Når en traumereaktion bliver forstået som manipulation, dramatik
eller splitting, reagerer personalet let med korrektion, afstand
og kontrol.
Når den samme reaktion forstås som et forsøg på at beskytte sig
mod noget, der engang var overvældende og farligt, åbner det for
en helt anden måde at møde mennesket på.
En diagnose er et filter. Og borderline-diagnosen er nok en af de
værste at få klæbet på sig.
Det har Sara oplevet. Sara fortæller i dagens podcast om sine år
som fejldiagnosticeret på bosted. Om at søge hjælp og i stedet
opleve, at hendes følelser, grænser og virkelighed igen og igen
blev gjort til symptomer:
"Hvis du bliver vred, kan du ikke mentalisere. Hvis du
protesterer, splitter du. Hvis du fortæller, at nogen har
overskredet dine grænser, har du måske bare misforstået
situationen. Og hvis du fortsat er ked af det, efter at
personalet har forklaret, hvorfor du ikke burde være det, er det
et tegn på at du er dum.”
Det er en voldsom samtale. Sara retter en hård kritik mod de
bosteder og medarbejdere, hun har mødt, og fortæller om
nedværdigende forhold, der kunne være taget direkte ud af et
afsnit af Operation X:
”Toiletpapiret er låst inde. Jeg banker på kontordøren og beder
om at få udleveret en rulle toiletpapir, mens jeg prøver at holde
på min afføring. Hvad er det meningen, jeg skal lære af det?
Efter en ansat klaskede mig i røven, indførte de regler imod at
give mig kram. Når jeg græd, sagde de: ’Du har ikke krav på
kram.’ De oplever min hjælpesøgende adfærd som mangel på respekt
for deres ret til at bestemme. De prøvede at anmelde mig. Det
kunne de ikke. Nu prøver de at anmelde min medbeboer. Vi har ikke
gjort andet end at bede om hjælp. Personalet bruger polititrusler
til at regulere deres følelser og opnå kontrol over os. De kan
ikke andet.”
Mange af de mønstre, Sara beskriver, bunder i manglende viden om
traumer. Simpelthen.
Og de kan forandres.
Men det kræver, at traumeforståelsen ikke alene bæres af enkelte
ildsjæle. Hele organisationen – fra ledelsen til den enkelte
medarbejder – må have en fælles forståelsesramme og et fælles
sprog for, hvad traumer gør ved mennesker, deres relationer og
nervesystemer. Og personalet skal have konkrete redskaber til at
omsætte forståelsen til praksis, når en situation bliver svær.
Det er netop formålet med TraumeBevidst Tilgang, TBT, som
heldigvis bliver implementeret i flere og flere organisationer i
Danmark. Mere af det, tak!
For Saras oplevelser behøver ikke gentage sig.
Kommentare (0)
Melde dich an, um einen Kommentar zu schreiben.