Startseite
Podcasts
Teknisk set Podcast
Uge 51: Jens Ramskov gennemgår årets vigtigste forskningsresultater

Uge 51: Jens Ramskov gennemgår årets vigtigste forskningsresultater

Teknisk set vor 2 Jahren

Ingeniøren udpeger hvert år de fem bedste danske forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab. Jens Ramskov fortæller i årets sidste Transformator om vinderen og de fire ‘runner-ups’. Vi kigger også tilbage på de vigtigste teknologiske nyheder

0:00

1:00:00

Podcast

Teknisk set

416 Episoden

Ingeniøren analyserer ugens teknologiske nyheder og tendenser

Wissenschaft Technologie Nachrichten

Podcast aneignen

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsjournalist,
Ingeniøren

Klip: Søren Rask Petersen

I årets sidste Transformator sætter vi fokus på
de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2023.
Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste
forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af
forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et
væsentligt bidrag som del af et internationalt
forskningssamarbejde.

Årets vigtigste danske forskningsresultat er
opnået af et hold på omkring 40 forskere under ledelse af Eske
Willerslev, DNA-forsker og professor i geogenetik ved Københavns
Universitet. Ved hjælp af såkalt shotgunsekventering er det
lykkedes forskerne ud fra ca. to millioner år gammel DNA i
jordprøver fra Kap København i det nordligste Grønland at
identificere i alt 102 planteslægter, otte dyre-taksa og koraller
samt mikroorganismer. Med førsteforfatterens egne ord var det
mindblowing, da en af DNA-strengene viste sig at tilhøre en
elefantlignende mastodont.

Blandt de fire øvrige nominerede
forskningsresultater finder vi:

Det familiære og erotiske kys er mindst 4.500 år gammelt og
forhistoriske figurer indikerer, at det kan være langt ældre.
Det har et dansk forskerægtepar dokumenteret og imødegik
dermed en teori fremsat af en britisk ledet forskergruppe om,
at det erotiske kys gik sin sejrsgang i Bronzealderen 1000 år
f.v.t.

En forskergruppe på DTU Bioengineering har præsenteret et
gennembrud inden for nye måder at fremstille modgift mod
slangegift på. I stedet for at tappe antistoffer fra dyr, man
har sprøjtet med slangegift, kan man nu tilføre specifikke
toksiner fra slangegiften til en stor gruppe af menneskelige
antistoffer og arbejde videre med de antistoffer, der kan
binde til toksinerne.

En matematisk analyse udført af søskendeparret Susanne og
Peter Ditlevsen, begge professorer ved Københavns Universitet
i henholdsvis matematik (statistik) og klimafysik, viser, at
det store system af havstrømme ved navn AMOC risikerer at gå
i stå i midten af dette århundrede, hvis den nuværende
udvikling fortsætter.

Ph.d.-studerende Albert Sneppen ved Niels Bohr Institutet har
undersøgt sammenstødet mellem to neutronstjerner 140
millioner lysår borte, der i 2017 gav rystelser i rumtiden. I
en meget citeret forskningsartikel kunne han vise, at
eksplosionen mod forventning ikke var formet som en disk, men
havde en sfærisk geometri.

Til slut gennemgår vi de vigtigste teknologiske
nyheder og tendenser i året der gik. 2023 blev et år med sus i.
Mest for dem ved østvendte kyster, men også for it-folk, der med
generativ AI nu har fået superkræfter. Vi fik PFAS i æg og en
tvivlsom superleder – og oven over alting svæver Andreas
Mogensen.

Links

Nedenstående artikler vil blive offentliggjort i løbet af
juledagene

VINDER i Videnskabens Top-5: For to millioner år siden levede
elefanternes forfædre i Grønland

Artikel i Nature med Eske Willerslev-gruppens
forskningsresultater

NOMINERET: Kysset er mindst 4.500 år gammelt

NOMINERET: En bredspektret modgift mod slangebid

NOMINERET: Der er fare for, at AMOC går i stå

NOMINERET: En ualmindelig usædvanlig kosmisk eksplosion

Året der gik – tilbageblik på 2023