Teknisk set Archiv
393 Episoden
41 Minuten
Vært: Henrik Heide
*Medvirkende: * Bjørn Godske, Thomas Djursing, Jens Ramskov, Simon Freiesleben og Trine Reitz Bjerregaard
I denne uges Transformator skal vi først en tur på Amager Fælled, hvor der i det kommende ‘Vejlandskvarteret’ skal bygges 2.000 boliger. Men det vil ifølge arkitektfirmaet Henning Larsen og rådgiveren MOE ikke gå ud over naturen, for »med den rette tilgang til planlægningen kan vi endda bidrage aktivt til at øge biodiversiteten«, skriver de i projektmaterialet. Et »himmelråbende naivt« påstulat, mener Danmarks førende forsker i biodiversitet, professor Carsten Rahbæk fra Københavns Universitet.
Trafikstøj er en plage, der ikke blot kan genere, men som også er årsag til op mod 500 for tidlige dødsfald årligt herhjemme. Det vurderer Miljøstyrelsen, og værst ser det ud i forstæderne til Aalborg, Aarhus, Odense og København. Men måske er politikerne ved at få øjnene op for problemet, for på onsdag holder Folketinget en høring om vejstøj.
Den magnetiske nordpol har forladt sit hjemland i det arktiske Canada og begivet sig ud på en tur over Ishavet. Med en fart af 55 kilometer om året bevæger den sig i retning af Sibirien, og det kan få stor betydning for fugle og andre dyr, der benytter sig af magnetisme til at navigere, herunder mennesket. Spørgsmålet er, om en polvending er på vej.
MGP er ikke kun noget med musik – det er også betegnelsen for en stadigt mere udbredt praksis ved indsamling af affald til genbrug hvor metal, glas og plastic sorteres i samme beholder. Men det stikker en kæp i hjulet for genbrug af dansk glas hos Ardagh Glass Holmegaard i Næstved, som driver Danmarks eneste tilbageværende emballageglasværk.
Ugens holdning leverer chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, som i sin leder opfordrer politikerne til at skride til handling efter næste uges høring om trafikstøj. Det kan ikke være op til Vejdirektoratet eller politiet at fastsætte fartgrænser, når kommunerne ønsker at skåne borgerne for larm fra motorvejene.
Links
Nu skal nye boliger levere både natur og by
Millioner udsættes for farlig trafikstøj – og flere kommer til
Den magnetiske nordpol på hastig rejse mod Sibirien
Holmegaard Glas savner dansk genbrugsglas: Må importere 13.000 ton i 2020
Leder: Skru nu ned for støjen – det gavner både helbred og klima
Lysende molekyler gør kræftoperationer præcise
*Medvirkende: * Bjørn Godske, Thomas Djursing, Jens Ramskov, Simon Freiesleben og Trine Reitz Bjerregaard
I denne uges Transformator skal vi først en tur på Amager Fælled, hvor der i det kommende ‘Vejlandskvarteret’ skal bygges 2.000 boliger. Men det vil ifølge arkitektfirmaet Henning Larsen og rådgiveren MOE ikke gå ud over naturen, for »med den rette tilgang til planlægningen kan vi endda bidrage aktivt til at øge biodiversiteten«, skriver de i projektmaterialet. Et »himmelråbende naivt« påstulat, mener Danmarks førende forsker i biodiversitet, professor Carsten Rahbæk fra Københavns Universitet.
Trafikstøj er en plage, der ikke blot kan genere, men som også er årsag til op mod 500 for tidlige dødsfald årligt herhjemme. Det vurderer Miljøstyrelsen, og værst ser det ud i forstæderne til Aalborg, Aarhus, Odense og København. Men måske er politikerne ved at få øjnene op for problemet, for på onsdag holder Folketinget en høring om vejstøj.
Den magnetiske nordpol har forladt sit hjemland i det arktiske Canada og begivet sig ud på en tur over Ishavet. Med en fart af 55 kilometer om året bevæger den sig i retning af Sibirien, og det kan få stor betydning for fugle og andre dyr, der benytter sig af magnetisme til at navigere, herunder mennesket. Spørgsmålet er, om en polvending er på vej.
MGP er ikke kun noget med musik – det er også betegnelsen for en stadigt mere udbredt praksis ved indsamling af affald til genbrug hvor metal, glas og plastic sorteres i samme beholder. Men det stikker en kæp i hjulet for genbrug af dansk glas hos Ardagh Glass Holmegaard i Næstved, som driver Danmarks eneste tilbageværende emballageglasværk.
Ugens holdning leverer chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, som i sin leder opfordrer politikerne til at skride til handling efter næste uges høring om trafikstøj. Det kan ikke være op til Vejdirektoratet eller politiet at fastsætte fartgrænser, når kommunerne ønsker at skåne borgerne for larm fra motorvejene.
Links
Nu skal nye boliger levere både natur og by
Millioner udsættes for farlig trafikstøj – og flere kommer til
Den magnetiske nordpol på hastig rejse mod Sibirien
Holmegaard Glas savner dansk genbrugsglas: Må importere 13.000 ton i 2020
Leder: Skru nu ned for støjen – det gavner både helbred og klima
Lysende molekyler gør kræftoperationer præcise
37 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov, Laurids Hovgaard, Mie Stage og Christian Rantorp
I denne uges Transformator præsenterer vi tre nye teknologiske løsninger på klodens og menneskehedens problemer.
Først kan du høre om biologiske maskiner eller robotter, der befinder sig i gråzonen mellem levende og døde organismer. Amerikanske forskere anvender levende materialer til at fremstille små, selvreparerende robotter, der f.eks. kunne anvendes til at bringe medicin rundt i kroppen på en patient.
Dernæst skal det handle om kunstige diamanter, som nu også finder anvendelse i fremstilling af computerchips, hvor de kan erstatte sicilium. Diamanterne fungerer nemlig som halvledere og kan håndtere langt højere temperaturer end normalt, hvilket fjerner behovet for køling.
Den tredje teknologi, vi berører, er beton, som traditionelt har et meget solidt CO2-aftryk, da det kræver store mængder energi at fremstille den cement, der skal binde sand og sten sammen. Nu har en amerikansk opstartsvirksomhed imidlertid fundet en bakterie, der er god til at slynge sig om sandkornene og pakke dem ind i kalciumkarbonat, når den fodres med vand med carbamid og en række næringsstoffer.
El-løbehjul er emnet for ugens holdning fra redaktør af Ingeniørens Pro-medie MobilityTech Christian Rantorp. Han mener, at det er alt for tidligt at dømme løbehjulene ude på trods af de mange ulykker og kritikken af, at de ligger og flyder på fortovene i de større byer.
Links
Nu kommer de levende robotter
Bakterieproduceret beton skal gøre byggepladsen mere CO2-venlig
Diamanter – elektronikkens nye bedste ven
Derfor er det alt for tidligt at tale om forbud mod el-løbehjul
Storbrand ved Stavanger Lufthavn: Brandchef efterlyser sprinkleranlæg
Bilsalget slog rekorder i 2019: Danskerne vælger større og mere CO2-udledende biler
ID.3 er landet – men den er for dyr
Medvirkende: Jens Ramskov, Laurids Hovgaard, Mie Stage og Christian Rantorp
I denne uges Transformator præsenterer vi tre nye teknologiske løsninger på klodens og menneskehedens problemer.
Først kan du høre om biologiske maskiner eller robotter, der befinder sig i gråzonen mellem levende og døde organismer. Amerikanske forskere anvender levende materialer til at fremstille små, selvreparerende robotter, der f.eks. kunne anvendes til at bringe medicin rundt i kroppen på en patient.
Dernæst skal det handle om kunstige diamanter, som nu også finder anvendelse i fremstilling af computerchips, hvor de kan erstatte sicilium. Diamanterne fungerer nemlig som halvledere og kan håndtere langt højere temperaturer end normalt, hvilket fjerner behovet for køling.
Den tredje teknologi, vi berører, er beton, som traditionelt har et meget solidt CO2-aftryk, da det kræver store mængder energi at fremstille den cement, der skal binde sand og sten sammen. Nu har en amerikansk opstartsvirksomhed imidlertid fundet en bakterie, der er god til at slynge sig om sandkornene og pakke dem ind i kalciumkarbonat, når den fodres med vand med carbamid og en række næringsstoffer.
El-løbehjul er emnet for ugens holdning fra redaktør af Ingeniørens Pro-medie MobilityTech Christian Rantorp. Han mener, at det er alt for tidligt at dømme løbehjulene ude på trods af de mange ulykker og kritikken af, at de ligger og flyder på fortovene i de større byer.
Links
Nu kommer de levende robotter
Bakterieproduceret beton skal gøre byggepladsen mere CO2-venlig
Diamanter – elektronikkens nye bedste ven
Derfor er det alt for tidligt at tale om forbud mod el-løbehjul
Storbrand ved Stavanger Lufthavn: Brandchef efterlyser sprinkleranlæg
Bilsalget slog rekorder i 2019: Danskerne vælger større og mere CO2-udledende biler
ID.3 er landet – men den er for dyr
40 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Andreas Lindqvist, Thomas Djursing og Trine Reitz Bjerregaard
Ugens Transformator handler først om Lynetteholmen – den kunstige ø, der er planer om at anlægge i Københavns havn. Ifølge en opgørelse, som Ingeniøren har foretaget, vil den samlede pris på alle de projekter, som Lynetteholmen er kædet sammen med, løbe op i mindst 80 milliarder kroner,. Eksperter efterlyser derfor en overordnet diskussion om projektet og alternativerne, som f.eks. kunne være en udbygning i områderne langs den kommende letbane.
Efter et ramaskrig i forskerkredse verden over har Kina dømt forskeren He Jiankui til fængsel, efter at han har brugt Crispr-teknologien til at redigere generne på to tvillinger for at gøre dem immune over for hiv. Tvillingerne Lulu og Nana er nu forsvundet, og i Kina kan man ikke længere søge sig til information om He Jiankui eller hans forskning, som mistænkes for at være sket med en række uplanlagte mutationer til følge.
Ugens holdning kommer fra Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, som forleden deltog i Dansk Industris nytårskur, hvor DI Digital lancerede The Tech Pledge – et teknologiløfte på 12 punkter, som 150 teknologiinteressenter fra ind- og udland fandt sammen om at formulere ved sommerens Techfestival i København. Men det er forfejlet at lade det være op til den enkelte ingeniør at leve op til idealerne. Det må være lovgiverne, der sætter rammerne for forskning og udvikling, påpeger hun.
Links
Lynetteholmen udløser dominoeffekt til 80 milliarder
»Gambler-politik« på Lynetteholmen: Eksperter savner overblik og overvejelser
Analyse: Alle leder efter Lulu og Nana
Leder: Luftigt techløfte må ikke skygge for politiske svar
Den magnetiske nordpol på hastig rejse mod Sibirien
Pejlevognen er fyldt 50 år: Var det hele bare bluff?
Medvirkende: Andreas Lindqvist, Thomas Djursing og Trine Reitz Bjerregaard
Ugens Transformator handler først om Lynetteholmen – den kunstige ø, der er planer om at anlægge i Københavns havn. Ifølge en opgørelse, som Ingeniøren har foretaget, vil den samlede pris på alle de projekter, som Lynetteholmen er kædet sammen med, løbe op i mindst 80 milliarder kroner,. Eksperter efterlyser derfor en overordnet diskussion om projektet og alternativerne, som f.eks. kunne være en udbygning i områderne langs den kommende letbane.
Efter et ramaskrig i forskerkredse verden over har Kina dømt forskeren He Jiankui til fængsel, efter at han har brugt Crispr-teknologien til at redigere generne på to tvillinger for at gøre dem immune over for hiv. Tvillingerne Lulu og Nana er nu forsvundet, og i Kina kan man ikke længere søge sig til information om He Jiankui eller hans forskning, som mistænkes for at være sket med en række uplanlagte mutationer til følge.
Ugens holdning kommer fra Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, som forleden deltog i Dansk Industris nytårskur, hvor DI Digital lancerede The Tech Pledge – et teknologiløfte på 12 punkter, som 150 teknologiinteressenter fra ind- og udland fandt sammen om at formulere ved sommerens Techfestival i København. Men det er forfejlet at lade det være op til den enkelte ingeniør at leve op til idealerne. Det må være lovgiverne, der sætter rammerne for forskning og udvikling, påpeger hun.
Links
Lynetteholmen udløser dominoeffekt til 80 milliarder
»Gambler-politik« på Lynetteholmen: Eksperter savner overblik og overvejelser
Analyse: Alle leder efter Lulu og Nana
Leder: Luftigt techløfte må ikke skygge for politiske svar
Den magnetiske nordpol på hastig rejse mod Sibirien
Pejlevognen er fyldt 50 år: Var det hele bare bluff?
24 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Magnus Boye
I denne specialudgave af Transformator ser vi nærmere på kunstig intelligens og de mere suspekte muligheder, teknologien giver for at skabe falske videoklip med f.eks. politikere. Videoer, der kan påvirke opinionen f.eks. i en valgkamp, og som det ofte kan være for sent at dementere bagefter, når ‘skaden’ er sket. Og inden længe vil det endda ifølge eksperter være umuligt at afgøre, om et klip er ægte eller falsk. Og hvad kan vi så tro på?
Udviklingen i AI-teknologien er også kommet så langt, at software selv kan skrive tekster, der i nogle tilfælde kan være svære at skelne fra menneskeskrevne, generere ‘nye’ ansigter af personer, der slet ikke findes, eller efterligne menneskestemmer, hvilket også kan bruges til svindel via telefon.
I studiet har vi besøg af journalist Magnus Boye, som har skrevet om kunstig intelligens og deepfake i Ingeniørens magasin Året Rundt 2019. Hen over jul og nytår bringer vi i en stribe specialudgaver interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet.
Læs artiklen fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2019:
(kræver abonnement)
Medvirkende: Magnus Boye
I denne specialudgave af Transformator ser vi nærmere på kunstig intelligens og de mere suspekte muligheder, teknologien giver for at skabe falske videoklip med f.eks. politikere. Videoer, der kan påvirke opinionen f.eks. i en valgkamp, og som det ofte kan være for sent at dementere bagefter, når ‘skaden’ er sket. Og inden længe vil det endda ifølge eksperter være umuligt at afgøre, om et klip er ægte eller falsk. Og hvad kan vi så tro på?
Udviklingen i AI-teknologien er også kommet så langt, at software selv kan skrive tekster, der i nogle tilfælde kan være svære at skelne fra menneskeskrevne, generere ‘nye’ ansigter af personer, der slet ikke findes, eller efterligne menneskestemmer, hvilket også kan bruges til svindel via telefon.
I studiet har vi besøg af journalist Magnus Boye, som har skrevet om kunstig intelligens og deepfake i Ingeniørens magasin Året Rundt 2019. Hen over jul og nytår bringer vi i en stribe specialudgaver interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet.
Læs artiklen fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2019:
(kræver abonnement)
22 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Andreas Lindqvist
I denne Specialudgave af Transformator handler det om droner – eller rettere sagt, hvordan vi kontrollerer og om nødvendigt bekæmper dem. Vi har nemlig i dag meget få midler til at forsvare os mod lavtflyvende elektronik, men det vil forandre sig i de kommende år. Allerede i dag er dronebekæmpelse i en milliardindustri, og herhjemme har det nordjyske selskab Mydefence udviklet udstyr til sporing og radiojamming af droner, som blandt andet er afprøvet i Syrien og Afghanistan.
I studiet har vi besøg af journalist Andreas Lindqvist, som har skrevet om de nye forsvarssystemer mod droner i Ingeniørens magasin Året Rundt 2019. Hen over jul og nytår bringer vi i en stribe specialudgaver interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet.
Læs artiklen fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2019:
Dronerne kommer – nu er spørgsmålet bare, hvordan vi stopper dem (kræver abonnement)
Medvirkende: Andreas Lindqvist
I denne Specialudgave af Transformator handler det om droner – eller rettere sagt, hvordan vi kontrollerer og om nødvendigt bekæmper dem. Vi har nemlig i dag meget få midler til at forsvare os mod lavtflyvende elektronik, men det vil forandre sig i de kommende år. Allerede i dag er dronebekæmpelse i en milliardindustri, og herhjemme har det nordjyske selskab Mydefence udviklet udstyr til sporing og radiojamming af droner, som blandt andet er afprøvet i Syrien og Afghanistan.
I studiet har vi besøg af journalist Andreas Lindqvist, som har skrevet om de nye forsvarssystemer mod droner i Ingeniørens magasin Året Rundt 2019. Hen over jul og nytår bringer vi i en stribe specialudgaver interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet.
Læs artiklen fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2019:
Dronerne kommer – nu er spørgsmålet bare, hvordan vi stopper dem (kræver abonnement)
24 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing
I denne specialudgave af Transformator hænger vi ud på en bar. Døren går op, og ind træder en ægte, lyslevende neandertaler. Gæsterne i baren vender sig måbende og stirrer forfærdede på dette primitive abelignende væsen, der står pustende, behåret og foroverbøjet med sine grove træk, et vildt udtryk i øjnene – og naturligvis en kølle ved sin side.
Eller sådan troede man indtil for nylig, at neandertalerne så ud. Men ny forskning afliver myten, og i virkeligheden ville de ikke skille sig mere ud fra mængden, end andre folkeslag ville gøre i en dansk bar. Desuden tyder meget på, at de både
var omsorgsfulde, udnyttede lægeplanter, fremstillede lim og smykkede sig med skaller og muligvis også malede med pigment på hulevægge. Og så bærer vi europæere selv ca. to procent af deres dna.
I studiet har vi besøg af tendensredaktør Thomas Djursing, som har skrevet om kunstig intelligens og deepfake i Ingeniørens magasin Året Rundt 2019. Hen over jul og nytår bringer vi i en stribe specialudgaver interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet.
Læs artiklen fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2019:
En neandertaler gik ind på en bar... (kræver abonnement)
Medvirkende: Thomas Djursing
I denne specialudgave af Transformator hænger vi ud på en bar. Døren går op, og ind træder en ægte, lyslevende neandertaler. Gæsterne i baren vender sig måbende og stirrer forfærdede på dette primitive abelignende væsen, der står pustende, behåret og foroverbøjet med sine grove træk, et vildt udtryk i øjnene – og naturligvis en kølle ved sin side.
Eller sådan troede man indtil for nylig, at neandertalerne så ud. Men ny forskning afliver myten, og i virkeligheden ville de ikke skille sig mere ud fra mængden, end andre folkeslag ville gøre i en dansk bar. Desuden tyder meget på, at de både
var omsorgsfulde, udnyttede lægeplanter, fremstillede lim og smykkede sig med skaller og muligvis også malede med pigment på hulevægge. Og så bærer vi europæere selv ca. to procent af deres dna.
I studiet har vi besøg af tendensredaktør Thomas Djursing, som har skrevet om kunstig intelligens og deepfake i Ingeniørens magasin Året Rundt 2019. Hen over jul og nytår bringer vi i en stribe specialudgaver interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet.
Læs artiklen fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2019:
En neandertaler gik ind på en bar... (kræver abonnement)
31 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Jens Ramskov
I denne specialudgave af Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2019. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.
I år handler det både om elektrisk fremstilling af hydrogen og methanol, kvanteforskning, biodiversitet i bjerge, løsningen på et matematisk problem samt MFR-vaccinationer, og hvorvidt de øger risikoen for autisme.
Jens Ramskov er i studiet og fortæller om årets nominerede – og udpeger selvfølgelig vinderen af Videnskabens top 5, som man kan læse mere om i Ingeniørens magasin Året Rundt 2019. Hen over jul og nytår bringer vi i en stribe specialudgaver interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet.
Læs artiklen fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2019:
(kræver abonnement)
Vinder: Hydrogen og methanol uden energifrås
Nomineret: Dansk kvanteforskning er helt i top
Nomineret: Bjerge giver livet mangfoldighed
Nomineret: 50 år gammelt matematisk problem løst
Nomineret: En gang til: Vaccinationer giver ikke autisme
Medvirkende: Jens Ramskov
I denne specialudgave af Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2019. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.
I år handler det både om elektrisk fremstilling af hydrogen og methanol, kvanteforskning, biodiversitet i bjerge, løsningen på et matematisk problem samt MFR-vaccinationer, og hvorvidt de øger risikoen for autisme.
Jens Ramskov er i studiet og fortæller om årets nominerede – og udpeger selvfølgelig vinderen af Videnskabens top 5, som man kan læse mere om i Ingeniørens magasin Året Rundt 2019. Hen over jul og nytår bringer vi i en stribe specialudgaver interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet.
Læs artiklen fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2019:
(kræver abonnement)
Vinder: Hydrogen og methanol uden energifrås
Nomineret: Dansk kvanteforskning er helt i top
Nomineret: Bjerge giver livet mangfoldighed
Nomineret: 50 år gammelt matematisk problem løst
Nomineret: En gang til: Vaccinationer giver ikke autisme
37 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing, Bjørn Godske, Sanne Wittrup og Ulrik Andersen
I denne uges Transformator tager vi krystalkuglen ned fra hylden, støver den af og beder Ingeniørens tendensredaktør og tre fagjournalister om at give deres bud på, hvilke tendenser inden for den teknologiske udvikling, der vil tage fart i det kommende år. Og vi stiller Thomas Djursing spørgsmålet: Hvorfor er det så svært at spå om fremtiden – hvilket mange har brændt fingrene på tidligere.
Først handler det om vejtransport, hvor Bjørn Godske spår om udviklingen inden for elbiler, selvkørende biler og brintbiler.
Dernæst energiområdet, hvor Sanne Wittrup forudser, at hotte emner bliver ‘power-to-x’, altså konvertering af grøn strøm til brint, methanol eller ammoniak; integration af de grønne brændsler inden for industri og transport; det voksende behov for transportveje for grøn energi i systemet samt en fortsat diskussion om biomasse: Er det nu så bæredygtigt?
Inden for byggeriet ser Ulrik Andersen vigtige tendenser inden for bæredygtighed, hvor man i udlandet begynder at indføre bæredygtighedsklasser; energirenovering, hvor Danmark paradoksalt nok har droslet ned; indeklimaproblemer på bl.a. skoler; nye byggematerialer og nye værktøjer til effektivisering af byggeriet.
Links
Disse teknologiske tendenser vil præge 20’erne
Forudsigelser, der floppede
Analyse: Ny lov strammer op om klimaindsats
Vi ignorerer nybyggeriets største klimabelastning
(Nogle af artiklerne er muligvis ikke publiceret endnu)
Medvirkende: Thomas Djursing, Bjørn Godske, Sanne Wittrup og Ulrik Andersen
I denne uges Transformator tager vi krystalkuglen ned fra hylden, støver den af og beder Ingeniørens tendensredaktør og tre fagjournalister om at give deres bud på, hvilke tendenser inden for den teknologiske udvikling, der vil tage fart i det kommende år. Og vi stiller Thomas Djursing spørgsmålet: Hvorfor er det så svært at spå om fremtiden – hvilket mange har brændt fingrene på tidligere.
Først handler det om vejtransport, hvor Bjørn Godske spår om udviklingen inden for elbiler, selvkørende biler og brintbiler.
Dernæst energiområdet, hvor Sanne Wittrup forudser, at hotte emner bliver ‘power-to-x’, altså konvertering af grøn strøm til brint, methanol eller ammoniak; integration af de grønne brændsler inden for industri og transport; det voksende behov for transportveje for grøn energi i systemet samt en fortsat diskussion om biomasse: Er det nu så bæredygtigt?
Inden for byggeriet ser Ulrik Andersen vigtige tendenser inden for bæredygtighed, hvor man i udlandet begynder at indføre bæredygtighedsklasser; energirenovering, hvor Danmark paradoksalt nok har droslet ned; indeklimaproblemer på bl.a. skoler; nye byggematerialer og nye værktøjer til effektivisering af byggeriet.
Links
Disse teknologiske tendenser vil præge 20’erne
Forudsigelser, der floppede
Analyse: Ny lov strammer op om klimaindsats
Vi ignorerer nybyggeriets største klimabelastning
(Nogle af artiklerne er muligvis ikke publiceret endnu)
30 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Laurids Hovgaard, Ulrik Andersen og Henning Mølsted
I denne uges Transformator tager vi et smugkig under juletræet, hvor der i mange tilfælde i år vil befinde sig et smartwatch, der ifølge reklamerne selv kan ringe 112, hvis dit hjerte går i stå. Og i garagen, hvor din bil måske har en nødknap, der også kan tilkalde hjælp i tilfælde af en ulykke. Problemet er bare, at alarmcentralerne slet ikke er klar til at håndtere disse nye typer opkald.
Jorden under dit hus kan med en vis sandsynlighed indeholde den giftige og kræftfremkaldende gasart radon, og derfor skal nye huse bygges på en måde, så den ikke trænger ind i boligen. Men ifølge ny undersøgelse, som Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet (SBi) har lavet i samarbejde med Videncentret Bolius, lever 11 procent af nybyggede huse ikke op til grænseværdien.
Det kommende Cybersikkerhedsråd bliver det 18. i rækken af offentlige instanser, der har til opgave i en eller anden grad for at højne it- og datasikkerhed i Danmark for offentlige midler. Derfor er der brug for en solid forårsoprydning, som konsoliderer og samordner de alt for mange råd og enheder, der indsamler den samme viden parallelt, lyder det i ugens lederartikel.
Links
Alarmcentraler i nødråb: Automatiske nødkald giver falsk tryghed
Målinger afslører: Selv nye huse kan have for meget radon
Leder: Nu kommer det 18. it-sikkerhedsorgan: Spredt fægtning i Danmarks it-forsvar
Medvirkende: Laurids Hovgaard, Ulrik Andersen og Henning Mølsted
I denne uges Transformator tager vi et smugkig under juletræet, hvor der i mange tilfælde i år vil befinde sig et smartwatch, der ifølge reklamerne selv kan ringe 112, hvis dit hjerte går i stå. Og i garagen, hvor din bil måske har en nødknap, der også kan tilkalde hjælp i tilfælde af en ulykke. Problemet er bare, at alarmcentralerne slet ikke er klar til at håndtere disse nye typer opkald.
Jorden under dit hus kan med en vis sandsynlighed indeholde den giftige og kræftfremkaldende gasart radon, og derfor skal nye huse bygges på en måde, så den ikke trænger ind i boligen. Men ifølge ny undersøgelse, som Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet (SBi) har lavet i samarbejde med Videncentret Bolius, lever 11 procent af nybyggede huse ikke op til grænseværdien.
Det kommende Cybersikkerhedsråd bliver det 18. i rækken af offentlige instanser, der har til opgave i en eller anden grad for at højne it- og datasikkerhed i Danmark for offentlige midler. Derfor er der brug for en solid forårsoprydning, som konsoliderer og samordner de alt for mange råd og enheder, der indsamler den samme viden parallelt, lyder det i ugens lederartikel.
Links
Alarmcentraler i nødråb: Automatiske nødkald giver falsk tryghed
Målinger afslører: Selv nye huse kan have for meget radon
Leder: Nu kommer det 18. it-sikkerhedsorgan: Spredt fægtning i Danmarks it-forsvar
38 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Magnus Bredsdorff, Bjørn Godske, Steffen Villadsen og Trine Reitz Bjerregaard
I denne uges Transformator handler det mest om biler. For alt imens den ene bilfabrik efter den anden er ved at omstille produktionen til elbiler, er danskerne særdeles trofaste i deres kærlighed til de traditionelle benzin- og dieselbiler. Vi køber stadigt flere og kører mere i dem, og derfor er CO2-udslippet fra vejene steget 6,5 pct. siden 2013. Det gør det svært at nå regeringens mål om at sænke CO2-udslippet med 70 pct. i 2030.
Ugens holdning får vi fra Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, der i ugens lederartikel medgiver, at der er gode takter – også for klimaet – i regeringens første finanslov. Men hun kritiserer samtidig, at den freder danskernes dårlige klimavaner, når regeringen hverken indfører flyafgifter, hæver registreringsafgiften for fossilbiler eller tager hul på andre indsatser, der skal til, hvis vi skal gøre os håb om at nå målet om 70 pct. mindre CO2-udledning i 2030.
Til slut en lille reklame for et gratis morgenmøde 13. december 2019 klokken 8.30-10.00, hvor du kan høre Claus Kenberg, Director of Marketing & eCommerce i GoGift og tidligere digitaliseringsdirektør hos Saxo.com give fem konkrete bud på, hvor ledere skal sætte ind for at styrke forretningen. Du kan også møde digitaliseringsdirektør Peter Schrøder fra Maersk Tankers, som deler konkret viden og erfaringer med digitalisering. Læs mere om morgenmødet her
Links
Danmarks klimamål drukner i biler
Fossilbilerne er det største klimaproblem
Danskernes kærlighed til den klimabelastende SUV vokser
VW har valgt: Elbilen bliver fremtidens klimavenlige folkevogn
Leder: Finanslov freder danskernes dårlige klimavaner
Medvirkende: Magnus Bredsdorff, Bjørn Godske, Steffen Villadsen og Trine Reitz Bjerregaard
I denne uges Transformator handler det mest om biler. For alt imens den ene bilfabrik efter den anden er ved at omstille produktionen til elbiler, er danskerne særdeles trofaste i deres kærlighed til de traditionelle benzin- og dieselbiler. Vi køber stadigt flere og kører mere i dem, og derfor er CO2-udslippet fra vejene steget 6,5 pct. siden 2013. Det gør det svært at nå regeringens mål om at sænke CO2-udslippet med 70 pct. i 2030.
Ugens holdning får vi fra Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, der i ugens lederartikel medgiver, at der er gode takter – også for klimaet – i regeringens første finanslov. Men hun kritiserer samtidig, at den freder danskernes dårlige klimavaner, når regeringen hverken indfører flyafgifter, hæver registreringsafgiften for fossilbiler eller tager hul på andre indsatser, der skal til, hvis vi skal gøre os håb om at nå målet om 70 pct. mindre CO2-udledning i 2030.
Til slut en lille reklame for et gratis morgenmøde 13. december 2019 klokken 8.30-10.00, hvor du kan høre Claus Kenberg, Director of Marketing & eCommerce i GoGift og tidligere digitaliseringsdirektør hos Saxo.com give fem konkrete bud på, hvor ledere skal sætte ind for at styrke forretningen. Du kan også møde digitaliseringsdirektør Peter Schrøder fra Maersk Tankers, som deler konkret viden og erfaringer med digitalisering. Læs mere om morgenmødet her
Links
Danmarks klimamål drukner i biler
Fossilbilerne er det største klimaproblem
Danskernes kærlighed til den klimabelastende SUV vokser
VW har valgt: Elbilen bliver fremtidens klimavenlige folkevogn
Leder: Finanslov freder danskernes dårlige klimavaner
29 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Mads Lorenzen, Christian Rantorp og Bjørn Godske
I denne uges Transformator fortæller Mads Lorenzen først om, hvordan en bankkunde blev udsat for et identitetstyveri, efter at hendes bank havde sendt et kodekort, som kriminelle havde bestilt blot ved at oplyse hendes CPR-nummer.
Dernæst handler det om bilisternes hjælpere, de adaptive fartpiloter, som lægger sig i en fast afstand til den forankørende bil. De kan dog bidrage til at øge trængslen, fordi de ikke er lige så dårlige som bilisterne selv til at holde afstand, fortæller Christian Rantorp fra Ingeniørens PRO-medie MobilityTech. Det giver mindre plads på vejen.
Biler er også emnet i vores sidste indslag om Teslas nye cybertruck, som Elon Musk præsenterede som umulig at banke hul i. Men helt så stealth var den heller ikke, da ruderne fik med en forhammer. Ingeniørens motorblogger, Bjørn Godske, har selv bestilt en af slagsen – mest for sjov.
Links
Banker sjusker med nøglekort: Åbner for »ultimativt ID-tyveri«
Derfor er bankerne det svageste led i NemID
Nyt studie: Adaptive fartpiloter kan øge trængslen
Skidt uge for Musk: Først eksploderede Starship og så gik bil-fremvisning helt galt...
Motorbloggen har bestilt en Cybertruck
Nasa hjælper ESA med faldskærme til Mars-rover
Stærekasser driller ved udrykninger: Politiet har blitzet sig selv 1064 gange på halvandet år
To slag i minuttet: Forskere har målt blåhvalers hjerterytme
Medvirkende: Mads Lorenzen, Christian Rantorp og Bjørn Godske
I denne uges Transformator fortæller Mads Lorenzen først om, hvordan en bankkunde blev udsat for et identitetstyveri, efter at hendes bank havde sendt et kodekort, som kriminelle havde bestilt blot ved at oplyse hendes CPR-nummer.
Dernæst handler det om bilisternes hjælpere, de adaptive fartpiloter, som lægger sig i en fast afstand til den forankørende bil. De kan dog bidrage til at øge trængslen, fordi de ikke er lige så dårlige som bilisterne selv til at holde afstand, fortæller Christian Rantorp fra Ingeniørens PRO-medie MobilityTech. Det giver mindre plads på vejen.
Biler er også emnet i vores sidste indslag om Teslas nye cybertruck, som Elon Musk præsenterede som umulig at banke hul i. Men helt så stealth var den heller ikke, da ruderne fik med en forhammer. Ingeniørens motorblogger, Bjørn Godske, har selv bestilt en af slagsen – mest for sjov.
Links
Banker sjusker med nøglekort: Åbner for »ultimativt ID-tyveri«
Derfor er bankerne det svageste led i NemID
Nyt studie: Adaptive fartpiloter kan øge trængslen
Skidt uge for Musk: Først eksploderede Starship og så gik bil-fremvisning helt galt...
Motorbloggen har bestilt en Cybertruck
Nasa hjælper ESA med faldskærme til Mars-rover
Stærekasser driller ved udrykninger: Politiet har blitzet sig selv 1064 gange på halvandet år
To slag i minuttet: Forskere har målt blåhvalers hjerterytme
39 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Bjørn Godske, Sanne Wittrup, Trine Reitz Bjerregaard og Jakob Møllerhøj
I denne uges Transformator handler det først om træpiller, som vi brænder 3,2 mio. ton af om året. Men er det nu også så CO2-neutral en energikilde? Det rejser eksperter tvivl om, for måske gjorde træerne bedre gavn ved at blive stående og suge CO2 fra atmosfæren.
Vindmøller er næste punkt på programmet, for selvom det blæser, bliver mange af dem stadigt oftere taget ud af drift, fordi det ikke kan svare sig at lade dem snurre. Hør forklaringen.
Ugens holdning er en opfordring til at indføre forsigtighedsprincippet for sprøjtemidler i landbruget. For selvom det er konstateret, at de svampemidler, som landmændene bruger, havner i grundvandet, vil Miljøstyrelsen ikke gribe ind. Heller ikke selvom de nu også skaber resistens over for lægemidler, der er livsvigtige i behandlingen af svampeinfektioner hos patienter.
Til slut skal vi høre lidt om afløseren for NemID, som hedder MitID. En helt ny teknologi gør, at vi snart slipper for papkortet med koder og i stedet får engangskodevisere, enten som fysiske enheder eller i en app.
Links
Forskere i opgør: Gør gamle træer bedst gavn i skoven eller i ovnen?
Klimaministeren vil skrue ned for dansk træ-afbrænding
Vi stopper vindmøller som aldrig før – men er det nødvendigvis skidt?
Danske patienter dør af svampeinfektion, som landbruget har gjort resistent
Leder: Lad os tage en kartoffelkur for miljøet og mennesket
Tre fysiske enheder eller en app låser op for fremtidens MitID
‘Stille’ asfalt larmer for meget: Flere udsættes for sundhedsfarlig støj
Kontanter til naboerne skal give mere grøn energi
Spørg Fagfolket: Må man stå i midten af en rundkørsel?
Medvirkende: Bjørn Godske, Sanne Wittrup, Trine Reitz Bjerregaard og Jakob Møllerhøj
I denne uges Transformator handler det først om træpiller, som vi brænder 3,2 mio. ton af om året. Men er det nu også så CO2-neutral en energikilde? Det rejser eksperter tvivl om, for måske gjorde træerne bedre gavn ved at blive stående og suge CO2 fra atmosfæren.
Vindmøller er næste punkt på programmet, for selvom det blæser, bliver mange af dem stadigt oftere taget ud af drift, fordi det ikke kan svare sig at lade dem snurre. Hør forklaringen.
Ugens holdning er en opfordring til at indføre forsigtighedsprincippet for sprøjtemidler i landbruget. For selvom det er konstateret, at de svampemidler, som landmændene bruger, havner i grundvandet, vil Miljøstyrelsen ikke gribe ind. Heller ikke selvom de nu også skaber resistens over for lægemidler, der er livsvigtige i behandlingen af svampeinfektioner hos patienter.
Til slut skal vi høre lidt om afløseren for NemID, som hedder MitID. En helt ny teknologi gør, at vi snart slipper for papkortet med koder og i stedet får engangskodevisere, enten som fysiske enheder eller i en app.
Links
Forskere i opgør: Gør gamle træer bedst gavn i skoven eller i ovnen?
Klimaministeren vil skrue ned for dansk træ-afbrænding
Vi stopper vindmøller som aldrig før – men er det nødvendigvis skidt?
Danske patienter dør af svampeinfektion, som landbruget har gjort resistent
Leder: Lad os tage en kartoffelkur for miljøet og mennesket
Tre fysiske enheder eller en app låser op for fremtidens MitID
‘Stille’ asfalt larmer for meget: Flere udsættes for sundhedsfarlig støj
Kontanter til naboerne skal give mere grøn energi
Spørg Fagfolket: Må man stå i midten af en rundkørsel?
31 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Magnus Boye, Steffen Villadsen og Magnus Bredsdorff
I denne uges Transformator kan du få en indføring i den hypede blockchain-teknologi: Hvordan fungerer den, hvad er dens potentiale, og hvilken betydning vil den få for forbrugerne og helt almindelige danske virksomheder? Danske slagterier vil bruge blockchain som en sikker dokumentation for svinekødets rejse fra stald og slagteri til køledisken i Kina.
Penge fra helvede er emnet for ugens holdning. Altså de forskningsbevillinger fra fonde, virksomheder og interesseorganisationer, som i dag udgør 40 pct. af de samlede forskningsmidler. De private bevillinger stiller stadigt skrappere krav til, at universiteternes ledelser og forskerne selv holder tungen lige i munden. Men på det punkt er Aarhus Universitet foreløbig dumpet, konkluderer Ingeniørens lederskribent.
Links
Executive Briefing: Blockchain kan give danske virksomheder en global fordel
Nyt magasin: Find hoved og hale i den hypede teknologi blockchain
Leder: Mørklagt selvundersøgelse på Aarhus Universitet skriger til himlen
Holland sætter fartgrænse på 100 km/t i dagtimerne
Fartgrænse for skibe kan give stor miljøgevinst, men danske rederier kæmper imod
Ny dansk flysikkerhedsrapport: Indrapporteringer fra trætte piloter eksploderer
Danske forskere vil lukke munden på klimaskeptikere med ny orkanmodel
Skoleelever får ny tech-avis
Medvirkende: Magnus Boye, Steffen Villadsen og Magnus Bredsdorff
I denne uges Transformator kan du få en indføring i den hypede blockchain-teknologi: Hvordan fungerer den, hvad er dens potentiale, og hvilken betydning vil den få for forbrugerne og helt almindelige danske virksomheder? Danske slagterier vil bruge blockchain som en sikker dokumentation for svinekødets rejse fra stald og slagteri til køledisken i Kina.
Penge fra helvede er emnet for ugens holdning. Altså de forskningsbevillinger fra fonde, virksomheder og interesseorganisationer, som i dag udgør 40 pct. af de samlede forskningsmidler. De private bevillinger stiller stadigt skrappere krav til, at universiteternes ledelser og forskerne selv holder tungen lige i munden. Men på det punkt er Aarhus Universitet foreløbig dumpet, konkluderer Ingeniørens lederskribent.
Links
Executive Briefing: Blockchain kan give danske virksomheder en global fordel
Nyt magasin: Find hoved og hale i den hypede teknologi blockchain
Leder: Mørklagt selvundersøgelse på Aarhus Universitet skriger til himlen
Holland sætter fartgrænse på 100 km/t i dagtimerne
Fartgrænse for skibe kan give stor miljøgevinst, men danske rederier kæmper imod
Ny dansk flysikkerhedsrapport: Indrapporteringer fra trætte piloter eksploderer
Danske forskere vil lukke munden på klimaskeptikere med ny orkanmodel
Skoleelever får ny tech-avis
30 Minuten
Vært: Henrik Heide
*Medvirkende: * Christoffer Elmann Ranhauge, Mie Stage, Sanne Wittrup og Magnus Bredsdorff
I denne uges Transformator lægger vi ud med en positiv nyhed for Danmark. Kongeriget er netop blevet udvidet med et område på 27.000 kvadratkilometer, hvilket næsten svarer til Jyllands areal. Det nye territorium med navnet ‘The Banana Hole’ ligger dog under vand og oppe i Norskehavet mellem Færøerne, Island, Norges kyst og den norske ø Jan Mayen.
Dernæst skal vi en tur i rummet – i hvert fald 400-1000 km op i lav jordbane, hvor der for tiden befinder sig godt 1.700 satellitter. Det antal står i de kommende år til at blive øget med 20.000 for at forsyne os med satellitinternet. Og 30.000 flere kan følge efter, hvis rumfartsfirmaet SpaceX får ja til sin næste ansøgning. Dette boom bekymrer universitetsfolk og myndigheder, for trængslen kan føre til sammenstød og deraf følgende erstatningssager.
Et kursfald skar i sidste uge 19,5 mia. kr. af Ørsteds værdi, efter at energiselskabet meldte ud, at man har undervurderet effekten af to vindskygge-fænomener omkring vindmølleparker, hvilket reducerer den forventede indtjening i offshore-forretningen. Nærmere bestemt handler det om blockage-effekten, hvor vindmøller i en vindmøllepark laver vindskygge for hinanden, og wake-effekten, hvor der opstår vindskygge foran hele vindmølleparken.
Og vi slipper ikke helt Ørsted, for i ugens holdning uddyber Magnus Bredsdorff sin lederartikel i Ingeniøren om statens eventuelle frasalg af sin ejerandel i Ørsted for at finansiere den grønne omstilling. Et salg, som der nu ikke længere er noget i vejen for ud fra en forsyningssikkerhedsbetragtning, efter at både gas- og elnettet er solgt fra.
Links
Sådan voksede kongeriget med et område på størrelse med Jylland
Satellitinternet giver frygt for kaos af rumskrot og retssager
»Det handler om at komme først«
Her er vindfænomenet, der rystede Ørsteds offshore-forretning
Leder: Frasalg af el- og gasnet giver grønt lys for salg af Ørsted
Er universet åbent eller lukket? Det beror på tolkning af data
Efter 42 år: Voyager 2 har nået det interstellare rum
Danske forskere finder nyt våben i kampen mod metanudledning fra køer
*Medvirkende: * Christoffer Elmann Ranhauge, Mie Stage, Sanne Wittrup og Magnus Bredsdorff
I denne uges Transformator lægger vi ud med en positiv nyhed for Danmark. Kongeriget er netop blevet udvidet med et område på 27.000 kvadratkilometer, hvilket næsten svarer til Jyllands areal. Det nye territorium med navnet ‘The Banana Hole’ ligger dog under vand og oppe i Norskehavet mellem Færøerne, Island, Norges kyst og den norske ø Jan Mayen.
Dernæst skal vi en tur i rummet – i hvert fald 400-1000 km op i lav jordbane, hvor der for tiden befinder sig godt 1.700 satellitter. Det antal står i de kommende år til at blive øget med 20.000 for at forsyne os med satellitinternet. Og 30.000 flere kan følge efter, hvis rumfartsfirmaet SpaceX får ja til sin næste ansøgning. Dette boom bekymrer universitetsfolk og myndigheder, for trængslen kan føre til sammenstød og deraf følgende erstatningssager.
Et kursfald skar i sidste uge 19,5 mia. kr. af Ørsteds værdi, efter at energiselskabet meldte ud, at man har undervurderet effekten af to vindskygge-fænomener omkring vindmølleparker, hvilket reducerer den forventede indtjening i offshore-forretningen. Nærmere bestemt handler det om blockage-effekten, hvor vindmøller i en vindmøllepark laver vindskygge for hinanden, og wake-effekten, hvor der opstår vindskygge foran hele vindmølleparken.
Og vi slipper ikke helt Ørsted, for i ugens holdning uddyber Magnus Bredsdorff sin lederartikel i Ingeniøren om statens eventuelle frasalg af sin ejerandel i Ørsted for at finansiere den grønne omstilling. Et salg, som der nu ikke længere er noget i vejen for ud fra en forsyningssikkerhedsbetragtning, efter at både gas- og elnettet er solgt fra.
Links
Sådan voksede kongeriget med et område på størrelse med Jylland
Satellitinternet giver frygt for kaos af rumskrot og retssager
»Det handler om at komme først«
Her er vindfænomenet, der rystede Ørsteds offshore-forretning
Leder: Frasalg af el- og gasnet giver grønt lys for salg af Ørsted
Er universet åbent eller lukket? Det beror på tolkning af data
Efter 42 år: Voyager 2 har nået det interstellare rum
Danske forskere finder nyt våben i kampen mod metanudledning fra køer
29 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing, Bjørn Godske og Martin Bernth
I denne uges Transformator handler det først om syntetiske stemmer, som gerne skal lyde mere menneskelige end dræberrobotten T-800, spillet af Arnold Schwarzenegger. Mere i retning af Steve Jobs, for det er vigtigt, at stemmen udstråler troværdighed, hvis vi skal have lyst til at interagere med f.eks. en robot.
Dernæst skal vi omkring grønt flybrændstof, for en ny rapport fra SDU fastslår, at produktionsfaciliteter til fremstilling af 100 procent grønt flybrændstof vil kunne stå klar allerede i 2025. Går man over til at tanke med de såkaldte eFuels, vil det ifølge rapporten få billetpriserne til at stige med 25 pct.
Til slut fortæller vi om et københavnsk pilotprojekt, hvor fjernvarmeselskabet Hofor eksperimenterer med at sænke temperaturen med fem grader i perioder med spidsbelastning. Dermed undgår man at starte selskabets fossilt drevne spidslastkedler, og det sker vel at mærke, uden at forbrugerne begynder at fryse i stuerne.
Links
Derfor skal maskiner lære at tale som Steve Jobs
Ny rapport: Vi kan flyve grønt om få år
Fleksibel styring gør bygninger til batterier af varme
Cityringen brudt ned to nætter i træk: Skinnesliber forvirrede it-system
Aarhus Letbane har isproblemer – og de bliver først løst til januar
Dna-profilering førte til forkert mistanke: Nu strammer politiet reglerne
Medvirkende: Thomas Djursing, Bjørn Godske og Martin Bernth
I denne uges Transformator handler det først om syntetiske stemmer, som gerne skal lyde mere menneskelige end dræberrobotten T-800, spillet af Arnold Schwarzenegger. Mere i retning af Steve Jobs, for det er vigtigt, at stemmen udstråler troværdighed, hvis vi skal have lyst til at interagere med f.eks. en robot.
Dernæst skal vi omkring grønt flybrændstof, for en ny rapport fra SDU fastslår, at produktionsfaciliteter til fremstilling af 100 procent grønt flybrændstof vil kunne stå klar allerede i 2025. Går man over til at tanke med de såkaldte eFuels, vil det ifølge rapporten få billetpriserne til at stige med 25 pct.
Til slut fortæller vi om et københavnsk pilotprojekt, hvor fjernvarmeselskabet Hofor eksperimenterer med at sænke temperaturen med fem grader i perioder med spidsbelastning. Dermed undgår man at starte selskabets fossilt drevne spidslastkedler, og det sker vel at mærke, uden at forbrugerne begynder at fryse i stuerne.
Links
Derfor skal maskiner lære at tale som Steve Jobs
Ny rapport: Vi kan flyve grønt om få år
Fleksibel styring gør bygninger til batterier af varme
Cityringen brudt ned to nætter i træk: Skinnesliber forvirrede it-system
Aarhus Letbane har isproblemer – og de bliver først løst til januar
Dna-profilering førte til forkert mistanke: Nu strammer politiet reglerne
