Teknisk set Archiv
393 Episoden
28 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Henrik Møller Jørgensen, civilingeniør og manden bag hjemmesiden elforbrug.nu
Malthe Thingvad, elektronikingeniør, Spirii
Tobias Bornakke, partner, analysevirksomheden Analyse & Tal
Peter Bech-Nielsen, stifter og chefredaktør på Radar og politisk redaktør for Version2 og Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
Der er rigtig mange penge at spare på at skubbe opladningen af elbilen til efter kogespidsen i aftentimerne. I runde tal en tier om dagen, mener Henrik Møller Jørgensen fra elforbrug.nu i denne uges Transformator, der afslører danskernes ladevaner. Men selvom der er penge at spare, sætter hver femte elbilist stadig bare stikket i hjemmeladeren, når de kommer hjem, selvom et hurtigt besøg i laderens app kan flytte forbruget.
Men alle de elbilister, der har fanget pointen og sat laderen til at hente strømmen om natten, hvor prisen og elafgiften er i bund, flytter forbruget til de samme nattetimer. Det afføder et helt nyt problem med overbelastning. Resultatet begynder at ligne en ny kogespids, fortæller Malthe Thingvad, der er nyuddannet elektroingeniør og netop har afsluttet sine studier med et speciale om danskerens ladevaner.
Med data fra et helt års forbrug på 3000 private ladestandere bliver mønsteret tydeligt, og med udviklingen i den danske elbilpark bliver vi nødt til at skubbe til adfærden med andre midler end afgifter, mener Malthe Thingvad.
»Der er brug for meget mere intelligente løsninger. Netselskaberne kender allerede forbruget i de forskellige dele af deres netværk i forskellige timer. Et scenairie kunne så være, at selskaberne bruger den information til at anmode ladeoperatørerne om at skrue på effekten i de timer, hvor der er risiko for overbelastning,« siger han.
»De fleste sætter jo alligevel stikket i laderen, når de kommer hjem om eftermiddagen. og den sidder der så i et ret langt tidsrum. Og det giver en hel del fleksibilitet. Så hvis du lige skruer et par ampere ned i nogle af nattetimerne, så har det ikke nogen stor påvirkning på forbrugeren.«
Privatlivet på internettet er truet. I fremtiden bliver nødt til at identificere os i langt højere grad på nettet for at bekæmpe disinformation, hadtale på sociale medier og beskytte vores børn og unge. Det mener Tobias Bornakke, der er formand for den nordiske tech-tænketank, der blev nedsat af daværende S-kulturminister Ane Halboe-Jørgensen. Den er netop kommet med en række anbefalinger om bl.a. at oprette et nordisk center for tech og demokrati, der skal politikudvikle og håndhæve ny europæisk techlovgivning.
Links
Malthe Thingvads speciale: Electric vehicle user behavior modelling based on real charging data
Henrik Møller Jørgensens site elforbrug.nu
Den nordiske tech-tænketank
Leder: Lad os beskytte vores børn og demokrati med verificering, ikke identifikation
Hør hele interviewet med Thomas Bornakke
Medvirkende:
Henrik Møller Jørgensen, civilingeniør og manden bag hjemmesiden elforbrug.nu
Malthe Thingvad, elektronikingeniør, Spirii
Tobias Bornakke, partner, analysevirksomheden Analyse & Tal
Peter Bech-Nielsen, stifter og chefredaktør på Radar og politisk redaktør for Version2 og Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
Der er rigtig mange penge at spare på at skubbe opladningen af elbilen til efter kogespidsen i aftentimerne. I runde tal en tier om dagen, mener Henrik Møller Jørgensen fra elforbrug.nu i denne uges Transformator, der afslører danskernes ladevaner. Men selvom der er penge at spare, sætter hver femte elbilist stadig bare stikket i hjemmeladeren, når de kommer hjem, selvom et hurtigt besøg i laderens app kan flytte forbruget.
Men alle de elbilister, der har fanget pointen og sat laderen til at hente strømmen om natten, hvor prisen og elafgiften er i bund, flytter forbruget til de samme nattetimer. Det afføder et helt nyt problem med overbelastning. Resultatet begynder at ligne en ny kogespids, fortæller Malthe Thingvad, der er nyuddannet elektroingeniør og netop har afsluttet sine studier med et speciale om danskerens ladevaner.
Med data fra et helt års forbrug på 3000 private ladestandere bliver mønsteret tydeligt, og med udviklingen i den danske elbilpark bliver vi nødt til at skubbe til adfærden med andre midler end afgifter, mener Malthe Thingvad.
»Der er brug for meget mere intelligente løsninger. Netselskaberne kender allerede forbruget i de forskellige dele af deres netværk i forskellige timer. Et scenairie kunne så være, at selskaberne bruger den information til at anmode ladeoperatørerne om at skrue på effekten i de timer, hvor der er risiko for overbelastning,« siger han.
»De fleste sætter jo alligevel stikket i laderen, når de kommer hjem om eftermiddagen. og den sidder der så i et ret langt tidsrum. Og det giver en hel del fleksibilitet. Så hvis du lige skruer et par ampere ned i nogle af nattetimerne, så har det ikke nogen stor påvirkning på forbrugeren.«
Privatlivet på internettet er truet. I fremtiden bliver nødt til at identificere os i langt højere grad på nettet for at bekæmpe disinformation, hadtale på sociale medier og beskytte vores børn og unge. Det mener Tobias Bornakke, der er formand for den nordiske tech-tænketank, der blev nedsat af daværende S-kulturminister Ane Halboe-Jørgensen. Den er netop kommet med en række anbefalinger om bl.a. at oprette et nordisk center for tech og demokrati, der skal politikudvikle og håndhæve ny europæisk techlovgivning.
Links
Malthe Thingvads speciale: Electric vehicle user behavior modelling based on real charging data
Henrik Møller Jørgensens site elforbrug.nu
Den nordiske tech-tænketank
Leder: Lad os beskytte vores børn og demokrati med verificering, ikke identifikation
Hør hele interviewet med Thomas Bornakke
35 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Mads Aarup, civilingeniør og talsperson for Forenede Danske Elbilister
Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi
Klip: Søren Rask Petersen
Den 17 år gamle Berlingo blev i påsken skiftet ud med en elbil. Men mormorladeren, der lå i bagagerummet, var ikke meget bevendt, og her meldte det første spørgsmål sig: Hvormange watt og ampere skal den være på?
Men det var kun begyndelsen. For det viste sig hurtigt, at der også var meget store prisforskelle, alt efter hvilken app man vælger at bruge på de forskellige ladestandere, der står lige ved siden af hinanden.
Der var med andre ord brug for en vejviser i den kafkaske prislabyrint, og i ugens Transformator har vi hele to gæster i studiet med solid erfaring i, hvordan man sikrer sig den billigste strøm.
Links
FDM: Sådan finder du vej til den rette ladeløsning
Mads Aarup på LinkedIn
Ilyas Dogru på LinkedIn
Medvirkende:
Mads Aarup, civilingeniør og talsperson for Forenede Danske Elbilister
Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi
Klip: Søren Rask Petersen
Den 17 år gamle Berlingo blev i påsken skiftet ud med en elbil. Men mormorladeren, der lå i bagagerummet, var ikke meget bevendt, og her meldte det første spørgsmål sig: Hvormange watt og ampere skal den være på?
Men det var kun begyndelsen. For det viste sig hurtigt, at der også var meget store prisforskelle, alt efter hvilken app man vælger at bruge på de forskellige ladestandere, der står lige ved siden af hinanden.
Der var med andre ord brug for en vejviser i den kafkaske prislabyrint, og i ugens Transformator har vi hele to gæster i studiet med solid erfaring i, hvordan man sikrer sig den billigste strøm.
Links
FDM: Sådan finder du vej til den rette ladeløsning
Mads Aarup på LinkedIn
Ilyas Dogru på LinkedIn
35 Minuten
Vært: Henrik Heide og Daniel Dan Jørgensen
Medvirkende: Laurids Hovgaard, Bjørn Godske og Daniel Dan Jørgensen
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator handler det først om robotter, som vi traditionelt har været gode til at producere og tage i brug her i landet. Men hvor Danmark i 2014 lå på en femteplads i ver den i det, der kaldes robottæthed, er vi her syv år senere røget ned på en 12. plads.
Vindmøller dræber alle fuglene, påstod i hvert fald Donald Trump. Men nu har det svenske energiselskab Vattenfall gennemført et toårigt studie af havfugles adfærd i forbindelse med en havmøllepark ud for Aberdeen i Skotland. Og her er den overordnede konklusion, at fuglene er overraskende gode til at undgå møllernes vinger
Ole G Mouritzen er professor ved Københavns Universitet med en lang forskerkarriere indenfor bio- og gastrofysik bag sig. Hans interesse for og glæde ved sushi er i dag blevet et bidrag til den grønne omstilling. Dan Jørgensen har haft Ole Mouritsen i studiet.
Links
Deltag i Ingeniørens briefing: Danske robotter i krise
Myte om havfugle og vindmøllevinger aflivet af nye forskningsresultater
Danmark rasler ned ad robot-ranglisten: Automatisering i industrien gået i stå
Medvirkende: Laurids Hovgaard, Bjørn Godske og Daniel Dan Jørgensen
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator handler det først om robotter, som vi traditionelt har været gode til at producere og tage i brug her i landet. Men hvor Danmark i 2014 lå på en femteplads i ver den i det, der kaldes robottæthed, er vi her syv år senere røget ned på en 12. plads.
Vindmøller dræber alle fuglene, påstod i hvert fald Donald Trump. Men nu har det svenske energiselskab Vattenfall gennemført et toårigt studie af havfugles adfærd i forbindelse med en havmøllepark ud for Aberdeen i Skotland. Og her er den overordnede konklusion, at fuglene er overraskende gode til at undgå møllernes vinger
Ole G Mouritzen er professor ved Københavns Universitet med en lang forskerkarriere indenfor bio- og gastrofysik bag sig. Hans interesse for og glæde ved sushi er i dag blevet et bidrag til den grønne omstilling. Dan Jørgensen har haft Ole Mouritsen i studiet.
Links
Deltag i Ingeniørens briefing: Danske robotter i krise
Myte om havfugle og vindmøllevinger aflivet af nye forskningsresultater
Danmark rasler ned ad robot-ranglisten: Automatisering i industrien gået i stå
32 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske, Louise Olifent og Thomas Djursing
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator handler det først om forbrændingsmotoren, som de 27 EU-lande i efteråret vedtog at udfase i biler i 2035. Men i ellevte time inden aftalen fik de endelige underskrifter, har tyskerne slået bak, stærkt presset af den tyske bilindustri. Og nu skal bilerne også regnes for grønne, hvis de kan køre på 100 procent CO2-neutrale e-fuels, som brint, metanol, syntetisk benzin eller diesel.
Da Første Verdenskrig brød ud, blev alle tyske forskere smidt ud af europæiske forskningssamarbejder. Nu er krigen tilbrage på europæisk jord, og nu er det russiske forskere, der ryger porten. Og for de få tilbageværende russiske ansatte på CERN og XFEL er fremtiden højst usikker.
Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund, men cybertruslen har samtidig gjort os til et af verdens mest sårbare samfund. Et nyt EU-direktiv stiller krav til virksomhederne om at øge it-sikkerheden, ellers risikerer de store bøder.
Links
Tyskland slår bak i EU: Vil holde liv i forbrændingsmotoren efter 2035
LEDER Sløve myndigheder gambler med Danmarks it-sikkerhed
Russiske forskere smides på porten: Boykot trækker tråde til Første Verdenskrig
Medvirkende: Bjørn Godske, Louise Olifent og Thomas Djursing
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator handler det først om forbrændingsmotoren, som de 27 EU-lande i efteråret vedtog at udfase i biler i 2035. Men i ellevte time inden aftalen fik de endelige underskrifter, har tyskerne slået bak, stærkt presset af den tyske bilindustri. Og nu skal bilerne også regnes for grønne, hvis de kan køre på 100 procent CO2-neutrale e-fuels, som brint, metanol, syntetisk benzin eller diesel.
Da Første Verdenskrig brød ud, blev alle tyske forskere smidt ud af europæiske forskningssamarbejder. Nu er krigen tilbrage på europæisk jord, og nu er det russiske forskere, der ryger porten. Og for de få tilbageværende russiske ansatte på CERN og XFEL er fremtiden højst usikker.
Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund, men cybertruslen har samtidig gjort os til et af verdens mest sårbare samfund. Et nyt EU-direktiv stiller krav til virksomhederne om at øge it-sikkerheden, ellers risikerer de store bøder.
Links
Tyskland slår bak i EU: Vil holde liv i forbrændingsmotoren efter 2035
LEDER Sløve myndigheder gambler med Danmarks it-sikkerhed
Russiske forskere smides på porten: Boykot trækker tråde til Første Verdenskrig
38 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Therese Moreau, Liv Bjerg Lillevang og Peter Christian Bech-Nielsen, politisk redaktør på Ingeniøren og Version2
Klip: Søren Rask Petersen
Denne uges Transformator handler om tre bekymrende tendenser. Da det amerikanske forskningslaboratorium OpenAI i tirsdags lancerede sin nyeste deep learning-model, GPT-4, blev de udsat for hård kritik, og den medfølgende tekniske rapport blev kaldt »grinagtig«, fordi den manglede grundlæggende tekniske informationer bag den nye multimodale model. Med andre ord er dens datagrundlag og tekniske specifikationer en ‘black box’, hvilket ikke rimer med ordet ‘Open’ i firmanavnet.
13 danske patienter er blevet smittet med multiresistente bakterier efter at have indtaget antibiotikummet Dicillin. Meget tyder på, at forureningen skyldes mangelfuld rengøring, men hvordan kunne det ske?
Efter advarsler fra Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed om faren for kinesisk spionage slettes der nu TikTok-apps på livet løs blandt politikere, i ministerier m.v. Men hvad er det egentlig for informationer, TikTok indsamler om sine brugere?
Links
OpenAI lancerer GPT-4
Forskere, udviklere og erhvervsfolk revser OpenAIs GPT4-lancering: »Der er ingen måde at validere det på«
TikTok-klip med forfalskede præsidentstemmer
Nyt i Dicillin-sagen: Gelatine i kapsler er næppe årsag til smitte med resistente bakterier
SSI finder flere patienter: Resistensgenerne fra tilbagekaldt antibiotika har spredt sig
Radar: Folketinget fraråder brug af TikTok på alle devices
Tidligere spionchef: Vi skal have fuld adgang til TikToks kildekode
Wired: Senator Warner Wants US Spies to Justify a TikTok Ban
Medvirkende: Therese Moreau, Liv Bjerg Lillevang og Peter Christian Bech-Nielsen, politisk redaktør på Ingeniøren og Version2
Klip: Søren Rask Petersen
Denne uges Transformator handler om tre bekymrende tendenser. Da det amerikanske forskningslaboratorium OpenAI i tirsdags lancerede sin nyeste deep learning-model, GPT-4, blev de udsat for hård kritik, og den medfølgende tekniske rapport blev kaldt »grinagtig«, fordi den manglede grundlæggende tekniske informationer bag den nye multimodale model. Med andre ord er dens datagrundlag og tekniske specifikationer en ‘black box’, hvilket ikke rimer med ordet ‘Open’ i firmanavnet.
13 danske patienter er blevet smittet med multiresistente bakterier efter at have indtaget antibiotikummet Dicillin. Meget tyder på, at forureningen skyldes mangelfuld rengøring, men hvordan kunne det ske?
Efter advarsler fra Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed om faren for kinesisk spionage slettes der nu TikTok-apps på livet løs blandt politikere, i ministerier m.v. Men hvad er det egentlig for informationer, TikTok indsamler om sine brugere?
Links
OpenAI lancerer GPT-4
Forskere, udviklere og erhvervsfolk revser OpenAIs GPT4-lancering: »Der er ingen måde at validere det på«
TikTok-klip med forfalskede præsidentstemmer
Nyt i Dicillin-sagen: Gelatine i kapsler er næppe årsag til smitte med resistente bakterier
SSI finder flere patienter: Resistensgenerne fra tilbagekaldt antibiotika har spredt sig
Radar: Folketinget fraråder brug af TikTok på alle devices
Tidligere spionchef: Vi skal have fuld adgang til TikToks kildekode
Wired: Senator Warner Wants US Spies to Justify a TikTok Ban
42 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Andreas Mogensen, astronaut, ESA, Simon Freiesleben og Liv Bjerg Lillevang.
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator kan du høre, hvor godt man holder sig fast på en rumvandring. Den danske astronaut Andreas Mogensen fortæller fra Nasa i Houston om sine forberedelser til det halve år på Den Internationale Rumstation. Interviewet er et uddrag af en længere videosnak, som du kan se link til herunder.
Møjsommeligt sorterer vi hver dag mælkekartoner og plastemballage i særlige affaldsspande. Men kunne man ikke lige så godt gå tilbage til at smide det hele i samme bøtte som restaffaldet og køre affaldet til et anlæg, hvor en maskine klarer sorteringsarbejdet for os? Jo, det er faktisk mindst lige så godt, i hvert fald for plastens vedkommende, ifølge en ny faglig vurdering fra Miljøstyrelsen, som giver grønt lys til ti fynske kommuner.
Det vil både få gavnlige og skadelige følger for agerbruget og skovbruget, at vi brænder kul af, forudsagde den svenske kemiker og nobelprismodtager Svante Arhenius så tidligt som for 103 år siden. Alligevel skulle vi helst frem til hovedrapporten fra FN’s klimapanel i august 2021, før internationale klimaforskere og deres klimamodeller kunne fastslå med sikkerhed, at den globale opvarmning er menneskeskabt.
Links
Miljøstyrelsen giver grønt lys til at droppe spanden til plastaffald
Andreas Mogensen træner intenst til mission: »Ens hjerne skriger, at hvis du giver slip, falder du ned«
Solen står op 16 gange i døgnet på ISS: Andreas Mogensen skal sove med dansk månelampe
Klimamodellernes over 100-årige historie: Nu kan vi regne ud, hvem der har ansvaret
Medvirkende: Andreas Mogensen, astronaut, ESA, Simon Freiesleben og Liv Bjerg Lillevang.
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator kan du høre, hvor godt man holder sig fast på en rumvandring. Den danske astronaut Andreas Mogensen fortæller fra Nasa i Houston om sine forberedelser til det halve år på Den Internationale Rumstation. Interviewet er et uddrag af en længere videosnak, som du kan se link til herunder.
Møjsommeligt sorterer vi hver dag mælkekartoner og plastemballage i særlige affaldsspande. Men kunne man ikke lige så godt gå tilbage til at smide det hele i samme bøtte som restaffaldet og køre affaldet til et anlæg, hvor en maskine klarer sorteringsarbejdet for os? Jo, det er faktisk mindst lige så godt, i hvert fald for plastens vedkommende, ifølge en ny faglig vurdering fra Miljøstyrelsen, som giver grønt lys til ti fynske kommuner.
Det vil både få gavnlige og skadelige følger for agerbruget og skovbruget, at vi brænder kul af, forudsagde den svenske kemiker og nobelprismodtager Svante Arhenius så tidligt som for 103 år siden. Alligevel skulle vi helst frem til hovedrapporten fra FN’s klimapanel i august 2021, før internationale klimaforskere og deres klimamodeller kunne fastslå med sikkerhed, at den globale opvarmning er menneskeskabt.
Links
Miljøstyrelsen giver grønt lys til at droppe spanden til plastaffald
Andreas Mogensen træner intenst til mission: »Ens hjerne skriger, at hvis du giver slip, falder du ned«
Solen står op 16 gange i døgnet på ISS: Andreas Mogensen skal sove med dansk månelampe
Klimamodellernes over 100-årige historie: Nu kan vi regne ud, hvem der har ansvaret
28 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Jan Christensen, afdelingschef, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF)
Henrik Sonne Nielsen, maskinmester, BEOF
Ole Johannes Westh, afdelingsleder, Trefor Elnet Øst
Klaus Vesløv, underdirektør og kommunikationschef, BEOF
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator er vi på besøg hos Bornholms Energi og Forsyning, hvor man er verdensmestre i ø-drift. For skibene, der passerer mellem Bornholm og Sverige, har en uheldig vane med at beskadige søkablet, der til daglig sikrer elforsyningen sammen med øens vindmøller, solceller og et biomasseanlæg.
Når uheldet er ude, ringer telefonen hos afdelingschef Jan Christensen, for så må kraftværkets fire store skibsmotorer fra 1970’erne startes op. De 16-cylindrede Mirrlees Blackstone-motorer har tilsammen over 25.000 hestekræfter, og generatorernes 19,5 MV er nødvendige for at spændingssætte øen efter et blackout.
Links
Video: 25.000 hk dieselmuskler starter, når Bornholm går i sort
Smeltet salt som batteri: Verdens første anlæg af sin slags står klar i Danmark om få år
Medvirkende:
Jan Christensen, afdelingschef, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF)
Henrik Sonne Nielsen, maskinmester, BEOF
Ole Johannes Westh, afdelingsleder, Trefor Elnet Øst
Klaus Vesløv, underdirektør og kommunikationschef, BEOF
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator er vi på besøg hos Bornholms Energi og Forsyning, hvor man er verdensmestre i ø-drift. For skibene, der passerer mellem Bornholm og Sverige, har en uheldig vane med at beskadige søkablet, der til daglig sikrer elforsyningen sammen med øens vindmøller, solceller og et biomasseanlæg.
Når uheldet er ude, ringer telefonen hos afdelingschef Jan Christensen, for så må kraftværkets fire store skibsmotorer fra 1970’erne startes op. De 16-cylindrede Mirrlees Blackstone-motorer har tilsammen over 25.000 hestekræfter, og generatorernes 19,5 MV er nødvendige for at spændingssætte øen efter et blackout.
Links
Video: 25.000 hk dieselmuskler starter, når Bornholm går i sort
Smeltet salt som batteri: Verdens første anlæg af sin slags står klar i Danmark om få år
26 Minuten
Værter: Bjørn Godske og Henrik Heide
Medvirkende: Anders Berner, journalist ved Bilbasen og ingeniør
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator befinder vi os i en Tesla på motorvejen syd for København. Bag rattet sidder biljournalist og ingeniør Anders Berner, som diskuterer Teslaens evner som bilist med Motorbloggens bestyrer, Bjørn Godske, som er gæstevært på podcasten.
Anledningen er den hårde kritik, der i USA er rejst af beta-versionen af Teslas køreassistentsystem, Full Selv-Driving, efter at sikkerhedstests udført af The Dawn Project har vist alvorlige sikkerhedsbrister. Kritikken kulminerede ved tv-transmissionen fra årets Super Bowl, hvor en californisk milliardær havde indrykket en 30 sekunders reklame, der viste eksempler, hvor bl.a. mannequinner og klapvogne blev kørt over af bilen (se link).
Links
Læs mere om Teslas Full Self-Driving i mediet Inside EVs
Los Angeles Times: California billionaire ramps up attack on Elon Musk’s Tesla with Super Bowl ad
Medvirkende: Anders Berner, journalist ved Bilbasen og ingeniør
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator befinder vi os i en Tesla på motorvejen syd for København. Bag rattet sidder biljournalist og ingeniør Anders Berner, som diskuterer Teslaens evner som bilist med Motorbloggens bestyrer, Bjørn Godske, som er gæstevært på podcasten.
Anledningen er den hårde kritik, der i USA er rejst af beta-versionen af Teslas køreassistentsystem, Full Selv-Driving, efter at sikkerhedstests udført af The Dawn Project har vist alvorlige sikkerhedsbrister. Kritikken kulminerede ved tv-transmissionen fra årets Super Bowl, hvor en californisk milliardær havde indrykket en 30 sekunders reklame, der viste eksempler, hvor bl.a. mannequinner og klapvogne blev kørt over af bilen (se link).
Links
Læs mere om Teslas Full Self-Driving i mediet Inside EVs
Los Angeles Times: California billionaire ramps up attack on Elon Musk’s Tesla with Super Bowl ad
29 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Therese Moreau, Thomas Djursing og Marie Dahl, medinstruktør på forestillingen ‘Elektricitet’, Statens Museum for Kunst
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator handler det først om tre højprofilerede projekter til i alt 16 millioner kroner, hvor jobcentre har taget kunstig intelligens i brug som et led i beskæftigelsesindsatsen. Men det må de ikke. Datatilsynet har slået fast, at kommunerne ikke har lovhjemmel til at benytte beskæftigelses-algoritmen ASTA, som var udviklet til at forudsige borgernes risiko for langtidsledighed.
Hvad nu hvis? Sådan har Nasa spurgt i en undersøgelse, 20 år efter at rumfærgen Columbia 1. februar 2003 sprang i luften på vej ned gennem atmosfæren. Hvad nu hvis Nasa havde opdaget, at Columbia var så beskadiget under sin opsendelse, at den aldrig ville overleve en turen ned gennem atmosfæren. Ville det så være muligt at lave en redningsaktion i rummet?
Kan man fortælle om H.C. Ørsted, Tesla og Edisons bedrifter med operasang og digtoplæsning? Det forsøger performancegruppen Hotel Proforma i udstillingen ‘Elektricitet’ på Statens Museum for Kunst i København. Gennem 18 rum kan man opleve en stribe historiske og videnskabelige nøglepunkter, lige fra kulbuelys, induktion og vekselstrøm til den elektriske stol.
Links
Kommuner kaster håndklædet i ringen: AI-profilering ulovligt i jobcentrene
It-professor: Automatisering af beskæftigelsesindsatsen »strider mod bedre vidende«
AI-forudsigelser om enkelte mennesker er no go
20-året for rumfærge-ulykke: Nasa-rapport viser astronauter kunne være reddet
Udstilling-forestilling på Statens Museum for Kunst: ‘Elektricitet’
Medvirkende: Therese Moreau, Thomas Djursing og Marie Dahl, medinstruktør på forestillingen ‘Elektricitet’, Statens Museum for Kunst
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator handler det først om tre højprofilerede projekter til i alt 16 millioner kroner, hvor jobcentre har taget kunstig intelligens i brug som et led i beskæftigelsesindsatsen. Men det må de ikke. Datatilsynet har slået fast, at kommunerne ikke har lovhjemmel til at benytte beskæftigelses-algoritmen ASTA, som var udviklet til at forudsige borgernes risiko for langtidsledighed.
Hvad nu hvis? Sådan har Nasa spurgt i en undersøgelse, 20 år efter at rumfærgen Columbia 1. februar 2003 sprang i luften på vej ned gennem atmosfæren. Hvad nu hvis Nasa havde opdaget, at Columbia var så beskadiget under sin opsendelse, at den aldrig ville overleve en turen ned gennem atmosfæren. Ville det så være muligt at lave en redningsaktion i rummet?
Kan man fortælle om H.C. Ørsted, Tesla og Edisons bedrifter med operasang og digtoplæsning? Det forsøger performancegruppen Hotel Proforma i udstillingen ‘Elektricitet’ på Statens Museum for Kunst i København. Gennem 18 rum kan man opleve en stribe historiske og videnskabelige nøglepunkter, lige fra kulbuelys, induktion og vekselstrøm til den elektriske stol.
Links
Kommuner kaster håndklædet i ringen: AI-profilering ulovligt i jobcentrene
It-professor: Automatisering af beskæftigelsesindsatsen »strider mod bedre vidende«
AI-forudsigelser om enkelte mennesker er no go
20-året for rumfærge-ulykke: Nasa-rapport viser astronauter kunne være reddet
Udstilling-forestilling på Statens Museum for Kunst: ‘Elektricitet’
40 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov, Bjørn Godske og Henrik Møller Jørgensen, civilingeniør og manden bag hjemmesiden elforbrug.nu
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator handler det først om tid. Siden 1893 har ‘Lov om tidens bestemmelse’ fastlagt den danske tid til »Middelsoltiden for den 15de Længdegrad Øst for Greenwich«. Og den går gennem Gudhjem på Bornholm. Men fra 26. januar overgår Danmark som et af de sidste lande til UTC-tid – også rent formelt i lovgivningen.
Apps der kan forudse morgendagens elpriser er blevet voldsomt populære, siden energikrisen har sendt elpriserne på himmelflugt. En af dem, der har leget med elpriser i længst tid herhjemme, er Henrik Møller Jørgensen, der til daglig er chef for it-afdelingen i Naturstyrelsen. Civilingeniøren udarbejder meget detaljerede beregninger og prognoser for elpriserne, som han gerne deler med alle kvit og frit på sin hjemmeside.
Fem solcelleanlæg på Sydsjælland og Lolland er blevet bedt om at vente, til kapaciteten i transmissionsnettet bliver udbygget. Det illustrerer den udfordring, vi står over for med at få dimensioneret vores elnet til de behov, som elektrificeringen og den grønne omstilling skaber.
Links
Henrik Møller Jørgensens side med statistikker på elpriser: elforbrug.nu
Online-briefing 10. februar: Elektrificering udfordrer det danske elnet
Her er Energinets store plan: Sådan ruster nye kabler og ledninger elnettet til fremtiden
Danmark får ny normaltid: Slut med Gudhjem Middelsoltid
Danmarks mest nøjagtige ur findes i Hørsholm
Podcast: Sekundet er ved at være forældet – sådan skaffer man et nyt
Medvirkende: Jens Ramskov, Bjørn Godske og Henrik Møller Jørgensen, civilingeniør og manden bag hjemmesiden elforbrug.nu
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator handler det først om tid. Siden 1893 har ‘Lov om tidens bestemmelse’ fastlagt den danske tid til »Middelsoltiden for den 15de Længdegrad Øst for Greenwich«. Og den går gennem Gudhjem på Bornholm. Men fra 26. januar overgår Danmark som et af de sidste lande til UTC-tid – også rent formelt i lovgivningen.
Apps der kan forudse morgendagens elpriser er blevet voldsomt populære, siden energikrisen har sendt elpriserne på himmelflugt. En af dem, der har leget med elpriser i længst tid herhjemme, er Henrik Møller Jørgensen, der til daglig er chef for it-afdelingen i Naturstyrelsen. Civilingeniøren udarbejder meget detaljerede beregninger og prognoser for elpriserne, som han gerne deler med alle kvit og frit på sin hjemmeside.
Fem solcelleanlæg på Sydsjælland og Lolland er blevet bedt om at vente, til kapaciteten i transmissionsnettet bliver udbygget. Det illustrerer den udfordring, vi står over for med at få dimensioneret vores elnet til de behov, som elektrificeringen og den grønne omstilling skaber.
Links
Henrik Møller Jørgensens side med statistikker på elpriser: elforbrug.nu
Online-briefing 10. februar: Elektrificering udfordrer det danske elnet
Her er Energinets store plan: Sådan ruster nye kabler og ledninger elnettet til fremtiden
Danmark får ny normaltid: Slut med Gudhjem Middelsoltid
Danmarks mest nøjagtige ur findes i Hørsholm
Podcast: Sekundet er ved at være forældet – sådan skaffer man et nyt
27 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Frederik Marcher Hansen og Kurt Rasmussen, speciallæge i miljø- og arbejdsmedicin
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal det først handle om støjgener fra den københavnske metro, som 500 beboere har klaget over uden at få medhold. Nu har Metroselskabet netop opgivet at anvende et harpiks-lignende, friktionsmodificerende materiale, der har været testet i løbet af sidste år. Det kunne nemlig ikke dæmpe vibrationerne.
Fund af PFAS i æggeblommen på økologiske æg har fyldt meget i denne uges nyhedsbillede. Første spørgsmål var ikke overraskende: Hvor farligt er det? Men netop farligheden af flourstofferne har vi fået alt for få svar på, mener Kurt Rasmussen, der er pensioneret overlæge i miljø- og arbejdsmedicin ved Regionshospitalet Gødstrup.
Links
Sidste redskab i værktøjskassen spiller fallit: Skinne-smøring dæmper ikke metrostøj
Synspunkt: Stop flere målinger af PFAS
Medvirkende: Frederik Marcher Hansen og Kurt Rasmussen, speciallæge i miljø- og arbejdsmedicin
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal det først handle om støjgener fra den københavnske metro, som 500 beboere har klaget over uden at få medhold. Nu har Metroselskabet netop opgivet at anvende et harpiks-lignende, friktionsmodificerende materiale, der har været testet i løbet af sidste år. Det kunne nemlig ikke dæmpe vibrationerne.
Fund af PFAS i æggeblommen på økologiske æg har fyldt meget i denne uges nyhedsbillede. Første spørgsmål var ikke overraskende: Hvor farligt er det? Men netop farligheden af flourstofferne har vi fået alt for få svar på, mener Kurt Rasmussen, der er pensioneret overlæge i miljø- og arbejdsmedicin ved Regionshospitalet Gødstrup.
Links
Sidste redskab i værktøjskassen spiller fallit: Skinne-smøring dæmper ikke metrostøj
Synspunkt: Stop flere målinger af PFAS
33 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Liv Bjerg Lillevang, journalist, og Mads Aarup, civilingeniør og talsperson for Forenede Danske Elbilister
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal det først handle om grøn flytransport, som statsminister Mette Frederiksen (S) delte sine visioner om i sin nytårstale. Før vi alle kan flyve med god samvittighed, er der nogle overvældende teknologiske forhindringer, der skal overvindes – ikke mindst at få skaleret produktionen af fossilfrit flybrændstof og at få omstillet flymotorerne til den nye virkelighed.
Men nu er en helt ny forhindring dukket op, idet de grønne brændstoffer bl.a. skal produceres ved hjælp af biomassebaseret kulstof og dermed CO2, som vil blive en knap ressource i et fossilfrit samfund. Derfor foreslår tænketanken Concito, at vi i stedet trækker CO2 ud af luften, gemmer den under jorden og lader flytrafikken på de lange distancer fortsætte på ‘sort’ jetfuel.
I sidste uges Transformator besøgte vi et værksted på Stamholmen syd for København, hvor en flok ingeniører mødes en gang om ugen og nørder batteriteknologi. Vi opfordrede lytterne til at stille spørgsmål til Mads Aarup, som er i gang med at få koblet en stribe brugte battericeller sammen til et hjemmebatteri, og interessen har været imponerende. Her går vi i dybden med nogle af spørgsmålene.
Links
Grønne tænketanke foreslår fortsat sort flytrafik til gengæld for lagring af CO2
Grønne brændstoffer: De 4 veje til transportsektorens omstilling
Nature Communications: Electric vehicle batteries alone could satisfy short-term grid storage demand by as early as 2030
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu
Medvirkende: Liv Bjerg Lillevang, journalist, og Mads Aarup, civilingeniør og talsperson for Forenede Danske Elbilister
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal det først handle om grøn flytransport, som statsminister Mette Frederiksen (S) delte sine visioner om i sin nytårstale. Før vi alle kan flyve med god samvittighed, er der nogle overvældende teknologiske forhindringer, der skal overvindes – ikke mindst at få skaleret produktionen af fossilfrit flybrændstof og at få omstillet flymotorerne til den nye virkelighed.
Men nu er en helt ny forhindring dukket op, idet de grønne brændstoffer bl.a. skal produceres ved hjælp af biomassebaseret kulstof og dermed CO2, som vil blive en knap ressource i et fossilfrit samfund. Derfor foreslår tænketanken Concito, at vi i stedet trækker CO2 ud af luften, gemmer den under jorden og lader flytrafikken på de lange distancer fortsætte på ‘sort’ jetfuel.
I sidste uges Transformator besøgte vi et værksted på Stamholmen syd for København, hvor en flok ingeniører mødes en gang om ugen og nørder batteriteknologi. Vi opfordrede lytterne til at stille spørgsmål til Mads Aarup, som er i gang med at få koblet en stribe brugte battericeller sammen til et hjemmebatteri, og interessen har været imponerende. Her går vi i dybden med nogle af spørgsmålene.
Links
Grønne tænketanke foreslår fortsat sort flytrafik til gengæld for lagring af CO2
Grønne brændstoffer: De 4 veje til transportsektorens omstilling
Nature Communications: Electric vehicle batteries alone could satisfy short-term grid storage demand by as early as 2030
Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu
23 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Mads Aarup, civilingeniør og talsperson for Forenede Danske Elbilister
Klip: Søren Rask Petersen
Stigende energipriser har sat gang i hittepåsomheden hos ingeniører og elektrikere rundt omkring i private værksteder. Tidligere her i Transformator mødte vi Rasmus fra Nørresundby, som gemte strøm fra sine solceller i sin elbil. Og så var vi ude hos ingeniøren, der var klar med en prototype på genbrugstanke med vand, der varmes op om natten og bruges om dagen. Alt sammen med dokumenterede besparelser på elregningen.
Vi ved fra de tidligere episoder, at det giver god faglig debat her på sitet, når vi på den måde møder gode, dygtige ingeniører, der jager løsninger på tidens energikrise. Masser af gode spørgsmål dukker op i debattråden, som vi ikke fik samlet nok op på. Men det vil vi nu.
I denne uges episode skal du møde Mads Årup, der er civilingeniør, talsperson for Forenede danske elbilister og arbejder til dagligt med energifællesskaber og intelligent opladning af elbiler. Han har fået fat i en stribe brugte battericeller, som han er ved at koble sammen til et hjemmebatteri. Inden vinteren er omme skal det forsyne seks lejligheder i hans opgang med strøm, indkøbt når den er billigst.
Lyt med og kom med dine spørgsmål, kommentarer eller ideer til Mads Årup i debattråden under artiklen på ing.dk. Mads læser med, vi besvarer efter bedste evne og samler gerne op i en artikel næste uge, hvis der er nok at tage fat i.
På den måde kan vi alle være med til at skubbe på batteriteknologien. For en dag bliver der masser af elbilbatterier, der kan og skal genbruges. Der er jo 60-70 procent tilbage i dem. Så er det godt at være klar med gode, tilgængelige og praktiske løsninger.
Links
Dusjer på strømmen fra gamle elbilbatterier
Mads Aarup på LinkedIn
Medvirkende: Mads Aarup, civilingeniør og talsperson for Forenede Danske Elbilister
Klip: Søren Rask Petersen
Stigende energipriser har sat gang i hittepåsomheden hos ingeniører og elektrikere rundt omkring i private værksteder. Tidligere her i Transformator mødte vi Rasmus fra Nørresundby, som gemte strøm fra sine solceller i sin elbil. Og så var vi ude hos ingeniøren, der var klar med en prototype på genbrugstanke med vand, der varmes op om natten og bruges om dagen. Alt sammen med dokumenterede besparelser på elregningen.
Vi ved fra de tidligere episoder, at det giver god faglig debat her på sitet, når vi på den måde møder gode, dygtige ingeniører, der jager løsninger på tidens energikrise. Masser af gode spørgsmål dukker op i debattråden, som vi ikke fik samlet nok op på. Men det vil vi nu.
I denne uges episode skal du møde Mads Årup, der er civilingeniør, talsperson for Forenede danske elbilister og arbejder til dagligt med energifællesskaber og intelligent opladning af elbiler. Han har fået fat i en stribe brugte battericeller, som han er ved at koble sammen til et hjemmebatteri. Inden vinteren er omme skal det forsyne seks lejligheder i hans opgang med strøm, indkøbt når den er billigst.
Lyt med og kom med dine spørgsmål, kommentarer eller ideer til Mads Årup i debattråden under artiklen på ing.dk. Mads læser med, vi besvarer efter bedste evne og samler gerne op i en artikel næste uge, hvis der er nok at tage fat i.
På den måde kan vi alle være med til at skubbe på batteriteknologien. For en dag bliver der masser af elbilbatterier, der kan og skal genbruges. Der er jo 60-70 procent tilbage i dem. Så er det godt at være klar med gode, tilgængelige og praktiske løsninger.
Links
Dusjer på strømmen fra gamle elbilbatterier
Mads Aarup på LinkedIn
31 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing og Laurids Hovgaard
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator sætter vi kurs mod stjernerne – ikke bare dem, du kan se med det blotte øje en mørk vinternat, men galakser 13 millioner lysår borte, som de bliver observeret af James Webb-teleskopet fra sin position i et såkaldt lagrangepunkt 1,5 millioner kilometer fra Jorden. Og det vil samtidig sige, at det skuer 13 millioner år tilbage i tiden til et ungt univers, for teleskopets opgave er netop at indfange verdens ældste lys og gøre astronomerne klogere på tiden lige efter Big Bang.
I lav jordbane – dvs. ca. 500 kilometer over hovederne på os – vil der inden 2030 cirkulere op mod 30.000 satellitter. Nogle af dem skal fungere som en slags mobilmaster på himlen, der vil gøre det muligt at anvende fremtidens mobiltelefoner også på havet og i klodens mest øde egne. Kritikere peger på den lysforurening, de mange cirkulerende prikker vil skabe på nattehimlen.
Links
Fra Galileo til i dag: Sådan omskriver Webb-teleskopet Universets skabelsesberetning
Første billede fra James Webb-teleskopet: Motivet er 13 milliarder år gammelt
Videnskabspodcast: Universets oprindelse og Jordens historie
Internet fra rummet er på vej ud i verdens afkroge: Satellitter bliver de nye mobilmaster
Afsendt satellit styrker varsling af farligt vejr over Europa
Vingefang på 236 meter: Verdens kraftigste vindmølle er for første gang i drift i Østerild
Kommuner byder ind med rigelig plads til statslige energiparker: Svarer til to gange Læsø
Nervepirrende fire timer: Nordjyder kæmpede med forbindelse til den nye danske satellit
Medvirkende: Thomas Djursing og Laurids Hovgaard
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator sætter vi kurs mod stjernerne – ikke bare dem, du kan se med det blotte øje en mørk vinternat, men galakser 13 millioner lysår borte, som de bliver observeret af James Webb-teleskopet fra sin position i et såkaldt lagrangepunkt 1,5 millioner kilometer fra Jorden. Og det vil samtidig sige, at det skuer 13 millioner år tilbage i tiden til et ungt univers, for teleskopets opgave er netop at indfange verdens ældste lys og gøre astronomerne klogere på tiden lige efter Big Bang.
I lav jordbane – dvs. ca. 500 kilometer over hovederne på os – vil der inden 2030 cirkulere op mod 30.000 satellitter. Nogle af dem skal fungere som en slags mobilmaster på himlen, der vil gøre det muligt at anvende fremtidens mobiltelefoner også på havet og i klodens mest øde egne. Kritikere peger på den lysforurening, de mange cirkulerende prikker vil skabe på nattehimlen.
Links
Fra Galileo til i dag: Sådan omskriver Webb-teleskopet Universets skabelsesberetning
Første billede fra James Webb-teleskopet: Motivet er 13 milliarder år gammelt
Videnskabspodcast: Universets oprindelse og Jordens historie
Internet fra rummet er på vej ud i verdens afkroge: Satellitter bliver de nye mobilmaster
Afsendt satellit styrker varsling af farligt vejr over Europa
Vingefang på 236 meter: Verdens kraftigste vindmølle er for første gang i drift i Østerild
Kommuner byder ind med rigelig plads til statslige energiparker: Svarer til to gange Læsø
Nervepirrende fire timer: Nordjyder kæmpede med forbindelse til den nye danske satellit
45 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Therese Moreau og Laurids Hovgaard
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal det handle om kunstig intelligens. For hvor man i gamle dage gik til den lokale spåkone, som kiggede i sin krystalkugle eller tog varsler af kaffegrums, har oplysningstiden lært os at stole mere på den verden, vi kan se, og de data, vi kan samle sammen.
I dag overlader vi disse data til en algoritme, som ved hjælp af machine learning genererer et bud på en løsning – eller en forudsigelse. For eksempel mener forskerne bag flere videnskabelige rapporter at kunne bevise, at AI med en nøjagtighed på 95 procent kan forudsige, hvor og hvornår en borgerkrig vil bryde ud. Men ingen af resultaterne har kunnet reproduceres. Og det trækker tæppet væk under troværdigheden af videnskaben bag teknologien.
I industrien er kunstig intelligens til gengæld en af de smarte teknologier, der sammen med automation- og robotteknologi kan øge produktiviteten og styrke konkurrenceevnen. Men den seneste statistik viser med al tydelighed, at dansk industri halter bagud med at tage teknologien i brug. Faktisk faldt antallet af danske virksomheder, der implementerede selvlærende algoritmer fra 2021 til 2022.
Links
Forskere advarer: Videnskaben bag kunstig intelligens er i problemer
Dansk industri sakker bagud i robotbrug - de er for besværlige at sætte op
Medvirkende: Therese Moreau og Laurids Hovgaard
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal det handle om kunstig intelligens. For hvor man i gamle dage gik til den lokale spåkone, som kiggede i sin krystalkugle eller tog varsler af kaffegrums, har oplysningstiden lært os at stole mere på den verden, vi kan se, og de data, vi kan samle sammen.
I dag overlader vi disse data til en algoritme, som ved hjælp af machine learning genererer et bud på en løsning – eller en forudsigelse. For eksempel mener forskerne bag flere videnskabelige rapporter at kunne bevise, at AI med en nøjagtighed på 95 procent kan forudsige, hvor og hvornår en borgerkrig vil bryde ud. Men ingen af resultaterne har kunnet reproduceres. Og det trækker tæppet væk under troværdigheden af videnskaben bag teknologien.
I industrien er kunstig intelligens til gengæld en af de smarte teknologier, der sammen med automation- og robotteknologi kan øge produktiviteten og styrke konkurrenceevnen. Men den seneste statistik viser med al tydelighed, at dansk industri halter bagud med at tage teknologien i brug. Faktisk faldt antallet af danske virksomheder, der implementerede selvlærende algoritmer fra 2021 til 2022.
Links
Forskere advarer: Videnskaben bag kunstig intelligens er i problemer
Dansk industri sakker bagud i robotbrug - de er for besværlige at sætte op
