Teknisk set Archiv
393 Episoden
22 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Torben Sønderby, landmand innovationsgården Klink
Er der en nød i klimakampen, der er rigtig svær at knække, så er det landbruget. Men der er ingen vej udenom. Så længe 34 procent af Danmarks klimagasudledninger fortsat stammer fra landbrugssektoren, skal der radikale ændringer til, hvis målet skal nås.
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra efteråret 2021 sikrer reduktioner på 1,9 millioner ton CO₂ i 2030 sammenlignet med 1990. Her bliver der ganske vist investeret 575 millioner skattekroner i landbruget til at udvikle og demonstrere teknologier som pyrolyse, metanreducerende fodertilsætning og gylleforsuring. Men der er meget, der skal opfindes og indføres.
Et af de steder, hvor man helt praktisk arbejder på at få nedbragt en af de rigtigt store klimabelastninger – metanen – er på innovationsgården Klint nordøst for Ringkøbing Fjord. Her sætter økologisk mælkeproducent Torben Sønderby alt ind på at samle data på hver enkelt ko, så foder, motion, malkning og hele koens hverdag kan indrettes efter at få reduceret dens metanudslip.
Sammen med Arla og en række andre landmænd, sigter de på at bruge gulerod frem for pisk ved hjælp af et ‘klimatjek’. Her analyseres klimagasudledninger fra den enkelte bedrift, hvorefter Arla vil hæve mælkeprisen for den enkelte producent, afhængigt af en lang række tiltag med reduktionspotentialer.
I ugens Transformator tager vi turen gennem Torben Søndebys innovationsgård, hvor vi ser på malkerobotter, metansniffere, sensorhalsbånd og fredagsslik til køer. Det er ikke blot historien om en landmand, der gik fra at starte dagen med at malke til at drikke morgenkaffen, mens han gennemser data på sine 240 køer ved pc’en. Det er også historien om et landbrug midt i det, der i moderne forretningsanalyse hedder digital transformation.
Links
Afgifter eller tilskud: Et klimaneutralt landbrug er et spørgsmål om pris
Medvirkende: Torben Sønderby, landmand innovationsgården Klink
Er der en nød i klimakampen, der er rigtig svær at knække, så er det landbruget. Men der er ingen vej udenom. Så længe 34 procent af Danmarks klimagasudledninger fortsat stammer fra landbrugssektoren, skal der radikale ændringer til, hvis målet skal nås.
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra efteråret 2021 sikrer reduktioner på 1,9 millioner ton CO₂ i 2030 sammenlignet med 1990. Her bliver der ganske vist investeret 575 millioner skattekroner i landbruget til at udvikle og demonstrere teknologier som pyrolyse, metanreducerende fodertilsætning og gylleforsuring. Men der er meget, der skal opfindes og indføres.
Et af de steder, hvor man helt praktisk arbejder på at få nedbragt en af de rigtigt store klimabelastninger – metanen – er på innovationsgården Klint nordøst for Ringkøbing Fjord. Her sætter økologisk mælkeproducent Torben Sønderby alt ind på at samle data på hver enkelt ko, så foder, motion, malkning og hele koens hverdag kan indrettes efter at få reduceret dens metanudslip.
Sammen med Arla og en række andre landmænd, sigter de på at bruge gulerod frem for pisk ved hjælp af et ‘klimatjek’. Her analyseres klimagasudledninger fra den enkelte bedrift, hvorefter Arla vil hæve mælkeprisen for den enkelte producent, afhængigt af en lang række tiltag med reduktionspotentialer.
I ugens Transformator tager vi turen gennem Torben Søndebys innovationsgård, hvor vi ser på malkerobotter, metansniffere, sensorhalsbånd og fredagsslik til køer. Det er ikke blot historien om en landmand, der gik fra at starte dagen med at malke til at drikke morgenkaffen, mens han gennemser data på sine 240 køer ved pc’en. Det er også historien om et landbrug midt i det, der i moderne forretningsanalyse hedder digital transformation.
Links
Afgifter eller tilskud: Et klimaneutralt landbrug er et spørgsmål om pris
25 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Leo Larsen, akustikingeniør og senior director, Audio Research i Jabras afdeling Research & Innovation
Klip: Søren Rask Petersen
Det er lidt paradoksalt. Når man skal skabe den perfekte lyd, er man nødt til på den ene side at komme af med al lyd og på den anden side at lade lyden løbe løbsk. For at opnå begge situationer, kræver det særlige rum. Rum, hvor vi kan lytte på og analysere, hvordan lyden opfører sig.
Jabra Soundlab i Ballerup er sådan et sted. Her har akustikere designet rummet, hvor ingen lyd trænger ind. En gigantisk stålkasse beklædt indvendigt med tykke, spidse skumgummiklodser, som standser enhver refleksion af lyden. Og lige inde ved siden af finder vi den diametrale modsætning: Rummet, hvor lyden ikke vil stoppe. Her er ikke bare hårde overflader; ingen overflader er ens i areal, vinkel eller hældning. På den måde kastes lyden rundt uden at ramme sig selv og finde ro. Selv den mindste lyd bliver til larm herinde.
I begge rum er det ikke specielt rart at opholde sig i længere tid. I det lydtætte rum begynder man snart at høre sit eget blod suse i ørerne. I rummet med reflekser er det nærmest umuligt at gennemføre en samtale, fordi lyden fra tidligere sætninger fortsætter med at fare omkring ørerne.
I ugens Transformator kommer vi rundt i de forskellige rum hos det danske firma Jabra, der har udviklet teknologi i 150 år og i dag er førende inden for udvikling af mikrofoner og headsets. Som guide har vi Leo Larsen, der har taget hele turen fra kablernes tid for 40 år siden, hvor han startede som akustikingeniør.
Foruden det lyddøde rum og det larmende rum kommer vi gennem rummet, hvor ingen radiostråler når ind, samt rummet, hvor det virkeligt kan blæse.
Link
Ingeniørens job-og karrieresite Jobfinder
Medvirkende: Leo Larsen, akustikingeniør og senior director, Audio Research i Jabras afdeling Research & Innovation
Klip: Søren Rask Petersen
Det er lidt paradoksalt. Når man skal skabe den perfekte lyd, er man nødt til på den ene side at komme af med al lyd og på den anden side at lade lyden løbe løbsk. For at opnå begge situationer, kræver det særlige rum. Rum, hvor vi kan lytte på og analysere, hvordan lyden opfører sig.
Jabra Soundlab i Ballerup er sådan et sted. Her har akustikere designet rummet, hvor ingen lyd trænger ind. En gigantisk stålkasse beklædt indvendigt med tykke, spidse skumgummiklodser, som standser enhver refleksion af lyden. Og lige inde ved siden af finder vi den diametrale modsætning: Rummet, hvor lyden ikke vil stoppe. Her er ikke bare hårde overflader; ingen overflader er ens i areal, vinkel eller hældning. På den måde kastes lyden rundt uden at ramme sig selv og finde ro. Selv den mindste lyd bliver til larm herinde.
I begge rum er det ikke specielt rart at opholde sig i længere tid. I det lydtætte rum begynder man snart at høre sit eget blod suse i ørerne. I rummet med reflekser er det nærmest umuligt at gennemføre en samtale, fordi lyden fra tidligere sætninger fortsætter med at fare omkring ørerne.
I ugens Transformator kommer vi rundt i de forskellige rum hos det danske firma Jabra, der har udviklet teknologi i 150 år og i dag er førende inden for udvikling af mikrofoner og headsets. Som guide har vi Leo Larsen, der har taget hele turen fra kablernes tid for 40 år siden, hvor han startede som akustikingeniør.
Foruden det lyddøde rum og det larmende rum kommer vi gennem rummet, hvor ingen radiostråler når ind, samt rummet, hvor det virkeligt kan blæse.
Link
Ingeniørens job-og karrieresite Jobfinder
41 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Sigurdur Thordarson, tidligere hacker i Wikileaks
Mats Magnussen, journalist, Version2
Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
Da en række diplomater på den amerikanske ambassade i Havana på Cuba måtte sygemeldes med alle mu lige sære symptomer med høre- og hukommelsestab faldt mistanken hurtigt på et eller andet målrettet angreb. Fænomenet blev kendt som Havanasyndromet, og nu er der nyt i sagen. En række troværdige medier har fundet ud af, at en russisk enhed arbejder med det, der hedder pulserende elektromagnetisk stråling.
I denne uges Transformator kan du også høre den tidligere Wikileaks-hacker Sigudur Thordarson fortælle historien om, hvordan han kom ind i organisationen, der publicerer lækkede, hemmelige dokumenter fra bl.a. statsmagter på nettet.
Sigurdurs hacker-karriere begyndte med, at en højtstående jurist i et investeringsfirma bad ham slette oplysninger på en bærbar pc – i stedet kopierede han dem og skabte overskrifter verden over med afsløringer af den islandske finansverdens hemmeligheder.
I Wikileaks blev han og organisationens leder, Julian Assange, udadskillelige, nærmest i et far-søn-forhold, og han fortæller bl.a., at han håndterede ting for Assange, der var på grænsen til spionageoperationer mod WikiLeaks eget personale.
I den nye dokumentarfilm ‘A Dangerous Boy’ fortæller han, hvordan jorden til sidst brændte under hans fødder i en grad, så han endte med at forråde sin gode ven for at undgå retsforfølgelse og en mulig livtidsdom.
Links
Tidligere Wikileaks-medlem forrådte Julian Assange: »Jeg kan ikke retfærdiggøre det, vi lavede«
Russisk specialenhed kan stå bag det uforklarlige Havanasyndrom
Rapport: Lydangreb på amerikanske diplomater på Cuba skyldes elektromagnetisk stråling
Video: 60 Minutes rapporterer om Havanasyndromet
Tilmeld dig til Ingeniørens it-sikkerhedskonference V2 Security
Medvirkende:
Sigurdur Thordarson, tidligere hacker i Wikileaks
Mats Magnussen, journalist, Version2
Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
Da en række diplomater på den amerikanske ambassade i Havana på Cuba måtte sygemeldes med alle mu lige sære symptomer med høre- og hukommelsestab faldt mistanken hurtigt på et eller andet målrettet angreb. Fænomenet blev kendt som Havanasyndromet, og nu er der nyt i sagen. En række troværdige medier har fundet ud af, at en russisk enhed arbejder med det, der hedder pulserende elektromagnetisk stråling.
I denne uges Transformator kan du også høre den tidligere Wikileaks-hacker Sigudur Thordarson fortælle historien om, hvordan han kom ind i organisationen, der publicerer lækkede, hemmelige dokumenter fra bl.a. statsmagter på nettet.
Sigurdurs hacker-karriere begyndte med, at en højtstående jurist i et investeringsfirma bad ham slette oplysninger på en bærbar pc – i stedet kopierede han dem og skabte overskrifter verden over med afsløringer af den islandske finansverdens hemmeligheder.
I Wikileaks blev han og organisationens leder, Julian Assange, udadskillelige, nærmest i et far-søn-forhold, og han fortæller bl.a., at han håndterede ting for Assange, der var på grænsen til spionageoperationer mod WikiLeaks eget personale.
I den nye dokumentarfilm ‘A Dangerous Boy’ fortæller han, hvordan jorden til sidst brændte under hans fødder i en grad, så han endte med at forråde sin gode ven for at undgå retsforfølgelse og en mulig livtidsdom.
Links
Tidligere Wikileaks-medlem forrådte Julian Assange: »Jeg kan ikke retfærdiggøre det, vi lavede«
Russisk specialenhed kan stå bag det uforklarlige Havanasyndrom
Rapport: Lydangreb på amerikanske diplomater på Cuba skyldes elektromagnetisk stråling
Video: 60 Minutes rapporterer om Havanasyndromet
Tilmeld dig til Ingeniørens it-sikkerhedskonference V2 Security
28 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Laurids Hovgaard og Jens Ramskov
Klip: Søren Rask Petersen
Da de danske jenser skulle forsvare landet i 1864 foregik det med forladegeværer, hvor de midt i kampens hede var tvunget til at stå op for at lade, mens de preussiske tropper kunne ligge i sikkerhed og gøre våbnene skudklar. De kunne skyde, men var unødigt sårbare, fordi den danske hær ikke havde sørget for at opdatere teknologien. Den rettidige omhu var ikke til stede.
**Det samme ser ud til **at være tilfældet i sagen omkring besætningen på fregatten Iver Huitfeldt, der i en sværm af angrebsdroner i Rødehavet måtte genstarte missilsystemets software og se granater fra skibets kanon gå af for tidligt. Teknologien ser ikke ud til at være opdateret. Og rettidig omhu har det helt sikkert ikke været tale om.
I ugens Transformator ser vi på bevæbningen af fregatten, og hvorfor tingene kunne gå så galt. Og når vi nu alligevel ser ned i missilbrøndene, kan vi også fortælle om de SM-2 missiler, der er ved at blive installeret på fregatterne. Våben til områdeluftforsvar og nedskydning af missiler eller fly på lang afstand. Men også våben, der blev bestilt for 20 år siden, og som nu er forældede.
Men vi skal også tale om en helt anden slags skud. Skudsekundet. Det viser sig, at globale opvarmning ikke bare påvirker det globale klima. Det påvirker også vores tidsregning, fordi den smeltende is ved polerne ændrer hastigheden på jordens omdrejning. Hør forklaringen på det negative skudsekund, og hvad det kan volde af problemer for it-systemer, når det om få år skal trækkes fra tiden.
Links
Radar på dansk fregat fejler under angreb
Forsvarschefen hjemsendt: Stor ekstraregning rammer nye kanoner og raketkastere
Global opvarmning er med til at udskyde frygtet negativt skudsekund
Verden kører videre: Det frygtede sekund var ikke så farligt endda
Nature: A global timekeeping problem postponed by global warming
Medvirkende: Laurids Hovgaard og Jens Ramskov
Klip: Søren Rask Petersen
Da de danske jenser skulle forsvare landet i 1864 foregik det med forladegeværer, hvor de midt i kampens hede var tvunget til at stå op for at lade, mens de preussiske tropper kunne ligge i sikkerhed og gøre våbnene skudklar. De kunne skyde, men var unødigt sårbare, fordi den danske hær ikke havde sørget for at opdatere teknologien. Den rettidige omhu var ikke til stede.
**Det samme ser ud til **at være tilfældet i sagen omkring besætningen på fregatten Iver Huitfeldt, der i en sværm af angrebsdroner i Rødehavet måtte genstarte missilsystemets software og se granater fra skibets kanon gå af for tidligt. Teknologien ser ikke ud til at være opdateret. Og rettidig omhu har det helt sikkert ikke været tale om.
I ugens Transformator ser vi på bevæbningen af fregatten, og hvorfor tingene kunne gå så galt. Og når vi nu alligevel ser ned i missilbrøndene, kan vi også fortælle om de SM-2 missiler, der er ved at blive installeret på fregatterne. Våben til områdeluftforsvar og nedskydning af missiler eller fly på lang afstand. Men også våben, der blev bestilt for 20 år siden, og som nu er forældede.
Men vi skal også tale om en helt anden slags skud. Skudsekundet. Det viser sig, at globale opvarmning ikke bare påvirker det globale klima. Det påvirker også vores tidsregning, fordi den smeltende is ved polerne ændrer hastigheden på jordens omdrejning. Hør forklaringen på det negative skudsekund, og hvad det kan volde af problemer for it-systemer, når det om få år skal trækkes fra tiden.
Links
Radar på dansk fregat fejler under angreb
Forsvarschefen hjemsendt: Stor ekstraregning rammer nye kanoner og raketkastere
Global opvarmning er med til at udskyde frygtet negativt skudsekund
Verden kører videre: Det frygtede sekund var ikke så farligt endda
Nature: A global timekeeping problem postponed by global warming
24 Minuten
Værter: Henrik Heide og Bjørn Godske
Medvirkende:
Karsten Lemche, journalist og testkører, Motor
Klip: Søren Rask Petersen
Redaktionen har prøvet at finde en samlet liste over samtlige kinesiske bilmærker med en elbil på menuen, men gang på gang støder vi på nye brands. De seneste er Radar, Seres, Way og sågar Weltmeister. Det tætteste, vi kommer en komplet liste, er fra præsentationen af den seneste model fra kinesiske Voyah, der ønskede at fremhæve egne fortræffeligheder. Her optrådte mere end 100 brands, fortæller dagens gæst i Transformator.
Eller vi skal måske rettere kalde ham gæstechauffør. Karsten Lemche er testkører for FDM og indholdsredaktør ved Motor. Transformator har tidligere mødt ham ved en biludstilling i København, hvor vi sparkede dæk på kinesiske biler. Ved den lejlighed præsenterede fem nye og hidtil ukendte brands fra Kina deres elbiler.
Denne gang nøjes vi ikke med at sparke dæk. Nu skal vi prøvekøre en af dem, og valget er faldet på BYD Seal, der er udråbt som Kinas konkurrent til Tesla Model Y. Interiøret rammer nok ikke ligefrem et enkelt og nøgternt skandinavisk design. Til gengæld fejler kvaliteten ikke noget.
Men så er der lige det der med alarmer, der larmer lystigt. Hvor de kinesiske producenter tager EU’s forordninger og retningslinjer helt bogstaveligt, læser europæiske producenter dem mere som vejledende.
Det store spørgsmål er i virkeligheden, hvilke brands der klarer den benhårde konkurrence, der lige nu udspiller sig på markedet for elbiler. Vi er jo vant til at forvente reservedele til vores bil mange år efter den store investering, som en bil er for de fleste.
Men vi kan ikke forvente, at mere end 100 brands overlever slagsmålet på fremtidens bilmarked. Først vil det være en softwareopdatering, der ikke kan hentes, dernæst reservedelene. Vi ser det allerede nu, hvor flere bilmærker er i alvorlige problemer.
Alt det får vi vendt på en tur fra Lyngby mod nord af motorvejen i selskab med en mand, der har siddet bag rattet på flere biler, end de fleste af os har rørt ved.
Links
Små elbiler nærmer sig et gennembrud
Transformator: Kineserne overhaler Tesla – og de har statsstøtte med
Transformator: Kinesiske elbiler kommer rullende – men tør vi købe dem?
Transformator har fået elbil: Det er jo et kafkask cirkus at lade sin bil
Ingeniørens job-og karrieresite Jobfinder
Medvirkende:
Karsten Lemche, journalist og testkører, Motor
Klip: Søren Rask Petersen
Redaktionen har prøvet at finde en samlet liste over samtlige kinesiske bilmærker med en elbil på menuen, men gang på gang støder vi på nye brands. De seneste er Radar, Seres, Way og sågar Weltmeister. Det tætteste, vi kommer en komplet liste, er fra præsentationen af den seneste model fra kinesiske Voyah, der ønskede at fremhæve egne fortræffeligheder. Her optrådte mere end 100 brands, fortæller dagens gæst i Transformator.
Eller vi skal måske rettere kalde ham gæstechauffør. Karsten Lemche er testkører for FDM og indholdsredaktør ved Motor. Transformator har tidligere mødt ham ved en biludstilling i København, hvor vi sparkede dæk på kinesiske biler. Ved den lejlighed præsenterede fem nye og hidtil ukendte brands fra Kina deres elbiler.
Denne gang nøjes vi ikke med at sparke dæk. Nu skal vi prøvekøre en af dem, og valget er faldet på BYD Seal, der er udråbt som Kinas konkurrent til Tesla Model Y. Interiøret rammer nok ikke ligefrem et enkelt og nøgternt skandinavisk design. Til gengæld fejler kvaliteten ikke noget.
Men så er der lige det der med alarmer, der larmer lystigt. Hvor de kinesiske producenter tager EU’s forordninger og retningslinjer helt bogstaveligt, læser europæiske producenter dem mere som vejledende.
Det store spørgsmål er i virkeligheden, hvilke brands der klarer den benhårde konkurrence, der lige nu udspiller sig på markedet for elbiler. Vi er jo vant til at forvente reservedele til vores bil mange år efter den store investering, som en bil er for de fleste.
Men vi kan ikke forvente, at mere end 100 brands overlever slagsmålet på fremtidens bilmarked. Først vil det være en softwareopdatering, der ikke kan hentes, dernæst reservedelene. Vi ser det allerede nu, hvor flere bilmærker er i alvorlige problemer.
Alt det får vi vendt på en tur fra Lyngby mod nord af motorvejen i selskab med en mand, der har siddet bag rattet på flere biler, end de fleste af os har rørt ved.
Links
Små elbiler nærmer sig et gennembrud
Transformator: Kineserne overhaler Tesla – og de har statsstøtte med
Transformator: Kinesiske elbiler kommer rullende – men tør vi købe dem?
Transformator har fået elbil: Det er jo et kafkask cirkus at lade sin bil
Ingeniørens job-og karrieresite Jobfinder
33 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker, Future Navigator
Jakob Lyskjær, forretningsudvikler, Teknologisk Institut
Trine Winther, kvalitetstekniker, Ropca
Søren Pap-Tolstrup, adm. direktør, Gain & Co.
Klip: Søren Rask Petersen
Robotterne kommer! Fra at være et ildevarslende budskab om maskinernes fjendtlige overtagelse, er det med fremtidens demografiske udsigt til markante fald i befolkningstallet blevet et budskab om redning.
I den seneste fremskrivning falder antallet af danskere nemlig fra de nuværende knap seks mio. til 2,5 mio. danskere i år 2100. Og regnestykket, der hedder færre hænder til flere opgaver, kræver nye kolleger. Det kræver robotter.
Transformator har været til årets robotmesse i Odense for at se ind i en fremtid, hvor vi alle kommer til at arbejde sammen med robotter på den eller anden måde. Det kan være som en hjælpende, rullende hånd ude på lageret. Eller det kan være som hjælp til chefen med at holde styr på medarbejdernes vebefindende.
På den måde vil robotterne ændre de enkelte job. Og de fleste af fremtidens job kender vi ikke engang endnu. Men de vil også rive hierarkierne ned på arbejdspladsen, fordi nyansatte og uerfarne medarbejdere med støtte fra AI lynhurtigt vil kunne tilegne sig kompetencer, som ældre kolleger har brugt årtier på at opbygge. Så vi tager fremtidsforskeren og robotterne i hånden og går en tur ind i fremtidens arbejdsmarked.
Men vi skal også se, hvilke tendenser der lige nu gør sig gældende i den rivende udvikling af robotteknologi. Og vi skal på besøg hos en mand, der rejser verden rundt og hjælper virksomheder i gang med at få automatiseret produktionen. På meget menneskelig vis er det de samme interne forhindringer, han støder på alle steder.
Links
Snart kan du tale til din robot
Begynd med det simple: En hurtig succes giver mod på flere cobots
Firbenet robothund åbner ventiler hos Novo Nordisk: Mobile robotter vinder indpas
Version2 Online briefing: Det store datatyveri fra Netcompany
Medvirkende:
Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker, Future Navigator
Jakob Lyskjær, forretningsudvikler, Teknologisk Institut
Trine Winther, kvalitetstekniker, Ropca
Søren Pap-Tolstrup, adm. direktør, Gain & Co.
Klip: Søren Rask Petersen
Robotterne kommer! Fra at være et ildevarslende budskab om maskinernes fjendtlige overtagelse, er det med fremtidens demografiske udsigt til markante fald i befolkningstallet blevet et budskab om redning.
I den seneste fremskrivning falder antallet af danskere nemlig fra de nuværende knap seks mio. til 2,5 mio. danskere i år 2100. Og regnestykket, der hedder færre hænder til flere opgaver, kræver nye kolleger. Det kræver robotter.
Transformator har været til årets robotmesse i Odense for at se ind i en fremtid, hvor vi alle kommer til at arbejde sammen med robotter på den eller anden måde. Det kan være som en hjælpende, rullende hånd ude på lageret. Eller det kan være som hjælp til chefen med at holde styr på medarbejdernes vebefindende.
På den måde vil robotterne ændre de enkelte job. Og de fleste af fremtidens job kender vi ikke engang endnu. Men de vil også rive hierarkierne ned på arbejdspladsen, fordi nyansatte og uerfarne medarbejdere med støtte fra AI lynhurtigt vil kunne tilegne sig kompetencer, som ældre kolleger har brugt årtier på at opbygge. Så vi tager fremtidsforskeren og robotterne i hånden og går en tur ind i fremtidens arbejdsmarked.
Men vi skal også se, hvilke tendenser der lige nu gør sig gældende i den rivende udvikling af robotteknologi. Og vi skal på besøg hos en mand, der rejser verden rundt og hjælper virksomheder i gang med at få automatiseret produktionen. På meget menneskelig vis er det de samme interne forhindringer, han støder på alle steder.
Links
Snart kan du tale til din robot
Begynd med det simple: En hurtig succes giver mod på flere cobots
Firbenet robothund åbner ventiler hos Novo Nordisk: Mobile robotter vinder indpas
Version2 Online briefing: Det store datatyveri fra Netcompany
28 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvært: ‘Mini-Me’, kloning af Henrik Heides stemme via tjenesten elevenlabs.com
Medvirkende:
Kristian Svennevig, seniorforsker og skredekspert hos Geus, medforfatter på en større rapport om udviklingen af jordskredet på Nordic Waste-grunden
Kim Sillemann, adm. direktør, GEO
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal vi tale om en katastrofe i slow motion, hvor et bjerg af forurenet jord er i skred med kurs mod en lille landsby ved Randers. Her kan du høre eksperter i geologi og jordskred forklare, hvordan det kunne gå så galt for Nordic Waste, og hvordan de har forsøgt at standse katastrofen.
Men først skal det handle om kloning af stemmer, som i USA er nået dertil, hvor radiostationer har hele programmer med quiz, lytterdialog og det hele uden en levende vært. Med neurale netværk kopieres de tidligere værter af kød og blod til værter af nuller og ettaller. Og så kan den levende vært tage sig af andre opgaver.
Så langt er vi ikke kommet herhjemme. Mange radiostationer ville nok gerne benytte sig af det. Men vores sprogområde er indtil nu for lille til at være interessant for de firmaer, der udvikler kloningsværktøjerne. Men det er alt sammen kun et spørgsmål om algoritmer, og muligheden ser nu ud til at være tæt på.
Transformator må som teknologiens podcast naturligvis prøve grænserne af. Vi sætter derfor to af de fremmeste firmaer på området til at træne på Henrik Heides stemme. I denne episode starter vi med elevenlabs.com, der fik omkring en halv times oplæsning at træne på. Resultatet ender med en vært, der interviewer sit digitale alter ego gennem ChatGPT.
Stemmerne ligner hinanden. Men der er et godt stykke vej endnu. Dette er blot første skridt, og Transformators lyttere kan følge udviklingen frem mod det, der måske en dag kunne ende med at blive et egentligt produkt.
Links
Se briefingen: Nordic Waste – en skandale i slowmotion
Ingeniørens artikelfokus om Nordic Waste-skandalen
ElevenLabs
BeyondWords
Tilmeld dig til V2Security
Medvært: ‘Mini-Me’, kloning af Henrik Heides stemme via tjenesten elevenlabs.com
Medvirkende:
Kristian Svennevig, seniorforsker og skredekspert hos Geus, medforfatter på en større rapport om udviklingen af jordskredet på Nordic Waste-grunden
Kim Sillemann, adm. direktør, GEO
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal vi tale om en katastrofe i slow motion, hvor et bjerg af forurenet jord er i skred med kurs mod en lille landsby ved Randers. Her kan du høre eksperter i geologi og jordskred forklare, hvordan det kunne gå så galt for Nordic Waste, og hvordan de har forsøgt at standse katastrofen.
Men først skal det handle om kloning af stemmer, som i USA er nået dertil, hvor radiostationer har hele programmer med quiz, lytterdialog og det hele uden en levende vært. Med neurale netværk kopieres de tidligere værter af kød og blod til værter af nuller og ettaller. Og så kan den levende vært tage sig af andre opgaver.
Så langt er vi ikke kommet herhjemme. Mange radiostationer ville nok gerne benytte sig af det. Men vores sprogområde er indtil nu for lille til at være interessant for de firmaer, der udvikler kloningsværktøjerne. Men det er alt sammen kun et spørgsmål om algoritmer, og muligheden ser nu ud til at være tæt på.
Transformator må som teknologiens podcast naturligvis prøve grænserne af. Vi sætter derfor to af de fremmeste firmaer på området til at træne på Henrik Heides stemme. I denne episode starter vi med elevenlabs.com, der fik omkring en halv times oplæsning at træne på. Resultatet ender med en vært, der interviewer sit digitale alter ego gennem ChatGPT.
Stemmerne ligner hinanden. Men der er et godt stykke vej endnu. Dette er blot første skridt, og Transformators lyttere kan følge udviklingen frem mod det, der måske en dag kunne ende med at blive et egentligt produkt.
Links
Se briefingen: Nordic Waste – en skandale i slowmotion
Ingeniørens artikelfokus om Nordic Waste-skandalen
ElevenLabs
BeyondWords
Tilmeld dig til V2Security
46 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik
Bjørn Godske, journalist, Ingeniøren
Mats Magnussen, journalist, Version2
Klip: Søren Rask Petersen
I ugens Transformator lægger vi ud med Netcompany-sagen, hvor en 34-årig mand i denne uge blev fremstillet i grundlovsforhør i en sag om datatyveri og varetægtsfænglset i fire uger. Han er sigtet for dels at have skaffet sig adgang til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens Github, dels at have offentliggjort materiale fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen kildekode samt afpresning af særlig grov beskaffenhed.
Version2-journalist Mats Magnussen har fulgt sagen og var med i byretten. Her fortæller han, hvad der er op og ned på sagen.
Hvordan ville en DNA-forsker som Eske Willerslev gribe det an, hvis han med videnskabelige metoder skulle undersøge spor efter besøg af aliens her på Jorden? Vi har spurgt ham – og det er ikke første gang, han får det spørgsmål. Faktisk har han tidligere DNA-testet protein fra sumeriske skeletter fra Iran, der ligger på British National History Museum, og afkræftet en vild teori om, at de skulle være en hybrid mellem Homo erectus og aliens.
Links
Radar inviterer til debat: AI Act og ansigtsgenkendelse
Reuters: Mexican Congress holds hearing on UFOs featuring purported 'alien' bodies
Podcast: Sådan kan ufoer flyve
Netcompany123 gav adgang til Virk.dk: »Netcompany har et forklaringsproblem«
34-årig erkender flere forhold i Netcompany-sag: Varetægtsfængsles i fire uger
Datalæk har sendt Netcompany-kunder i beredskab: »Vi tager situationen dybt alvorligt«
Eksperter afviser Netcompanys forklaring efter hackerangreb: Det er »bullshit«
Medvirkende:
Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik
Bjørn Godske, journalist, Ingeniøren
Mats Magnussen, journalist, Version2
Klip: Søren Rask Petersen
I ugens Transformator lægger vi ud med Netcompany-sagen, hvor en 34-årig mand i denne uge blev fremstillet i grundlovsforhør i en sag om datatyveri og varetægtsfænglset i fire uger. Han er sigtet for dels at have skaffet sig adgang til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens Github, dels at have offentliggjort materiale fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen kildekode samt afpresning af særlig grov beskaffenhed.
Version2-journalist Mats Magnussen har fulgt sagen og var med i byretten. Her fortæller han, hvad der er op og ned på sagen.
Hvordan ville en DNA-forsker som Eske Willerslev gribe det an, hvis han med videnskabelige metoder skulle undersøge spor efter besøg af aliens her på Jorden? Vi har spurgt ham – og det er ikke første gang, han får det spørgsmål. Faktisk har han tidligere DNA-testet protein fra sumeriske skeletter fra Iran, der ligger på British National History Museum, og afkræftet en vild teori om, at de skulle være en hybrid mellem Homo erectus og aliens.
Links
Radar inviterer til debat: AI Act og ansigtsgenkendelse
Reuters: Mexican Congress holds hearing on UFOs featuring purported 'alien' bodies
Podcast: Sådan kan ufoer flyve
Netcompany123 gav adgang til Virk.dk: »Netcompany har et forklaringsproblem«
34-årig erkender flere forhold i Netcompany-sag: Varetægtsfængsles i fire uger
Datalæk har sendt Netcompany-kunder i beredskab: »Vi tager situationen dybt alvorligt«
Eksperter afviser Netcompanys forklaring efter hackerangreb: Det er »bullshit«
39 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren
Bjørn Godske, motorjournalist, Ingeniøren
Ole Mørk Lauridsen, civilingeniør, adjungeret professor ved DTU og tidligere udviklingsdirektør i Tele Danmark og teknologidirektør hos Terma
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal vi nordpå – helt op til ishavet, hvor den globale opvarmning får isen til at trække sig og gør havet varmere og mere saltholdigt. Det åbner nye veje for skibstrafikken, men skaber også en såkaldt lydkanal i vandsøjlen, hvor lydbølgerne kan rejse særligt langt.
Dermed forstærkes støjen både fra skibsmotorer og isflager, der støder sammen. Det kan skabe et støjhelvede for hvaler, der jo søger bytte ved hjælp af ekkolokalisering og kommunikerer over store afstande.
For seks år siden talte vi også om selvkørende biler i Transformator, og dengang var forventningerne store til, hvordan de selvkørende biler bl.a. ville mindske behovet for biler på vejene og sænke antallet af ulykker. Men selvom der var et stort pres for at få udviklet de selvkørende systemer, og der blev investeret gigantiske summer, er de endnu ikke en realitet. Og ingen ved, hvornår de bliver det.
For fire uger siden besøgte vi kystradiostationen OXA på Flådestation Holmen i København – men i denne uge vender vi tilbage, for Ole Mørk Lauridsen har flere gode historier at fortælle derfra. Vi skal høre om radioens barndom.
Links
Støjhelvede ved Arktis bekymrer NATO: Forstyrrer ubådene
Analyse: Har selvkørende biler ramt bunden?
Kaos på vejene: Selvkørende biler forstår ikke medtrafikanters intentioner
Snart kan du køre uden hænderne på rattet på USA’s highways
Video: Radiomuseet OXA på Holmen, Danmarks første radio
Kystradiostationen OXA
Det bimler og bamler i nye biler: Køreassistenter giver falsk tryghed
Medvirkende:
Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren
Bjørn Godske, motorjournalist, Ingeniøren
Ole Mørk Lauridsen, civilingeniør, adjungeret professor ved DTU og tidligere udviklingsdirektør i Tele Danmark og teknologidirektør hos Terma
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal vi nordpå – helt op til ishavet, hvor den globale opvarmning får isen til at trække sig og gør havet varmere og mere saltholdigt. Det åbner nye veje for skibstrafikken, men skaber også en såkaldt lydkanal i vandsøjlen, hvor lydbølgerne kan rejse særligt langt.
Dermed forstærkes støjen både fra skibsmotorer og isflager, der støder sammen. Det kan skabe et støjhelvede for hvaler, der jo søger bytte ved hjælp af ekkolokalisering og kommunikerer over store afstande.
For seks år siden talte vi også om selvkørende biler i Transformator, og dengang var forventningerne store til, hvordan de selvkørende biler bl.a. ville mindske behovet for biler på vejene og sænke antallet af ulykker. Men selvom der var et stort pres for at få udviklet de selvkørende systemer, og der blev investeret gigantiske summer, er de endnu ikke en realitet. Og ingen ved, hvornår de bliver det.
For fire uger siden besøgte vi kystradiostationen OXA på Flådestation Holmen i København – men i denne uge vender vi tilbage, for Ole Mørk Lauridsen har flere gode historier at fortælle derfra. Vi skal høre om radioens barndom.
Links
Støjhelvede ved Arktis bekymrer NATO: Forstyrrer ubådene
Analyse: Har selvkørende biler ramt bunden?
Kaos på vejene: Selvkørende biler forstår ikke medtrafikanters intentioner
Snart kan du køre uden hænderne på rattet på USA’s highways
Video: Radiomuseet OXA på Holmen, Danmarks første radio
Kystradiostationen OXA
Det bimler og bamler i nye biler: Køreassistenter giver falsk tryghed
35 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Mats Magnussen, journalist, Version2
Christoffer Elmann Ranhauge, journalist, Version2
Thomas Madsen-Mygdal, it-iværksætter, adm. direktør for TwentyThree
Peter Christian Bech-Nielsen, politisk redaktør, Teknologiens Mediehus
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator kan du høre, hvor let det er at sende sms’er, der tilsyneladende kommer fra en troværdig afsender, og måske dukker op i din sms-historik blandt de andre beskeder fra en kontakt. Kriminelle benytter sig i stigende grad af svindel-sms’er til at lokke MitID- eller kortoplysninger ud af borgere, og for at åbne politikernes øjne har vi (efter aftale) sendt falske beskeder til dem.
Med storladne ord, der giver mindelser om præsentationen af den første iPhone, har Apple lanceret et nyt VR-headset, Vision-Pro. Vi har afprøvet det sammen med tech-iværksætteren Thomas Madsen-Mygdal.
Links
Få 40 pct. rabat på ING, Version2, Radar
Mængden af sms-svindel er eksploderet: »Det er steget enormt meget«
Se listen: Her er sms-svindlernes foretrukne forklædninger
»Jeg er chokeret«: It-ordfører kræver svar fra ministeren efter Version2's spoofing-forsøg
Sms-firmaer erkender svigt om spoofing-beskeder: »Vi er både bøfkniv og mordvåben«
Apples nye headset kan være det manglende krydderi i virtual reality
Tidligere ansat på Nordic Waste: »Som om der bare skulle nogle penge i kassen«
Arkitekt bag sammenstyrtningstruede huse: Fejl i renovering og ringe bæreevne
Solcelleproduktionen i Europa tæt på kollaps: Usikkert om EU vil hjælpe
Smarte danske ‘klistermærker’ gør panservogne ekstra usynlige
Medvirkende:
Mats Magnussen, journalist, Version2
Christoffer Elmann Ranhauge, journalist, Version2
Thomas Madsen-Mygdal, it-iværksætter, adm. direktør for TwentyThree
Peter Christian Bech-Nielsen, politisk redaktør, Teknologiens Mediehus
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator kan du høre, hvor let det er at sende sms’er, der tilsyneladende kommer fra en troværdig afsender, og måske dukker op i din sms-historik blandt de andre beskeder fra en kontakt. Kriminelle benytter sig i stigende grad af svindel-sms’er til at lokke MitID- eller kortoplysninger ud af borgere, og for at åbne politikernes øjne har vi (efter aftale) sendt falske beskeder til dem.
Med storladne ord, der giver mindelser om præsentationen af den første iPhone, har Apple lanceret et nyt VR-headset, Vision-Pro. Vi har afprøvet det sammen med tech-iværksætteren Thomas Madsen-Mygdal.
Links
Få 40 pct. rabat på ING, Version2, Radar
Mængden af sms-svindel er eksploderet: »Det er steget enormt meget«
Se listen: Her er sms-svindlernes foretrukne forklædninger
»Jeg er chokeret«: It-ordfører kræver svar fra ministeren efter Version2's spoofing-forsøg
Sms-firmaer erkender svigt om spoofing-beskeder: »Vi er både bøfkniv og mordvåben«
Apples nye headset kan være det manglende krydderi i virtual reality
Tidligere ansat på Nordic Waste: »Som om der bare skulle nogle penge i kassen«
Arkitekt bag sammenstyrtningstruede huse: Fejl i renovering og ringe bæreevne
Solcelleproduktionen i Europa tæt på kollaps: Usikkert om EU vil hjælpe
Smarte danske ‘klistermærker’ gør panservogne ekstra usynlige
39 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Bjørn Godske, motorjournalist, Ingeniøren
Christian Rantorp, redaktør, MobilityTech
Liv Bjerg Lillevang, videnskabsjournalist, Ingeniøren
Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi
Karsten Lemche, journalist og testkører, Motor
Klip: Søren Rask Petersen
Da årets bil 2023 skulle kåres, var kun to ud af de syv kandidater europæiske – og så var der to kinesiske. Elbiler forstås. Listen viser med al tydelighed, at de kinesiske bilproducenter har skruet ambitionerne markant i vejret, siden vi så de første modeller fra øst og grinede lidt overbærende.
Ikke at de kinesiske elbiler fylder specielt meget i trafikken – endnu. Men skal man tro eksperterne, er kvaliteten i hurtig forbedring, mens det kinesiske styre sætter begrænsninger på eksporten af sjældne jordarter og procesteknologi til batteriproduktion. Så vi er på vej ind i en hård konkurrence med en modspiller, vi er afhængige af, og som ikke tøver med at smide åbenlys statsstøtte i motoren på alle nye modeller. Det kan gøres med meget favorable lån og privilegeret adgang til de vigtige batterimaterialer. Det tydeligste tegn ses i de nyeste salgstal, hvor BYD nu har overhalet Tesla som verdens største producent af elbiler.
Anden bilinvasion i historien
I denne uges Transformator ser vi på årsagerne til den kinesiske succes på elbilmarkedet, og hvad vi kan gøre ved det. For det kan godt være, at bilerne ikke fylder meget i trafikken. Men her er det værd at erindre, hvordan det gik, sidste gang asiatiske biler kom trillende ind på europæiske havne. Mazda og Toyota gik på år fra at være sære navne til at blive dominerende på markedet og gav dødsstødet til britisk bilproduktion. Nu hedder de Hongqi, Aiways, BYD, JAC, Lynk & Co, Maxus, MG, Nio, Voyah, Xpeng, og flere er på vej.
Men har man så fået anskaffet sig en elbil, bliver en af de første udfordringer at finde vej i skilteskoven. Betyder en ledning sammen med et stort P så, at der kun må holde elbiler? Hvad er forskellen på reserveret og forbeholdt elbiler? Gælder tidsangivelserne sammen med skiltet så kun elbiler inden for tidsrummet? Og hvad så om natten? Vi prøver at finde en forvirret forklaring.
Leret der lever
Den sidste tur går under jorden til en videnskabelig forklaring på plastisk ler. En udbredt del af den danske undergrund, som er blevet kendt i forbindelse med den vel nok mest omtalte jordbunke i moderne tid. Men den er mest kendt som noget, der er glat som sæbe. Vi forklarer, hvad det er for geologiske og kemiske sammensætninger, der giver plastisk ler sit eget liv, adskilt fra moræneleret.
Links
Hybridbiler er på vej frem - elbiler kører langsommere
Europa skal finde den kloge strategi mod Kinas sats på elbiler
Podcast: Kinesiske elbiler kommer rullende – men tør vi købe dem?
Kritik af p-regler ved ladepladser: Kan bremse udbredelsen af elbiler
FDM: Farvel til gratis parkering kan gøre det sværere at finde en ledig ladestander
Hvad er plastisk ler? Forstå det lumske lag under Nordic Waste
Medvirkende:
Bjørn Godske, motorjournalist, Ingeniøren
Christian Rantorp, redaktør, MobilityTech
Liv Bjerg Lillevang, videnskabsjournalist, Ingeniøren
Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi
Karsten Lemche, journalist og testkører, Motor
Klip: Søren Rask Petersen
Da årets bil 2023 skulle kåres, var kun to ud af de syv kandidater europæiske – og så var der to kinesiske. Elbiler forstås. Listen viser med al tydelighed, at de kinesiske bilproducenter har skruet ambitionerne markant i vejret, siden vi så de første modeller fra øst og grinede lidt overbærende.
Ikke at de kinesiske elbiler fylder specielt meget i trafikken – endnu. Men skal man tro eksperterne, er kvaliteten i hurtig forbedring, mens det kinesiske styre sætter begrænsninger på eksporten af sjældne jordarter og procesteknologi til batteriproduktion. Så vi er på vej ind i en hård konkurrence med en modspiller, vi er afhængige af, og som ikke tøver med at smide åbenlys statsstøtte i motoren på alle nye modeller. Det kan gøres med meget favorable lån og privilegeret adgang til de vigtige batterimaterialer. Det tydeligste tegn ses i de nyeste salgstal, hvor BYD nu har overhalet Tesla som verdens største producent af elbiler.
Anden bilinvasion i historien
I denne uges Transformator ser vi på årsagerne til den kinesiske succes på elbilmarkedet, og hvad vi kan gøre ved det. For det kan godt være, at bilerne ikke fylder meget i trafikken. Men her er det værd at erindre, hvordan det gik, sidste gang asiatiske biler kom trillende ind på europæiske havne. Mazda og Toyota gik på år fra at være sære navne til at blive dominerende på markedet og gav dødsstødet til britisk bilproduktion. Nu hedder de Hongqi, Aiways, BYD, JAC, Lynk & Co, Maxus, MG, Nio, Voyah, Xpeng, og flere er på vej.
Men har man så fået anskaffet sig en elbil, bliver en af de første udfordringer at finde vej i skilteskoven. Betyder en ledning sammen med et stort P så, at der kun må holde elbiler? Hvad er forskellen på reserveret og forbeholdt elbiler? Gælder tidsangivelserne sammen med skiltet så kun elbiler inden for tidsrummet? Og hvad så om natten? Vi prøver at finde en forvirret forklaring.
Leret der lever
Den sidste tur går under jorden til en videnskabelig forklaring på plastisk ler. En udbredt del af den danske undergrund, som er blevet kendt i forbindelse med den vel nok mest omtalte jordbunke i moderne tid. Men den er mest kendt som noget, der er glat som sæbe. Vi forklarer, hvad det er for geologiske og kemiske sammensætninger, der giver plastisk ler sit eget liv, adskilt fra moræneleret.
Links
Hybridbiler er på vej frem - elbiler kører langsommere
Europa skal finde den kloge strategi mod Kinas sats på elbiler
Podcast: Kinesiske elbiler kommer rullende – men tør vi købe dem?
Kritik af p-regler ved ladepladser: Kan bremse udbredelsen af elbiler
FDM: Farvel til gratis parkering kan gøre det sværere at finde en ledig ladestander
Hvad er plastisk ler? Forstå det lumske lag under Nordic Waste
41 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Ole Mørk Lauridsen, civilingeniør, adjungeret professor ved DTU og tidligere udviklingsdirektør i Tele Danmark og teknologidirektør hos Terma
Laurids Hovgaard, elektronikjournalist, Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
Det er nærmest en selvfølge, at satellitter hjælper os gennem hverdagen og jobbet. GPS er der bare med præcis, stabil og ikke mindst billig position, højde og tidsangivelse. Vi har den i mobilen og bilen, og overalt bruger vi GPS til navigation, opmåling og tidssynkronisering, eksempelvis i finans- og telesektoren.
Men lige så effektivt systemet er, lige så sårbart er satellitsignalerne, der rejser mere end 20.000 kilometer, før de hjælper os på vej. Med simpel og tilgængelig elektronik kan enhver med en smule teknisk indsigt gøre livet surt for fly og skibe, fortæller tidligere teknologidirektør hos Terma, Ole Mørk Lauridsen, der i dag underviser på DTU:
»Vi skal jo forstå, at vores GPS-system, det europæiske Galileo og det russiske Glonass jo alle er baseret på de samme internationale aftaler for, hvordan man bruger det samme frekvensområde – bare med forskellige modulationsformer,« fortæller han til denne uges Transformator.
Det er ganske simpelt at forstyrre de store, komplekse satellitsystemer med simpel, elektronisk hjemmesløjd, forklarer Ole Mørk Lauridsen:
»Man kan bare tage udstyr, som i forvejen anvendes til at skaffe lokal GPS-dækning i lufthavne eller store servicegarager. Og så modificerer man det lidt og sætter en større udgangsforstærker på. Det er jo nemt tilgængeligt udstyr. For 10.000 kroner har du udstyr, der kan forstyrre langt væk,« siger han.
»Og her taler jeg altså om den intelligente form for forstyrrelse inde på protokolniveau med signaler, der kan definere, hvilket af de tre systemer det generer. Det betyder, at man med spoofing kan ramme selektivt det ene eller det andet af de tre systemer. At man med andre ord kan genere GPS uden at genere Glonass.«
»Hvis man vil sende støj og genere alle tre systemer på samme tid, så er det meget simple sendere det skal til det frekvensområde. Det kan enhver kortbølgeamatør lave på en eftermiddag,« siger Ole Mørk Lauritsen.
Forstyrrelser fortæller hvad der er på vej
Forstyrrelserne på GPS-signalet ser ud til at komme på både tilfældige tidspunkter og med fast rytme. Et af de områder, der har været udsat for gentagne forstyrrelser, svarer til det område af Sydsverige, der ifølge det svenske forsvar vil blive angrebet først ved udbrud af krig. At signalerne kommer og går, er der en oplagt forklaring på, mener Ole Mørk Lauritsen:
»Det giver os en ide om, hvad der er på vej. Det er garanteret med vilje, at de ikke forstyrrer hele tiden. For så lever vi med at bruge GPS. Hvis de forstyrrede os hele tiden, ville vi hurtigt finde på at falde tilbage på Dekka, Loran eller andre gamle systemer,« siger han.
»Jeg tror man er nødt til at gøre sig klart, at den offentlige infrastruktur, den skal kontrolleres på en måde, så den kan køre for sig selv.«
Ingeniør byggede modstandsbevægelsens radio
Transformator møder Ole Mørk Lauritsen på Danmarks første kystradiostation, OXA, der ligger på Flådestation Holmen og rummer radioudstyr tilbage til før Anden Verdenskrig. Elektronik fra en tid, hvor krigens parter fandt hver deres vej til sikker telekommunikation.
Under krigen var en del af radioudstyret hjemmebygget af modstandsbevægelsens egne folk. Blandt andet en ingeniør fra B&O, der byggede en lille, sikker radio, der langt overgik de indviklede, britiske radioer. Og han anvendte blot dele fra almindelige konsum-radiomodtagere.
Hør hele historien om den elektroniske krigsførelse i nutiden og under besættelsen i denne uges Transformator, hvor vi forklarer jamming og spoofing. Men hvor vi også kommer med forslag på en løsning.
Links
Myndigheder: Sådan bremser vi GPS-jamming
Professionelle GPS-virksomheder: Myndigheder skal gribe ind over for GPS-jamming
GPS-konflikt i Østersøen: Flere fly ramt af avanceret spoofing over Baltikum
Dansk GPS-ekspert: Usædvanlig kraftig GPS-jamming over Østersøen
Video: Radiomuseet OXA på Holmen, Danmarks første radio
Kystradiostationen OXA
Medvirkende:
Ole Mørk Lauridsen, civilingeniør, adjungeret professor ved DTU og tidligere udviklingsdirektør i Tele Danmark og teknologidirektør hos Terma
Laurids Hovgaard, elektronikjournalist, Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
Det er nærmest en selvfølge, at satellitter hjælper os gennem hverdagen og jobbet. GPS er der bare med præcis, stabil og ikke mindst billig position, højde og tidsangivelse. Vi har den i mobilen og bilen, og overalt bruger vi GPS til navigation, opmåling og tidssynkronisering, eksempelvis i finans- og telesektoren.
Men lige så effektivt systemet er, lige så sårbart er satellitsignalerne, der rejser mere end 20.000 kilometer, før de hjælper os på vej. Med simpel og tilgængelig elektronik kan enhver med en smule teknisk indsigt gøre livet surt for fly og skibe, fortæller tidligere teknologidirektør hos Terma, Ole Mørk Lauridsen, der i dag underviser på DTU:
»Vi skal jo forstå, at vores GPS-system, det europæiske Galileo og det russiske Glonass jo alle er baseret på de samme internationale aftaler for, hvordan man bruger det samme frekvensområde – bare med forskellige modulationsformer,« fortæller han til denne uges Transformator.
Det er ganske simpelt at forstyrre de store, komplekse satellitsystemer med simpel, elektronisk hjemmesløjd, forklarer Ole Mørk Lauridsen:
»Man kan bare tage udstyr, som i forvejen anvendes til at skaffe lokal GPS-dækning i lufthavne eller store servicegarager. Og så modificerer man det lidt og sætter en større udgangsforstærker på. Det er jo nemt tilgængeligt udstyr. For 10.000 kroner har du udstyr, der kan forstyrre langt væk,« siger han.
»Og her taler jeg altså om den intelligente form for forstyrrelse inde på protokolniveau med signaler, der kan definere, hvilket af de tre systemer det generer. Det betyder, at man med spoofing kan ramme selektivt det ene eller det andet af de tre systemer. At man med andre ord kan genere GPS uden at genere Glonass.«
»Hvis man vil sende støj og genere alle tre systemer på samme tid, så er det meget simple sendere det skal til det frekvensområde. Det kan enhver kortbølgeamatør lave på en eftermiddag,« siger Ole Mørk Lauritsen.
Forstyrrelser fortæller hvad der er på vej
Forstyrrelserne på GPS-signalet ser ud til at komme på både tilfældige tidspunkter og med fast rytme. Et af de områder, der har været udsat for gentagne forstyrrelser, svarer til det område af Sydsverige, der ifølge det svenske forsvar vil blive angrebet først ved udbrud af krig. At signalerne kommer og går, er der en oplagt forklaring på, mener Ole Mørk Lauritsen:
»Det giver os en ide om, hvad der er på vej. Det er garanteret med vilje, at de ikke forstyrrer hele tiden. For så lever vi med at bruge GPS. Hvis de forstyrrede os hele tiden, ville vi hurtigt finde på at falde tilbage på Dekka, Loran eller andre gamle systemer,« siger han.
»Jeg tror man er nødt til at gøre sig klart, at den offentlige infrastruktur, den skal kontrolleres på en måde, så den kan køre for sig selv.«
Ingeniør byggede modstandsbevægelsens radio
Transformator møder Ole Mørk Lauritsen på Danmarks første kystradiostation, OXA, der ligger på Flådestation Holmen og rummer radioudstyr tilbage til før Anden Verdenskrig. Elektronik fra en tid, hvor krigens parter fandt hver deres vej til sikker telekommunikation.
Under krigen var en del af radioudstyret hjemmebygget af modstandsbevægelsens egne folk. Blandt andet en ingeniør fra B&O, der byggede en lille, sikker radio, der langt overgik de indviklede, britiske radioer. Og han anvendte blot dele fra almindelige konsum-radiomodtagere.
Hør hele historien om den elektroniske krigsførelse i nutiden og under besættelsen i denne uges Transformator, hvor vi forklarer jamming og spoofing. Men hvor vi også kommer med forslag på en løsning.
Links
Myndigheder: Sådan bremser vi GPS-jamming
Professionelle GPS-virksomheder: Myndigheder skal gribe ind over for GPS-jamming
GPS-konflikt i Østersøen: Flere fly ramt af avanceret spoofing over Baltikum
Dansk GPS-ekspert: Usædvanlig kraftig GPS-jamming over Østersøen
Video: Radiomuseet OXA på Holmen, Danmarks første radio
Kystradiostationen OXA
29 Minuten
Værter: Henrik Heide og Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende:
Michael Rothenborg, redaktør, WaterTech
Marie Bjerre, digitaliseringsminister (V)
Rasmus Kjærbo, opfinder, DJ, musikproducer, underviser ved KU og forskningsassisent ved AAU
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator markerer vi 100-året for indvielsen af verdens første motorvej – for nej, det var ikke den tyske Autobahn, der kom først. Allerede i 1922 tog den italienske diktator Betino Mussolini første spadestik til Autostrada dei Laghi mellem Milano og Varese, som stod klar to år efter.
Efter i mange år at have været et symbol på fremskridtet har motorveje siden fået et mere sodsværtet ry, men i takt med at elbilernes salgstal overhaler de fossile, lyder der nye toner. Ifølge fagfolk kan motorveje i en ikke så fjern fremtid anses for en bæredygtig transportform, både økonomisk, socialt og miljømæssigt.
I vores iver efter at digitalisere har vi gjort os dybt afhængige af Google, Microsoft, Facebook og andre store amerikanske teknologivirksomheder, lød kritikken fra to forskere i årets første afsnit af Transformator. Hvad siger digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) til det? Politisk redaktør Peter Christian Bech-Nielsen har spurgt hende.
Til slut besøger vi musikteknologen Rasmus Kjærbo, som med støtte fra Innovationsfonden sammen med tre medarbejdere er i fuld gang med at udvikle en kvadrofonisk open-source modular real-time processor. Eller på jævnt dansk en hjemmebygget lydmanipulator ved navn Dubby.
Den retter sig især mod DJ’s, der kan slå sig løs i kreative lyd-loops og forvrængninger ved hjælp af den lille boks, som med sine få drejeknapper er relativt enkel at betjene.
Links
100 år og udskældt: Har motorvejen en grøn fremtid?
Digitaliseringsminister: Ansigtsgenkendelse er en »fantastisk mulighed«
Læs mere om Dubby
Få 40 pct. rabat på ING, Version2, Radar
Medvirkende:
Michael Rothenborg, redaktør, WaterTech
Marie Bjerre, digitaliseringsminister (V)
Rasmus Kjærbo, opfinder, DJ, musikproducer, underviser ved KU og forskningsassisent ved AAU
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator markerer vi 100-året for indvielsen af verdens første motorvej – for nej, det var ikke den tyske Autobahn, der kom først. Allerede i 1922 tog den italienske diktator Betino Mussolini første spadestik til Autostrada dei Laghi mellem Milano og Varese, som stod klar to år efter.
Efter i mange år at have været et symbol på fremskridtet har motorveje siden fået et mere sodsværtet ry, men i takt med at elbilernes salgstal overhaler de fossile, lyder der nye toner. Ifølge fagfolk kan motorveje i en ikke så fjern fremtid anses for en bæredygtig transportform, både økonomisk, socialt og miljømæssigt.
I vores iver efter at digitalisere har vi gjort os dybt afhængige af Google, Microsoft, Facebook og andre store amerikanske teknologivirksomheder, lød kritikken fra to forskere i årets første afsnit af Transformator. Hvad siger digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) til det? Politisk redaktør Peter Christian Bech-Nielsen har spurgt hende.
Til slut besøger vi musikteknologen Rasmus Kjærbo, som med støtte fra Innovationsfonden sammen med tre medarbejdere er i fuld gang med at udvikle en kvadrofonisk open-source modular real-time processor. Eller på jævnt dansk en hjemmebygget lydmanipulator ved navn Dubby.
Den retter sig især mod DJ’s, der kan slå sig løs i kreative lyd-loops og forvrængninger ved hjælp af den lille boks, som med sine få drejeknapper er relativt enkel at betjene.
Links
100 år og udskældt: Har motorvejen en grøn fremtid?
Digitaliseringsminister: Ansigtsgenkendelse er en »fantastisk mulighed«
Læs mere om Dubby
Få 40 pct. rabat på ING, Version2, Radar
24 Minuten
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik
Morten Allentoft, evolutionsbiolog og professor med delt tilknytning til det australske Curtin University og Lundbeck Foundation Geogenetics Centre ved KU
Anders Fisher, arkæolog tilknyttet Lundbeck Foundation Geogenetics Centre på Københavns Universitet (KU)
Thomas Werge, ekspert i genetiske forhold bag psykiatriske lidelser og chef for Institut for Biologisk Psykiatri i Region Hovedstaden
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator kan du høre dna-forskeren Eske Willerslev og tre af hans kolleger fortælle om det opsigtvækkende forskningsresultat, de forleden præsenterede for verdenspressen hos Videnskabernes Selskab i København.
For selvom vi i fædrelandssange som ‘Der er et yndigt land’ synger om harniskklædte kæmper, hvis bene hviler bag højens bautasten, så viser dna-analyser af 100 skeletter fra stenalderen, at vi overhovedet ikke er genetisk beslægtet med dem, der er begravet i jættestuerne rundt om i det danske landskab.
Befolkningen i det område, vi i dag kalder Danmark, viser sig at være skiftet ud to gange inden for 1000 år som et resultat af store folkevandringer, hvor de oprindelige indbyggere er blevet genetisk udraderet. Spørger man Eske WIllerslev, mener han, at der har været tale om folkedrab.
Gentisk stammer nulevende danskere fra et hyrdefolk ved navn Jamna fra Den Pontiske Steppe, der svarer til dele af det nuværende Ukraine, det sydvestlige Rusland og Kasakhstan, og som vandrede ind i Nordeuropa for 4850 år siden.
Links
Danmarkshistorien skal skrives om: »Det er ikke vores forfædre, der ligger begravet i jættestuerne«
DNA-studie: Fortidens gode gener plager nutidens nordeuropæere
Medvirkende:
Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik
Morten Allentoft, evolutionsbiolog og professor med delt tilknytning til det australske Curtin University og Lundbeck Foundation Geogenetics Centre ved KU
Anders Fisher, arkæolog tilknyttet Lundbeck Foundation Geogenetics Centre på Københavns Universitet (KU)
Thomas Werge, ekspert i genetiske forhold bag psykiatriske lidelser og chef for Institut for Biologisk Psykiatri i Region Hovedstaden
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator kan du høre dna-forskeren Eske Willerslev og tre af hans kolleger fortælle om det opsigtvækkende forskningsresultat, de forleden præsenterede for verdenspressen hos Videnskabernes Selskab i København.
For selvom vi i fædrelandssange som ‘Der er et yndigt land’ synger om harniskklædte kæmper, hvis bene hviler bag højens bautasten, så viser dna-analyser af 100 skeletter fra stenalderen, at vi overhovedet ikke er genetisk beslægtet med dem, der er begravet i jættestuerne rundt om i det danske landskab.
Befolkningen i det område, vi i dag kalder Danmark, viser sig at være skiftet ud to gange inden for 1000 år som et resultat af store folkevandringer, hvor de oprindelige indbyggere er blevet genetisk udraderet. Spørger man Eske WIllerslev, mener han, at der har været tale om folkedrab.
Gentisk stammer nulevende danskere fra et hyrdefolk ved navn Jamna fra Den Pontiske Steppe, der svarer til dele af det nuværende Ukraine, det sydvestlige Rusland og Kasakhstan, og som vandrede ind i Nordeuropa for 4850 år siden.
Links
Danmarkshistorien skal skrives om: »Det er ikke vores forfædre, der ligger begravet i jættestuerne«
DNA-studie: Fortidens gode gener plager nutidens nordeuropæere
28 Minuten
Værter: Henrik Heide og Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende:
Signe Sophus Lai og Sofie Flensburg, begge adjunkter ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet
Laurids Hovgaard, journalist, Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
Danmark ligger helt i front med at lade apps og hjemmesider erstatte papirnusseri og skolebøger. Men i vores iver efter at digitalisere har vi gjort os dybt afhængige af Google, Microsoft, Facebook og andre store amerikanske teknologivirksomheder, som nu også investerer i vores it-infrastruktur.
Lidt naivt har vi lukket tech-giganterne ind ad hoveddøren uden nogen chance for at kunne underlægge dem demokratisk kontrol. Det påpeger to adjunkter fra Center for Tracking and Society på Københavns Universitet i deres nye bog: ‘Gateways – Comparing Digital Communication Systems in Nordic Welfare States’.
Danmark var engang en stolt skibsbyggernation, men der blev sat et punktum for de store containerskibe, da Lindøværftet lukkede i 2011. Nu vil regeringen genrejse dansk skibsbygning ved at bygge krigsskibe fra bunden. Over de kommende 20 år skal der investeres 40 milliarder kroner i næste generation af flådefartøjer – lige fra små redningsbåde til store fregatter. Men prisen kan blive høj.
Links
Ny bog gnaver sig helt ind til knoglen og viser Danmarks dybeste Big Tech-afhængigheder
Bogen ‘Gateways - Comparing Digital Communication Systems in Nordic Welfare States’ af Signe Sophus Lai og Sofie Flensburg
Hybridkrig kræver hybridskibe
TV 2 Fyn: Lindø lukker
Medvirkende:
Signe Sophus Lai og Sofie Flensburg, begge adjunkter ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet
Laurids Hovgaard, journalist, Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
Danmark ligger helt i front med at lade apps og hjemmesider erstatte papirnusseri og skolebøger. Men i vores iver efter at digitalisere har vi gjort os dybt afhængige af Google, Microsoft, Facebook og andre store amerikanske teknologivirksomheder, som nu også investerer i vores it-infrastruktur.
Lidt naivt har vi lukket tech-giganterne ind ad hoveddøren uden nogen chance for at kunne underlægge dem demokratisk kontrol. Det påpeger to adjunkter fra Center for Tracking and Society på Københavns Universitet i deres nye bog: ‘Gateways – Comparing Digital Communication Systems in Nordic Welfare States’.
Danmark var engang en stolt skibsbyggernation, men der blev sat et punktum for de store containerskibe, da Lindøværftet lukkede i 2011. Nu vil regeringen genrejse dansk skibsbygning ved at bygge krigsskibe fra bunden. Over de kommende 20 år skal der investeres 40 milliarder kroner i næste generation af flådefartøjer – lige fra små redningsbåde til store fregatter. Men prisen kan blive høj.
Links
Ny bog gnaver sig helt ind til knoglen og viser Danmarks dybeste Big Tech-afhængigheder
Bogen ‘Gateways - Comparing Digital Communication Systems in Nordic Welfare States’ af Signe Sophus Lai og Sofie Flensburg
Hybridkrig kræver hybridskibe
TV 2 Fyn: Lindø lukker
