Pædagogisk kvarter Archiv

”Der er så mange usagte ting i forældresamarbejdet, som vi skal blive bedre til at få sagt,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen i 15. afsnit af podcasten ”Pædagogisk kvarter”.

Emnet i denne uge er forældresamarbejdet. Noget som ifølge Anja Kristine Hvidberg Olsen både for pædagoger og forældre kan være svært og forbundet med konflikt.

Hun opfordrer derfor pædagoger og lærere til at være mere åbne over for forældrene. Og til at de fra start bruger tid på at sætte en ramme for samarbejdet.

”Det er vigtigt forældre og pædagoger får talt om rammen for samarbejdet, inden vi står og træder os selv over tæerne, fordi vi har svært ved at få sagt tingene direkte,” siger hun og fortsætter:

”Jeg tror, der er mange forældre, der kan genkende det her med at føle, at de professionelle pædagoger vurderer deres forældreskab, når de træder ind i institutionen. Og omvendt så tror jeg, at der er rigtig mange pædagoger, der kan genkende også at være lidt usikre i nogle situationer med forældrene? ”Skal jeg hjælpe forælderen?”. Eller vil jeg underminere forældrene, hvis jeg går ind og spørger, om jeg skal tage over her eller gøre noget”. Så vi skal håndtere den usikkerhed på forhånd”.

I podcasten fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen om, hvordan man får en god start på forældresamarbejdet, og hvad man kan gøre, når det er på vej ind i en konflikt.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

”Hvis vi skal levere den bedst tænkelige pædagogik, så skal vi selvfølgelig turde blande os i hinandens praksis. Det er en måde at kvalificere vores pædagogiske arbejde på,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der i dette afsnit af ”Pædagogisk kvarter” slår et slag for, at ansatte i pædagogiske jobs tør blande sig i kollegaens arbejde.

Hun mener, at skoler og dagtilbud skal udfordre det, hun kalder ’hensynsbetændelsen’, hvor kollegerne af frygt for kollegaens reaktion ikke tør blande sig. Og det er da også både følsomt og risikabelt at blande sig, når man mener, at kollegaen griber det pædagogiske arbejde forkert an.

I programmet fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen, hvordan du og dine kolleger kan blive bedre til at blande jer i hinandens praksis ved at skabe et trygt rum, hvor det at blande sig ikke bare er i orden, men faktisk noget I beder hinanden om, fordi det er en hjælp. Og fordi det styrker pædagogikken.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Bliver du provokeret af bestemte handlinger eller egenskaber hos andre, så lever de samme egenskaber hos dig selv. Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen i 13. episode af Pædagogisk kvarter, der handler om skyggearbejde i pædagogikken.

”Skygger er de egenskaber, vi mere eller mindre ubevidst ikke kan lide ved os selv eller andre. De egenskaber, der ’trigger’ os og får os til at reagere, når vi møder dem hos andre. Det er jo derfor, jeg synes, det er oplagt at tale skyggearbejde og få det integreret ind i det pædagogiske arbejde,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der i podcasten giver en minilektion i skyggeteorien og dens ophavsmand, den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung.

Anja Kristine Hvidberg Olsen mener, det er vigtigt, at pædagoger og lærere bliver bevidste om deres egne skyggesider, så de ikke lader dem styre deres pædagogiske arbejde.

”Det et vigtigt at få blik for, hvad det er, der trigger og let kaprer os i hverdagen, som pædagoger eller lærere. Ved at kende vores skygger får vi et mere nådigt blik på os selv og hinanden. Og det er afsættet for, at vi kan lave god pædagogik,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

I podcasten fortæller hun, hvordan man kan arbejde med sine egne skygger. Både hvordan man bliver bevidst om dem, og hvordan man arbejder med ikke at lade skyggerne styre i det pædagogiske arbejde.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

”Det giver en enorm indre sikkerhed og ro hos børnene, når de kan mærke, at der er nogen, der tager ansvar. Der er nogle børn, der alt for tidligt har erfaringer med, at de skal tage et større ansvar, end de er klar til, fordi strukturen ikke er der,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen i 12. episode af podcasten ”Pædagogisk kvarter”.

Ugens episode handler om struktur, og hvordan man som pædagog, lærer eller forælder kan arbejde med at skabe struktur for både børn og voksne. For budskabet i programmet er, at alle har brug for struktur og klare rammer, de kan navigere i - ikke mindst børn. Men ansvaret for strukturen er de voksnes.

”Vi skal altid have blik for, at det er os voksne, som har ansvaret. Det er os, der har ansvaret for at skabe strukturen. Det er os, der har ansvaret for kvaliteten af relationen, og at stemningen er god. Der er ikke nogen, der kan trives og udvikle sig, hvis man ved, stemningen i rammen ikke er god,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der mener, at strukturen både gør børn mere trygge og selvstændige.

”Med struktur er der ikke så mange muligheder for at fejle, fordi vi ved, hvad vi skal. Vi ved, hvad vi skal samarbejde om. Så der er ikke tusind huller i jorden, vi kan falde ned i, fordi vi bliver guidet. Det giver børnene en oplevelse af at blive mere selvstændige. Man tør flere ting, når der er sat struktur for en, og man føler også, at man mestrer meget mere, fordi det er nemmere at lykkes,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

I podcasten fortæller hun mere om, hvordan man kan arbejde med struktur for børn og unge.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg niels@socialtindblik.dk

”Konflikthåndtering må aldrig blive den enkeltes ansvar alene, når man både arbejder på en skole og i et dagtilbud. Det er en fælles opgave. Det vil være for hårdt, hvis man som medarbejder skal stå med det ansvar alene. Vi bliver nødt til at have et fælles sprog og nogle overordnede rammer for, hvordan vi håndterer konflikter,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen i denne uges udgave af Pædagogisk kvarter, der handler om konflikthåndtering.

Hvordan man kan arbejde med det fælles sprog og den fælles forståelse for konflikthåndteringen, taler Anja Kristine Hvidberg Olsen mere om i podcasten. Det handler både om de krav, som vi stiller til børnene, men også om den måde, vi møder børnene på, når de er vrede og reagerer udad.

”Mange har svært ved at håndtere vrede. Det er ikke en specielt accepteret følelse at have i vores kultur. Tit så skal den pakkes lidt væk. Så mange går rundt og har svært ved at håndtere deres egen vrede som professionelle. Og så bliver det rigtig svært at stå over for et barn, der reagerer udad. Hvis ikke vi formår at regulere os selv lidt ned og smitte med vores rolige nervesystem, så bliver vi let smittet af de her børn, der står og buldrer med deres følelser,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

”En tryg tilknytning er sindets immunforsvar. Så vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe børn henimod et trygt tilknytningsmønster. Særligt som pædagoger har vi en vigtig opgave,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der i dette afsnit af ”Pædagogisk kvarter” sætter spot på tilknytningsmønstre.

I podcasten forklarer Anja Kristine Hvidberg Olsen om de fire klassiske tilknytningsmønstre, og hvordan man som pædagog, forælder eller anden omsorgsperson for barnet kan hjælpe barnet til at udvikle et trygt tilknytningsmønster.

Anja Kristine Hvidberg Olsen mener, at opgaven med at hjælpe børn henimod en tryg tilknytning er en opgave, som mere end nogensinde er særlig vigtig i dagtilbuddet.

”Børn er jo nærmest længere tid i dagtilbud end hos os forældre. Forældrene får børnene hjem i ulvetimen, hvor der er skrig og skrål, børnene er sultne, og forældrene har travlt. Tiden i dagtilbuddet er jo barnets primetime. Det er i de vågne timer, at vi kan hjælpe børnene hen imod en tryggere tilknytning. Dermed ikke sagt, at forældrene ikke har en kæmpe betydning for at understøtte arbejdet. Men jeg vil næsten sige, at det er ”fifty-fifty” i dag,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

Hun giver blandt andet konkrete idéer til, hvordan man i et dagtilbud kan arbejde mere bevidst med det enkelte barns tilknytning. Det handler ifølge Anja Kristine Hvidberg Olsen blandt andet om at møde barnet på forkant, uden barnet først når at søge kontakten.

”Afviser vi det barn, der klamrer sig til os, ved at forsøge at skabe en misforstået professionel distance, vil utrygheden hos barnet øges, og vi vil se, at barnet får endnu mere vanskeligt ved at søge væk fra os voksne, udforske og være nysgerrig,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg, niels@socialtindblik.dk

Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

Selvom det ikke virker at skælde ud, så er der alt for meget skæld ud i skoler og daginstitutioner. Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og underviser og foredragsholder på i mange dagtilbud og på skoler.

I dette afsnit af "Pædagogisk kvarter" fortæller Anja, hvad det gør ved et barn at blive skældt ud, og hvorfor skæld ud ikke virker. Tværtimod.

”Der er stadig en myte om, at børn bliver nødt til at lære det, og at vi lærer børnene, at de virkelig har nået vores grænse, når vi skælder ud. Så vi nærmest bliver nødt til at være meget tydelige og er nødt til at skælde ud, før børnene lærer det. Den myte vil jeg gerne afvise i det her program. Når vi skælder ud, lukker børn helt ned for al læring,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

Når et barn bliver skældt ud, kan det have samme negative konsekvenser som fysisk vold eller mobning, fortæller hun i podcasten.

Anja Kristine Hvidberg Olsen oplever, at mange voksne ikke altid selv er klar over, at de skælder ud.

”Der er måske mange, der tænker: ”jeg skælder aldrig ud, for jeg hæver ikke min stemme”. Men børn kan nemlig godt opleve at blive skældt ud, uden at vi tænker, at vi skælder ud, fordi et rynket bryn, et vredt udtryk i øjnene eller mundvige, der hænger nedad, i virkeligheden også kan opleves som skæld ud og udløse samme stressreaktion hos børnene,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der i podcasten fortæller, hvordan man som voksen selv kan blive mere bevidst om sin egen brug af skæld ud.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Når de pædagogiske metoder slipper op, så griber vi let til den ’gamle skuffe’ med pædagogiske lydighedsmetoder, der ikke tager afsæt i børnesynet ”børn gør det godt, hvis de kan”.

Derfor skal det pædagogiske personale være åbent for, hvornår det rammer dets ’metodeloft’, fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen i ugens udgave af podcasten ”Pædagogisk kvarter”.

I denne uge handler "pædagogisk kvarter" om begrebet ’metodeloftet’, der ifølge Anja Kristine Hvidberg Olsen er et både vigtigt og nyttigt begreb, fordi det gør det muligt at tale om – og sætte fokus på – når den enkelte pædagog eller institutionen som helhed er løbet tør for pædagogiske metoder.

Anja Kristine Hvidberg Olsen opfordrer i podcasten til, at det pædagogiske personale aftaler en åbenhed personalet imellem om, hvornår man rammer metodeloftet.

”Det er vigtigt, at personalet i ’fredstid’ kollegialt får aftalt, at når jeg bliver så presset, at du ser mig stå og skælde ud, råbe ad et barn eller virkelig se vred ud, så er du forpligtet som kollega til at gå ind og evakuere mig ud af situationen. Vores kerneopgave som pædagoger er jo at sikre, at de mennesker, vi er sat i verden for at drage omsorg for, ikke bliver ramt på deres selvfølelse, fordi vi er dårlige udgaver af os selv. Så jeg tænker, at noget af den her ’hensynsbetændelse’ kolleger imellem, den skal altså ryddes af bordet. Vi bliver nødt til at have de her relationelle kontrakter, så vi kan forstyrre hinandens praksis,” fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen blandt andet i podcasten, hvor du kan høre mere om, hvordan du selv og en personalegruppe kan arbejde med begrebet metodeloftet’.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg, niels@socialtindblik.dk

De fleste kender nok til at have en dårlig dag. Eller en særlig god dag. Det gør børn også, og bliver de professionelle omkring børnene bedre til at spotte både de dårlige og gode dage, så kan de stille de rette krav og undgå konflikter.

Det mener cand.pæd. i pædagogisk psykologi og professionsbachelor i pædagogik Anja Kristine Hvidberg Olsen, der i denne uges udgave af "Pædagogisk Kvarter” taler om røde, gule og grønne dage, og om hvordan man som professionel kan bruge de begreber i den pædagogiske hverdag.

”Når vi bruger metoden og inddeler dagene i røde, gule eller grønne, kan vi blive bedre til at aflæse, hvad det er for nogle krav, vi kan stille både til børnene og til os selv de pågældende dage. Og på den måde kan vi komme uden om nogle af de der meget klassiske konflikter, der opstår mellem børn og voksne, hvis vi presser dem for meget i situationer, hvor de måske ikke har så meget overskud på kontoen,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der i podcasten fortæller, hvordan man spotter børnenes røde, gule eller grønne dage, og hvordan man tilpasser kravene til børnene.

Husk at du kan sende dine ideer til emner for "Pædagogisk kvarter". Send en mail til niels@socialtindblik.dk og skriv Pædagogisk kvarter i emnefeltet.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg,

”De børn, der har brug for allermest, kan ende som de børn, der får allermindst hjælp fra de professionelle,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der i sjette afsnit af ”Pædagogisk Kvarter” fortæller om det, hun kalder ’afvisningsspiralen’.

”På et ubevidst plan byder børnene de professionelle op til den dans, der handler om: ”jeg afviser dig, jeg skælder dig ud, og jeg ignorerer dig.” Det foregår ubevidst, for der er jo ikke nogen, der ønsker at afvise børn, og børn ønsker heller ikke at blive afvist. Men vi mennesker er så optagede af at søge det samspil, der er allermest genkendeligt for os – også selvom det ikke er sundt og udviklende for os. Så det kan se ud, som om barnet signalerer: ”Giv mig nu den skæld ud, jeg plejer at få, og vis mig, at du er den voksne, der plejer at afvise mig. Det er det, jeg er vant til.”

I programmet fortæller Anja, hvordan de børn kan få de professionelle til at forlade deres børnesyn, og hvordan devisen om at ”børn gør det godt, hvis de kan” desværre kan blive til ”børn gør det godt, hvis de vil.” Hun fortæller også, hvordan man som pædagog kan bryde spiralen og hjælpe barnet til at få nogle nye og bedre erfaringer med samspillet med både professionelle og de andre børn.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og redaktør, Socialt Indblik - niels@socialtindblik.dk

Selvom barnets biologiske alder siger fem år og snart skoleklar, så kan den følelsesmæssige alder svare til, at barnet kun er halvandet år lige nu, fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen i femte afsnit af ”Pædagogisk kvarter”.

I programmet giver Cand.pæd. Anja Kristine Hvidberg Olsen gode råd til, hvordan man kan spotte de børn med en følelsesmæssig alder, der ikke svarer til den biologiske.

”De måder, vi hver især er blevet mødt på tidligt i vores liv, har betydning for vores evne til at indgå i samspil med andre. Når det lille barn har oplevet, at dets behov er blevet misforstået, mistolket eller ikke mødt relevant, så får det betydning for barnets evne til at regulere sig selv,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der også fortæller, hvordan man som pædagog kan arbejde med at udvikle barnets følelsesmæssige alder.

Medvirkende: Anja Kristine Hvidberg Olsen, indehaver Relationsformidlerne

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og redaktør, Socialt Indblik

”Rigtig mange af os kan sikkert genkende det med, at, vi måske har været sammen med en ven, som har været nedtrykt og ked af det. Og lige pludselig så kan vi mærke, at vi selv sidder med samme nedtrykte følelse. Og omvendt, så kan vi også genkende, at når vi træder ind i et rum, hvor der er mennesker, som er fyldt med sprudlende energi, så bliver vi løftet. Så når vi taler om affektsmitte, så handler det om, at vi smitter hinanden med følelser,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen i denne udgave af ”Pædagogisk kvarter”, der handler om affektsmitte.

For Anja Kristine Hvidberg Olsen er det vigtigt, at man som pædagog bliver bevidst om ens egne følelser, men også hvordan man reagerer på børnenes følelser. For det kan skabe en spiral af negativ påvirkning.

I programmet fortæller Anja, hvordan følelserne kan smitte, hvad det betyder for pædagogikken og børnene, og hvordan man som pædagog kan blive mere bevidst om egne følelser, og hvordan man reagerer på andres.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Hvorfor vil du straks fikse det, når barnet græder? Og er du lidt bange for de store følelser? Det er temaet i tredje afsnit af podcastserien ”Nyt børnesyn – Pædagogisk kvarter med Anja Kristine Hvidberg Olsen”.

”Gråd er jo barnets første sprog. Det er menneskets første sprog, og det har jo den her fantastiske funktion, at det sikrer vores overlevelse. Vi får automatisk lyst til at reagere på gråden, fordi den er så insisterende. Men i stedet for at tænke at vi skal fikse det, så skal vi tænke, at vi skal rumme barnets store følelser,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der oplever, at mange pædagoger kan være bange for de store følelser.

”Vi siger jo indirekte, du må ikke have de følelser og græde, når vi står på tungen for at få gråden til at gå væk. Og så bliver følelsen faktisk endnu mere skræmmende for barnet, fordi den ikke bliver rummet og spejlet," siger Anja blandt andet i podcasten.

"Små børn er dybt afhængige af nærværende, regulerende voksne til at hjælpe dem med at blive "bekendt" med deres egne følelser. De skal lære at rumme dem, og de skal lære at sætte ord på deres egne følelser og herigennem blive forudsigelige for sig selv og omgivelserne," siger Anja.

Lyt med på et kvarter.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi, professionsbachelor i pædagogik, indehaver af Relationsformidlerne, og forfatter til bogen ”En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud – med Marte Meo og Low Arousal”.

Vært for programmet er Niels Svanborg, der er journalist og redaktør på Socialt Indblik.

Hvorfor er der så mange regler, når vi skal spise sammen med børnene? Det er temaet i andet afsnit af podcastserien ”Nyt børnesyn – Pædagogisk kvarter med Anja Kristine Hvidberg Olsen”.

”Rugbrødet er højt belagt med lydighedsmetoder i mange daginstitutioner. Mad og kærlighed er så tæt forbundet. Det tror jeg, de fleste nybagte forældre kan skrive under på. Så noget af det, vi lærer på pædagogseminariet, vores viden og teori, det forsvinder, når vi sætter os ved bordet. Så er det vores automatpilot og det, vi selv har med os, der rulles ud over måltidet og børnene. Det er noget af det, jeg har set, når jeg har lavet tusindvis af iagttagelser og filmet måltidssituationer i den pædagogiske sektor,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast ekspert i programmet.

Hun opfordrer til, at man er mere opmærksom på tonerne og klagerne under måltidet i institutionen.

”Man kan jo først lave noget detektivarbejde og lytte efter tonerne ved måltidet. Er det klagende toner, er det glædesfulde toner, ser jeg børn, der er frustrerede med rynkede bryn, eller ser jeg børn, der har liv i øjnene og er glade? Tag temperaturen på det til at begynde med. Og hvis vi ser de her klagende toner i børnefællesskabet, og vi tager os selv i at være meget i dette her ”væk fra-sprog” og sige ”nej”, ”stop”, ”lad være”, ”sid nu ned”, så skal vi stoppe os selv. Vi skal sammen med vores kolleger bruge et stuemøde eller to og se på, om vi kan lave nogle aktioner, hvor vi måske i den næste uge ikke må sige ”nej”, ”stop”, ”lad være”. Vi kan lave nogle aktioner, hvor vi ser på alle de regler, vi har, og får luget ud i, hvilke regler giver mening i forhold til børnegruppen lige nu, og hvilke regler opretholder, at der er flere klagende toner og negativ kontakt,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen blandt andet i podcasten.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi, professionsbachelor i pædagogik, indehaver af Relationsformidlerne, og forfatter til bogen ”En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud – med Marte Meo og Low Arousal”.

Vært for programmet er Niels Svanborg, der er journalist og redaktør på Socialt Indblik.