA Rail, Thomas Djursing og Bjørn Godske.
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator lægger vi ud med onsdagens vellykkede opsendelse af Nasas SLS-raket, der skal bane vej for Artemissionen og nye rejser til Månen.
Dernæst til en mere jordnær trafik, for efter at Radikale Venstre i maj sidste år foreslog at bruge 20 millioner kroner på en forundersøgelse af en elektrificering af motorvejen fra Øresundbroen til den kommende Femern-forbindelse, har Vejdirektoratet sat forundersøgelsen i gang. Mens der er glæde over nyheden i lastbilsbranchen, lyder der mere kritiske toner fra Svend Poulsen, der er formand for det faglige netværk indenfor jernbanebranchen IDA Rail og togblogger på ing.dk. Det er alt for dyrt, både i investeringer og energi til driften, påpeger han.
Volvo præsenterede 9. november deres nye SUV-model EX90, som er forberedt til det, man kunne kalde VtX. V for Vehicle og X for de forskellige formål, man kan bruge bilens batteri til – ud over kørslen. Det kunne være at trække strøm ind i sit hus eller forsyne kaffemaskinen med strøm på campingturen.
Hvis du vil læse mere om de emner, vi taler om i podcasten, kan du lige nu få halv pris på vores digitale journalistik. Dvs. du får adgang både til Version2 og Ing.dk samt et klippekort til vores professionelle PRO-medier med seks klip hver måned. Læs mere HER
Links
Lift-off: Artemis-missionen er langt om længe på 25 dages rejse om Månen
Video: Se liftoff på Artemis
Ingeniørens fokus om Artemis-missionen
Blog på ing.dk: Tog til tiden
Volvo klar med V2G: Sender strømmen frem og tilbage fra elnettet
Få Ingeniøren til halv pris med Transformator-rabat
Deltag i online-briefing med Comsol: Multifysik og prototyping
Medvirkende: Svend Poulsen, rådgivende ingeniør og formand for IDA Rail, Thomas Djursing og Bjørn Godske.
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator lægger vi ud med onsdagens vellykkede opsendelse af Nasas SLS-raket, der skal bane vej for Artemissionen og nye rejser til Månen.
Dernæst til en mere jordnær trafik, for efter at Radikale Venstre i maj sidste år foreslog at bruge 20 millioner kroner på en forundersøgelse af en elektrificering af motorvejen fra Øresundbroen til den kommende Femern-forbindelse, har Vejdirektoratet sat forundersøgelsen i gang. Mens der er glæde over nyheden i lastbilsbranchen, lyder der mere kritiske toner fra Svend Poulsen, der er formand for det faglige netværk indenfor jernbanebranchen IDA Rail og togblogger på ing.dk. Det er alt for dyrt, både i investeringer og energi til driften, påpeger han.
Volvo præsenterede 9. november deres nye SUV-model EX90, som er forberedt til det, man kunne kalde VtX. V for Vehicle og X for de forskellige formål, man kan bruge bilens batteri til – ud over kørslen. Det kunne være at trække strøm ind i sit hus eller forsyne kaffemaskinen med strøm på campingturen.
Hvis du vil læse mere om de emner, vi taler om i podcasten, kan du lige nu få halv pris på vores digitale journalistik. Dvs. du får adgang både til Version2 og Ing.dk samt et klippekort til vores professionelle PRO-medier med seks klip hver måned. Læs mere HER
Links
Lift-off: Artemis-missionen er langt om længe på 25 dages rejse om Månen
Video: Se liftoff på Artemis
Ingeniørens fokus om Artemis-missionen
Blog på ing.dk: Tog til tiden
Volvo klar med V2G: Sender strømmen frem og tilbage fra elnettet
Få Ingeniøren til halv pris med Transformator-rabat
Deltag i online-briefing med Comsol: Multifysik og prototyping
38 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Therese Moreau og Thomas Djursing
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal det først handle om billeder skabt af kunstig intelligens, som vi nu alle kan eksperimentere med at generere ud fra nogle få stikord om, hvad det skal indeholde. Det kunne for eksempel være »journalist making podcast«. Resultatet fremstillet med OpenAI’s tekst-til-billede-generator, Dall·E kan ses HER.
Ret sjovt og fuld af muligheder, ikke mindst når teknologien formentlig inden længe også åbner mulighed for at generere AI-skabte levende billeder. Men samtidig åbner der sig stribevis af etiske dilemmaer – foruden spørgsmål om ophavsret m.v. Eksempelvis er det nu let som ingenting at fremstille såkaldte deepfake, altså billeder af kendte personer i sammenhænge, der er falske og måske krænkende, men som kan se ganske overbevisende ud.
Vi skal også runde de fjernstyrede droner, som det tilsyneladende lykkedes ukrainerne at sejle ind i Sevastopol havn, hvor de torpedere en række russiske orlogsfartøjer. Ifølge billeder af en strandet drone havde de vandscooter-motor og Starlink-antenne.
Links
OpenAI offentliggør Dall·E 2
Da AI løste skak: »Det er svært at tilføre noget nyt længere«
Vandscooter-motor og Starlink-antenne: Fjernstyrede dronebåde angriber russisk flåde
Andreas Mogensen i skarp træning: Øver sig på alt, der kan gå galt i rummet
Medvirkende: Therese Moreau og Thomas Djursing
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal det først handle om billeder skabt af kunstig intelligens, som vi nu alle kan eksperimentere med at generere ud fra nogle få stikord om, hvad det skal indeholde. Det kunne for eksempel være »journalist making podcast«. Resultatet fremstillet med OpenAI’s tekst-til-billede-generator, Dall·E kan ses HER.
Ret sjovt og fuld af muligheder, ikke mindst når teknologien formentlig inden længe også åbner mulighed for at generere AI-skabte levende billeder. Men samtidig åbner der sig stribevis af etiske dilemmaer – foruden spørgsmål om ophavsret m.v. Eksempelvis er det nu let som ingenting at fremstille såkaldte deepfake, altså billeder af kendte personer i sammenhænge, der er falske og måske krænkende, men som kan se ganske overbevisende ud.
Vi skal også runde de fjernstyrede droner, som det tilsyneladende lykkedes ukrainerne at sejle ind i Sevastopol havn, hvor de torpedere en række russiske orlogsfartøjer. Ifølge billeder af en strandet drone havde de vandscooter-motor og Starlink-antenne.
Links
OpenAI offentliggør Dall·E 2
Da AI løste skak: »Det er svært at tilføre noget nyt længere«
Vandscooter-motor og Starlink-antenne: Fjernstyrede dronebåde angriber russisk flåde
Andreas Mogensen i skarp træning: Øver sig på alt, der kan gå galt i rummet
29 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Anders Kjærulff, journalist og medstifter af tænketanken Analogiseringsstyrelsen
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal det handle om digitalisering – eller rettere en styrelse, der arbejder for det modsatte: analogisering. Blandt de ti analoge rettigheder, som Analogiseringsstyrelsen kæmper for, er, at al borgerbetjening skal tilgodese både digitale og analoge danskere. Og af samme grund skal myndighederne aldrig kunne pålægge borgerne at være forbundet til internettet eller være i besiddelse af mobiltelefoner.
På trods af et umiskendeligt sarkastisk glimt i øjet på Anders Kjærulff og hans fuldmægtigkolleger i styrelsen, mener de det skam alvorligt. Tal fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at en tredjedel af danskerne er digitalt udfordrede og sommetider har brug for hjælp til at håndtere digitale løsninger, mens 17-22 procent karakteriseres som er digitalt udsatte. Dette gælder bl.a. danskere uden NemID og bankkonto.
Du kan i øvrigt møde Anders Kjærulff og Jesper Balslev fra Analogiseringsstyrelsen på Bogforum i Bella Center lørdag 5. november kl. 14.30 på Debatscenen på stand Foyer F7.
Links
Analogiseringsstyrelsen
Uddrag af Analogiseringsstyrelsens kommende bog
Transformator: Tech-giganter stalker dig på nettet – sådan går du under radaren
En kvart kilometer af Nord Stream 1 er sprængt i stumper: Spredt ud over havbunden
Gaskrisen gør gasfyrede elværker 10 gange dyrere end solenergi
Storbritannien klar til at lægge gammel teletjeneste i graven
En kodefejl gav rød blok et mandat for lidt i DR's valgprognose
Medvirkende: Anders Kjærulff, journalist og medstifter af tænketanken Analogiseringsstyrelsen
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal det handle om digitalisering – eller rettere en styrelse, der arbejder for det modsatte: analogisering. Blandt de ti analoge rettigheder, som Analogiseringsstyrelsen kæmper for, er, at al borgerbetjening skal tilgodese både digitale og analoge danskere. Og af samme grund skal myndighederne aldrig kunne pålægge borgerne at være forbundet til internettet eller være i besiddelse af mobiltelefoner.
På trods af et umiskendeligt sarkastisk glimt i øjet på Anders Kjærulff og hans fuldmægtigkolleger i styrelsen, mener de det skam alvorligt. Tal fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at en tredjedel af danskerne er digitalt udfordrede og sommetider har brug for hjælp til at håndtere digitale løsninger, mens 17-22 procent karakteriseres som er digitalt udsatte. Dette gælder bl.a. danskere uden NemID og bankkonto.
Du kan i øvrigt møde Anders Kjærulff og Jesper Balslev fra Analogiseringsstyrelsen på Bogforum i Bella Center lørdag 5. november kl. 14.30 på Debatscenen på stand Foyer F7.
Links
Analogiseringsstyrelsen
Uddrag af Analogiseringsstyrelsens kommende bog
Transformator: Tech-giganter stalker dig på nettet – sådan går du under radaren
En kvart kilometer af Nord Stream 1 er sprængt i stumper: Spredt ud over havbunden
Gaskrisen gør gasfyrede elværker 10 gange dyrere end solenergi
Storbritannien klar til at lægge gammel teletjeneste i graven
En kodefejl gav rød blok et mandat for lidt i DR's valgprognose
24 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske og Frederik Marcher Hansen
Klip: Søren Rask Petersen
I 70’erne var det meget svært at finde en a-kraft tilhænger i Danmark. Men tiderne skifter, energikriser kommer og går – og holdninger flytter sig. I dag er hele 40 procent af danskerne er tilhængere, og 36 procent modstandere af atomkraft.
I den seneste uge har der nærmest ikke været et nyheds- eller debatprogram uden at emnet er kommet op. Men hver eneste gang skal vi høre på valgforskere, der filosoferer over, hvordan det mon kan være. Vi vil meget hellere se på de teknologiske argumenter, og det gør vi i ugens episode af Transformator.
Links
Forsker angriber notat om a-kraft i Danmark: 7 løse påstande og faktuelle fejl
Hør hele interviewet med Atomkraft Ja Tak på Danmarks Radios P3
Online valgmøde på ing.dk
Foreningen Atomkraft Ja Tak
Medvirkende: Bjørn Godske og Frederik Marcher Hansen
Klip: Søren Rask Petersen
I 70’erne var det meget svært at finde en a-kraft tilhænger i Danmark. Men tiderne skifter, energikriser kommer og går – og holdninger flytter sig. I dag er hele 40 procent af danskerne er tilhængere, og 36 procent modstandere af atomkraft.
I den seneste uge har der nærmest ikke været et nyheds- eller debatprogram uden at emnet er kommet op. Men hver eneste gang skal vi høre på valgforskere, der filosoferer over, hvordan det mon kan være. Vi vil meget hellere se på de teknologiske argumenter, og det gør vi i ugens episode af Transformator.
Links
Forsker angriber notat om a-kraft i Danmark: 7 løse påstande og faktuelle fejl
Hør hele interviewet med Atomkraft Ja Tak på Danmarks Radios P3
Online valgmøde på ing.dk
Foreningen Atomkraft Ja Tak
37 Minuten
Vært: Henrik Heide
Klip: Søren Rask Petersen
Medvirkende: Michael Rothenborg, Henrik Vinther Nielsen, Simon Freiesleben og Carl Juul Nielsen
I denne uges Transformator ser vi nærmere på det danske vandmiljø og de giftige stoffer, vi hver dag lukker ud i det. For hvis du troede, at den slags stoppede efter Cheminova-skandalen og de andre generationsforureninger, så er der deprimerende nyheder.
Siden begyndelsen af 50’erne har perfluorerede og polyfluorerede alkylstoffer, PFAS, være populære på grund af deres vand- og fedtskyende kvaliteter, og de er blevet flittigt brugt i alt fra fødevareemballage til brandslukningsskum. I dag kalder vi dem evighedskemikalier, da de er svært nedbrydelige, og nu viser det sig også, at rensningsanlæggene har store problemer med dem. Faktisk er PFAS-koncentrationen højere i udløbsvandet end i det vand, anlæggene modtager.
EU sætter grænser for, hvor mange giftstoffer, der må lukkes ud i farvandene. Men kommunerne kan give dispensation til såkaldte blandingszoner, hvor højere koncentrationer af kviksølv, PFOS og andre kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer kan udledes, fordi man medregner den opblanding og fortynding, der sker i recipienten. Miljøstyrelsen har imidlertid intet overblik over, hvor disse zoner er.
Vi har alle et varierende antal skraldespande stående derhjemme til affaldssortering. Men der er stor forskel fra kommune til kommune, selvom det egentligt var meningen, at vi på nuværende tidspunkt skulle have sortering i ni fraktioner overalt. Den tiende med tekstil kommer til næste år. Vi tager en status på, hvor langt kommunerne er kommet.
Cloudgaming er ugens sidste emne, for fra 18. januar næste år er der game over for spilplatformen Stadia, som Google lancerede for godt to år siden, og som flere så som spilverdenens svar på tv-streamingtjenester som Netflix og HBO.
Links
PFAS-niveauer stiger gennem renseanlæg: Grænseværdi overskredet med over en faktor 100
Giftige udledninger fortyndes i åer, have og fjorde: Omfanget forarger fiskere og forskere
Interaktivt kort: Danmarks ukendte blandingszoner, hvor naturen fortynder forurening
Google lukker sin ambitiøse cloudgaming-service
Klip: Søren Rask Petersen
Medvirkende: Michael Rothenborg, Henrik Vinther Nielsen, Simon Freiesleben og Carl Juul Nielsen
I denne uges Transformator ser vi nærmere på det danske vandmiljø og de giftige stoffer, vi hver dag lukker ud i det. For hvis du troede, at den slags stoppede efter Cheminova-skandalen og de andre generationsforureninger, så er der deprimerende nyheder.
Siden begyndelsen af 50’erne har perfluorerede og polyfluorerede alkylstoffer, PFAS, være populære på grund af deres vand- og fedtskyende kvaliteter, og de er blevet flittigt brugt i alt fra fødevareemballage til brandslukningsskum. I dag kalder vi dem evighedskemikalier, da de er svært nedbrydelige, og nu viser det sig også, at rensningsanlæggene har store problemer med dem. Faktisk er PFAS-koncentrationen højere i udløbsvandet end i det vand, anlæggene modtager.
EU sætter grænser for, hvor mange giftstoffer, der må lukkes ud i farvandene. Men kommunerne kan give dispensation til såkaldte blandingszoner, hvor højere koncentrationer af kviksølv, PFOS og andre kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer kan udledes, fordi man medregner den opblanding og fortynding, der sker i recipienten. Miljøstyrelsen har imidlertid intet overblik over, hvor disse zoner er.
Vi har alle et varierende antal skraldespande stående derhjemme til affaldssortering. Men der er stor forskel fra kommune til kommune, selvom det egentligt var meningen, at vi på nuværende tidspunkt skulle have sortering i ni fraktioner overalt. Den tiende med tekstil kommer til næste år. Vi tager en status på, hvor langt kommunerne er kommet.
Cloudgaming er ugens sidste emne, for fra 18. januar næste år er der game over for spilplatformen Stadia, som Google lancerede for godt to år siden, og som flere så som spilverdenens svar på tv-streamingtjenester som Netflix og HBO.
Links
PFAS-niveauer stiger gennem renseanlæg: Grænseværdi overskredet med over en faktor 100
Giftige udledninger fortyndes i åer, have og fjorde: Omfanget forarger fiskere og forskere
Interaktivt kort: Danmarks ukendte blandingszoner, hvor naturen fortynder forurening
Google lukker sin ambitiøse cloudgaming-service
32 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Sybille Hildebrandt, Bjørn Godske, Mads Lorenzen og Liv Bjerg Lillevang
I denne uges Transformator handler det først om hullerne i gasledningerne Nord Stream 1 og 2. For kan det virkelig passe, at ingen planlæggere har forholdt sig til risikoen for sabotage? Noget tyder på, at det har været en blind vinkel i de rapporter, der ligger til grund for etableringen.
Men hvad gør man ved to rør, der er mere eller mindre fulde af havvand – kan de overhovedet reddes, inden de korroderer? Der får man ingen svar på fra Nord Stream AG eller det russiske selskab Gazprom. Men vi ser på de forskellige metoder, som Energinet har i beredskab, hvis noget lignende skulle ske med deres rør.
MitID indeholder flere alvorlige designfejl, der gør det muligt både at gætte titusindvis af danskeres brugernavne og at lukke de mange brugere ude fra systemet i dagevis. Det har Ingeniørens it-medie Version2 afsløret ved selv at gå på jagt efter fejlene i systemet. Mads Lorenzen fortæller hvordan.
Til slut runder vi ugens Nobelpris – den første i 25 år – der gik til professor ved Københavns Universitet Morten Meldal, som gennem adskillige år har været udpeget som kandidat til Nobelprisen i kemi for sit arbejde med og udvikling af click-kemi. Liv Bjerg Lillevang fortæller, hvad det er, og hvad det kan bruges til.
Links
Myndigheder har etableret den danske del af Baltic Pipe uden en tanke på sabotage
Havvand er strømmet ind i rørene: Saltvand gør fremtiden usikker for Nordstream
Gasledninger mange steder i danske farvande: Sådan håndterer Energinet skader
Uhyre simpelt hack kan gætte brugernavne og blokere adgangen til MitID
Myndighed bag MitID efter kritik af sikkerheden: »Det er den måde systemet virker på«
Dansk professor modtager tredelt Nobelpris for kronjuvelen i klikkende kemi
Medvirkende: Sybille Hildebrandt, Bjørn Godske, Mads Lorenzen og Liv Bjerg Lillevang
I denne uges Transformator handler det først om hullerne i gasledningerne Nord Stream 1 og 2. For kan det virkelig passe, at ingen planlæggere har forholdt sig til risikoen for sabotage? Noget tyder på, at det har været en blind vinkel i de rapporter, der ligger til grund for etableringen.
Men hvad gør man ved to rør, der er mere eller mindre fulde af havvand – kan de overhovedet reddes, inden de korroderer? Der får man ingen svar på fra Nord Stream AG eller det russiske selskab Gazprom. Men vi ser på de forskellige metoder, som Energinet har i beredskab, hvis noget lignende skulle ske med deres rør.
MitID indeholder flere alvorlige designfejl, der gør det muligt både at gætte titusindvis af danskeres brugernavne og at lukke de mange brugere ude fra systemet i dagevis. Det har Ingeniørens it-medie Version2 afsløret ved selv at gå på jagt efter fejlene i systemet. Mads Lorenzen fortæller hvordan.
Til slut runder vi ugens Nobelpris – den første i 25 år – der gik til professor ved Københavns Universitet Morten Meldal, som gennem adskillige år har været udpeget som kandidat til Nobelprisen i kemi for sit arbejde med og udvikling af click-kemi. Liv Bjerg Lillevang fortæller, hvad det er, og hvad det kan bruges til.
Links
Myndigheder har etableret den danske del af Baltic Pipe uden en tanke på sabotage
Havvand er strømmet ind i rørene: Saltvand gør fremtiden usikker for Nordstream
Gasledninger mange steder i danske farvande: Sådan håndterer Energinet skader
Uhyre simpelt hack kan gætte brugernavne og blokere adgangen til MitID
Myndighed bag MitID efter kritik af sikkerheden: »Det er den måde systemet virker på«
Dansk professor modtager tredelt Nobelpris for kronjuvelen i klikkende kemi
30 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Rasmus Brask, solcelleejer, og Peter Bjerregaard, markedsreguleringschef i Better Energy
I denne uges Transformator taler vi først med Rasmus Brask fra Nørresundby, som har skrevet til Transformator efter en tidligere episode, hvor det fremgik, at batterier til solcelleanlæg ikke kan betale sig for de fleste. Han har selv et anlæg på 8 kW, med et 11 kWh LFP-batteri og en Tesla i garagen, som et intelligent styringssystem sørger for at oplade, når det betaler sig bedst. Hør, hvordan han får økonomien til at spille.
Næste gæst er Peter Bjerregaard, som er markedsreguleringschef i det vedvarende energiselskab Better Energy, der sælger støttefri, grøn strøm fra egne solcelleparker, som virksomheden både udvikler, bygger, drifter og ejer. Han peger på, at vi er langt bagud med at udbygge det danske elnet og kommer med bud på, hvordan vi får mere fart på etableringen af store solcelleparker i Danmark.
Links
Rasmus køber og sælger fra sit solcelleanlæg: Der er rigtig god økonomi i det
Det kan ikke betale sig: Solceller med batterier er kun økonomisk for få
Oplysningsfilm: Spar på energien med Olie Banden alias Olsen-Banden
Hvis du vil læse artiklerne, kan du oprette et gratis prøveabonnement HER
Medvirkende: Rasmus Brask, solcelleejer, og Peter Bjerregaard, markedsreguleringschef i Better Energy
I denne uges Transformator taler vi først med Rasmus Brask fra Nørresundby, som har skrevet til Transformator efter en tidligere episode, hvor det fremgik, at batterier til solcelleanlæg ikke kan betale sig for de fleste. Han har selv et anlæg på 8 kW, med et 11 kWh LFP-batteri og en Tesla i garagen, som et intelligent styringssystem sørger for at oplade, når det betaler sig bedst. Hør, hvordan han får økonomien til at spille.
Næste gæst er Peter Bjerregaard, som er markedsreguleringschef i det vedvarende energiselskab Better Energy, der sælger støttefri, grøn strøm fra egne solcelleparker, som virksomheden både udvikler, bygger, drifter og ejer. Han peger på, at vi er langt bagud med at udbygge det danske elnet og kommer med bud på, hvordan vi får mere fart på etableringen af store solcelleparker i Danmark.
Links
Rasmus køber og sælger fra sit solcelleanlæg: Der er rigtig god økonomi i det
Det kan ikke betale sig: Solceller med batterier er kun økonomisk for få
Oplysningsfilm: Spar på energien med Olie Banden alias Olsen-Banden
Hvis du vil læse artiklerne, kan du oprette et gratis prøveabonnement HER
38 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov og Liv Bjerg Lillevang
I denne uges Transformator skal det først handle om CO2-lagring. For selvom vi er godt i gang med at elektrificere transporten, bygge vindmølleparker og gøre strømmen i kontakten grøn, så bliver vi også nødt til at indfange og lagre eller bruge de 42 ton CO2, vi hvert år udleder, i stedet for bare at lukke den ud i atmosfæren. Det siger FN’s klimapanel, og det er også målet i regeringens klimaprogram.
Derfor ser vi på, hvor langt vi egentligt er med de teknologier, der skal indfange og gemme CO2 – hvor modne de er hver især, og hvor meget CO2 vi kan fange med dem.
Med en donation på halvanden milliard kroner har Novo Nordisk Fonden givet forskere og ingeniører ved Niels Bohr Institutet til opgave at udvikle en fejltolerant kvantecomputer over de næste 12 år. Målet er at skabe verdens bedste af slagsen. Men hvad adskiller egentlig en kvantecomputer fra en vanlig en af slagsen?
Links
ANALYSE Vi har brug for CO2-lagring - men der er ikke et quick fix
CO2-lagring: De 5 bedst egnede steder at skaffe indfanget kuldioxid af vejen
Novo Nordisk Fonden donerer halvanden milliard til udvikling af verdens bedste kvantecomputer
Kvanteprofessor i spidsen for milliardprojekt: ‘Intet quick fix til at bygge en kvantecomputer‘’
Bekymringer gjort til skamme: Batterier i elbiler lever længere end bilen‘’
Medvirkende: Jens Ramskov og Liv Bjerg Lillevang
I denne uges Transformator skal det først handle om CO2-lagring. For selvom vi er godt i gang med at elektrificere transporten, bygge vindmølleparker og gøre strømmen i kontakten grøn, så bliver vi også nødt til at indfange og lagre eller bruge de 42 ton CO2, vi hvert år udleder, i stedet for bare at lukke den ud i atmosfæren. Det siger FN’s klimapanel, og det er også målet i regeringens klimaprogram.
Derfor ser vi på, hvor langt vi egentligt er med de teknologier, der skal indfange og gemme CO2 – hvor modne de er hver især, og hvor meget CO2 vi kan fange med dem.
Med en donation på halvanden milliard kroner har Novo Nordisk Fonden givet forskere og ingeniører ved Niels Bohr Institutet til opgave at udvikle en fejltolerant kvantecomputer over de næste 12 år. Målet er at skabe verdens bedste af slagsen. Men hvad adskiller egentlig en kvantecomputer fra en vanlig en af slagsen?
Links
ANALYSE Vi har brug for CO2-lagring - men der er ikke et quick fix
CO2-lagring: De 5 bedst egnede steder at skaffe indfanget kuldioxid af vejen
Novo Nordisk Fonden donerer halvanden milliard til udvikling af verdens bedste kvantecomputer
Kvanteprofessor i spidsen for milliardprojekt: ‘Intet quick fix til at bygge en kvantecomputer‘’
Bekymringer gjort til skamme: Batterier i elbiler lever længere end bilen‘’
32 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing og Bjørn Godske
I denne uges Transformator skal vi først på feltarbejde. Ifølge danske eksperter er der god grund til at få undersøgt, om vi også her i Danmark kan konstatere foruening med PFAS i områder omkring affaldsforbrændingsanlæg, ligesom miljøorganisationen Toxicowatch sidste år gjorde i den spanske hovedstad, Madrid. Indholdet i fyrrenåle er en god indikator for forurening, så det er dem, vi er kørt ud for at indsamle og sende til analyse.
I 2032 skal vi forberede os på gennemsnitligt 38 minutters strømafbrydelse årligt. Det fremgår af den årlige Elforsyningsredegørelse fra Energinet. Det mere ustabile elnet skyldes bl.a. en større andel af vindmøller og færre store kraftværker i systemet. Udfaldene vil typisk forekomme på dage i vinterhalvåret med højt elforbrug og forholdsvis lav elproduktion fra vind og sol, hvis store produktionsenheder eller udlandsforbindelser samtidig er ude af drift.
Til slut kan du høre om den danske rapper med kunstnernavnet Emilio Hestepis, hvis alter ego hedder Niels Kern og arbejder som it-supporter i Undervisningsministeriet. Han har investeret to års fritid i at fodre en algoritme med ti forskellige beats og en masse forskellige vers, hvorefter du på hjemmesiden enmilliardpizzaer.dk kan få serveret en milliard forskellige autogenererede pizza-rapsange.
Links
Miljøorganisation advarer: Måler alarmerende høje mængder PFAS ved forbrændingsanlæg
Ude i fremtiden risikerer Østdanmark op til 252 minutter årligt uden el
Emilio Hestepis serverer en milliard pizzaer
Bestil din helt unikke pizza-rap her
Medvirkende: Thomas Djursing og Bjørn Godske
I denne uges Transformator skal vi først på feltarbejde. Ifølge danske eksperter er der god grund til at få undersøgt, om vi også her i Danmark kan konstatere foruening med PFAS i områder omkring affaldsforbrændingsanlæg, ligesom miljøorganisationen Toxicowatch sidste år gjorde i den spanske hovedstad, Madrid. Indholdet i fyrrenåle er en god indikator for forurening, så det er dem, vi er kørt ud for at indsamle og sende til analyse.
I 2032 skal vi forberede os på gennemsnitligt 38 minutters strømafbrydelse årligt. Det fremgår af den årlige Elforsyningsredegørelse fra Energinet. Det mere ustabile elnet skyldes bl.a. en større andel af vindmøller og færre store kraftværker i systemet. Udfaldene vil typisk forekomme på dage i vinterhalvåret med højt elforbrug og forholdsvis lav elproduktion fra vind og sol, hvis store produktionsenheder eller udlandsforbindelser samtidig er ude af drift.
Til slut kan du høre om den danske rapper med kunstnernavnet Emilio Hestepis, hvis alter ego hedder Niels Kern og arbejder som it-supporter i Undervisningsministeriet. Han har investeret to års fritid i at fodre en algoritme med ti forskellige beats og en masse forskellige vers, hvorefter du på hjemmesiden enmilliardpizzaer.dk kan få serveret en milliard forskellige autogenererede pizza-rapsange.
Links
Miljøorganisation advarer: Måler alarmerende høje mængder PFAS ved forbrændingsanlæg
Ude i fremtiden risikerer Østdanmark op til 252 minutter årligt uden el
Emilio Hestepis serverer en milliard pizzaer
Bestil din helt unikke pizza-rap her
