Anmeldung Registrierung
Auto Hell Dunkel
Erweiterte Suche

Teknisk set Archiv

393 Episoden
28 Minuten
Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Mads Lorenzen, Laurids Hovgaard, Michael Rothenborg og Sanne Wittrup.

I denne uges Transformator har vi været hjemme hos redaktionschef Henrik Heide, som også er vært for denne podcast, for at teste, om det overhovedet er muligt at udnytte den båndbredde på 100 Mbit/s, som han betaler for. Det var det ikke. Selv med tre Netflix-sessioner, en Youtube-video i højeste opløsning, Googles nye spilstreaming-platform Stadia, to online gamer-pc’er, to store samtidige fildownloads, Spotify og et videokald i gang samtidig, kunne dataforbruget ikke presset over 90 Mbit/s. Derfor er der ingen grund til, at forbrugerne tager imod bredbåndsselskabernes tilbud om gigantiske internetforbindelser.

Dernæst skal det handle om de 290.000 m3 spildevand, som Hofor og Novafos havde planlagt at udlede til Øresund, mens man lukkede for Lynetteledningen og afprøvede dens holdbarhed inden et byggeri ved Svanemøllen. Det er nu udskudt til efteråret efter en veritabel shitstorm – men var protesterne overdrevne i forhold til problemets størrelse?

Endelig skal vi tale om de to kæmpe vindmølleparker og tilhørende bæredygtige brændstofproduktion, der ifølge regeringens planer skal stå klar om ti år. Dermed skal der sættes gang i opskaleringen af de forsøg, der har været med Power-to-X, altså konverteringen af grøn strøm til f.eks. brint.

Links

Nogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.

Tæt på hver anden husstand betaler for overflødig net-hastighed

Flaskehalse presser internettet

Shitstorm udskyder spildevandsudledning i Øresund

Analyse: Stram tidsramme kan sætte energiøer under pres
30 Minuten
Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Simon Freiesleben, Adam Fribo og Jens Ramskov

I denne uges Transformator handler det først om de danske affaldsforbrændingsanlæg, som er kastet ud i et rivegilde mellem politikere, branchefolk, industri og fagfolk om, hvorvidt vi overhovedet skal blive ved med at brænde affald af, eller om landets 28 forbrændingsanlæg skal udfases. Nogle eksperter finder det fuldt realistisk, mens andre peger på, at udsigterne til, at al affaldet kan genanvendes, er meget lange.

Den danske app til opsporing af coronasmittede, som skal udvikles af Netcompany, kommer til at basere sig på det framework, som it-giganterne Apple og Google har lagt frem. Dermed har de danske myndigheder sadlet om i forhold til de tidligere udmeldinger om, at appen skulle bygge på en central opbevaring af brugernes data, hvilket har vakt bekymring for datasikkerheden og privatlivets fred.

Links

Fagfolk i åben strid om fremtiden for dansk affaldsforbrænding

Er Danmark klar til en fremtid uden affaldsforbrænding?

Danmark sadler om: Corona-app skal bygges på Apple/Google-løsning

Derfor vinder antivaccine-bevægelsen frem

Ingeniørens artikelsamling om corona-pandemien
39 Minuten
Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker og direktør i Future Navigator, Louise Vogdrup-Schmidt og Thomas Djursing

Der er nu gået syv uger, siden Mette Frederiksen på et pressemøde varslede en kollosal omvæltning i alle vores liv. Siden er tusinder blevet fyret, og mange har lært at savne det forhadte storrumskontor, når de med et barn på armen har forsøgt at arbejde hjemmefra. Men det har også givet os nogle erfaringer med, hvor meget der egentlig kan lade sig gøre, når man er tvunget til at holde møder på afstand via en skærm, og i denne uges Transformator taler vi med en fremtidsforsker om, hvor mange af disse nye vaner, der vil blive hængende, når den normale hverdag en gang indfinder sig.

Rekruttering er en af de aktiviteter, der har været umulig at gennemføre på traditionel vis. Derfor har krisen også været et gennembrud for jobsamtaler via videomøder, som man kan læse på Ingeniørens erhvervsmedie Tech Management.

Vi slutter på Mars hvor den nye superavancerede rover Perseverance (vedholdenhed) vil lande til næste år spækket med instrumenter og kameraer. Målet er at finde prøver, der kan bevise, om der engang har eksisteret liv på Mars, og på et senere tidpunkt at bringe dem hjem til nærmere analyse.

Links

Nogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.

Ingeniørens artikelsamling om coronavirus

Corona speeder brugen af digital rekruttering op

Verdens mest avancerede rover skal svare på det store spørgsmål
34 Minuten
Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Andreas Lindqvist, Mie Stage og Trine Reitz Bjerregaard

I denne uges Transformator sammenligner vi den danske corona-strategi med vores skandinaviske nabolande. For mens svenskerne betaler en høj pris i antal dødsfald for at holde samfundet åbent under epidemien, har nordmændene holdt fast i deres inddæmningsstrategi, hvor de med stor succes afbryde smittekæder og beder nære kontakter som samboende familiemedlemmer om at gå i karantæne, hvis der er en smittet i hustanden. Det har resulteret i en dødelighed, der ligger på under det halve af Danmark.

Vi skal også tale om vacciner – når de engang kommer. Allerede mens forskerne arbejder på at udvikle en vaccine, udtrykker flere forskere frygt for, at de rige nationer vil hamstre vacciner eller holde på nationalt producerede covid-19-relaterede lægemidler i en grad, der gør det svært at få dækket behovet bredt set på kloden.

Både når regeringen lukker samfundet ned og nu gradvist åbner det igen, træffer sundhedsmyndighederne valg på vores vegne, der indebærer en risiko. Men ifølge Ingeniørens lederskribent bør disse valg ikke kun træffes på baggrund af epidemiologerne sundhedsfaglige vurderinger. Andre videnskaber må på banen. Er der f.eks. risiko for langvarige skader hos små børn, der ikke får fysisk nærvær i løbet af dagen? Og hvad gør en samfundsmæssig recession ved selvmordsraterne?

Links

Nogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.

Norge fortsatte inddæmningsstrategi - og har under halvt så mange døde som Danmark

Ny strategi: 42.000 danskere skal dagligt testes for covid-19

Eksperter frygter hamstring af corona-vacciner

SSI-forsker: Der går snildt to år, før vi kan give en vaccine

Leder: Flere videnskaber må på banen i fase 2’s risikoanalyse

Bedre luft og lys styrker elevers indlæring
35 Minuten
Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Niels Høiby, professor i klinisk mikrobiologi ved Panuminstituttet, Louise Olifent og Jens Ramskov

Denne uges Transformator handler bl.a. om den danske vindmølleindustri, der er med til at profilere Danmark som et grønt foregangsland. Men når en vindmølle er slidt op og skal rives ned igen, er affaldshåndteringen ikke særlig grøn. Glasfiber er billigt at fremstille, men svært at genanvende, og derfor deponeres størstedelen af vingeaffaldet på lossepladser efter at være hugget i mindre stykker.

Corona skal vi også tale om, nu hvor samfundet skal lukkes langsomt op, og Sundhedsstyrelsen har skiftet til en inddæmningsstrategi. Professor i klinisk mikrobiologi ved Panuminstituttet Niels Høiby har været en af de hårdeste kritikere af den hidtidige teori om, at der skulle opbygges flokimmunitet i befolkningen, og han ser strategiskiftet som et tegn på, at myndighederne har set over grænsen til de andre lande.

Vi slutter af i Arktis, hvor den globale opvarmning får permafrosten til at miste grebet i jorden. Det får flere steder det faste fundament under lufthavne, veje og huse til at vakle. For eksempel viser modelberegninger, at mellem 20 og 70 cm af den øverste del af permafrosten mange steder i Grønland vil tø inden 2100.

Links

Nogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.

Ringe affaldshåndtering af udtjente vindmøllevinger: De ender på losseplads

Glasfiber fra Vindeby Havmøllepark endte på losseplads i Aalborg

Professor: Antistoftest giver upræcise resultater

Fundamentet vakler under Arktis: Permafrosten er vågnet

Når permafrosten mister grebet mærker Arktis konsekvenserne

Der går snildt to år, før vi kan give en vaccine
32 Minuten
Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Else Smith, speciallæge i samfundsmedicin, formand for Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering, tidl. direktør for Sundhedsstyrelsen og tidl. chef for Epidemiologisk afd. på Statens Serum Institut

Anna Ilsøe, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier under Københavns universitet

Svend Tøfting, trafikekspert hos IDA, er formand for interesseorganisationen ITS Danmark og blogger på ing.dk

Trine Reitz Bjerregaard, ansv. chefredaktør, Teknologiens Mediehus

Denne uges Transformator handler om, hvordan vi efter ugers nedlukning af den danske samfundsmaskine får sat den i gang igen – uden på den ene side at sætte for mange menneskliv over styr og på den anden side uden at ødelægge en økonomi, der ellers lige var blevet så sund og rask.

Vi taler med en epidemiekspert, en trafikforsker og en arbejdsmarkedsforsker om, hvordan maskinen skal startes igen – og om de læringer, vi utvivlsomt vil trække ud af en af moderne tids værste kriser.

Ugens holdning kommer fra Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, som i ugens leder på den ene side glæder sig over, at dansk erhvervsliv både kan og vil bidrage i en krisesituation som den, vi står i, og på den anden side ærgrer sig over, at vi først kommer i gang nu – i tredje uge af epidemien. Hun slår til lyd for, at vi inden den næste store epidemi får lavet en dejebog for, hvilke produkter der er brug for, og hvilke indenlandske virksomheder og institutioner der kan levere, når det bliver nødvendigt.

Links

Test, planer og tryghed er nøglen til genåbning af Danmark

Sådan genåbner vi Danmark

Kronik: Vi må have en klar teststrategi til næste bølge af covid-19

Leder: Lad os få udpeget Danmarks kriseleverandører
36 Minuten
Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Frederik Moesgaard, Rasmus Thomsen, Bjørn Godske og Trine Reitz Bjerregaard

I denne uges Transformator skal vi først stifte bekendtskab med udviklingsvirksomheden Is It a Bird, som har prøvet at få det bedste ud af en situation, hvor de sædvanlige opgaver er lukket ned, til at bygge platformen Jælp, hvor frivillige raske personer kan melde sig som hjælpere og købe ind eller lufte hund for coronasmittede eller andre, der har behov for hjælp for at få dagligdagen til at fungere.

I det hele taget har corona-krisen givet kreativiteten vinger i mange danske produktionsvirksomheder. Bryggerier og benzinselskaber omstiller sig til at producere håndsprit, og 3D-print-firmaer lægger deres kode til ansigtsvisirer ud til fri afbenyttelse. Vi ser på, hvilken læring der er at drage af den usædvanlige situation.

Men der er også træk ved myndighedernes håndtering af situationen, der kalder på kritik. I ugens lederartikel i Ingeniøren betegner chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard det danske beredskab som ikke godt nok beredt – til trods for at en pandemi, som den vi står i nu, har været forudset fra flere kanter i årevis.

Links

Hjælpetjenesten Jaelp.dk

Is It a Bird

Analyse: Er dansk industri klar til krigstilstand?

Ingeniørens tema om corona

Leder: Fremtidens beredskab skal beredes på at være beredt

Tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev ING/Corona
28 Minuten
Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Benny Gøbel, Bjørn Godske, Ulrik Andersen og Mads Lorenzen

Denne uges Transformator er blevet til i et næsten tomt mediehus, da så godt som alle medarbejdere arbejder fra privaten. Men vi har fået fat i dem via en Skype-forbindelse – og det samme gælder civilingeniør Benny Gøbel fra Ørsted, som bl.a. arbejder med at foretage målinger på kraftværker, men som lige nu er forvist til hjemmekontoret.

Mens vi arbejder hjemmefra under Corona-krisen, kan helt andre virus være en trussel for virksomhederne. It-kriminelle står nemlig klar til at udnytte situationen, og vores parader sænkes på sikkerhedsfronten, når vi sidder derhjemme. Vi kommer med gode råd til it-sikkerheden.

Rundt om i Europa begynder bilfabrikker og andre industrikoncerner at lukke ned pga. smittefaren ved Corona. Herhjemme holder man den mange steder gående endnu, men vi ser på, hvilken betydning nedlukningen kan få for underleverandører m.v.

Selvom Energistyrelsen for ti år siden forudså, at varmeforbruget i de danske husholdninger i år ville være faldet med 3 procent som følge af stramningerne af energikravene i bygningsreglementet og besparelsesindsatsen, er det gået lige modsat. I 2018 var det steget med 5,7 procent, og det skyldes bl.a., at vores boligareal er steget, og at vi har vænnet os til en lidt højere indetemperatur.

Links

Hjemmearbejde: Jeg er spændt på, om jeg løber tør for opgaver

Maskinerne kører videre i industrien – indtil videre

Fokus med artikelsamling om coronavirus på ing.dk

Abonnér på Ingeniørens nyhedsbrev om Corona-epidemien

Varmeforbruget stiger trods krav om lavenergi

Corona-hjemmearbejde øger risikoen for hackerangreb
39 Minuten
Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Mie Stage, Sanne Wittrup og Trine Reitz Bjerregaard

I denne uges Transformator kommer vi ikke uden om corona-pandemien, som har sat landet på den anden ende. Ingeniørens biotekjournalist, Mie Stage, har talt med epidemiologer om, hvad der kendetegner coronavirus sammenlignet med tidligere pandemier som Den spanske syge, svineinfluenzaen og sars.

Den helt store nyhed i denne uge druknede næsten i corona-historier. Klimarådet barslede med deres samlede anbefalinger til regeringen, om hvordan vi billigst kan nå en reduktion af CO2-udledningen med 70 pct. inden 2030, uden at virksomhederne flytter ud af landet. En gedigen tre-trins drejebog, vurderer klimajournalist Sanne Wittrup.

Ugens holdning kommer fra chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, som i Ingeniørens lederartikel efterlyser samme beslutsomhed fra klimaminister Dan Jørgensen, når det gælder indgreb mod CO2-udledningen, som regeringen har demonstreret i tiltagene mod corona-smitten. Også selvom midlerne gør en lille smule ondt.

Links

Nogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.

Ikke-godkendt ebola-medicin er bedste bud på corona-medicin

»Vi bør tage pandemier meget mere seriøst i Danmark«

Gedigen drejebog til bunden opgave

Leder: Lad os få noget corona-mod på klimaområdet

Motorvejsnaboer er mest plaget af støj, men miljøminister vil intet gøre

To nye fabrikker skal bane vej for rent europæiske elbilbatterier

Verdens mest kraftfulde supercomputer bekæmper corona
36 Minuten
Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Bjørn Godske, Mads Lorenzen, Michael Rothenborg og Trine Reitz Bjerregaard

I denne uges Transformator fortæller vi først om en ny mikro-elbil, Ami, som Citroën for nylig præsenterede i Paris. Den er ekstremt skrabet mht. udstyr og vil kunne køres af 16-årige ligesom en 45-knallert. Elbilen er da også tænkt som et alternativ til el-løbehjul, og det er planen at udleje den på samme måde. Men ikke i Danmark.

Windows 7 troede du måske var død og begravet, men sådan er det ikke på de danske hospitaler, hvor mange computere stadig kører på de gamle, usikre styresystemer. Det viser en række aktindsigter, Ingeniøren har fået hos regionerne. Tilsammen har de fem regioner 30.000 Windows 7-styrede maskiner, og i Region Sjælland gælder det for hver anden computer.

Derefter kommer vi ind på et problem, der er blevet meget aktuelt med de store regnmængder denne vinter. I mange kommuner separerer man regnvand fra spildevand, men i byerne er man stødt på det problem, at veje og zink-tagrender foruener regnvandet med så høje koncentrationer af kemiske stoffer, at det ikke kan udledes til åer og søer uden at blive renset. Og på dette område findes der ingen klare regler for, hvor rent vandet skal være, inden det udledes.

Vand er også emnet for ugens leder i Ingeniøren, hvor chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard foreslår at udtage langt flere hektar ineffektive, lavtliggende landbrugsjorder, end man gør i dag, og i stedet bruge dem til opsamling af regnvand.

Links

Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke alle online endnu

Fransk mikrobil skal konkurrere med løbehjul

»Vi venter lige lidt med Skandinavien«

Danske hospitaler holder fast i usikre styresystemer

Vi mangler nye regler for rensning af regnvand

Leder: Lad os nu få tæmmet vandmasserne med klima-kinderæg

Tyskland vil bygge sænketunnel mellem Femern og fastlandet

Danske kirker har vindmølle-veto – og de bruger den
38 Minuten
Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Ulrik Andersen, Magnus Boye og Henning Mølsted

I denne uges Transformator handler det først om de grønne ambitioner i Klimaloven, som inden for transportområdet skal føre til, at hensyn til klima og miljø skal veje tungere i de modeller, man bruger til at regne sig frem til de samfundsøkonomiske gevinster ved at bygge eksempelvis en motorvej eller en ny jernbane. Vi ser nærmere på, hvordan regnestykket egentlig ser ud i dag, og hvilke håndtag regeringen har at skrue på.

Europa er gået bag af dansen, når det handler om at præge udviklingen af kunstig intelligens. Det vil EU-Kommissionen rette op på, og i et nyt whitepaper præsenteres en strategi for, hvordan man kan kickstarte udvikling og brug af AI-løsninger i Europa. Det gælder bl.a. om at udnytte de de særlige forcer, som landene i unionen har – ikke mindst de store databaser med sundhedsdata af meget høj kvalitet.

Ugens holdning handler om skandalen fra Køge, hvor en far via kommunikationsplatformen Aula fik adgang til sin den hemmelige adresse, hvor hans datter er anbragt hos plejeforældre. Ingeniørens lederskribent, Henning Mølsted, ser det som et eksempel på, at it-systemer ikke designes, så de gør det svært for medarbejdere at begå menneskelige fejl.

Links

Mangedobling af CO2-pris skal gøre trafikken grønnere

Revision af regnemodel kan rykke rundt på vej- og baneinvesteringer

Datatech-redaktør: EU's nye strategi tager kampen op mod it-giganter og Kina

Leder: Læk af udsat piges adresse kalder på selvransagelse

Kæmpe brøler i Køge Kommune: Mindreårig piges hemmelige adresse røbet i Aula

Jorden har fået en ny måne - lidt endnu
26 Minuten
Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Simon Freiesleben, Thomas Djursing og Bjørn Godske

I denne uges Transformator handler det først om vaskemaskiner, opvaskemaskiner og andre hårde hvidevarer, som danskerne i stor stil skrotter, når de går i stykker, også selvom de måske kun behøver en mindre reparation for at fungere igen. Det skal forsøgsordninger med genbrug af hvidevarer rette op på, men der er lang vej endnu, for under halvdelen af de handlede varer ender på genbrugsstationen, og her genbruges indtil videre kun 0,02 pct. af dem.

Vi skal også tale om elbiler, som regeringen håber, at danskerne vil købe op mod en million af frem mod 2030. Potentielle elbil-købere skal dog ikke forvente at kunne oplade deres køretøjer i nærheden af deres bopæl, for det kniber med ladestandere, og der er ingen optimisme at hente i en ny bekendtgørelse om ladestanderne. Her går regeringen efter minimumskravene, så der kun stilles krav om, at der skal forberedes for ladestandere ved nybyggeri eller større renoveringer, og virksomheder skal kun opstille én ladestander, hvis den har mere end 20 parkeringspladser.

Links

Forsøg med genbrug af hvidevarer skyder op herhjemme

Minister vil bryde monopol: Reparatører må selv hente genbrugs-egnede hvidevarer

Leder: Lad os få genbrugspladser af gavn – ikke kun af navn

Bor du i lejlighed, så glem elbiler

Kemiske stoffer i tagvand belaster søer og vandløb
31 Minuten
Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Jens Ramskov

I denne særudgave af Transformator fortæller Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov om H.C. Ørsteds berømte forsøg med med et elektrokemisk batteri, en tynd platintråd og en kompasnål, der førte til opdagelsen af elektromagnetismen.

En opdagelse, der bl.a. dannede grundlag for udviklingen af dynamoen, elektromotoren, telegrafen og telefonen, som alle udnytter sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme – samt nutidige opfindelser som satellitter, fiberoptiske kabler, internet, elbiler, vedvarende energi fra sol og vind og meget mere.

Links

Ingeniørens temasektion om H.C. Ørsted (kræver abonnement)
28 Minuten
Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Laurids Hovgaard og Louise Vogdrup-Schmidt

I denne uges Transformator kan du høre musik, der ikke lyder som noget, du før har hørt. Orkestret Between Music spiller neddykket i kæmpe akvarier på hjemmebyggede instrumenter som hydraulofon og rotacorda og krystallofon. Og gruppen spillet udsolgte koncerter i Hongkong, Rusland, Sydney og flere steder i Europa .

Tilbage over vandoverfladen finder vi insekterne, der var udråbt som fremtidens superfødevare, som vi allesammen skulle have på middagsbordet som klimavenlig kilde til proteiner. Men sådan er det langtfra gået. Hr. og fru Danmark vil ikke spise dem, og som alternativ til sojafoder i landbruget er produktionen for dyr.

Vi fortæller også historien om direktøren for MTO Electric, som i sin sommerferie bad en regnskabselev i virksomheden overføre 15.500 euro til sin konto. Eller sådan så det ud. I virkeligheden var det en kriminel, der havde givet sig ud for ham. Episoden er langtfra enestående, men illustrerer hvor udsatte små og mellemstore virksomheder er for cyberkriminalitet.

Der går aldrig røg af en brændeovn, uden at det sætter fut i debatten på ing.dk. Således også i denne uge, hvor regeringen varslede et lovkrav, om at ovne og pejseindsatser, der er produceret før 1. januar 2003, skal udskiftes, når boligen sælges. I ugens holdning giver vi ordet til debattørerne.

Links

Insekter kræver mere varme og luft end forventet

Alle SMV’er bliver ramt af cyberkriminalitet: Hvad er din plan?

Topledelserne øger fokus på cybersikkerhed

Dansk band indspiller verdens første plade under vand

Nyt krav fra regeringen: Boligkøbere skal udskifte gamle brændeovne
37 Minuten
Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Steffen Villadsen, Liv Bjerg Lillevang, Jens Ramskov og Thomas Djursing

I denne uges Transformator handler det først om storrumskontoret, som nok fremmer samarbejdet, men ikke er den mest effektive arbejdsform. Et studie fra Harvard Business School viser, at medarbejdernes output kan forbedres med 4,4 pct. ved at give dem lov til at arbejde, lige hvor de havde lyst.

Derefter bliver det lidt langhåret, men hæng på! En gruppe fysikere har nemlig ved hjælp af begrebet rumtid, der følger af Einsteins relativitetsteori, beregnet, hvordan man hurtigst fylder et fly. Og overraskende nok sker boardingen mest effektivt ved at lade de langsomste gå om bord først.

Og så er det tid til en vejrudsigt – men for rummet. Og den står på lav solaktivitet, hvilket er skidt for nordlyset, men godt for raketopsendelser og satellitter, fortæller Ingeniørens egen rummeterolog, Jens Ramskov.

Ugens holdning serverer Thomas Djursing, der i Ingeniørens lederartikel opfordrer til, at vi sætter foden ned og råber op, når vi ser hykleri og dobbeltmoral i den grønne omstilling. Og han giver en række eksempler på greenwashing i tiden.

Links

Ansatte arbejder ikke mest effektivt på kontoret: Sådan kan du hente op til 5 procents øget effektivitet

Einsteins rumtid har talt: De langsomme passagerer skal ind i flyet først

Roligt ‘rumvejr’ det næste årti: Vores stjerne er klar til en ny cyklus

Leder: Stop greenwashing, inden den dysser os i søvn

Svensk undersøgelse: Hundredtusinder af passagerer vil tage nattog til udlandet
Teknisk set

Teknisk set

Ingeniøren analyserer ugens teknologiske nyheder og tendenser