”Jeg skulle blive min egen bedste ven. Den sætning blev min rygrad
i alt det, der var bøvlet og svært i vildmarken”.
Det fortæller Heidi Lykke Nissen, der var én af deltagerne i DR’s
”Alene i vildmarken”, hvor ni deltagere skulle overleve i den
barske vildmark hundrede kilometer nord for Polarcirklen i finske
Lapland.
Og netop den sætning kan vi alle lære meget af, fortæller Heidi
Lykke Nissen, der er læreruddannet, cand. mag og har arbejdet som
udviklingskonsulent og lektor ved Københavns Professionshøjskole. I
dag er hun selvstændig konsulent og underviser – blandt andet i
mange dagtilbud.
Før Heidi nåede ud i vildmarken, havde hun besluttet sig for, at
hun skulle tale pænt til sig selv og ikke falde i den fælde, som
hun har set andre deltagere i de forrige sæsoner af programmet
falde for.
”Jeg havde set, hvordan folk begyndte at råbe ad sig selv og blev
meget ukærlige ved sig selv,” siger Heidi, der i pressede
situationer måtte sige sætningen højt for sig selv for at bevare
det nådige blik på sig selv.
”Jeg havde ikke råd til at blive sur på mig selv. Det koster
virkelig dyrt energimæssigt. Ja, det gør det jo i alle situationer,
tænker jeg,” siger Heidi Lykke Nissen.
Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært og ekspert i
Pædagogisk kvarter, ser også, hvordan det koster på fagligheden,
når man bliver presset og retter krikken mod sig selv.
”Vil man virkelig tale så grimt til sig selv, hvis man stod og så
på sig selv som en fireårig eller femårig? Vil man der sige, ”åh
din idiot, du fattede ikke en skid, nu lykkes du heller ikke igen?”
Det gør, at vi mister arbejdsglæden, vi mister tilliden til os
selv, og det får betydning for kvaliteten af den pædagogik, vi kan
levere. Altså, fordi hvis vi er helt drænede og kede af det, så
smitter det,” siger hun.
Lyt med og hør, hvad vi taber ved at skælde os selv ud, hvordan vi
kan blive ”vores egen bedste ven”, og hvad vi alle vinder ved at
have det nådige blik på os selv.
Heidi Lykke Nissen er læreruddannet, cand. mag og har arbejdet som
udviklingskonsulent og lektor ved Københavns Professionshøjskole. I
dag er hun selvstændig konsulent, underviser og supervisor. Til
oktober udkommer hendes bog Ud af vildmarken.
Du kan skrive til Heidi Lykke Nissen på mail eller Instagram.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og
indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
ANNONCE: Børnehuset Nordstjernen søger en Pædagog, der kan
skabe stærke fællesskaber
LÆS MERE OM BØRNEHUSET NORDSTJERNEN:
Pædagogisk sparring skal ikke vente til næste møde
Forskellighed i børnegruppen styrker pædagogikken
Bedre balance mellem arbejde og privatliv styrker den pædagogiske
kvalitet
Kommentare (0)
Melde dich an, um einen Kommentar zu schreiben.