Teknisk set Archiv
393 Episoden
34 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske, Liv Bjerg Lillevang og Morten Munk Andersen
Klip: Søren Rask Petersen
Denne uges Transformator tager temperaturen på Jordens klima efter den varmeste sommer nogensinde – blot ikke herhjemme. Den anerkendte klimaforsker og professor ved Columbia University James E. Hansen advarer om, at udledningen af drivhusgasser sammen med fænomenet El Niño inden for de næste 12 måneder vil få klodens gennemsnitstemperatur til at stige mere end 1,5 grader celsius i forhold til før industrialiseringen. Målet med Parisaftalen var ellers netop at forhindre dette.
Benzinbilerne var stort set fraværende på årets transportmesse i München, til gengæld kunne man skifte bekendtskab med nye kinesiske elbilmærker og konstatere, at kineserne tænker elbiler på en helt anden måde end i den vestlige verden. Det handler ikke blot om transport fra A til B – bilen skal også kunne bruges som biograf med skærm i loftet, og med skærme på vinduerne kan du selv bestemme, hvilket landskab du vil se på på køreturen.
Til sidst gør vi status på to eklatante byggeskandaler. Den ene er højhusprojektet Njals Tårn på Amager, hvor det for tre år siden blev konstateret, at søjlerne i den 86 meter høje bygning mangler bæreevne. Romkuglebeton var en ny og meget passende betegnelse for det, der skulle have været højstyrkebeton, men som i stedet blev iblandet rester af søm, fugeskum og byggeaffald.
Niels Bohr Bygningen blev i sidste uge overdraget til Københavns Universitet – syv år senere end planlagt og adskillige milliarder over budget. Men alle væsentlige fejl og mangler skulle nu være udbedret, forsikrede anlægsdirektør Erik Stoklund Larsen i en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet, som i 2018 måtte overtage projektet fra Bygningsstyrelsen, da det var kørt helt af sporet.
Links
Blærede elbiler, selvkørende bus og personlig drone: Tag med på tysk messe
Legendarisk klimaforsker slår alarm: 'Om et år er de 1,5 grader overskredet'
Så er El Niño her igen og varmer kloden op fra Stillehavet
Njals Tårn: Udfordring med svage søjler uløst: Stålkapper under overvejelse
Vejdirektoratet: Niels Bohr Bygningen er bygget færdig
Njals Tårn-projektet
Medvirkende: Bjørn Godske, Liv Bjerg Lillevang og Morten Munk Andersen
Klip: Søren Rask Petersen
Denne uges Transformator tager temperaturen på Jordens klima efter den varmeste sommer nogensinde – blot ikke herhjemme. Den anerkendte klimaforsker og professor ved Columbia University James E. Hansen advarer om, at udledningen af drivhusgasser sammen med fænomenet El Niño inden for de næste 12 måneder vil få klodens gennemsnitstemperatur til at stige mere end 1,5 grader celsius i forhold til før industrialiseringen. Målet med Parisaftalen var ellers netop at forhindre dette.
Benzinbilerne var stort set fraværende på årets transportmesse i München, til gengæld kunne man skifte bekendtskab med nye kinesiske elbilmærker og konstatere, at kineserne tænker elbiler på en helt anden måde end i den vestlige verden. Det handler ikke blot om transport fra A til B – bilen skal også kunne bruges som biograf med skærm i loftet, og med skærme på vinduerne kan du selv bestemme, hvilket landskab du vil se på på køreturen.
Til sidst gør vi status på to eklatante byggeskandaler. Den ene er højhusprojektet Njals Tårn på Amager, hvor det for tre år siden blev konstateret, at søjlerne i den 86 meter høje bygning mangler bæreevne. Romkuglebeton var en ny og meget passende betegnelse for det, der skulle have været højstyrkebeton, men som i stedet blev iblandet rester af søm, fugeskum og byggeaffald.
Niels Bohr Bygningen blev i sidste uge overdraget til Københavns Universitet – syv år senere end planlagt og adskillige milliarder over budget. Men alle væsentlige fejl og mangler skulle nu være udbedret, forsikrede anlægsdirektør Erik Stoklund Larsen i en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet, som i 2018 måtte overtage projektet fra Bygningsstyrelsen, da det var kørt helt af sporet.
Links
Blærede elbiler, selvkørende bus og personlig drone: Tag med på tysk messe
Legendarisk klimaforsker slår alarm: 'Om et år er de 1,5 grader overskredet'
Så er El Niño her igen og varmer kloden op fra Stillehavet
Njals Tårn: Udfordring med svage søjler uløst: Stålkapper under overvejelse
Vejdirektoratet: Niels Bohr Bygningen er bygget færdig
Njals Tårn-projektet
36 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Mats Magnussen, journalist, Ingeniørens politiske tech-medie, Radar
Christina Blaagaard Collignon, adm. direktør, Teknologiens Mediehus
Klip: Søren Rask Petersen
Denne uges Transformator handler først om kunstig intelligens, som også har ramt medierne for fuldt tryk. Deep fake-videoer indgår i reality-programmer, en radiostation i Oregon har introduceret en AI-genereret studievært, og også skrivende journalister kan spare tid ved at gøre brug af en række nyttige værktøjer som f.eks. GPT-4. Vi laver en lille test sammen med journalist Mats Magnussen fra Radar.
Men teknologien rejser også en række problemstillinger om kvalitet, copyright og troværdighed – for vi står over for en flodbølge af mis- og desinformation. Derfor har vi her på Teknologiens Mediehus indføret en række retningslinjer for, hvordan vi vil bruge AI, når der skal researches, skrives artikler og laves overskrifter.
Elpriserne gik helt amok i august sidste år med kilowatttime-priser på 3,35 kr. To måneder senere var prisen faldet igen til under en trediedel, og i år er udsvingene fladet helt ud, selvom elprisen enkelte dage kan ryge under 0. Bjørn Godske forklarer hvorfor.
Links
Radio 95.5 i Oregon med AI Ashley som studievært
Sådan vil Google slå ChatGPT
New York Time: ‘Not for Machines to Harvest’: Data Revolts Break Out Against A.I.
Vores overvejelser om AI i Teknologiens Mediehus
Tilmeld dig til Digital Tech Summit her
Medvirkende:
Mats Magnussen, journalist, Ingeniørens politiske tech-medie, Radar
Christina Blaagaard Collignon, adm. direktør, Teknologiens Mediehus
Klip: Søren Rask Petersen
Denne uges Transformator handler først om kunstig intelligens, som også har ramt medierne for fuldt tryk. Deep fake-videoer indgår i reality-programmer, en radiostation i Oregon har introduceret en AI-genereret studievært, og også skrivende journalister kan spare tid ved at gøre brug af en række nyttige værktøjer som f.eks. GPT-4. Vi laver en lille test sammen med journalist Mats Magnussen fra Radar.
Men teknologien rejser også en række problemstillinger om kvalitet, copyright og troværdighed – for vi står over for en flodbølge af mis- og desinformation. Derfor har vi her på Teknologiens Mediehus indføret en række retningslinjer for, hvordan vi vil bruge AI, når der skal researches, skrives artikler og laves overskrifter.
Elpriserne gik helt amok i august sidste år med kilowatttime-priser på 3,35 kr. To måneder senere var prisen faldet igen til under en trediedel, og i år er udsvingene fladet helt ud, selvom elprisen enkelte dage kan ryge under 0. Bjørn Godske forklarer hvorfor.
Links
Radio 95.5 i Oregon med AI Ashley som studievært
Sådan vil Google slå ChatGPT
New York Time: ‘Not for Machines to Harvest’: Data Revolts Break Out Against A.I.
Vores overvejelser om AI i Teknologiens Mediehus
Tilmeld dig til Digital Tech Summit her
35 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Claus Blicher, adm. direktør, AI Power, og Thomas Djursing, journalist, Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal det igen handle om, hvordan vi med intelligente løsninger kan minimere elregningen i en tid med stærkt svingende elpriser. Denne gang taler vi med den danske opstartsvirksomhed AI Power, der har udviklet en software, der baseret på kunstig intelligens kan købe strømmen, når den er billigst og tapper fra lageret, når prisen er i top.
Og det er vel at mærke ikke som en ekstern enhed, som man skal rode med at få på netværket og sætte op, men som en integreret del af varmepumpen eller hvilket produkt, vi nu taler om, som man bare skal slå til.
Efter en mindre udsættelse er der snart countdown for Andreas Mogensens opsendelse til Den Internationale Rumstation med det nye Dragon-fartøj fra SpaceX. Men knap så moderne er forholdene på den aldrende ISS, som står til at blive dumpet om cirka syv år. Heldigvis er der flere afløsere på vej, nogle af dem i privat regi.
Links
AI Power
Kunstig tyngdekraft og luksus-værelser: 5 private selskaber i spil til at afløse rumstation
UDSAT Usikkerhed omkring rumkapsel-systemet: Mogensens liftoff udskudt
Medvirkende: Claus Blicher, adm. direktør, AI Power, og Thomas Djursing, journalist, Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal det igen handle om, hvordan vi med intelligente løsninger kan minimere elregningen i en tid med stærkt svingende elpriser. Denne gang taler vi med den danske opstartsvirksomhed AI Power, der har udviklet en software, der baseret på kunstig intelligens kan købe strømmen, når den er billigst og tapper fra lageret, når prisen er i top.
Og det er vel at mærke ikke som en ekstern enhed, som man skal rode med at få på netværket og sætte op, men som en integreret del af varmepumpen eller hvilket produkt, vi nu taler om, som man bare skal slå til.
Efter en mindre udsættelse er der snart countdown for Andreas Mogensens opsendelse til Den Internationale Rumstation med det nye Dragon-fartøj fra SpaceX. Men knap så moderne er forholdene på den aldrende ISS, som står til at blive dumpet om cirka syv år. Heldigvis er der flere afløsere på vej, nogle af dem i privat regi.
Links
AI Power
Kunstig tyngdekraft og luksus-værelser: 5 private selskaber i spil til at afløse rumstation
UDSAT Usikkerhed omkring rumkapsel-systemet: Mogensens liftoff udskudt
46 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Ulrik Jørgensen, rådgiver i interesseorganisationen Energifællesskaber Danmark og forhenværende professor i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet
Rebecca Rishøj Sørensen, direktør og grundlægger, stor-bofællesskabet Hyllegaard Høje
Tania Nissen, projekt- og udviklingschef, Hyllegaard Høje
Thomas Djursing, journalist, Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
22 hektar i de grønne bakker lige syd for Isefjorden ligger om få år stor-bofællesskabet Hyldegaard Høje. Syv klynger af nybyggede huse omkring den gamle gård med tilsammen 4-500 beboere. Når det hele er på plads, deler de ikke kun den smukke udsigt, men også den varme og strøm, de selv producerer.
I ugens Transformator kan du høre om fremtidens landsby og en af en hel række nye energifællesskaber, der i disse år dukker op efter den seneste energikrise. For det er ikke blot en fordel for klima og varmeregning. Det er også en billet til den forsyningssikkerhed, som vi ikke længere kan tage for givet.
Der er også fordele for dem, der ikke bor inden for fællesskaberne. For jo flere lommer af selvforsyning, der kan bygges, desto mere aflastes det samlede elnet, der står over for store belastninger i fremtidens elektrificerede samfund.
Loven giver mulighed for det. Men der er fortsat en del bureaukratiske og tarifmæssige forhindringer i vejen, før energifælleskaber kan etableres uden langvarige armlægninger med elselskaber og kommuner. Vi får derfor hjælp af rådgiver og tidligere professor i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet Ulrik Jørgensen. Kom med en tur i bakkerne midt på Sjælland, der lige nu er ved at blive byggemodnet eller pløjet op til jordvarme.
Og så skal vi lige have samlet op på superlederne. I sidste uges Transformator gættede vi på, hvordan det mon ville gå med de opsigtsvækkende resultater, vi havde set fra et hold sydkoreanske forskere. Men fire timer efter podcastens udgivelse kunne vi berette, at det hele var en and. Dårlig timing i nyhedsræset må man sige.
Hvad var der galt med den superleder, hvorfor kastede alle medier sig over den trods manglende fagfællebedømmelse – og hvorfor vi skal fortælle om det, selvom resultaterne ikke var stensikre?
Links
Stor-bofællesskabet Hyllegaard Høje
Bofællesskabet Sjællandsk Muld
Interesseorganisationen Energifællesskaber Danmark
Forskere snydt af to detaljer ved superleder: Ing.dk-læser spottede den ene
Medvirkende:
Ulrik Jørgensen, rådgiver i interesseorganisationen Energifællesskaber Danmark og forhenværende professor i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet
Rebecca Rishøj Sørensen, direktør og grundlægger, stor-bofællesskabet Hyllegaard Høje
Tania Nissen, projekt- og udviklingschef, Hyllegaard Høje
Thomas Djursing, journalist, Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
22 hektar i de grønne bakker lige syd for Isefjorden ligger om få år stor-bofællesskabet Hyldegaard Høje. Syv klynger af nybyggede huse omkring den gamle gård med tilsammen 4-500 beboere. Når det hele er på plads, deler de ikke kun den smukke udsigt, men også den varme og strøm, de selv producerer.
I ugens Transformator kan du høre om fremtidens landsby og en af en hel række nye energifællesskaber, der i disse år dukker op efter den seneste energikrise. For det er ikke blot en fordel for klima og varmeregning. Det er også en billet til den forsyningssikkerhed, som vi ikke længere kan tage for givet.
Der er også fordele for dem, der ikke bor inden for fællesskaberne. For jo flere lommer af selvforsyning, der kan bygges, desto mere aflastes det samlede elnet, der står over for store belastninger i fremtidens elektrificerede samfund.
Loven giver mulighed for det. Men der er fortsat en del bureaukratiske og tarifmæssige forhindringer i vejen, før energifælleskaber kan etableres uden langvarige armlægninger med elselskaber og kommuner. Vi får derfor hjælp af rådgiver og tidligere professor i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet Ulrik Jørgensen. Kom med en tur i bakkerne midt på Sjælland, der lige nu er ved at blive byggemodnet eller pløjet op til jordvarme.
Og så skal vi lige have samlet op på superlederne. I sidste uges Transformator gættede vi på, hvordan det mon ville gå med de opsigtsvækkende resultater, vi havde set fra et hold sydkoreanske forskere. Men fire timer efter podcastens udgivelse kunne vi berette, at det hele var en and. Dårlig timing i nyhedsræset må man sige.
Hvad var der galt med den superleder, hvorfor kastede alle medier sig over den trods manglende fagfællebedømmelse – og hvorfor vi skal fortælle om det, selvom resultaterne ikke var stensikre?
Links
Stor-bofællesskabet Hyllegaard Høje
Bofællesskabet Sjællandsk Muld
Interesseorganisationen Energifællesskaber Danmark
Forskere snydt af to detaljer ved superleder: Ing.dk-læser spottede den ene
30 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing og Peter Christian Bech-Nielsen
Klip: Søren Rask Petersen
Fra redaktionen:
Hvad gør man, når hovedhistorien i den ugentlige podcast viser sig at være en and - blot fire timer efter, at filen er lagt ud? Man kan sige, at vi nok skulle have opdaget det før og stoppet podcasten. Men nu er den derude, og vi tænker at diskussionen om superlederen fortsat er interessant. Så vi lader afsnittet ligge og håber, at forskerne næste gang kommer med noget brugbart. Spørgsmålet, der står tilbage, er stadig, hvad LK-99 så er for et materiale. For eksempel får mange forskere stoffet til at svæve i et magnetfelt, hvilket dog ikke er bevis for en superleder, men stadig en mulig mærkværdig egenskab. Læs om det kort, men hektiske liv for LK-99 HER.
I denne uges Transformator handler det først om superledere, for det gav genlyd både i forskerkredse og verdenspressen, da forskere fra Huazhong University i Sydkorea for nylig hævdede at have fremstillet et nyt materiale, LK-99, der bliver superledende ved omkring 126 grader celsius. »Vores opfindelse er historisk og indleder en ny æra for menneskeheden,« proklamerede de.
Det særlige ved den påståede opfindelse er både den høje temperatur – superledere nedkøles normalt til få grader over det absolutte nulpunkt – og at det tilsyneladende er forholdsvis let at fremstille af bly, kobber, fosfor og ilt. Og over hele verden er forskergrupper straks gået i gang med at gøre dem kunsten efter med svingende resultat. Et springende punkt er, at kobber-atomerne i LK-99 skal være placeret et ganske bestemt sted, for at materialet bliver superledende.
X er det nye navn for det sociale medie tidligere kendt som Twitter. Men hvad kan være Elon Musks bevæggrund for først under stort postyr at erhverve sig Twitter for 300 mia. kroner for dernæst at fyre 80 pct. af medarbejderne, ændre navnet og lægge op til store forandringer? Det har Peter Christian Bech-Nielsen, der er redaktør for Teknologiens Mediehus’ teknologipolitiske medie, Radar, nogle bud på.
Ganske få optagelser af en skuespillers ansigt og bevægelser er i dag nok til at kalde personen digitalt til live. AI-specialisten Ryan Phillips eksperimenterer med at fremstille hele filmsekvenser genereret ved hjælp af kunstig intelligens. Dialogen er skrevet af chatbotten ChatGPT. Han deler gavmildt ud af sine ekperimenter – se links nedenfor.
Links
Efter et kort og hektisk liv: Superleder er nu lagt i graven
Dansk fysiker om fund af superleder ved høj temperatur: For tidligt at afvise det
Forskere har kopieret superleder-materiale: 'Der sker noget ret spændende i det her'
Techmediet Radar
Ryan Phillips’ filmklip skabt med kunstig intelligens
Ryan Phillips’ hjemmeside
Ryan Phillips på Twitter - undskyld X
Medvirkende: Thomas Djursing og Peter Christian Bech-Nielsen
Klip: Søren Rask Petersen
Fra redaktionen:
Hvad gør man, når hovedhistorien i den ugentlige podcast viser sig at være en and - blot fire timer efter, at filen er lagt ud? Man kan sige, at vi nok skulle have opdaget det før og stoppet podcasten. Men nu er den derude, og vi tænker at diskussionen om superlederen fortsat er interessant. Så vi lader afsnittet ligge og håber, at forskerne næste gang kommer med noget brugbart. Spørgsmålet, der står tilbage, er stadig, hvad LK-99 så er for et materiale. For eksempel får mange forskere stoffet til at svæve i et magnetfelt, hvilket dog ikke er bevis for en superleder, men stadig en mulig mærkværdig egenskab. Læs om det kort, men hektiske liv for LK-99 HER.
I denne uges Transformator handler det først om superledere, for det gav genlyd både i forskerkredse og verdenspressen, da forskere fra Huazhong University i Sydkorea for nylig hævdede at have fremstillet et nyt materiale, LK-99, der bliver superledende ved omkring 126 grader celsius. »Vores opfindelse er historisk og indleder en ny æra for menneskeheden,« proklamerede de.
Det særlige ved den påståede opfindelse er både den høje temperatur – superledere nedkøles normalt til få grader over det absolutte nulpunkt – og at det tilsyneladende er forholdsvis let at fremstille af bly, kobber, fosfor og ilt. Og over hele verden er forskergrupper straks gået i gang med at gøre dem kunsten efter med svingende resultat. Et springende punkt er, at kobber-atomerne i LK-99 skal være placeret et ganske bestemt sted, for at materialet bliver superledende.
X er det nye navn for det sociale medie tidligere kendt som Twitter. Men hvad kan være Elon Musks bevæggrund for først under stort postyr at erhverve sig Twitter for 300 mia. kroner for dernæst at fyre 80 pct. af medarbejderne, ændre navnet og lægge op til store forandringer? Det har Peter Christian Bech-Nielsen, der er redaktør for Teknologiens Mediehus’ teknologipolitiske medie, Radar, nogle bud på.
Ganske få optagelser af en skuespillers ansigt og bevægelser er i dag nok til at kalde personen digitalt til live. AI-specialisten Ryan Phillips eksperimenterer med at fremstille hele filmsekvenser genereret ved hjælp af kunstig intelligens. Dialogen er skrevet af chatbotten ChatGPT. Han deler gavmildt ud af sine ekperimenter – se links nedenfor.
Links
Efter et kort og hektisk liv: Superleder er nu lagt i graven
Dansk fysiker om fund af superleder ved høj temperatur: For tidligt at afvise det
Forskere har kopieret superleder-materiale: 'Der sker noget ret spændende i det her'
Techmediet Radar
Ryan Phillips’ filmklip skabt med kunstig intelligens
Ryan Phillips’ hjemmeside
Ryan Phillips på Twitter - undskyld X
45 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Erik David Johnson, AI-specialist, Delegate
Thomas Djursing, journalist, Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal vi have en aktuel beretning fra Portugals kyst hvor spækhuggerne for alvor er blevet et problem. I havnebyen Faro på Algarvekysten ligger Ingeniørens journalist Thomas Djursing med sin sejlbåd, mens to flokke af spækhuggere går løs på rorene på de både, der sejler forbi. Thomas fortæller om sin strategi for den videre sejlads, som bl.a. involverer sække med sand til at smide i vandet.
Men først skal det hande om, hvordan kunstig intelligens som Chat GPT-4 kan gøres til et nyttigt redskab i det daglige arbejde. It-virksomheden Delegate er gået hele vejen og bruger GPT-4 i alle firmaets processer, lige fra generering af testdata til programmering og kreative processer som at skrive tekster og brainstorming.
AI-specialist Erik David Johnson har gennem mange år forsket i analytisk sprogfilosofi og avanceret AI programmering, og i ugens episode kommer han bl.a. ind på de nyeste værktøjer til GPT-4, f.eks. til programmering, og de kommende versioner af sprogmodellen, der måske får multimodalitet, så de også kan tolke på billeder.
Links
Erik David Johnsons blogindlæg på Version2
Desperate sejlere forsvarer sig mod spækhuggere med fyrværkeri og sand
Podcast: Thomas Djursing fortæller i Transformator om sine ideer til, hvordan han kan narre spækhuggerne
Video: Ocean Race-sejlere angribes af spækhuggere ved Gibraltar
Medvirkende:
Erik David Johnson, AI-specialist, Delegate
Thomas Djursing, journalist, Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal vi have en aktuel beretning fra Portugals kyst hvor spækhuggerne for alvor er blevet et problem. I havnebyen Faro på Algarvekysten ligger Ingeniørens journalist Thomas Djursing med sin sejlbåd, mens to flokke af spækhuggere går løs på rorene på de både, der sejler forbi. Thomas fortæller om sin strategi for den videre sejlads, som bl.a. involverer sække med sand til at smide i vandet.
Men først skal det hande om, hvordan kunstig intelligens som Chat GPT-4 kan gøres til et nyttigt redskab i det daglige arbejde. It-virksomheden Delegate er gået hele vejen og bruger GPT-4 i alle firmaets processer, lige fra generering af testdata til programmering og kreative processer som at skrive tekster og brainstorming.
AI-specialist Erik David Johnson har gennem mange år forsket i analytisk sprogfilosofi og avanceret AI programmering, og i ugens episode kommer han bl.a. ind på de nyeste værktøjer til GPT-4, f.eks. til programmering, og de kommende versioner af sprogmodellen, der måske får multimodalitet, så de også kan tolke på billeder.
Links
Erik David Johnsons blogindlæg på Version2
Desperate sejlere forsvarer sig mod spækhuggere med fyrværkeri og sand
Podcast: Thomas Djursing fortæller i Transformator om sine ideer til, hvordan han kan narre spækhuggerne
Video: Ocean Race-sejlere angribes af spækhuggere ved Gibraltar
52 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Hans Otto Kristensen, skibsingeniør, ejer af HOK Marineconsult ApS samt maritim ekspert for IDA
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator står vi til søs. Og du skal ikke have sejlet meget med færge herhjemme, for at du med stor sandsynlighed har stiftet bekendtskab med en af skibsingeniør Hans Otto Kristensens konstruktioner. Han er en af klodens mest efterspurgte skibseksperter, og her fortæller han bl.a. om sine oplever med færgerne Ask og Urd og afløseren til den forliste redningsbåd RF2.
Gennem sin 50 år lange karriere har han været involveret i konstruktionen af et utal af kendte fartøjer, herunder færgerne på Helsingør-Helsingborg-overfarten samt færger på Rødby-Puttgarten og Esbjerg-Fanø, blot for at nævne nogle få. Også Søværnet har Hans Otto Kristensen til at konstruere adskillige skibe, herunder krigsskibene i Thetis-klassen, patruljebådene i Diana-klassen og fregatten Esbern Snare.
Men selvom han nu er fyldt 70 år, er det stadig Hans Otto Kristensen, der tegner fremtidens skibe herhjemme – og fremtiden er elfærger.
Links
Har du sejlet med færge, er det nok Hans, der har tegnet den
Youtube: Ask lægger til for første gang i Kalundborg – eller da klappen gik ned
RF2's forlis spøger stadig: Endnu engang er Forsvaret i nyt udbud af redningsbåde
Medvirkende: Hans Otto Kristensen, skibsingeniør, ejer af HOK Marineconsult ApS samt maritim ekspert for IDA
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator står vi til søs. Og du skal ikke have sejlet meget med færge herhjemme, for at du med stor sandsynlighed har stiftet bekendtskab med en af skibsingeniør Hans Otto Kristensens konstruktioner. Han er en af klodens mest efterspurgte skibseksperter, og her fortæller han bl.a. om sine oplever med færgerne Ask og Urd og afløseren til den forliste redningsbåd RF2.
Gennem sin 50 år lange karriere har han været involveret i konstruktionen af et utal af kendte fartøjer, herunder færgerne på Helsingør-Helsingborg-overfarten samt færger på Rødby-Puttgarten og Esbjerg-Fanø, blot for at nævne nogle få. Også Søværnet har Hans Otto Kristensen til at konstruere adskillige skibe, herunder krigsskibene i Thetis-klassen, patruljebådene i Diana-klassen og fregatten Esbern Snare.
Men selvom han nu er fyldt 70 år, er det stadig Hans Otto Kristensen, der tegner fremtidens skibe herhjemme – og fremtiden er elfærger.
Links
Har du sejlet med færge, er det nok Hans, der har tegnet den
Youtube: Ask lægger til for første gang i Kalundborg – eller da klappen gik ned
RF2's forlis spøger stadig: Endnu engang er Forsvaret i nyt udbud af redningsbåde
30 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Preben E. Mogensen, professor, Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet
Mathais Ramlov, Luna Laursen og Morten Zink Stage, ingeniørstuderende, computerteknologi ved Aalborg Universitet
Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal det først handle om varmepumper og et succesfuldt studenterprojekt, der ifølge professor Preben E. Mogensen fra Aalborg Universitet er »det man kalder win-win«.
Han har nemlig kunnet skære 30 procent af sin elregning til den luft-til-vand-varmepumpe, han har i sin private bolig, efter at han stillede tre af sine studerende den opgave at effektivisere den simple tidsstyring, han selv havde sat op, så varmepumpen primært kørte i de perioder, hvor transporttariffen var lav, og udnyttede betonen i gulvet som varmelager.
Hvad han ikke havde tænkt på, var, at udendørstemperaturen har meget at sige for varmepumpens effektivitet, og den styring, som de studerende har programmeret på en Raspberry Pi-computer, tager netop hensyn både til de aktuelle elpriser samt udendørstemperaturen. En kunst, som andre med samme adgang til kontrol med varmepumpen, sagtens kan gøre dem efter, fortæller de.
Sidst i denne Transformator skal vi tale om ingenting – eller rettere om det tomme rum vejer noget. Det har fysikere spekuleret over 100 år, og nu har italienske forskere sat sig i spidsen for et eksperiment på Sardinien, hvor de vil måle, om de såkaldte virtuelle partikler i det tomme rum har en gravitationsmæssig effekt eller ej.
Links
Italienere vil måle vægten af ingenting
Medvirkende:
Preben E. Mogensen, professor, Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet
Mathais Ramlov, Luna Laursen og Morten Zink Stage, ingeniørstuderende, computerteknologi ved Aalborg Universitet
Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal det først handle om varmepumper og et succesfuldt studenterprojekt, der ifølge professor Preben E. Mogensen fra Aalborg Universitet er »det man kalder win-win«.
Han har nemlig kunnet skære 30 procent af sin elregning til den luft-til-vand-varmepumpe, han har i sin private bolig, efter at han stillede tre af sine studerende den opgave at effektivisere den simple tidsstyring, han selv havde sat op, så varmepumpen primært kørte i de perioder, hvor transporttariffen var lav, og udnyttede betonen i gulvet som varmelager.
Hvad han ikke havde tænkt på, var, at udendørstemperaturen har meget at sige for varmepumpens effektivitet, og den styring, som de studerende har programmeret på en Raspberry Pi-computer, tager netop hensyn både til de aktuelle elpriser samt udendørstemperaturen. En kunst, som andre med samme adgang til kontrol med varmepumpen, sagtens kan gøre dem efter, fortæller de.
Sidst i denne Transformator skal vi tale om ingenting – eller rettere om det tomme rum vejer noget. Det har fysikere spekuleret over 100 år, og nu har italienske forskere sat sig i spidsen for et eksperiment på Sardinien, hvor de vil måle, om de såkaldte virtuelle partikler i det tomme rum har en gravitationsmæssig effekt eller ej.
Links
Italienere vil måle vægten af ingenting
36 Minuten
Værter: Henrik Heide og Frederik Marcher Hansen
Medvirkende: Troels Schønfeldt, medgrundlægger og bestyrelsesformand for Seaborg Technologies
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator Tema har vi besøg af en af grundlæggerne af den danske atomkraftudvikler Seaborg Technologies, Troels Schønfeldt, som fortæller om teknologien med små, modulære reaktorer – bl.a. hvorfor den er langt sikrere end de traditionelle, store trykvandsreaktorer.
Virksomheden blev sparket i gang i 2008 af seks fysikere ved Niels Bohr Institutet, der en dag under deres fælles ølbrygning diskuterede, hvordan de bedst kunne bidrage til klimakampen. Og det mest oplagte var at bygge en dansk atomreaktor. Siden da er det gået stærkt i vennernes lokaler i Københavns nordvestkvarter. Ambitionen er et kommercielt a-kraftværk i 2028.
Interviewet er et sammenklip af en såkaldt briefing i Ingeniørens tv-studie, hvor vi en gang om måneden tager en teknologisk udfordring op og ser efter løsningerne sammen med de mennesker, der sidder med den største indsigt. Du kan se hele briefingen som video på linket nedenfor.
Links
Se Ingeniøren Briefing med Troels Schönfeldt fra Seaborg Technologies
Medvirkende: Troels Schønfeldt, medgrundlægger og bestyrelsesformand for Seaborg Technologies
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator Tema har vi besøg af en af grundlæggerne af den danske atomkraftudvikler Seaborg Technologies, Troels Schønfeldt, som fortæller om teknologien med små, modulære reaktorer – bl.a. hvorfor den er langt sikrere end de traditionelle, store trykvandsreaktorer.
Virksomheden blev sparket i gang i 2008 af seks fysikere ved Niels Bohr Institutet, der en dag under deres fælles ølbrygning diskuterede, hvordan de bedst kunne bidrage til klimakampen. Og det mest oplagte var at bygge en dansk atomreaktor. Siden da er det gået stærkt i vennernes lokaler i Københavns nordvestkvarter. Ambitionen er et kommercielt a-kraftværk i 2028.
Interviewet er et sammenklip af en såkaldt briefing i Ingeniørens tv-studie, hvor vi en gang om måneden tager en teknologisk udfordring op og ser efter løsningerne sammen med de mennesker, der sidder med den største indsigt. Du kan se hele briefingen som video på linket nedenfor.
Links
Se Ingeniøren Briefing med Troels Schönfeldt fra Seaborg Technologies
47 Minuten
Værter: Henrik Heide og Liv Bjerg Lillevang
Medvirkende:
Søren Hauberg, professor ved DTU Compute, forsker i maskinlæring
Thomas Bolander, professor ved DTU Compute, forsker i kunstig intelligens
Klip: Søren Rask Petersen
Hvad kan vi bruge kunstig intelligens til inden for matematikken? Det er emnet for ugens episode af Transformator, hvor to DTU-professorer i datalogi, Søren Hauberg og Thomas Bolander, fortæller hvordan de udnytter mulighederne i de nye sprogmodeller baseret på GPT4.
Ligesom de proof assistants eller interaktive sætningsbevisere, som matematikere har anvendt i en del år, kan sprogmodellerne være en hjælp til at undersøge, om et matematisk bevis holder vand. Men hvis man også forstår at udnytte den kunstige intelligens’ kreative evner, vil de måske kunne bidrage til at finde helt nye beviser, simpelthen fordi de har musklerne til at afsøge mange flere muligheder. Men matematikere i kød og blod bliver næppe overflødige foreløbig.
Links
Nature: How will AI change mathematics?
Medvirkende:
Søren Hauberg, professor ved DTU Compute, forsker i maskinlæring
Thomas Bolander, professor ved DTU Compute, forsker i kunstig intelligens
Klip: Søren Rask Petersen
Hvad kan vi bruge kunstig intelligens til inden for matematikken? Det er emnet for ugens episode af Transformator, hvor to DTU-professorer i datalogi, Søren Hauberg og Thomas Bolander, fortæller hvordan de udnytter mulighederne i de nye sprogmodeller baseret på GPT4.
Ligesom de proof assistants eller interaktive sætningsbevisere, som matematikere har anvendt i en del år, kan sprogmodellerne være en hjælp til at undersøge, om et matematisk bevis holder vand. Men hvis man også forstår at udnytte den kunstige intelligens’ kreative evner, vil de måske kunne bidrage til at finde helt nye beviser, simpelthen fordi de har musklerne til at afsøge mange flere muligheder. Men matematikere i kød og blod bliver næppe overflødige foreløbig.
Links
Nature: How will AI change mathematics?
35 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi, og Bjørn Godske, journalist på Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal vi igen se en række problemer med den danske ladeinfrastruktur for elbiler, der kan bremse os i at nå det erklærede mål om én million elbiler i 2030.
Der tegner sig et A- og B-hold blandt danske elbilejere: De heldige, der har mulighed for at etablere egen ladestander, og som indimellem kan få penge for at oplade bilbatteriet – og så de elbilejere, der er afhængige af offentlige ladestandere, og som må betale en helt anden pris for strømmen.
Hvordan får vi lynladere nok, og er der noget at gøre, hvis man ikke kan blive enige i boligforeningen om at etablere ladestandere? Det er andre spørgsmål, vi tager fat på.
Til slut ser vi på de kinesiske elbilproducenter, som kan gøre livet svært for konkurrenterne i Japan, USA og Europa. Det vurderes, at der alene i Kina er omkring 300 forskellige elbilproducenter, og selvom vi næppe kommer til at kende dem alle, ventes de at oversvømme verdensmarkedet med billige modeller.
Links
Rapporten 20 anbefalinger til hvordan vi accelerer dansk ladeinfrastruktur
Analyse: Kinas kyniske sats på elbiler kan gøre ubodelig skade på europæisk og amerikansk bilindustri
Ny rapport tegner et billede af et marked, hvor særligt én ladeoperatør er dominerende
Tilmeld dig Ingeniørens online-briefing om dansk atomkraft: »Vi er klar før energiøerne«
Medvirkende: Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi, og Bjørn Godske, journalist på Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal vi igen se en række problemer med den danske ladeinfrastruktur for elbiler, der kan bremse os i at nå det erklærede mål om én million elbiler i 2030.
Der tegner sig et A- og B-hold blandt danske elbilejere: De heldige, der har mulighed for at etablere egen ladestander, og som indimellem kan få penge for at oplade bilbatteriet – og så de elbilejere, der er afhængige af offentlige ladestandere, og som må betale en helt anden pris for strømmen.
Hvordan får vi lynladere nok, og er der noget at gøre, hvis man ikke kan blive enige i boligforeningen om at etablere ladestandere? Det er andre spørgsmål, vi tager fat på.
Til slut ser vi på de kinesiske elbilproducenter, som kan gøre livet svært for konkurrenterne i Japan, USA og Europa. Det vurderes, at der alene i Kina er omkring 300 forskellige elbilproducenter, og selvom vi næppe kommer til at kende dem alle, ventes de at oversvømme verdensmarkedet med billige modeller.
Links
Rapporten 20 anbefalinger til hvordan vi accelerer dansk ladeinfrastruktur
Analyse: Kinas kyniske sats på elbiler kan gøre ubodelig skade på europæisk og amerikansk bilindustri
Ny rapport tegner et billede af et marked, hvor særligt én ladeoperatør er dominerende
Tilmeld dig Ingeniørens online-briefing om dansk atomkraft: »Vi er klar før energiøerne«
50 Minuten
Værter: Henrik Heide og Laurids Hovgaard
Medvirkende:
Søren Peter Johansen, robotekspert og faglig leder, Teknologisk Institut
Niels Jul Jacobsen, adm. direktør og stifter, Capra Robotics
Henrik Christensen, medstifter af Robotics.ai, professor ved UC San Diego og æresdoktor ved Aalborg Universitet
Klip: Søren Rask Petersen
Denne uges Transformator er en temaudgave, hvor vi går i dybden med de industrirobotter, som vi er ret dygtige til at udvikle og producere i Danmark. Til gengæld har de danske virksomheder tabt pusten sammenlignet med deres udenlandske konkurrenter, når det kommer til at automatisere produktionen.
Det vækker bekymring i en tid med stor mangel på kvalificeret arbejdskraft. I denne episode kan du høre tre af Danmarks fremmeste eksperter i robotteknologi diskutere, hvordan robotterne kan gøres så nemme at indføre i produktionen, at man ikke behøver en lang ingeniøruddannelse.
Diskussionen fandt sted i Ingeniørens tv-studie i en såkaldt briefing, hvor vi en gang om måneden tager en teknologisk udfordring op og ser efter løsningerne sammen med de mennesker, der sidder med den største indsigt. Her får du briefingen i lydformat. Men du kan også se den som video på linket nedenfor.
Til slut runder vi også lige en dugfrisk rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der retter en krads kritik mod den manglende konkurrence på markedet for opladning af elbiler. Et emne, vi selv har berørt i en tidligere udgave af Transformator.
Links
Se Ingeniørens briefing om danske robotter som video
Rapport fælder hård dom over lademarkedet for elbiler: Ladeoperatørers all inclusive-abonnementer skal forbydes
Medvirkende:
Søren Peter Johansen, robotekspert og faglig leder, Teknologisk Institut
Niels Jul Jacobsen, adm. direktør og stifter, Capra Robotics
Henrik Christensen, medstifter af Robotics.ai, professor ved UC San Diego og æresdoktor ved Aalborg Universitet
Klip: Søren Rask Petersen
Denne uges Transformator er en temaudgave, hvor vi går i dybden med de industrirobotter, som vi er ret dygtige til at udvikle og producere i Danmark. Til gengæld har de danske virksomheder tabt pusten sammenlignet med deres udenlandske konkurrenter, når det kommer til at automatisere produktionen.
Det vækker bekymring i en tid med stor mangel på kvalificeret arbejdskraft. I denne episode kan du høre tre af Danmarks fremmeste eksperter i robotteknologi diskutere, hvordan robotterne kan gøres så nemme at indføre i produktionen, at man ikke behøver en lang ingeniøruddannelse.
Diskussionen fandt sted i Ingeniørens tv-studie i en såkaldt briefing, hvor vi en gang om måneden tager en teknologisk udfordring op og ser efter løsningerne sammen med de mennesker, der sidder med den største indsigt. Her får du briefingen i lydformat. Men du kan også se den som video på linket nedenfor.
Til slut runder vi også lige en dugfrisk rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der retter en krads kritik mod den manglende konkurrence på markedet for opladning af elbiler. Et emne, vi selv har berørt i en tidligere udgave af Transformator.
Links
Se Ingeniørens briefing om danske robotter som video
Rapport fælder hård dom over lademarkedet for elbiler: Ladeoperatørers all inclusive-abonnementer skal forbydes
31 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Lasse Kronborg, major i Forsvarsakademiets Institut for Militær Teknologi
Jan Trzaskowski, juraprofessor ved CBS og Aalborg Universitet
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uge besøgte Transformator Teknologiens Mediehus’ konference V2Security i Øksnehallen i København, hvor vi mødte major Lasse Kronborg fra Forsvarsakademiet til en snak om de cybertrusler, der er fulgt med Ruslands angreb på Ukraine. Cyberangrebene rammer også Danmark og danskeres sikkerhed, og derfor må de integreres i både den militære og udenrigspolitiske værktøjskasse. Vi talte os, hvordan folkeretten ser ud i cyberspace, og hvilke problemer det giver at være afhængig af private virksomheder.
Som forbrugere og borgere betaler vi ikke blot med vores personoplysninger, men også vores selvbestemmelse, når vi benytter de ‘gratis’ tjenester fra Google, Facebook, TikTok osv. Juraprofessor Jan Trzaskowski peter på skyggesiderne ved data-dreven markedsføring, for når personoplysninger parres med psykologiske indsigter og teknologidesign, ændres styrkeforholdet mellem menneske og maskine, og det udfordrer både individet og demokratiet. Han kalder det overvågningskapitalisme.
Links
Jan Trzaskowskis bog: Your privacy is important to us
It-sikkerhedskonferencen V2Security
Youtube: Center for Humane Technology om ‘the AI dilemma’
Medvirkende:
Lasse Kronborg, major i Forsvarsakademiets Institut for Militær Teknologi
Jan Trzaskowski, juraprofessor ved CBS og Aalborg Universitet
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uge besøgte Transformator Teknologiens Mediehus’ konference V2Security i Øksnehallen i København, hvor vi mødte major Lasse Kronborg fra Forsvarsakademiet til en snak om de cybertrusler, der er fulgt med Ruslands angreb på Ukraine. Cyberangrebene rammer også Danmark og danskeres sikkerhed, og derfor må de integreres i både den militære og udenrigspolitiske værktøjskasse. Vi talte os, hvordan folkeretten ser ud i cyberspace, og hvilke problemer det giver at være afhængig af private virksomheder.
Som forbrugere og borgere betaler vi ikke blot med vores personoplysninger, men også vores selvbestemmelse, når vi benytter de ‘gratis’ tjenester fra Google, Facebook, TikTok osv. Juraprofessor Jan Trzaskowski peter på skyggesiderne ved data-dreven markedsføring, for når personoplysninger parres med psykologiske indsigter og teknologidesign, ændres styrkeforholdet mellem menneske og maskine, og det udfordrer både individet og demokratiet. Han kalder det overvågningskapitalisme.
Links
Jan Trzaskowskis bog: Your privacy is important to us
It-sikkerhedskonferencen V2Security
Youtube: Center for Humane Technology om ‘the AI dilemma’
59 Minuten
Værter: Henrik Heide og Bjørn Godske
Medvirkende:
Jenny Braat, adm. direktør, brancheorganisationen Danske Maritime
Peter Matthiesen, teknologichef, transport- og logistikvirksomheden DSV
Martin Porsgaard, direktør, Nordic Initiative for Sustainable Aviation (NISA)
Klip: Søren Rask Petersen
Denne uges Transformator er en temaudgave, hvor vi dykker ned i transportsektorens udfordring med at udfase de fossile brændsler og udvikle teknologier, så der skrues ned for klimabelastning fra fly, skibe og lastbiler.
For lastbilernes vedkommende er opgaven langtfra umulig, ifølge teknologidirektør i DSV Peter Matthiesen, men det vil kræve gennemgribende ændringer i forretningsmodellen:
»Vi kan ikke gå ud i morgen og skifte fra diesellastbil til en ellastbil og forvente, at vi kan drive vores forretning, som vi altid har gjort. Vi er nødt til at gentænke alt,« siger han i Ingeniørens online-briefing om fossilfri transport.
I denne episode kan du høre hele diskussionen mellem de tre repræsentanter fra søfarten, landtransporten og luftfarten, hvor de giver deres bud på, hvad der teknologisk skal til, for at vi kan få introduceret el, brint og andre grønne alternativer i transportsektoren.
Links
DSV teknologichef: På batteri er en lastbil og dens chauffør ikke længere et ægteskab (se briefingen som video)
Medvirkende:
Jenny Braat, adm. direktør, brancheorganisationen Danske Maritime
Peter Matthiesen, teknologichef, transport- og logistikvirksomheden DSV
Martin Porsgaard, direktør, Nordic Initiative for Sustainable Aviation (NISA)
Klip: Søren Rask Petersen
Denne uges Transformator er en temaudgave, hvor vi dykker ned i transportsektorens udfordring med at udfase de fossile brændsler og udvikle teknologier, så der skrues ned for klimabelastning fra fly, skibe og lastbiler.
For lastbilernes vedkommende er opgaven langtfra umulig, ifølge teknologidirektør i DSV Peter Matthiesen, men det vil kræve gennemgribende ændringer i forretningsmodellen:
»Vi kan ikke gå ud i morgen og skifte fra diesellastbil til en ellastbil og forvente, at vi kan drive vores forretning, som vi altid har gjort. Vi er nødt til at gentænke alt,« siger han i Ingeniørens online-briefing om fossilfri transport.
I denne episode kan du høre hele diskussionen mellem de tre repræsentanter fra søfarten, landtransporten og luftfarten, hvor de giver deres bud på, hvad der teknologisk skal til, for at vi kan få introduceret el, brint og andre grønne alternativer i transportsektoren.
Links
DSV teknologichef: På batteri er en lastbil og dens chauffør ikke længere et ægteskab (se briefingen som video)
35 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov, Bjørn Godske og Laurids Hovgaard
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator kan du først høre om Juice og Europa Clipper, som er navnene på de to rumsonder fra hhv. ESA og Nasa, hvoraf den første efter planen opsendes i denne uge. Missionen for dem begge er at foretage detaljerede observationer af solsystemets største planet, Venus, og dens tre store isdækkede måner: Callisto, Europa og ikke mindst Ganymedes. De formodes alle at have flydende vand under deres iskappe, og dermed er der også en mulighed for, at der findes liv.
Verdens ældste opfinderkonkurrence ‘Le Concours Lépine’ i Paris bliver i år med deltagelse af den danske ingeniør Nicolas Guilbert, som har opfundet en helt særlig måde at samle en kubus af seks sider. Ved at give siderne af de seks plaststykker, som udgør kuben, vinklede tænder, er det muligt på en enkel måde at gøre dem selvlåsende, og det skal bl.a. bruges i en lille cubesat-satellit.
Manglen på et trafikstyringssystem for droner i Danmark sætter en stopper for et ellers succesfuldt forsøg med at flyve hjertestartere og blodprøver med droner ud til bl.a. Ærø. Også for danske dronevirksomheder er det en alvorlig stopklods, at vi mangler infrastruktur for automatiseret flyvning herhjemme.
Links
Nogle artikler er muligvis ikke online endnu
Liftoff om få dage: Juice og Clipper skal udforske Jupiters måner
Akutberedskab opgiver at fragte hjertestartere med droner
Udvikling af mikrosatellit gav ide til unik opfindelse
Medvirkende: Jens Ramskov, Bjørn Godske og Laurids Hovgaard
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator kan du først høre om Juice og Europa Clipper, som er navnene på de to rumsonder fra hhv. ESA og Nasa, hvoraf den første efter planen opsendes i denne uge. Missionen for dem begge er at foretage detaljerede observationer af solsystemets største planet, Venus, og dens tre store isdækkede måner: Callisto, Europa og ikke mindst Ganymedes. De formodes alle at have flydende vand under deres iskappe, og dermed er der også en mulighed for, at der findes liv.
Verdens ældste opfinderkonkurrence ‘Le Concours Lépine’ i Paris bliver i år med deltagelse af den danske ingeniør Nicolas Guilbert, som har opfundet en helt særlig måde at samle en kubus af seks sider. Ved at give siderne af de seks plaststykker, som udgør kuben, vinklede tænder, er det muligt på en enkel måde at gøre dem selvlåsende, og det skal bl.a. bruges i en lille cubesat-satellit.
Manglen på et trafikstyringssystem for droner i Danmark sætter en stopper for et ellers succesfuldt forsøg med at flyve hjertestartere og blodprøver med droner ud til bl.a. Ærø. Også for danske dronevirksomheder er det en alvorlig stopklods, at vi mangler infrastruktur for automatiseret flyvning herhjemme.
Links
Nogle artikler er muligvis ikke online endnu
Liftoff om få dage: Juice og Clipper skal udforske Jupiters måner
Akutberedskab opgiver at fragte hjertestartere med droner
Udvikling af mikrosatellit gav ide til unik opfindelse