Anmeldung Registrierung
Auto Hell Dunkel
Erweiterte Suche

Ingen dumme spørgsmål Archiv

48 Episoden
55 Minuten
I et nyt studie peger forskere på, at smartphonen kan være medskyldig i den faldende fertilitet, vi ser mange steder i verden. Men hvor meget betyder vores skærmvaner egentlig for, om vi får børn? I denne uge har vi inviteret professor i epidemiologi og demografi Rune Lindahl-Jacobsen i studiet, hvor vi også får svar på, om vi som mennesker er i gang med at skabe vores egen undergang. Senere i programmet dykker vi ned i, hvad der sker psykologisk, når man bliver ludoman, inden vi til sidst svarer på jeres glimrende lytterspørgsmål. Send dit spørgsmål til os på ids@radio4.dk. Værter: Esben Pretzmann og Jonas Kuld Rathje / Gæster: Rune Lindahl-Jacobsen, professor i epidemiologi og demografi ved SDU og Anna Stenbro, ph.d.-studerende ved Forskningsklinikken for Ludomani / Producer: Oliver Pirchert / Radio IIII redaktør: Sofie Rye / Produceret af Ingeniøren og Radio IIII i samarbejde med MonoMono.

See omnystudio.com/listener for privacy information.
56 Minuten
Vi hører det hele tiden: Ultraforarbejdede fødevarer er dårlige for vores sundhed. Men hvor farlige er de egentlig? Og hvordan undgår man dem i en travl hverdag, hvor aftensmaden helst skulle have stået på bordet for fem minutter siden, og McDrive frister på vej hjem? Det får vi svar på i dag, når de bogaktuelle sundhedsforskere Anne Tjønneland og Anja Olsen kommer i studiet. Senere i programmet bliver vi også klogere på et lytterspørgsmål: Hvordan forestiller man sig egentlig farver, hvis man er blind? Send dit spørgsmål til os på ids@radio4.dk. Værter: Esben Pretzmann og Jonas Kuld Rathje / Gæster: Anne Tjønneland og Anja Olsen, sundhedsforskere, og Sofie Monggaard / Producer: Oliver Pirchert / Radio IIII redaktør: Sofie Rye / Produceret af Ingeniøren og Radio IIII i samarbejde med MonoMono.

See omnystudio.com/listener for privacy information.
55 Minuten
Er det egentlig muligt at hacke satellitter ude i rummet? Hvem gør det - og hvorfor? Vi er taget til cybersikkerhedskonference i Bella Center i København, hvor Oscar Theilvig Strømsborg fra DTU Electro gør os klogere på cyberangreb langt over vores hoveder. Senere i programmet svarer vi på jeres ikke-så-dumme spørgsmål: Hvor meget tandpasta skal man sluge, før det bliver farligt? Og kan man leve af kun at spise løg? Send dit eget spørgsmål til os på ids@radio4.dk. Værter: Esben Pretzmann og Jonas Kuld Rathje / Gæst: Oscar Theilvig Strømsborg, DTU Electro og Kirsten Bak Hansen, professionsbachelor i ernæring og sundhed / Producer: Oliver Pirchert / Radio IIII redaktør: Sofie Rye / Produceret af Ingeniøren og Radio IIII i samarbejde med MonoMono.

See omnystudio.com/listener for privacy information.
55 Minuten
I et nyt studie fra Finland ser det ud til, at kvinder, der får to til tre børn, lever længere end kvinder uden børn og mange børn. Vi har besøg af aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen, der har læst det opsigtsvækkende studie. Senere hylder vi en af Danmarks sejeste forskertalenter, når bare 14-årige Helena Binzer kommer forbi og taler om sin prisvindende forskning i en 'usynlig sygdom'. Til sidst svarer vi på jer lytteres sjove spørgsmål - om alt fra tankelæsning til fluens fart. Send dit spørgsmål om videnskab til os på ids@radio4.dk. Værter: Esben Pretzmann og Jonas Kuld Rathje / Gæster: Morten Scheiby-Knudsen, aldringsforsker og Helena Binzer, vinder af Unge Forskere Junior / Producer: Oliver Pirchert / Radio IIII redaktør: Sofie Rye / Produceret af Ingeniøren og Radio IIII i samarbejde med MonoMono.

See omnystudio.com/listener for privacy information.
56 Minuten
2000 tons sprængstof får et skib til at eksplodere, og mens røgskyen stadig stiger, skynder verdens første katastrofeforsker sig at notere, hvordan mennesker reagerer. Katastrofeforsker Rasmus Dahlberg tager os med ind i nogle af historiens største katastrofer, og hvad de afslører om os mennesker. Vi svarer også på jeres ikke-så-dumme spørgsmål - journalist og influencer Christina Sander får endelig svar på et spørgsmål om fluer, hun har grublet over hele sit liv. Send dit spørgsmål til os på ids@radio4.dk. Værter: Esben Pretzmann og Jonas Kuld Rathje / Gæster: Rasmus Dahlberg, lektor og katastrofeforsker ved Roskilde Universitet og Christina Sander, influencer /Producer: Oliver Pirchert / Radio IIII redaktør: Sofie Rye / Produceret af Ingeniøren og Radio IIII i samarbejde med MonoMono.

See omnystudio.com/listener for privacy information.
55 Minuten
Nogle mennesker fortæller om oplevelser med lys, tunneller og fornemmelsen af at forlade kroppen, når hjertet stopper. Fænomener, som videnskaben stadig forsøger at forstå. Nogle ser endda noget, de beskriver som et sort lys. Vi har besøg af læge og forsker Tobias Anker Stripp fra Københavns Universitet, der gør os klogere på, hvad der sker i bevidstheden, når kroppen giver op. Efter vi har dykket ned i nærdødsoplevelser, vender vi selvfølgelig nyheden om aber, der nu kan spille computer. Værter: Esben Pretzmann og Jonas Kuld Rathje / Lydklip: Trailer til filmen, Flatliners (1990) / Gæst: Tobias Anker Stripp, læge og forsker ved Københavns Universitet / Producer: Oliver Pirchert / Radio IIII redaktør: Sofie Rye / Produceret af Ingeniøren og Radio IIII i samarbejde med MonoMono.

See omnystudio.com/listener for privacy information.
55 Minuten
Vi har besøg af søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum, der gør os klogere på, hvorfor søvn er så vigtig - og hvad der sker i hjernen, når vi dropper den. Vi ser blandt andet på historien om en radiovært, der begyndte at hallucinere og troede, at lægerne omkring ham ville slå ham ihjel. I anden halvdel af programmet ser vi på den aktuelle månemission: For hvorfor sender vi en raket om på månens bagside? Hvad er der overhovedet deromme? Værter: Esben Pretzmann og Jonas Kuld Rathje / Gæster: Birgitte Rahbek Kornum, søvnforsker og Chamilla Terp, kandidatstuderende i astrofysik / Producer: Oliver Pirchert / Radio IIII redaktør: Sofie Rye / Produceret af Ingeniøren og Radio IIII i samarbejde med MonoMono.

See omnystudio.com/listener for privacy information.
55 Minuten
Nogle gange føler Jeanette Varberg, at hun spiller efterforsker i en dødspændende krimiserie. Som arkæolog er hun opsat på at grave sig ned i fortiden, finde de afgørende beviser og afgøre, om en historie er sand eller ej. I denne uge folder vi hele videnskaben bag den arkæologiske jagt ud. Sammen med museumsinspektør, arkæolog og forfatter Jeanette Varberg dykker vi ned i alt fra euforisk bulmeurt til mysteriet om blå perler i en begravet dødsmaske. Værter: Esben Pretzmann og Jonas Kuld Rathje / Gæst: Jeanette Varberg, museumsinspektør på Nationalmuseet, arkæolog og forfatter / Producer: Oliver Pirchert / Radio IIII redaktør: Jakob Sloma Damsholt / Produceret af Ingeniøren og Radio IIII i samarbejde med MonoMono.

See omnystudio.com/listener for privacy information.
56 Minuten
Hvad kan videnskaben sige om, hvorfor vi både spreder had på nettet og leder efter kærlighed i datingapps? I denne uge dykker vi ned i den digitale adfærd hos mennesker - fra unge, der deler grænseoverskridende memes på platformen, Discord, til de første beskeder, som lander i indbakken på datingapps. Vi kommer forbi alt fra kattememes med Hitler-overskæg til underlige emojies i åbningsbeskeder på Tinder. Værter: Esben Pretzmann og Jonas Kuld Rathje / Gæster: Jonatan Mizrahi-Werner, ph.d. ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og Elisabeth Muth Andersen, lektor i dansk sprog og kommunikation på Syddansk Universitet / Producer: Oliver Pirchert / Radio IIII redaktør: Jakob Sloma Damsholt / Produceret af Ingeniøren og Radio IIII i samarbejde med MonoMono.

See omnystudio.com/listener for privacy information.
55 Minuten
Hvad ville der ske, hvis vi byggede et atomkraftværk i Ringsted? Kan man bygge et kraftværk, der kan tåle bomber under krigstid, og hvor meget uran gemmer der sig egentlig i din egen have? I denne uge afliver vi myterne om atomkraft, når vi får besøg af Bent Lauritzen, der er centerleder for DTU's afdeling for atomkraftteknologi. Vi prøver at forstå både fordele og ulemper ved teknologien, inden det senere skal handle om, hvorvidt der mon er et rumskib i vores solsystem. Værter: Esben Pretzmann og Jonas Kuld Rathje / Gæst: Bent Lauritzen, centerleder og seniorforsker ved afdelingen for atomkraftteknologi på DTU / Klip: Mads Bolt / Producer: Oliver Pirchert / Radio IIII redaktør: Jakob Sloma Damsholt / Produceret af Ingeniøren og Radio IIII i samarbejde med MonoMono

See omnystudio.com/listener for privacy information.
55 Minuten
Valg handler ikke kun om politik - der ligger også masser af videnskab bag. I ugens program dykker vi ned i, hvad der egentlig former vores politiske holdninger, og hvordan meningsmålinger fungerer. Begynder vi for eksempel allerede at danne holdninger som foster i vores mors mave? Og hvis vi er sultne på vej ned til valgstedet, kan det så påvirke, hvor vi sætter vores kryds? Undervejs i programmet lærer vi også, hvorfor det er bedst at se en meningsmåling som en smagsprøve på en god kartoffelsuppe. Værter: Esben Pretzmann og Jonas Kuld Rathje / Gæster: Lene Aarøe, professor i statskundskab på Aarhus Universitet og Frederik Hjort, lektor i statskundskab på Københavns Universitet / Producer: Oliver Pirchert / Radio IIII redaktør: Jakob Sloma Damsholt / Produceret af Ingeniøren og Radio IIII i samarbejde med MonoMono

See omnystudio.com/listener for privacy information.
55 Minuten
Verdens mest højlydte penis tilhører en bugsvømmer. Det er den slags viden om dyrenes kærlighedsrige, vi denne gang dykker ned i, hvor vi har inviteret de to biologer og naturformidlere, Marie Rubæk Holm og Lene Sanderhoff, ind i studiet. De er i fuld gang med at skrive en ny bog om, hvordan forskellige hunners kønsorganer er blevet overset af videnskaben. De lærer os alt om både kloakkys, gruppevoldtægt blandt ænder, penisknogler og dyrenes klitorisser. Værter: Esben Pretzmann og Jonas Kuld Rathje / Gæster: Marie Rubæk Holm og Lene Sanderhoff, biologer og naturformidlere / Producer: Oliver Pirchert / Radio IIII redaktør: Jakob Sloma Damsholt / Produceret af Ingeniøren og Radio IIII i samarbejde med MonoMono.

See omnystudio.com/listener for privacy information.
55 Minuten
Det lyder vildt, men den er god nok: Bakterier taler med hinanden, endda på forskellige "sprog", så de også kan bagtale hinanden. Spørgsmålet er bare - hvad taler de om? I studiet har vi inviteret lektor Fatima AlZahra'a Alatraktchi, som netop har udgivet en bog om bakteriernes fascinerende verden. Sammen undersøger vi, hvordan mikroorganismer kommunikerer - og om vi mennesker en dag kan komme til at blande os i samtalen. Senere ser vi nærmere på, hvad der lige nu foregår med 3I/Atlas, inden vi til sidst dykker ned i de fantastiske pudsefisk. Værter: Esben Pretzmann og Jonas Kuld Rathje / Gæst: Fatima AlZahra'a Alatraktchi, lektor i translationel biomedicin på Roskilde Universitet / Producer: Oliver Pirchert / Radio IIII redaktør: Jakob Sloma Damsholt / Produceret af Ingeniøren og Radio IIII i samarbejde med MonoMono.

See omnystudio.com/listener for privacy information.
56 Minuten
Spørgsmålet om livets oprindelse har i årevis optaget professor Tue Hassenkam, som i sit laboratorium forsøger at genskabe nogle af de processer, der kan have sat det hele i gang. Men hvor tæt er forskningen egentlig på at forstå - eller måske endda reproducere - livets begyndelse? Det skal det handle om i denne uge, hvor vi til sidst i programmet vender ny forskning om, hvordan man aktivt kan bruge sine drømme til at løse livets små opgaver ude i den vågne virkelighed. Værter: Esben Pretzmann og Jonas Kuld Rathje / Gæst: Tue Hassenkam, professor i nanogeobiologi på Københavns Universitet / Producer: Oliver Pirchert / Radio IIII redaktør: Jakob Sloma Damsholt / Produceret af Ingeniøren og Radio IIII i samarbejde med MonoMono.

See omnystudio.com/listener for privacy information.
55 Minuten
Hvordan forholder vi os til alle de falske videoer, der vælter rundt i vores feeds, når vi scroller på Instagram? Eksplosionen af deepfakes betyder, at vi i fremtiden måske ikke engang vil stole på de videoer, der rent faktisk er sande. Vi har besøg af Mikkel Flyverbom, professor ved CBS, der giver os et videnskabeligt indblik i måden, deepfakes bliver brugt af både techgiganter og helt almindelige mennesker. Til sidst i programmet fortæller vi historierne om, hvorfor rådyrets gevir er helt exceptionelt, og hvorfor menneskets hage er ret ubrugelig. Værter: Esben Pretzmann og Jonas Kuld Rathje / Gæst: Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digitale forandringer ved CBS / Producer: Oliver Pirchert / Radio IIII redaktør: Jakob Sloma Damsholt / Produceret af Ingeniøren og Radio IIII i samarbejde med MonoMono.

See omnystudio.com/listener for privacy information.