5. Alt-right: Identitetspolitik for hvide

Da Donald Trump annoncerede sit kandidatur til det amerikanske
præsidentvalg i 2015, vendte han ikke bare op og ned på de gængse
normer for, hvordan en præsidentkandidat kunne opføre sig.
Trumpismen gav også plads til politiske stemmer, der hidtil havde
været marginaliseret i den offentlige debat. Mest markant blandt
dem var den højreradikale alt-right-bevægelse, der brugte den
nyvundne opmærksomhed til at positionere sig som en spiller i den
verserende kulturkamp mellem højre og venstre i Trumps USA. Ved
at præsentere sig selv som et modkulturelt fænomen, der stod i
opposition til det pæne etablissement, snarere end som nogen, der
forsvarer det bestående, forsøgte den at overtage venstrefløjens
image som klassens frække dreng. Alt-righterne påstod selv, at de
blot ønskede den samme ret til at kæmpe for deres folks sag som
de venstreorienterede minoritetsrettighedsbevægelser, der dengang
vandt frem blandt de amerikanske universitetsstuderende. Stod
alt-righterne for et reelt politisk nybrud eller var de bare
gammel nazistisk vin på nye flasker?   I dette afsnit
stiller jeg skarpt på den amerikanske identitære strømning, som
bragte højreradikalismen ind i den digitale tidsalder.  
Citater oplæst af Mikkel Andersen


 


Paradigmeskiftet er baseret på min bog "Fascister i Fåreklæder –
den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i
det 21. århundrede".