Podcast
Podcaster
Sig det højt med Lissa Paustian
Du folgst jetzt diesem Podcast.
Beschreibung
vor 1 Jahr
For Morten har mad altid været mere end bare mad. Det er tryghed,
kærlighed – og skam. Som transnationalt adopteret fra Sydkorea
vokser Morten op i Jylland og mærker tidligt, at noget føles
anderledes. I sin barndom sluger han maden uden at tygge og
bliver flov, når andre bemærker det. Først som voksen begynder
han at elske at lave mad til andre, men har stadig svært ved selv
at nyde den.
I episoden fortæller Morten, hvordan spiseforstyrrelsen for ham
har handlet om at dulme uro, finde kontrol og afstraffe sig selv
– og hvordan den hele tiden har hængt sammen med følelsen af at
være anderledes, som homoseksuel og som adopteret. Først mange år
senere opdager han, at han ikke er alene. At mange adopterede har
oplevet det samme. At det ikke er ham, der er forkert – men at
det giver mening, når man ser på historien.
Men det er ikke en fortælling om at være gået i stykker. Det er
en fortælling om at samle sig selv op igen – én lille sejr ad
gangen. I dag arbejder Morten på at mærke sin sult, finde nydelse
i maden og skabe et hjem, hvor køkkenet også er hans eget. For
som han siger: Når jeg laver mad til mig selv, er det en
kærlighedserklæring. Det er noget, jeg gør for mig – kun for
mig.
Hvis du, eller en du kender, har brug for hjælp, er Somenta her
for dig. Vi tilbyder anonym og gratis rådgivning. Ring på 70 10
18 18 eller skriv på somenta.dk.
Medvirkende: Morten Mortensen
Vært: Lissa Paustian
Tilrettelæggere og redaktører: Fie Mørch Colding & Oline Bagi
Bech
Udgivet af Somenta
Produceret af Kontekst & lyd
Weitere Episoden
47 Minuten
vor 4 Wochen
43 Minuten
vor 1 Monat
34 Minuten
vor 1 Monat
58 Minuten
vor 1 Monat
42 Minuten
vor 7 Monaten
Kommentare (0)
Melde Dich an, um einen Kommentar zu schreiben.